Indlæg

,

Snart 1 måned + router

1) Det nye job

Nu har jeg snart (den 11. april) været i det nye job en måned og det går planmæssigt fremad. Nu begynder jeg snart at kunne tage nogle sager selv, og da jeg gik hjem i dag, havde vi fuldstændig rent bord. Det var rigtig skønt. Jeg er heller ikke længere helt så træt, som jeg var i starten. Men alligevel går jeg tidligt i seng og læser en bog og gør i det hele taget hvad jeg kan for at være toptunet til den næste arbejdsdag. Jeg er ansat med tre måneders prøvetid og det er en meget passende tidshorisont, for tre måneder er netop, hvad jeg har givet mig selv som indkøringsperiode på det nye job. Det er den periode, hvor jeg forventer at være helt bombet, når jeg går hjem. Jeg orker lige at følge lidt med i blogland, inden jeg går i seng med en bog.

RejsUd, som jeg arbejder med, er et meget komplekst system, der modtager data fra, og afleverer data til, flere forskellige systemer. Data burde altid komme frem og tilbage, men det gør de ikke altid, som de burde. Vores opgave er så at finde ud af, hvor de er strandet undervejs og hvorfor. Som regel er der en logisk forklaring. Det er leverandøren, der kan sende data af sted igen. Det ville ellers være rart, hvis vi selv kunne det.

Vores brugere er generelt rigtig dygtige og de henvendelser vi får er meget kvalificerede; det er meget få af sagerne man kan putte i fejl 40-kassen.

Jeg vurderer umiddelbart, at jeg vil have rigeligt med udfordringer i dette job i et år – for så lang tid tror jeg også, der vil gå, inden jeg kan systemet til bunds.

——

2) Internetudbyder

Jeg ville jo af med min fastnettelefon og flytte mit internet over til 3 for at spare en pokkers masse penge hver måned. Hos 3-butikken tegnede jeg et internetabonnement til 249 kr.pr. måned og fik en router (LTE CPE B593) gratis med hjem i tasken. Imidlertid kan jeg overhovedet ikke få den til at virke. De sagde, den ville virke, bare man satte strøm til den. Min pc kan ikke se det trådløse netværk og kan heller ikke se routeren, selv om jeg monterer den som en kablet forbindelse. Jeg har nu prøvet alt og har opgivet.

Så i dag gik jeg ind i 3-butikken igen og sagde at de kunne beholde routeren og at jeg gerne ville opsige abonnementet. Det kan man imidlertid ikke opsige, før de seks måneders bindingsperiode er overstået og de ville være eje eller have routeren. Han vidste simpelthen ikke, hvad han skulle stille op med den. Jeg har ingen fortrydelsesret, når jeg har ‘købt’ den i en rigtig butik. Jeg føler mig godt og grundigt bondefanget af 3. Han begyndte straks at sige, at det måtte være min pc, der var noget galt med. Typisk, de skyder altid skylden på computeren. Der er absolut ikke noget galt med min PC.

Nu beholder jeg min internetforbindelse hos TDC, som jeg har fået forhandlet ned til 244 kr. fra 500 kr. pr. md for 20 Mb download og 5 Mb upload. Den ved jeg da virker, og det er en meget hurtig og sikker forbindelse. Summa summarum: Om seks måneder sparer jeg ca. 300 kr. om måneden.

Hos 3 er de vældig hurtige til at sælge abonnementer, men hvis man kommer efterfølgende med et problem, vil de ikke have med det at gøre. Herudover har deres såkaldte kundeservice kun åbent i dagtimerne, og ikke når man har brug for dem, hvilket jo typisk er uden for for normal arbejdstid. Og hvis man alligevel ringer til dem er der enormt lang ventetid. Der er der sørme bedre betingelser hos TDC, som gennem års kritik har lært en hel masse.

3 er fine til mobiltelefoni, men deres internet er noget skrammel. I løbet af april får jeg en ven til at komme og kigge på routeren, og så er jeg spændt på, om han kan få liv i den – bare sådan for skægs skyld. Jeg synes ikke, det burde være et problem for mig at installere en router, men sådan er det åbenbart.

Begynder

Den første uge på det nye job er gået og den er gået godt, men for pokker hvor jeg føler mig som begynder. Alting er nyt og jeg ved ikke en hujende fis om noget som helst. Alting er en læring. I dag skulle jeg skrive nogle sql-sætninger, som jeg ikke er helt hjemme i, så allerede der, skal jeg anstrenge mig, og da det derefter gik op for mig at tabeller og felter har finske navne, var jeg ved at gå død 🙂

Alting er både nyt og spændende, og Dorte som jeg sidder sammen med er utrolig sød og hjælpsom – og så er hun meget dygtig. Hun siger, at jeg bare skal tage det roligt, men jeg savner at kunne noget selv, bare et eller andet…, men jeg kan godt fornemme, at der kommer til at gå et stykke tid, før jeg selv kan besvare spørgsmål fra brugerne. Vores svar skal jo være de autoritativt rigtige, da vi er systemejere og forventes at kunne alt. Jeg læser vejledninger og prøver at lære af dem, men vejledninger handler jo om, at alt er som det skal være, mens brugernes problemer handler om situationer, der ikke er, som de skal være. Det er svært at koble de to scenarier.

