Talgymnastik
Hvis det ikke var så trist, ville det være til at grine af. Jeg sidder og regner på min fremtidige økonomi og på, om jeg på en eller anden måde kan få enderne til at nå sammen. Jeg løser opgaven, som var det en arbejdsopgave, for jeg kan slet ikke forholde mig til, at det er min egen fremtid, jeg regner på.
Lige nu har jeg udbetalt 11.712, som skal reduceres til 60 pct., dvs. 7.057 kr. udbetalt og altså en nedgang på 4.600 pr. måned.
På borger.dk har jeg beregnet, at jeg vil kunne få 700 kr. i boligstøtte. Det ser ud til, at man max kan få til 15 pct. af huslejen, og det passer meget godt med de 700 kr. Når der tages højde for boligstøtten, har jeg 3.900 i underskud hver måned og det er dette beløb, der på en eller anden måde skal indhentes.
Da huslejen er den største post, kan jeg overveje at flytte. Men regnestykket går kun op, hvis jeg kan finde en lejlighed til 1.900 kr. (5.800 – 3.900), og det er udelukket i Københavnsområdet og sikkert også alle andre steder..
Hvis vi nu lige et øjeblik forestiller os, at eneste faste udgift er huslejen på 5.800, så vil der være 7.800 – 5.800 = 2.000 kr. at købe mad og medicin mv. for. Realiteterne er bare, at man kun dårligt kan leve for 2.000 om måneden, og at der er mange flere faste udgifter end husleje.
En anden model er at prøve at skære i de faste udgifter: Jeg kan droppe Børnefonden, forsikringer, fagforening, slægtsforskningsforening, tandlæge og vinduespudser. Disse poster giver til sammen 1.051 kr. pr. md. Der er stadig langt op til de 3.900, selv om jeg synes, jeg skærer ind til benet ved at droppe fagforening, forsikringer og tandlæge.
Summa summarum: uanset hvilken synsvinkel jeg ser det fra, er der ikke noget at gøre. Indtægtsnedgangen er simpelthen for stor til, at den kan hentes hjem på andre poster. De poster, der kan gøres indhug i, er ikke store nok til, at det batter noget. End ikke verdens bedste socialrådgiver vil kunne løse denne gordiske knude. Gad vide hvad andre mennesker gør?