Kan man bruge en psykoterapeut?

Vent lige 81 uger på en psykiater

Den gennemsnitlige ventetid på at komme til en psykiater er lige nu 81 uger. Det kan ikke være sandt, at mennesker i et velfærdssamfund, der beder om hjælp til noget med psyken, skal vente så længe. Og det er endda bare et gennemsnit, nogle må vente endnu længere; eksempelvis Nordjylland trækker gennemsnittet opad.

Ville man nogensinde bede kræftpatienter vente 81 uger? Nej – og gudskelov for det, for det er urimeligt, og det gælder både somatikken og psykiatrien.

Jeg må for 120. gang erkende, at psykiatrien er nedprioriteret. Forskellen på cancer og psykiatri er, at psykiatribrugere ikke umiddelbart dør af deres lidelse.

Vi kender ikke årsagen til de årlige 600 selvmord. Det eneste, vi ved, er, at 50 pct. af de mennesker, der tager deres eget liv, har en psykiatrisk diagnose.

Kausaliteten er ukendt, for det er for sent at spørge. Det er som om, vi har accepteret tallet på 600 selvmord om året. Det har ligget på det niveau siden 2011. Vi betragter dem nærmest som noget naturgivent, for der bliver ikke talt om dem.

Tallene stammer fra en artikel i Ugeskrift for læger i april 2021 af Merete Nordentoft professor i psykiatri Institut for Klinisk Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP), Psykiatrisk Center København, Region Hovedstadens Psykiatri.

Her er ingen synsninger; det er den skinbarlige sandhed.

Kan man bruge en psykolog i stedet?

Nej, det kan man ikke, hvis man eksempelvis ønsker sig en udredning for Aspergers syndrom eller noget helt andet, for psykologer må ikke diagnosticere, med mindre de har taget efteruddannelsen til specialpsykolog. Man kan heller ikke bruge en psykolog, hvis man virkelig er psykisk syg (ikke bare sårbar!). Den eneste “mulighed” man har, er at vente på at blive så syg i psyken, at man kan blive indlagt i hospitalspsykiatrien. Det kan ikke heller være sandt i et velfærdssamfund.

Det er ingen kritik af statsanerkendte psykologer med ydernummer!

Alle, der har fulgt med her på siden bare et år, ved, hvor højt jeg værdsætter min egen psykolog, og hvor meget hun har hjulpet mig. Hun sagde eksempelvis i flere år “Du har måske nok nogle Aspergertræk”, for mere må hun ikke sige. Det fik mig til at opsøge en udredning hos en psykiater, for jeg havde brug for en bekræftelse på, at det, jeg havde undersøgt og læst om i 16 år – siden 2003, ikke var det rene Anders And.

Jeg ventede “kun” et år på at komme til, og det var endda i 2019, før ventetiderne eksploderede. Ingen, der ikke kender til, at man går med en næsten-viden om en diagnose i så mange år, kan forestille sig, hvor meget det betyder at blive udredt.

Også hos psykologerne er der urimeligt lange ventetider. Det skyldes blandt andet, at det er vedtaget, at unge mellem 18 og 24 år med angst og/eller depression kan komme gratis til psykolog. Det er kun godt. Jo før man tager hånd om problemerne, jo mindre er risikoen for, at de bliver værre.

Problemet er imidlertid:

• at antallet af ydernumre ikke er øget tilstrækkeligt,
• at det er vanskeligt at besætte stillingerne i yderområderne,
• at psykologerne har et indtjeningsloft på 144.000 kr. Det er et loft over, hvad de må tjene på gratisordningen,
• hvis de overskrider loftet, får de en økonomisk sanktion,
• min psykolog har fx fortalt om, hvordan hun hver uge må afvise unge, der beder om hjælp, fordi hun har nået loftet. Det må være meget ubehageligt at skulle sige “Nej desværre” til et menneske.

Kan man bruge en psykoterapeut i stedet?

Nej, det kan man ikke. Det er ikke en beskyttet titel; selv jeg kunne nedsætte mig som psykoterapeut om nogle uger …

En psykoterapeut har taget en række uge- og weekendkurser, og det kan være rart at komme hos en psykoterapeut – mens man er der. Jeg har selv været der mange gange i begyndelsen af 90’erne. Det var dejligt at sidde i hendes favn, jeg brugte mange penge på det, det gav tryghed og varme men “ude af favn ude af sind”. Jeg blev ikke klogere på mine problemstillinger. Og de var fortsat tilstede. Måske var det medvirkende til, at jeg mange år senere blev temmelig syg?

I Information findes – uden betalingsmur – en kronik fra december 2022 med titlen “Coaches, influencere og pseudoterapeuter har fripas til at fuske med folks mentale helbred”. Den er hård ved psykoterapeuter og pseudoterapeuter, men med min ca. 30 år lange erfaring om, hvad der foregår i mit hoved, er jeg fuldkommen enig med de to forfattere.

En “Familie- & Psykoterapeut, Ngh Hypnoterapeut, Rbl-terapeut” (jeg ved ikke, hvad hokus pokus-titlerne betyder) skrev i går et langt opslag på sin Facebookprofil blandt andet “… statsansatte psykologer med ydernumre, der langt hen ad vejen ikke er dygtigere end os …”.

Det fik mig op ad stolen, for hvad ved han om det? Hvad baserer han sine synsninger på? Hvilken forskning ligger til grund? Hvilke statistikker bygger han på? Hvilke kilder har han til sine påstande?

Helt banalt er der den faktuelle fejl i udsagnet, at psykologer med ydernummer ikke er statsansatte. De er statsanerkendte, og de er selvstændigt erhvervsdrivende, hvilket er noget helt andet. Hvis man får en henvisning fra egen læge til de 12 gange, er det regionen, der yder tilskuddet. Det gør ikke, at man kan påstå, at de er ansat af regionen.

Han er så glad for sit håndværk, at han gennem hele opslaget skrev psykoterapeut med stort P. Det burde ikke være nødvendigt. Min psykolog har eksempelvis ikke behov for at skrive psykolog med stort P.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.