Indlæg

,

ECT hed tidligere elektrochok

ECT hed tidligere elektrochok

Bedøvelse og behandling

ECT hed tidligere elektrochok

“Bedøvelse og behandling” er navnet på den lille folder, der ligger på afdelingen, og den er god at få forstand af. Den er meget udførligt formuleret, så man virkelig får viden om, hvad ECT (elektrochok) er for noget. Jeg har lige siddet og hørt min og Melitas udskrivningssamtale fra i fredags. Hun siger det helt tydeligt: “ECT er den bedste behandling ved depressioner”.

Jeg har mødt mange mennesker, der siger, at det havde de aldrig turdet gå med til. Mange har hørt om, at det kan knibe med hukommelsen bagefter. Det er rigtigt, at man måske slet ikke kan huske noget som helst fra indlæggelsen, men de umiddelbare problemer er helt væk efter tre måneder, ref. Kaj Bjerring Andersen. Jeg husker fx intet fra november 2014, og faktisk heller ikke noget fra den første måned  i denne her omgang, men pyt med det, det tager jeg med “i købet”, det er prisen, jeg må betale.

De siger, at jeg har været meget “chok-dement”. I november var jeg fx så meget fra hægterne og forvirret, at jeg gav Visakort og pinkode til en medpatient, så hun kunne købe cigaretter for mig. Hun var ikke ærlig, og personalet måtte hjælpe med at få spærret kortet mv.

ECT står for Electroconvulsive Therapy

ECT står for Electroconvulsive Therapy, og er effektiv ved fx både svære depressioner, svære psykoser og svære manier. Behandlingen foregår ved, at der påføres en svag elektrisk strøm til hovedbunden. Dette udløser en sammentrækning (krampe) i hjernen. Man er i fuld narkose og oplever derfor ingen smerte eller ubehag under behandlingen.

ECT har endvidere den fordel, at det virker allerede efter et par gange. Dette skal ses i sammenhæng med, at der fx let kan gå otte uger før et evt. antidepressiva har effekt. Nogle gange har man bare ikke otte uger at gi’ af. Herudover er der specielt for bipolar affektiv sindslidelse det faktum, at man ikke kan tåle antidepressiva, for så risikerer man nye manier, så der er en hårfin balancegang at holde.

Der er ikke rigtig nogen, der ved, hvorfor ECT virker; man ved bare, at det virker.

ECT står aldrig alene, men er et stærkt supplement til den medicinske behandling og samtaleterapi (hvis de ellers kan skaffe en psykolog).

Hvem udfører behandlingen

For selve behandlingen står en særligt uddannet psykiater. Narkoseholdet står for bedøvelsen, og særligt uddannet plejepersonale står for resten. Det foregår mandag, onsdag og fredag morgen fra kl. 8:00, og narkoseholdet kommer ovre fra Hvidovre Hospital.

Det foregår i et meget lille rum, hvor der er stuvende fuldt, når alle de mennesker skal være derinde. Man møder op på fastende hjerte, ja ikke engang en cigaret må man tage der om morgenen. De stiller af sikkerhedsmæssige årsager en masse rutinespørgsmål fx om løse tænder, pacemaker, faste osv. De spørger også om diabetes og hjerteproblemer.Så lægger man sig på lejet, hvor de måler temperatur, puls og blodtryk, og hvor de lægger venflonen i venstre håndryg; det er den, bedøvelsen sprøjtes ind i. Herefter trækker man vejret i en iltmaske et par gange, og så er man væk. Behandlingen varer under to minutter. Man får noget muskelafslappende medicin, så selve kroppen næsten ikke kramper – det er altså ikke som i “Gøgereden”.

Efter behandlingen bliver man kørt ind i et lille lokale ved siden af, og der ligger man så og vågner op i ca. et kvarter. Det er aldrig lykkedes mig at se det lokale, og det er heller aldrig lykkedes mig at finde ud af, hvordan jeg kommer tilbage til afdelingen, og jeg har trods alt taget turen 19 gange.

