Indlæg

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Man skal læse gotisk hver dag

Om gotisk skriftlæsning

Gotisk skriftlæsning handler mindre om talent og mere om kontinuitet. En enkelt vielse i Lillerød i 1740 blev afsættet for en fornyet fordybelse i de gotiske bogstaver, deres skjulte faldgruber og de forskelle, der følger med tid og skriver. Artiklen kredser om erfaringen af, at lidt daglig læsning virker bedre end lange, sporadiske sessioner – og om hvordan viden, der engang syntes tabt, langsomt blev genfundet. Undervejs flettes nemlig personlige erfaringer med sygdom, hukommelsestab og genlæring sammen med helt konkrete observationer fra kirkebøgerne.

Man skal læse gotisk hver dag

Jeg døjer lidt med forskellige skrivere i Frederiksborg Amt, men det går efterhånden bedre. I den forbindelse har jeg læst nogle artikler med eksempler på gotisk skift.

Det begyndte egl. med, at der ganske rigtigt stod “Enckmand” ved denne vielse den 20. efter trinitatis i 1740. Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Lillerød, 1739-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 49 af 95 opslag.

Jeg var i tvivl, om det kunne være rigtigt, hvad jeg læste, så jeg spurgte eksperterne i Danske Slægtsforskeres Forum. De kunne oplyse, at det er rigtigt, at der står “Enckmand”, men at det skal læses som Enkemand, fordi “e” er indlejret i “k”. Det havde jeg vist ikke set før, så jeg gav mig til at læse forskellig litteratur om gotisk skrift. Fx skriver Adam i “Adam i arkivet” på side 48 ff om de mest drilagtige bogstaver i de forskellige århundreder. Kort og godt: Hvad skal man være mest på vagt overfor hvornår i de forskellige århundreder?

En af eksperterne sendte mig dette gode link, hvor det blandt andet i afsnittet “Lektielæsning” fremgår, at det ikke drejer sig om mængden af gotisk skrift, man læser, men at det drejer sig om, at man læser hver dag.

Det passer helt til min erfaring.

Da jeg lagde slægtsforskningen på hylden

Da jeg blev syg i 2014, troede jeg, det var slut med mig og slægtsforskning. Koncentration og hukommelse var helt væk, og psykiatrien vidste ikke, hvordan de kunne hjælpe mig. Det var en hård tid.

  • Jeg kunne ikke se, hvordan jeg igen skulle kunne koncentrere mig om det i mange timer.
  • Og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle få hukommelsen igen, så hvordan skulle jeg overhovedet lære nyt?
    • Jeg var blandt andet til en længerevarende hukommelsestest – to gange flere timer – på det daværende Psykiatrisk Center Hvidovre.
    • Kaj Bjerring Andersen konstaterede, at det var rigtigt, at der var problemer med hukommelsen, men han kunne ikke se, hvad de skyldtes, eller hvordan de kunne afhjælpes. Der var simpelthen “noget” i hjernen, der var “forkert”, og det bevirkede blandt andet det, en anden psykiater havde kaldt “absencer”, hvor tidsperioder på hele 14 dage bare var væk.
    • Det var så galt, at jeg ikke kunne huske, hvordan jeg kom på arbejde, selvom jeg havde cyklet den samme vej til Udenrigsministeriet et utal af gange.

Ergo smed jeg en masse bøger ud (det ærgrer mig stadig) og ryddede grundigt op. I det mindste gemte jeg mine data godt på et eksternt lager.

Det varede vist et par år, før jeg igen åbnede et slægtsforskningsprogram og dermed et arkvalie med gotisk skrift, og det var næsten som at begynde forfra. Det var simpelthen som om, jeg aldrig havde set et gotisk bogstav før. Atter var der ikke forskel på G og H. Det var virkelig en underlig oplevelse.

Men nej, det var ikke helt som at begynde forfra, for den gamle viden blev langsomt hentet fra et eksternt neuralt lager. Noget kunne jeg altså huske. Så det gik selvfølgelig hurtigere end første gang med at lære det på ny.

