Sådan ser stigmatisering ud
En grund til at fravælge TV2
Indholdsfortegnelse
Sådan ser stigmatisering ud
Jeg ser aldrig nogensinde TV2, så jeg faldt over dette klip fra kanalen på Facebook.
- Jeg kender ikke andre patientgrupper, der “håndteres”. Håndteres eksempelvis kræftpatienter? Eller nyrepatienter eller …?
- Kender du patientgrupper, der håndteres?
Slår man op i Den Danske Ordbog (DDO) er der ingen eksempler på, at mennesker håndteres.
Det kan være, jeg er lidt vel følsom, men for mig at se, er der tale om et klart tilfælde af stigma. Genstande eller situationer skal håndteres. Patienter af enhver kaliber skal passes og plejes.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
PS – jeg betaler også min skat med stor glæde, men ville bare ønske, at det kom lidt mere ud til folket
Hvis du så bare fik et Ludo-spil – men det er ikke de gamle forundt. De bliver plantet foran et fjernsyn, der kører i tomgang.
Jeg tænker også med gru på de kommende generationer, som kan blive udsat for, at de da bare selv burde have sparet op til dette eller hint.
For 30 år siden (eller måske mere) havde man alderdomshjem, som det var skønt at komme på, fordi der var andre aktive på ens egen alder (som ikke sad og hang i en kørestol iført ble), men som man kunne snakke med, og hvor der var masser af aktiviteter – kaldet ergoterapi, hvor man kunne blive udfordret.
Det er bare totalt sparet væk.
Min mor var ergoterapeut (en af en gruppe på ca 5-6 personer) på et plejehjem i 80’erne, hvor de lavede keramik, vævede, malede, etc. etc., men hun endte desværre på et ditto med nul aktiviteter men + bleer.
@ Kirsten
Jeg refererer til Ludospillet, fordi jeg i to på hinanden følgende TV Aviser så de stakkels gamle mennesker blive kørt hen til et bord, hvor spillet var sat frem. Jeg vil ikke – jeg nægter!
Jeg har aldrig oplevet et alderdomshjem af den type, du refererer til. Jeg kender kun til plejehjem; og der er stor forskel på alder og pleje. Fordi man kommer op i alderen, behøver man ikke nødvendigvis pleje.
Tjah, måske var ergoterapi slet ikke en dum idé, og det er i hvert fald afskyeligt, at det er sparet væk. Jeg kender kun psykiatriens ergoterapeuter, og de er knalddygtige. Hende jeg kender bedst lavede en pragt-ansøgning til Hvidovre Kommune, så jeg fik en kugledyne bevilget.
Faktisk synes jeg, det er forfærdeligt, at vi skal gå og frygte at blive gamle. Jeg håber, jeg er død, inden jeg får behov for hjælp og pleje. Min fars ungdomskæreste på 98 år klarer sig selv hjemme. Hun vil heller ikke ud af sit hjem. Jeg forstår hendes beslutning.
Den eneste patientgruppe, der efter min opfattelse “håndteres” er ældrebyrden.
Der er ikke megen empati eller medmenneskelighed (det er der slet ikke plads til), når 1 vagt skal passe 2 gange med 10 personer på hver gang i aften- og nattevagt.
Om dagen er der lidt flere, men de skal også have tid til at drikke kaffe, snakke, holde møder og i øvrigt sidde bag en lukket dør.
De gamle bliver håndteret, når de ubelejligt har tisset eller skidt i bleen, og bad og tandbørstning er byer i Rusland.
Det er så uværdigt.
Jeg nægter at blive ble-olding.
@ Kære Kirsten
Det har du helt ret i – det tænkte jeg slet ikke på.
Bare ordet “ældrebyrden” om de mennesker, der er forudsætning for det velfærdssamfund, vi har lige nu har travlt med at nedlægge; her tænker jeg på Rabjeg-Madsens (S) forslag om, at vi selv skal spare op til vores alderdom. Måske kan jeg nå at spare lidt op; jeg har lidt at spare op af, men hvad med dem der intet har at spare op af? Det er en effektiv måde at skabe et A-hold og et B-hold. Jeg har altid betalt min (top-)skat med glæde, fordi jeg kan lide den omfordeling, der ligger i vores skattesystem.
Nogle steder i psykiatrien møder man også det, du nævner med “drikke kaffe, snakke, holde møder og i øvrigt sidde bag en lukket dør”. Det var jeg meget overrasket over. Der havde man ikke tid til patienterne. Det var så forskelligt fra det afsnit, jeg plejer at komme på.
Jeg nægter også at blive ble-olding! Mit ønske er, at jeg en dag bare dratter ned af skrivebordsstolen med PC’en tændt, Legacy på skærmen og Salldata åbnet i Firefox. En anden mulighed er, at jeg en dag går i seng, sover dejligt men bare ikke vågner op igen. Jeg vil under ingen omstændigheder på plejehjem og blive kørt hen foran et Ludospil. Det er under min værdighed. Og det har jeg skrevet i det elektroniske “Min sidste vilje”.