Nu kan jeg selv

Farvel til Danmarks dygtigste psykolog

Efter mere end ti år med den samme psykolog er tiden kommet til at sige farvel – ikke fordi noget er galt, men fordi noget er lykkedes. Fortiden er på plads, nutiden hænger sammen, og fremtiden kan bæres uden professionel støtte. Nu kan jeg selv.

Jeg har tænkt på det et stykke tid: Det er på tide sige farvel til Danmarks dygtigste psykolog Annette Friis. Det er et stort skridt, for hun har været en både vigtig og markant del af mit liv siden i hvert fald den 6. maj 2015, hvor den første lydoptagelse er fra, men nu kan jeg selv.

Hendes ordentlighed har gjort, at hun har tænkt det samme. Så det er nu, det er nu.

Jeg må sige farvel til de professionelle, der har båret mig gennem et langt psykiatrisk sygdomsforløb, og som har gjort mig til et andet menneske, end jeg var, dengang jeg i 2015 dukkede op på Hejrevej 49 i Psykiatrifonden, og hvor Hvidovre Kommune betalte et langt forløb, jeg ikke husker navnet på. Det kostede dem en formue. Jeg fik en hamrende dygtig erhvervsrådgiver, og jeg fik Anette, og hende holdt jeg fast i, da hun etablerede sig som selvstændig psykolog med ydernummer, for jeg kunne mærke, at hun var god.

Jeg er ikke en, der går og krammer hid og did, men hun fik et langt knus, da vi skiltes i dag. Det siger ikke så lidt.

Endelig en der ikke prøvede at lave om på mig

Annette er ikke det første sted, jeg har søgt hjælp, for jeg havde meget at rydde op i. Jeg havde en fortid svarende til et af de mennesker, der har givet op. Fortiden er ikke blevet en anden – forskellen er, at der nu er ryddet op, og at den og angsten ikke længere kan hundse med mig. Det er mig, der kontrollerer fortiden – ikke omvendt.

Jeg mødte bare aldrig nogen, der ikke forsøgte at lave om på mig og prøvede at få mig til at passe ind i deres metode X, Y eller Z. Anette har aldrig nogensinde prøvet at lave om på mig. Hun har accepteret, at jeg hverken skal male, tegne eller se på billeder, for sådan noget kan jeg ikke.

Hun har accepteret min anderledes måde at være i verden på. Hun har altid bakket mig op samtidig med, at hun har skubbet til mig, når det var nødvendigt. Jeg ved jo godt, at jeg er forskellig fra de fleste, men jeg er kommet overens med det. Mit handicap er nu min styrke.

Fortiden er på plads, nutiden er i orden, og fremtiden ser lys ud. Og hun er jo kun et opkald eller en e-mail væk, hvis jeg alligevel ryger ind i noget, jeg ikke selv kan håndtere.

Herunder har du nogle nedslag fra min erindring:

2015: Microsoftsessionen

Min hukommelse er stået af. Jeg kan fx ikke huske, hvordan jeg kommer hjemmefra og ind til byen, selvom jeg har cyklet den vej hundredvis af gange. Jeg begynder derfor at optage vigtige samtaler med alle de mennesker, der skal samle mig op af fra det uendelige mørke, hvor jeg er mere bange for livet end for døden.

Den måske stærkeste session er “Microsoftsessionen” fra den 23. juli 2015, hvor jeg er fast besluttet på, at jeg ikke vil leve længere. Metoden er på plads og alt er forberedt. Jeg mangler kun at føre beslutningen ud i livet (eller måske burde man kalde det “ud i døden”?).

Hun siger “Skal jeg hente min lille bil og køre dig til psykiatrisk skadestue?” Men inden jeg tager afsked med denne verden, skal jeg have kontakt med Microsoft, der af en eller anden årsag har smadret min software. Så jeg har ikke lige tid til at dø nu endsige at blive indlagt.

Den optagelse har jeg hørt mange gange. Jeg har i alt 119 lydfiler og 12 GB … De er fyldt med et menneskes transformation fra en lidt forpjusket fugleunge til en, der kan selv. Svane er for banalt.

2019: Jeg har Aspergers syndrom

Jeg har kun haft de dygtigste sundhedsfaglige medarbejdere. Har de ikke været dygtige nok (efter min lidt “kontante” smag), er det lykkedes mig at skille mig af med dem. En af de skarpe på holdet var Pia Bohn Christiansen, der efter relativt få møder sagde: “Jeg mener, du har Aspergers syndrom, og det har jeg vidst fra dag et”.

Det havde jeg selv været ret sikker på fra 2003, hvor jeg første gang hørte stifteren af “Specialisterne” Thorkild Sonne i radioen, og hvor jeg havde det som om, han talte til mig og om mig.

Anette havde flere gange forsigtigt sagt “Du har måske nok nogle Asperger-træk”, for mere måtte hun ikke sige. En psykolog må ikke uden tillægsuddannelsen stille psykiatriske diagnoser.

Da jeg kom med diagnosen, tror jeg, hun glædede sig med mig. Den er en stor del af, at jeg har fundet mig selv. Hun har tit sagt, at jeg har været medvirkende til, at hun nu ved noget om autisme. Jeg er kun glad for, at jeg har kunnet give lidt den anden vej.

2021: “Hvis du ikke får pensionen, går vi i Aftenshowet”

Alt var usikkert: den bipolare lidelse, arbejdsmarkedet, fremtiden, boligen, økonomien, kort sagt alt det der er en del af et menneskes fundament. Jeg kunne ikke mere, virksomhedspraktikkerne gik dårligere og dårligere, og jeg skulle måske udskifte min identitet fra at have en god karriere i centraladministrationen til at blive førtidspensionist. Hvordan gør man det? Jeg kunne slet ikke forestille mig et liv uden arbejde.

Men hvad nu hvis rehabiliteringsteamet sagde nej? Anette sagde “Hvis du ikke får pensionen, går vi i Aftenshowet”. Det lænede jeg mig op af. Det gav en vis tryghed.

Mødet med rehabiliteringsteamet foregik online; det var under Coronaen. Jeg mødte op på hendes kontor i Høje Taastrup og kunne samtlige 50 sider i indstillingen udenad. Jeg var så bange som aldrig før, for hvad nu hvis …?

Jeg sad til højre, hun sad til venstre, og vi fyrede op under min iPad – tror jeg, det var. Teamet stillede ganske få spørgsmål og trak sig herefter tilbage for at votere. Efter relativt kort tid kom de retur, og og formanden sagde “Vi indstiller dig til pension, og er der nogen, der har kæmpet, så er det dig.” Jeg glemmer det aldrig.

Jeg er ikke ked af, jeg er rørt

Jeg vil savne hende, for hun har betydet uendeligt meget. Der flød et par tårer, ikke fordi jeg var ked af det, men fordi jeg var rørt, da jeg sad overfor hende og skulle sige farvel. Vi har været igennem så meget sammen.

Men det skal nok gå. Jeg tror på det.

Tak for det alt sammen.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.