Der kan være følgende bivirkninger, der dog alle forsvinder på meget kort tid (i løbet af formiddagen)

  • Forvirring – det har jeg vist haft en del
  • Hovedpine – det har jeg aldrig haft
  • Muskelømhed – det har jeg heller aldrig haft.

I november var ECT et mirakelmiddel for mig; det har det så ikke helt været nu her i marts/april, da de “dårlige tanker” fortsat er tilstede. ECT har dog repareret på appetit, søvn og synsforstyrrelser, og det har sørme også stor værdi, for man bliver endnu mere syg af ikke at sove. I de depressive perioder vågner jeg konstant omkring 4 – 4:30, så det er en af de ting, jeg har noteret ned som faresignaler i applikationen “minplan”.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

, ,

Klar til at blive udskrevet

Klar til at blive udskrevet

Jeg føler mig klar til at blive udskrevet

En søvnløs nat

Jeg kan simpelthen ikke sove. Måske er det spændingen over at skulle udskrives i morgen, at skulle til samtale nr. to med psykologen og at skulle hjem for good? Men pyt jeg kan jo da bare tage en middagslur i morgen!

Jeg føler mig fuldstændig klar til at blive udskrevet, tage hjem og få gang i mit rigtige liv igen. Ingen af de andre gange, jeg har været her, har jeg følt mig så i den grad klar til at blive udskrevet. Jeg talte lige med Mona om det, og hun kunne fortælle, at det i november var mig selv, der pressede på for at komme hjem. Det kan jeg slet ikke genkalde mig, men hun har jo nok ret. I øvrigt husker jeg jo heller ikke noget som helst fra november?

Positivt syn på fremtiden

Jeg ser lyst på den kommende tid, og jeg ser frem til forløbet i Psykiatrifonden. Jeg tror, det bliver spændende, og jeg håber, der kommer noget godt ud af det. Lige i skrivende stund føler jeg mig ikke klar til virksomhedspraktikken, men mon ikke det kommer inden de kommende syv uger er gået? Gad nok vide hvor mange timer jeg kan arbejde pr. uge?

Endnu engang har jeg studeret deres hjemmeside, og faldt over noget, de kalder “det mentale motionsrum”, hvor de har ni undersider om kognitive vanskeligheder som fx kan være hukommelsesproblemer. De fokuserer meget på det med at bruge en kalender mere aktivt. Det kan fx være ved at skrive selv små banale ting ned for at få struktur på dagens opgaver. Ideen er at belaste hjernen mindst muligt. Det lyder interessant og svarer i øvrigt til hvad Kaj Bjerring Andersen siger, så det er sikkert rigtigt. Det skal prøves!

Psykiatrifonden lægger på deres hjemmeside mest vægt på stress, angst og depression i relation til psykoedukationen i afklarings- og udviklingsforløbet. Det ville være dejligt, hvis de også havde noget om manierne.

Mona og jeg har lagt planer for næste uge: opringninger herfra om aftenen fredag, lørdag og søndag, herud til opfølgende samtaler med blandt andet hende tre dage og Gitte i Distriktspsykiatrien en dag. Jeg synes, det er et kongeligt tilbud at kunne komme herud og få en snak, om hvordan det går lige efter udskrivelsen.

Jeg føler tryghed ved denne “mandsopdækning”, og jeg tror og håber, det vil gå godt. Jeg har i hvert fald mod på at prøve, og jeg bliver aldrig mere klar end jeg er nu.

Ready steady go.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

,

Beskyttende faktorer

Beskyttende faktorer

Det skal holde mig i live: de beskyttende faktorer

  • Drive til at være social
  • Sociale kompetencer
  • Behagelig personlighed
  • Struktureret
  • Systematisk
  • Interesser:
    • slægtsforskning,
    • kriminalhistorie,
    • foto og gamle billeder og
    • software
  • Menighedsråd og kirken
  • Godt begavet

Indenfor psykiatrien og psykologien taler man en del om det, der kaldes “beskyttende faktorer”, som kort sagt er det, der skal holde en i live, når der opstår en krise.

