Indlæg

,

Henrik Dahl taler til den indre svinehund

Henrik Dahl taler til den indre svinehund

Skal et folketingsflertal blande sig i forskningen?

Tusind tak til Lotte for flere af argumenterne i indeværende indlæg.

Følgende citat kommer fra Politiken den 8. juni 2021:

1. juni vedtog Folketinget et forslag om »Overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer«. Forslaget blev vedtaget med et flertal af 72 mod 24 stemmer, og alle større partier stemte for, Socialdemokratiet side om side med Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Kristeligt Folkeparti og Nye Borgerlige.

I vedtagelsesteksten står der: »Folketinget har den forventning, at universiteternes ledelser løbende sikrer, at selvreguleringen af den videnskabelige praksis fungerer. Det vil sige, at der ikke forekommer ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik«. Videre angiver den vedtagne tekst, at disse interventioner er nødvendige for at sikre diversitet på danske universiteter. Men vedtagelsen er motiveret af, og risikerer at resultere i, det stik modsatte.

Jeg har for længst blokeret Henrik Dahl (Liberal Alliance)

Jeg kan nemlig ikke holde ham og de andre fra Liberal Alliance ud. Alligevel har jeg – helt ulogisk – genåbnet min Twitterkonto for at følge med i den aktuelle debat om “overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer”, der er anført af Marianne Stidsen og Henrik Dahl og foregår i Politiken bag betalingsmur, hvorfor jeg kun kan se overskrifterne.

Henrik Dahl taler til den indre svinehundTil formiddag var der et sted vist et billede fra hans Twitterprofil. Han oplistede tre persongrupper, man ikke behøver at tage alvorligt – se opslaget her til højre.

Det er specielt, at et medlem af Folketinget ønsker at udelukke langt størstedelen af befolkningen fra at blive hørt og at deltage i de aktuelle debatter. Kigger man på de, der i 2020 er mellem 25 og 45 år, har 55,7 pct. af befolkningen ikke en videregående uddannelse. Kilde: Danmarks Statistik.

Det må vel betyde, at ser man på hele befolkningen, er andelen uden en videregående uddannelse langt større, idet de ældre årgange havde meget ringere mulighed for at tage en universitetsuddannelse. Danmarks Statistik har desværre ikke disse tal lige ved hånden.

Og så skal man vel at mærke have udelukket alle dem med en ikke-samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse. Der kan ikke være ret mange tilbage, LA skal tage alvorligt.

Sådan taler man til den indre svinehund og vækker janteloven til live. Føj.

Jeg kan oplyse Henrik Dahl om, at mennesker med andre uddannelser end netop samfundsvidenskabelige kandidatgrader, også er velfunderede og velargumenterede. Jeg kender fx adskillige teologer, læger, ingeniører og journalister, som det er skønt at tale politik med.

Armslængdeprincippet

Henrik Dahl taler til den indre svinehund

Billedet stammer fra Politiken, men det er alligevel rigtigt!

Der er den forskel på politikerne og forskerne, at forskerne ved, hvad de taler om, de har nemlig undersøgt tingene, inden de bralrer op. Det gælder også de 3.241 forskere, der har skrevet under på et opråb til regeringen: “Tag klart afstand fra angrebet på forskningsfriheden. Det kan føre til selvcensur”.

Forskerne har behov for armslængdeprincippet, hvis de skal have mulighed for at publicere de resultater, de kommer frem til. Det kan ikke være sandt, at de kun må publicere resultater, der passer Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

Forskerne må ikke blande sig i politik, men politikerne må åbenbart gerne blande sig i forskning. Det kan heller ikke være sandt.