Et kan jeg dog og det er at opdatere hjemmesiden, for det lærte jeg i ‘Statsregnskab’ og jeg er blevet rigtig god til Sitecore, som er det cms-system hjemmesiden er bygget op i. Så jeg snupper glad og gerne opgaver, der handler om hjemmesiden. I dag har jeg opdateret to vejledninger med nye skærmbilleder på grund af en nye version af RejsUd – så noget fornuftigt har jeg da lavet.

Jeg er træt i hovedet, når jeg går hjem, og jeg er glad for ikke at have nogen at skulle være noget for, når jeg kommer hjem. Jeg er bare mig selv og kan gå tidligt i seng med en god bog eller bare høre musik og koble af. Jeg har sat de første tre måneder af til at være bombet, og det kommer der også til at gå.

Apropos musik havde jeg i dag en rigtig dejlig oplevelse på vejen hjem: Jeg satte Mike Oldfield på min splinternye iPhone 5 (verdens fedeste telefon) og nød bare at sidde i bussen og slappe af til musikken. Så intenst har jeg ikke oplevet musik før. Jeg tror, jeg kommer til at høre meget musik på min telefon.

Den første dag

I går trykkede jeg for sidste gang på den forbistrede knap på Jobnet, hvor man en gang om ugen skal bekræfte, at man er aktiv med at skrive ansøgninger. Det var en stor fryd at framelde mig ‘servicen’.

I dag har det været første dag på det nye job. Jeg var meget spændt og havde sommerfugle i maven i morges. Selvom jeg har været i huset i et ½ år er alting alligevel nyt. Jeg kunne ikke engang finde toilet og garderobe. Alt er man nødt til at spørge om.

Min nye chef Carsten tog pænt imod mig, der kom en buket nede fra receptionen og vi fik min PC op og køre, så langt så godt.

Så kom Dorte, som jeg skal være i team med og jeg fik mailboksen sat op med tilhørende funktionspostkasser, og næsten de rigtige rettigheder, nu mangler jeg bare også at kunne sende mails fra de to funktionspostkasser. Man kan undre sig over, at de fra Statens IT’s side ikke giver de rettigheder på én gang, så de ikke skal have fat i sagen en gang til, men sådan er der så meget.

Ikke så meget snak – så vi gik i gang med at kigge på de konkrete henvendelser, der var kommet ind. Hold da op, det ser kompliceret ud – det er noget mere komplekst end mTID; der er mange flere regler, der skal overholdes og som skal styres af systemet. Brugernes henvendelser virker komplicerede og man skal holde tungen lige i munden.

Dorte yder en meget flot og brugervenlig support og jeg prøver at aflure hende stilen, så jeg kan gøre det lige så godt, når jeg selv skal ‘i ilden’. Det der virker mest indviklet er næsten det, hun foretager sig i sagsstyringssystemet Remedy. Det er noget med cut’n paste af sagsnumre, ændring af sagsstatus og fremfinding af CVR-numre på de institutioner, der henvender sig. Det sidste gætter jeg på, skal bruges til statistikformål.

Jeg prøvede også selv at besvare en enkelt sag, men kom ikke ud af stedet, fordi jeg ikke havde de rette rettigheder til at sende fra funktionspostkassen. Øv  – det ville ellers være rart at kunne sige, at jeg dog havde løst bare en sag i dag.

Jeg er også blevet præsenteret for hele teamet og har fortalt lidt om mig selv, så de i store træk ved, hvad jeg hidtil har foretaget mig.

Pludselig var kl. 16 og det var på tide at gå hjem. Dorte har et mindreårigt barn og er således nødt til at gå til tiden og jeg følger trop. Jeg havde været lidt spændt på, hvordan kulturen var, og om man forventedes at arbejde længere end normtiden, men det virker ikke umiddelbart sådan. Vi spiste også frokost, og det foregik ikke foran computeren. Det er den slags vaner, som man ikke kender på forhånd, men som betyder meget i det daglige. Det er kulturbærere!

Alt i alt har det været en rigtig god første dag, folk er søde og imødekommende og det skal nok blive godt. Jeg glæder mig til i morgen, hvor jeg håber at få lidt mere greb om systemet, men det er helt sikkert, at der går et stykke tid inden jeg kender RejsUd. Kompleksiteten er høj.

Nu er jeg bombet inde i kraniet og vil gå under dynen med en god e-bog. Jeg orker ikke at være oppe mere i dag.