Jeg har lige været til stuegang med Ditte Munk Wollesen (psykologen på Psykiatrisk Center Hvidovre), og vi rundede af med at tale om de beskyttende faktorer.

Mit udgangspunkt er, at jeg ikke synes, jeg har nogen, men det synes hun, og hun lavede lige ud af hovedet ovenstående liste. Det er selvfølgelig vældig pænt af hende. Problemet er, at jeg ikke synes, jeg rigtig kan tage ejerskab til den. Det vækker ikke rigtig genklang hos mig.

På hendes opfordring har jeg dog nu skrevet det ned både her på bloggen og i mine noter på iPadden, så jeg altid har dem med mig. Måske de så på en eller anden måde kan gøre gavn?


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

, ,

Samtaler med hospitalspræsten

Samtaler med hospitalspræsten

Ærlig snak med hospitalspræsten

I Hvidovre sogn har vi to hospitalspræster: den ene Pia Sundbøll har 5 pct. i sognet og 95 pct. på Hvidovre Hospital, den anden, Mette Ladefoged, har 25 pct. i sognet og 75 pct. her på Psykiatrisk Center Hvidovre.

Jeg har haft mange samtaler med hospitalspræsten, Mette, mens jeg har været her, for hun er simpelthen god at tale med. Jeg kendte hende jo lidt i forvejen fra sognet, men det er selvfølgelig væsentligt udbygget nu. Vi kan gå lige til benet i dele af samtalen, men har også haft lidt “udenomssnak” ind i mellem. Hun er en del af systemet, og så alligevel ikke. Jeg kan fortælle hende med rene ord for pengene, hvordan jeg tænker, og jeg er ikke mere syg, end at jeg ved, at mine tanker er sygelige!

“drejebogen”/”filmen”

Vi har brugt meget tid på at tale om “drejebogen”/”filmen”, som er ved at gøre mig sindssyg. Den viser alle detaljer, intet er overladt til fantasien. Det er de rigtige salmer, de rigtige gæster, den rigtige præst mv. Den er i farver. Jeg har læst mig til, at hallucinationer ikke er usædvanlige ved meget svære depressioner.

Mette har nogle tanker om, at livet er livet værd i sig selv, og det skal hun jo nok sige som præst. Personligt opfatter jeg det som en cirkelslutning, men jeg lytter gerne til alle input, da mit eget reservoir er tomt. Er der nogen, der kan stoppe noget ind i det, vil jeg kun være taknemmelig, hvis de kan gøre det på overbevisende vis.

Ny medicin: Risperdal

Jeg har været til samtale med Ditte i dag. Hendes svar på filmen er at prøve noget mere potent antipsykotisk ved navn Risperdal til erstatning for Seroquel. Fint med mig, hvis jeg altså ikke får den almindelige bivirkning, der består af søvnløshed.

Hun konkluderede, at jeg ikke længere er klinisk deprimeret – hurra for det – vi mangler bare tankerne… Jeg nægter at tage hjem med tankerne og filmen kørende. Al erfaring viser, at den farligste fase er, når man begynder at få det bedre, for der får man også sin handlekraft tilbage.

Svært at få en psykolog

Endnu engang har jeg efterlyst en psykolog, og jeg begriber ikke, at man på en psykiatrisk afdeling ikke kan fremskaffe en sådan. Min tanke er, at måske kunne fire eller fem samtaler med en psykolog udgøre et gennembrud i forhold til drejebogen. Er det hele bare opbevaring og pilleudskrivning? Psykiatrien i Danmark er meget kemisk orienteret.

Til sidst foreslog jeg et netværksmøde, og det havde hun også tænkt på, så det var jo fint nok. Jeg havde på forhånd et billede af, hvem jeg mente, det var relevant at invitere, og det gik hun ind på. Hvis man vil, kan man få temmelig meget indflydelse på egen behandling.

Vores samtale varede 33 minutter, og det kan jeg ikke klage over.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.