Jeg synes, det er rigtig, at man skal læse lidt hver dag, for så er det meget nemmere.

Og min erfaring er også, at det nemmeste er at blive ved et sogn, og dermed som hovedregel den samme skriver, og blive færdig med at “støvsuge” det for interessante personer, deres erhverv og deres relationer. Lige nu sidder jeg i Lillerød, hvor jeg har fået en ny tip-4-oldemor, der bliver jordet i 1781, koblet på. Hendes mand Bendt Hansen “kendte” jeg på forhånd. De bliver viet den 12. oktober 1749 i Lillerød kirke. Kilde. Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Lillerød, 1739-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 52 af 95 opslag.

Alle de andre hedder Søren Bentsen og Bent Sørensen …

Det er en interessant udfordring.

En tilståelse

Alle, der skriver om gotisk skriftlæsning, skriver at den nemmeste måde at lære at læse gotisk er ved selv at skrive bogstaverne på nogle stribede ark.

Det må jeg tilstå, at jeg aldrig har fået gjort – det kan selvfølgelig være derfor, det har taget sin tid, men det går nu egentlig meget godt uden. Det kan være jeg en dag gør det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Tænk jeg synes altså, jeg har det hyggeligt!

Fravær af unødvendige sanseindtryk

Sådan skaber man et hjem, hvor ro, klarhed og overblik får lov at dominere – og hvor selv de mindste detaljer er valgt med omtanke. For mig begynder det med fraværet af unødvendige sanseindtryk. Jeg trives bedst i omgivelser, hvor tingene ikke råber på opmærksomhed, men understøtter hverdagen stille og effektivt. Det er et bevidst valg at skære ind til det essentielle: kun det, jeg bruger, har behov for eller har en reel relation til, får lov at være her.

Resultatet er et hjem, der giver mig både velvære, fokus og en følelse af orden. Mange opfatter måske “hygge” som noget, der kræver mange ting, men for mig ligger hyggen i netop det modsatte – i at kunne trække vejret frit og lade tankerne falde til ro i nogle rum, der ikke forstyrrer min hjerne med de mange sanseindtryk.

Tænk jeg synes altså, jeg har det hyggeligt!

Du behøver ikke læse den grå tekst, der bare er forhistorien.

I lørdags røg COAX-kablet ud af min router, og så kan man ikke komme på nettet via Wi-fi. Heldigvis kunne jeg danne Hubspot med telefonen, hvilket betyder, at jeg brugte telefonens internet til at danne forbindelse, og så kunne jeg komme på nettet på min iPad. Jeg ringede til YouSees kundeservice og fortalte, at det kun var den lille nedadgående lampe på routeren, der blinkede. Resten var dødt. Han sørgede for at sende en tekniker, som har været her i dag. 

I mellemtiden kiggede jeg nærmere på routeren og fandt ud af, at den lille kobbertråd fra COAX-kablet ikke var rigtigt inde i routeren, fordi selve kobbertråden slet ikke befandt sig, hvor den skulle, selvom skruen var skruet helt i. Kablet kunne uden videre trækkes ud, da det kun var holdt på plads af et stykke sølvpapir. Sådan skal det selvfølgelig ikke være. Derfor opretholdt jeg min fejlmelding, uanset at jeg selv havde fundet ud af at sætte kobbertråden på plads og opnå Wi-fi-forbindelse, for tiden fra lørdag til tirsdag kan føles lang, når man lever på nettet.

Det er slet ikke det, historien handler om. Den handler derimod om, at teknikeren fra YouSee sagde “Det er ikke mange ting, du har her”. Jeg svarede ham “Jeg kan vældig godt lide det sådan”. Jeg skulle sikkert have sagt noget andet, for det kunne jo opfattes som en afvisning eller irettesættelse. Det var ikke sådan ment, men det var, hvad jeg lige kunne finde på.

Det minder mig om, at jeg havde en veninde, der sagde “Du har det ikke hyggeligt”. Tænk jeg synes altså selv, jeg har det både hyggeligt og klassisk.

Jeg har fjernet alle unødige sanseindtryk

Med vilje har jeg kun det, jeg skal bruge, og jeg har fjernet alle unødvendige sanseindtryk. Da jeg fik malet for lidt mere end et år siden, smed jeg de fleste af de bøger ud, jeg vidste, jeg aldrig nogensinde ville få læst igen,og som bare stod og samlede støv.

Dog bevarede jeg en del bøger, der fortæller mig historien om mit liv fx Dea Trier Mørch, Marge Piercys “Vida”, Bente Clods “Brud” og “Vent til du hører mig le”, Preben Koks “Skæld ud på Gud”, “Kim” af Vibeke Malthe-Bruun, Henrik Pontoppidan og “A. A. Milnes “Peter Plys” osv.

Resten af mine bøger er opslagsværker om historie og til slægtsforskning, fx “Kvindfolk”, “Tysk – Dansk Ordbog” af P. L. Ipsen, “Danmark i 30’erne”, “Skriv om din slægt, “At skrive Slægtshistorie” osv.

Jeg elsker “renheden” i mit hjem. Jeg kan simpelthen godt lide fraværet af unødvendigheder og sanseindtryk. Når man har Aspergers syndrom, forstyrres man ofte af de mange sanseindtryk, der kan være synsindtryk, lydindtryk og lugte. Så at fjerne de mange sanseindtryk i hjemmet gør, at jeg har det meget bedre,

Når jeg ser billeder fra andre menneskers hjem, synes jeg, de har virkelig mange ting stoppet ind på gulvet, på væggene, i reolerne og på skrivebordet. Jeg kan selvfølgelig godt se, at det sikkert er det, de/man forstår ved at have det “hyggeligt”, men i min verden er det mange unødvendige sanseindtryk, som jeg helst vil være foruden.

Billeder fra mit elskede hjem

Billede 1

Min arbejdsplads, hvor jeg dagligt bruger mange timer, og hvor jeg har det bedst.

  • Inden jeg tog billedet, sørgede jeg selvfølgelig for at rydde lidt op.
  • Den lille sorte kasse i venstre side af skrivebordet er en NAS, som er en server, hvor jeg blandt andet dagligt gemmer backups, før de bliver sendt i kopi til skyen. Sidstnævnte sker også dagligt.

Billede 2

Reolerne med de bøger der fik lov at overleve, to reserve-PC’er købt brugt, frigjort hyldeplads og et par kasser med “slægts-ting”, der ikke kan digitaliseres.

I kasserne er fx genstande fra min far (frihedskæmperarmbindet, manchetknapperne, uret, servietringen i sølv m.v.) og farmor, et 100 år gammelt album med billeder fra farmors og farfars hjem på Brede osv.

Billederne har jeg selvfølgelig digitaliseret for længst, men selve albummet – med en form for pergament mellem siderne – der er ved at falde fra hinanden, bevares til den dag, jeg dør. Derefter er der nok ingen, der er interesserede i det. Og så ryger det på vel på forbrændingen sammen med mig? Det er lidt trist at tænke på, men sådan er det, og jeg vil jo ikke selv opleve det. Heldigvis.

Billede 3

Når jeg vender mig væk fra skrivebordet, har jeg mine to “pause- og gæstepladser” 4 – 5 meter væk. Man sidder godt i de to lænestole, der bare er fra Ikea. Det er med vilje, jeg ikke har en sofa og aldrig har haft det. Jeg har ikke lyst at dele plads med nogen.

Jeg kan godt lide Asger B. C-lampen i vindueskarmen og bakkebordet af Hans Bølling. Den blå vase passer ganske godt til bakkebordet. Og jeg kan godt lide udsigten ud mod Hvidovre Torv, dels pga. Torvet selv, dels fordi der er så langt over til genboerne.

Billede 4

Spisestuen der kun bruges med års mellemrum. Både superellipse-bordet og 7’er-stolene er købt brugt, for jeg kan godt lide designerting, men der er også noget, der hedder økonomi.

Lysestagerne er Piet Hein-stager. Lysene tændes kun, når her er gæster, så de holder længe.

Billede 5

Når man vender sig ud mod Torvet i spisestuen ser her sådan ud. Der er ikke så meget at sige om det. Jeg kan bare godt lide rummeligheden.

Den opmærksomme læser vil måske have bemærket, at samtlige “planter” er kunstige. Jeg synes, der skal være et eller andet, men jeg orker ikke at stå indendørs og rode med jord og ompotning. Så løsningen blev kunstige “planter”

Billede 6

Udsigten fra min seng, hvor der intet er på væggene til at forstyrre min hjerne, når jeg skal sove. Jeg elsker de vægge. Snavsetøjskurven er af stål, og jeg kan i det hele taget godt lide stål på grund af renheden.

Andet er der vist ikke at sige her.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i /af

Forskningsprojekt om bedre “Socialkognition” via virtual reality

Sendiagnosticeret med Aspergers syndrom

Forskningsprojekt om bedre “Socialkognition” via virtual reality

Et innovativt forskningsprojekt afprøver virtual reality som metode til at styrke sociale kompetencer hos voksne med autisme herunder Aspergers syndrom. Forskerne undersøger både læringsudbytte, brugeroplevelse og potentialet for at udvikle nye digitale værktøjer, der kan forbedre social kognition og støtte den daglige trivsel.

Jeg skal deltage i dette forskningsprojekt på KAS Gentofte, hvor jeg håber, de kan lære mig at smalltalke, som jeg ved er en “social markør”, men som jeg anser som organiseret spild af tid, og hvor min hjerne foretager sig noget andet i “det andet spor”; med andre ord: Jeg keder mig gudsjammerligt.

Projektets fulde titel er: “STEPS-projektet: En undersøgelse af effekten af virtual reality-baseret intervention til voksne med autisme”.

Adgangskravene

De skal have dokumentation for diagnosen men bortset fra det, er der ikke mange krav, de fleste ikke kan opfylde:

Du kan deltage, hvis du opfylder alle nedenstående kriterier:

Har en autismespektrums-diagnose √
Mand eller kvinde √
18 – 99 år √
BMI 10 – 99 √

Det “anderledes styresystem”

Mange har hørt begrebet et “anderledes styresystem”, når talen falder på autisme, som Aspergers syndrom er en del af. Men hvad kan det egl. gå ud på? Denne artikel forsøger at fortælle om, hvordan min autistiske verden ser ud.

Vi forstår i almindelighed begrebet “styresystem” i forbindelse med computeren. Styresystemet er det, der sørger for, at computeren overhovedet kan starte. Det kan hedde Windows, Linux eller Mac. Min computer er eksempelvis baseret på Windows 11.

Autismeforeningens webinar den 10. november 2025

Jeg deltog i Autismeforeningens webinar og følte mig i høj grad hjemme. Denne artikel er baseret på webinaret samt egne erfaringer

Hvem får en autismediagnose som voksen?

  • Man er ofte blevet sygemeldt med stress fra studie eller job
  • Man har ofte tidligere fået en anden diagnose, (grundet uvidenhed om autisme)
  • Man har brugt en høj intelligens til at kompensere for de ting, der var svære, og derfor været god til at ”kamuflere” i hverdagen
  • Man er oftest normalt til højt begavet
  • Man har været i et gunstigt opvækstmiljø
    • (det gælder mig indtil min far døde i november 1972. Vi havde et særligt ubrydeligt bånd. Han ville så gerne have et barn.
    • Derefter var jeg bestemt ikke i et gunstigt opvækstmiljø. Jeg fungerede som ‘Den lille pige med svovlstikkerne’ og levede næsten som en slave).
  • Ens barn eller nærmeste pårørende har fået en autismediagnose.

Brydningstid og neurodiversitetsbegrebet

I 1990’erne kom der generelt fokus på den anderledes tænkning hos mennesker med autisme.

Her i 2025 er bevægelsen: Vi taler i dag om neurodivergens og neurodiversitet. Om en anderledeshed i hjernen.

  • Vi er i en brydningstid med nedbrydning af forældede forforståelser og opgør med den biomedicinske forståelse
  • Indefra-perspektiver bidrager til viden og forståelse
  • Respekt for det enkelte individs valg i brugen af identity-first sprog, eller person-first sprog
    • Valget mellem disse sprogpræferencer er dybt personligt.

Udbredelse

I Danmark er ca. 65.000 mennesker på autismespektret. Det svarer til ca. 1,1 pct. af befolkningen men formentligt er mørketallet stort.

Undersøgte man alle, viser forskningen, at formentlig fem pct. af en befolkning ville være på spektret.

På den måde er “det unormale” ganske langsomt ved at blive “normalt”.

Større opmærksomhed og bedre viden leder til at flere nu diagnosticeres.

  • Bredere definition af autisme
  • Større opmærksomhed på piger/kvinder (1/3 fremfor 1/4)
  • Samfundsudvikling med stigende krav? (fx at være omstillingsparat, sociale kompetencer, at kunne samarbejde, præstationssamfundet).

Vi er ikke syge

Tidligere anså man autisme som en sygdom, der kunne og skulle kureres. Nu ved man, at autisme kan forstås og forklares.

Selvom vi ikke er syge, findes vi alligevel i den internationale sygdomsklassifikation (ICD 11), der siger, at følgende to kernesymptomer skal være tilstede, før man er på spektret:

  1. Vedvarende vanskeligheder med social kommunikation og social interaktion
  2. Vedvarende begrænsede, repetitive og ufleksible adfærdsmønstre, interesser eller aktiviteter

Vi er ikke dumme

Mange autister er meget intelligente og er samtidig problemknusere.

Som barn havde jeg sidst i 1970’erne eftermiddagsjob hos isenkræmmerne i Aakirkeby. Jobbet bestod for det meste i at sørge for, at de varer, der var leveret på paller ude på gaden, blev slæbt ind i gården og for nogles vedkommende også op på loftet. Herudover leverede jeg varer ud til kunderne, hvis de kunne nås i cykelafstand.

Jeg besøgte isenkræmmerne i sommeren 2018, og de sagde helt spontant

Du var god til at finde løsninger på opgaverne

Det havde jeg aldrig tænkt på, men det var rart at få at vide.

Selv er jeg medlem af Mensa Danmark.

Socialt samspil

  1. Problemer med den intuitive fornemmelse og forståelse af egen og andres sociale adfærd
  2. Manglende brug af non-verbal adfærd til regulering af socialt samspil (blikkontakt, mimik/ansigtsudtryk mv.)
  3. Manglende/begrænset interesse for jævnaldrende (fælles aktiviteter)
  4. Problemer med at vide hvad der er hensigtsmæssig opførsel i forskellige situationer
  5. Svært ved at forstå uskrevne sociale regler
  6. Vurdere hvad der er passende at gøre i en specifik eller generel situation
  7. Foretrækker måske at være sammen om en kendt aktivitet eller at aktiviteten er samlingspunktet..

Bortset fra 1 – og delvist 3 – bakser jeg med ovenstående manglende regler for det sociale samspil. Jeg elsker, når der er regler, for så er alting meget lettere.

Helt banalt er jeg altid i tvivl om, hvordan jeg skal begynde og afslutte e-mails. Nu er jeg begyndt på bare at kopiere det, den anden gør. Skiver hun fx “Kære”, skriver jeg også “Kære”. Skriver hun “Med venlig hilsen”, skriver jeg også “Med venlig hilsen”, da jeg så nok ikke har trådt nogen over tæerne denne gang.

Min psykolog har lært mig, at man afslører sig selv som “boomer” hvis man skriver “Kære”. Men jeg skriver altså “Kære”til folk, jeg kender og vældig godt kan lide. “Hej” har jeg reserveret til de andre fx Donald Trump og Mette Frederiksen, da jeg oplever det som upersonligt.

Der er i øvrigt opstået en pudsig ting: Skriver man til fuldmægtig Agnes Hansen i Finansministeriet, som man overhovedet ikke kender, indleder man også med “Kære”.

Alt sammen noget frygteligt rod, som jeg bruger mange ressourcer på at forstå. Gid der fandtes regler, så skulle jeg bare lære dem og følge dem

Forestillingsevne

Motorcykel af Bilofix. Billedet, der frit må anvendes, er tilføjet til Wikipedia af Ernst Poulsen. Link til billedet.

Mange autister har en lav grad af forestillingsevne

Da jeg var under udredning hos psykiater Pia Bohn Christiansen, fortalte jeg hende om min manglende evne til at lege med dukker:

Jeg kunne finde ud af at klæde dukkerne af og på. Derefter vidste jeg ikke, hvad jeg skulle. De andre piger klædte dem også af og på men herudover kørte de med i dukkevognen og talte til dem, som var de mennesker, puslede dem osv. Jeg sad og tænkte “Hvor får de al den inspiration fra?”

Jeg befandt mig meget bedre med diverse former for konstruktionslegetøj som Bilofix, Lego og Meccano. Det er ikke for ingenting, man kalder Aspergers syndrom for en ingeniør-lidelse.

I min barndom boede jeg en periode i Brande, og hver sommer var vi op til flere gange i Legoland ved Billund. Det var fantastisk at forsvinde helt ind i klodsernes verden. Jeg fik altid en ny æske med klodser med hjem. Jeg havde allerede flere Lego-kufferter fyldt med klodser, jeg havde Lego-tog m.v.

Det atypiske spisemønster

Min psykolog har fra sin praksis stor erfaring med autister. Hun har gennem mange år erfaring med det, hun kalder “et atypisk spisemønster”. Det gælder i høj grad mig:

  • Mad siger mig ikke noget
  • Jeg spiser en gang om dagen, når jeg er sulten
    • Jeg er klar over, at mad er en social markør a la “Nu skal vi rigtig hygge os”
    • Det gør det svært at være gæst, for jeg oplever det som en overdreven fokus på mad
    • Jeg kan ikke spise alt det, for jeg er jo ikke sulten
  • Jeg smager på alle ingredienser, før de varmebehandles
  • Varerne skal ligge adskilte på tallerkenen

Særligt om sendiagnosticerede – Autismeforeningens slide nr. 15

Før diagnosen:

  • De negative livserfaringer
  • Ofte dårlige erfaringer med sundhedssystemet
    • (det gælder ikke mig. Jeg har fået og får en flot behandling i Psykiatrien; det skyldes formentlig min stædighed.)
  • Mødt med antagelser om hvad der er galt med personen

Efter diagnosen:

  • Ny identitet
    • (har frigivet mange ressourcer, der før var bundet op på at maskere). Maskering er et fagudtryk for autisters for søg på at være “normale”.
  • Ændringer i selvopfattelsen
    • (gælder i høj grad mig: endelig kan jeg blive den, jeg altid har været)
  • Effekt på andres syn på personen

Endelig har jeg fået det godt.

Nu skal jeg “bare” lære at smalltalke … Det kan projektet forhåbentlig lære mig.

 

/6 Kommentarer/i , , /af , ,

Enten går det over eller også bliver det værre

Lægemangel i både somatik og psykiatri

Enten går det over eller også bliver det værre

Vi bliver ganske enkelt nødt til at uddanne flere læger, selvom det er problematisk i en tid, hvor vi alle skal være tømrerlærlinge.

Jeg frygter den store fusion, hvorved vi skal blive region Østdanmark og dermed dække ca. halvdelen af landet, for jeg har eksempelvis lige ventet tre uger på at komme til egen læge, så det er godt, jeg ikke fejler noget somatisk. I fremtiden kan ventetiden kun blive endnu længere.

Mit motto er “Enten går det over, eller også bliver det værre”, og det gør det jo tit.

Hun skulle kigge på mit venstre knæ og mit blodtryk, som jeg synes er lidt vel højt (jeg har selv blodtryksapparat og måler hver torsdag morgen), som led i en “årskontrol”, hvor de inviterer en til at komme en gang om året i den måned, man har fødselsdag. Tak for invitationen.

Nu har jeg fået et “hjemmeblodtryksskema”, så jeg i tre dage skal måle tre gange morgen og aften. Ja ja, så gør jeg da det, selvom jeg ikke forstår, at mine medbragte værdier over fire uger ikke var gode nok.

Nu skal lægerne deporteres til Lolland.

  • Det kan man jo godt forstå, for lægerne skal selvfølgelig være der, hvor folk er mest syge.
  • Lægerne vil bare ikke køres derned i busser, hvilket man også godt kan forstå.
  • De vil heller ikke flytte, hvilket man også godt kan forstå, hvis de har familie, venner og resten af netværket i hovedstadsområdet, fordi de har læst her, og børn, der går i skole her.
  • Man har forsøgt at lokke dem med højere løn, men det blev ved forsøget. De lod sig ikke lokke af ussel mammon.

Vi må deles om de læger, der er – der er er bare ikke nok. Det er det egentlige problem.

Og vi må hellere straks gå i gang med at åbne universiteterne for dem, for skal de være gode, tager det 6 – 7 år at uddanne sig til læge. Og vi vil da have kvalitetslæger – ikke sandt?

“Egen læge” er en saga blot

Jeg husker den tid, hvor læge Bendix kom hjem til os med sin sorte lægetaske, når jeg som barn endnu engang havde hævede mandler og polypper, inden jeg fik fjernet mandlerne.

Jeg havde min tidligere søde læge i Vanløse i mere end 20 år, men hun solgte sin klinik og gik på pension, og det er hende vel undt.

Nu er der en eller anden form for sammenrend af fem forskellige læger, hvor man ikke har den samme fra gang til gang. Og hun var ikke nær så sød som hende på billedet.

Sammenrendet, synes jeg, er utrygt og absolut ingen besparelse for sundhedsvæsenet, fordi læge og patient så ikke kender hinanden. Ergo må vi begynde forfra hver gang, med mindre de forrige notater er fyldestgørende, og nr. 2, 3, 4 og 5 faktisk også har læst dem. Det kunne måske afhjælpes af en dobbelttid, men “det bruger vi ikke”. Jeg synes, det er enormt stressende at skulle forklare mig til et fremmed menneske på 10 minutter. Og jeg render altså ikke somatikken på dørene. Jeg har taget min andel af dårligdomme.

Sekretæren hos “egen læge” mente, jeg først skulle komme ned og få taget blodprøver og EKG, men det lykkedes mig at overtale hende til at bruge begge dele fra den 22. oktober, der må være friske nok. Dem kan klinikken ikke selv se, så jeg printede dem ud fra Min Sundhedsplatform (SP) og tog dem med i lommen. Så har jeg også sparet sundhedssektoren for en udgift.

Psykiatrien skal lægges ind under somatikken

Det må man ganske vist ikke sige, altså det med “lægge ind under”; det er ikke comme il faut. Vi skal sige, at de to områder “skal lægges sammen”.

Det er ikke gået op for mig, hvad formålet er. Sammenlægninger og implementering af nye administrative rutiner plejer at være omkostningstunge – tænk bare på diverse IT-systemer, der sikkert skal snakke sammen, hvis formålet på lidt længere sigt er at opnå en besparelse. Og jeg gætter på, at det er det egentlige formål, hvad skulle det ellers være? Hvilke fordele skulle jeg som patient i Hovedstadsområdet kunne høste af det?

I psykiatrien er vi vant til lægemanglen. Den har vi levet med i de 10 – 11 år, jeg er kommet der. Psykiatrien er et lavstatusområde for læger, så de kan ikke skaffe læger, og stillingerne kan være vakante i månedsvis.

Når man er psykiatribruger, vil man altså gerne se en psykiater bare en gang imellem. Vi sætter jo heller ikke kirurgerne til at se cancerpatienterne. Men det kan selvfølgelig være det kommer.

Gudskelov har jeg haft min kontaktperson i Distriktspsykiatrien, lige siden jeg blev syg i 2014. Hun er guld værd, og det, at vi kender hinanden, er sølv værd. Hun kan huske, hvad vi talte om sidst, når og hvis jeg selv har glemt det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.