En af mine helte fra psykiatriens verden, professor Poul Videbech, Psykiatrisk Center Glostrup, skrev 3. juni på Facebook om selvjustitsen i forskningsmiljøerne:

Folketinget kritiserer universiteternes forskningsfrihed. En stor samling politikere demonstrerer at de ikke kan skelne mellem videnskabelige fakta og holdninger og at de ikke forstår den kvalitetsvurdering, der finder sted i den videnskabelige verden. Vel er der skæverter ind i mellem, men systemet er selvregulerende og der skal være armslængde til politikerne. Ellers er vejen banet for klimafornægtelse, coronafornægtelse osv. fordi det i en given sag er opportunt (tænk bare på denne Trump). En professor i retorik klæder dem af…

I dag er det sådan, at universiteternes bevillinger er skåret ind til benet eller ind i benet. Niels Bohr Instituttet har som eksempel en halv milliard i forskningsbevillinger, men kan næsten ikke få driften til at løbe rundt. Tallene har jeg fra en af mine tidligere medarbejdere, der i mange år styrede instituttets økonomi.

Forskerne lever i høj grad af særbevillinger og fondsmidler. Er deres forskning vederhæftig og ubekræftet, får de ikke en krone, og så kan de lukke butikken.

Hvis man fører tanken ud i det ekstreme – og det må man af og til gøre for at forstå

I lande, vi ikke kan lide at sammenligne os med, fx Myanmar, eller steder i Sydamerika, med idelige militærkup, starter et kup altid og uden undtagelse med, at man fængsler de intellektuelle. Så er der nemlig ikke nogen til at kritisere regimet.

Der er selvfølgelig langt fra LA og DF til et militærkup (gudskelov), men grundidéen er den samme: Regimet bestemmer, hvem der kommer til orde. Er det mon den vej, vi skal?

,

Angst for ECT 1

Angst for ECT 1

Pludseligt opstået angst

Angst for ECT 1

Jeg har været til ECT i dag, og jeg er dybt taknemmelig for behandlingstilbuddet – og dets effekt. Ikke mere “parkinsonisme” til mig tak. Og kan jeg slippe for flere depressioner og manier, vil jeg også være taknemmelig.

De seneste to gange er der bare indtruffet noget mærkeligt:

  • Resten af dagen er jeg helt flad og sover flere timer om eftermiddagen, når jeg kommer hjem, og kan stadig fint falde i søvn om aftenen.
  • Jeg er bange i de (milli-)sekunder, der går, inden bedøvelsen virker. Jeg er bange for at mærke strømmen til hjernen, selvom jeg ikke ved, hvordan det vil føles. Det er en helt irrationel angst.

Jeg har talt med dem om trætheden, og der siger de, at det er naturligt, eftersom kroppen er i en voldsom anspændelse, de få minutter (2- 2½) behandlingen varer. Jeg synes bare ikke, jeg husker det fra tidligere, men det har de selvfølgelig ret i, og de har forstand på den slags.

Nåh men pyt jeg kan sove resten af dagen og natten; det betyder ikke noget. Nu ved jeg bare, jeg ikke skal lave andre aftaler hver tredje mandag.

Det er værre med angsten. Jeg forstår ikke, hvor den kommer fra her efter minimum 70 behandlinger. Jeg plejer at lægge mig roligt på lejet, lade dem gøre, hvad de nu skal på hver sin side af mig, trække vejret dybt i masken, og vente på de fantastiske millisekunder, hvor jeg svæver væk.

Nu må sygeplejersken Ann Jeanet holde mig i hånden, til jeg sover, og hun er så sød at gøre det. Det er en stor hjælp.

I mens jeg ventede på, at det blev min tur, man skal møde ca. en time før mhp. helbredscheck, fortalte jeg dem om min frygt, og de skaffede noget beroligende, som jeg ikke lige kan huske navnet på, men som også hjalp lidt. Det er bare begrænset, hvad de kan give, når behandlingen skal virke.

“Forstukne årer”

Åh for pokker hvor gjorde det ondt, da de skulle lægge droppet i dag. De har snart så stukket på min venstre håndryg, at det hele er groet sammen, og de ikke kan stikke. Jeg bander normalt ikke, men jeg kom alligevel til det; men undskyldte mig med at det gjorde pokkers ondt.

God nat!

Mine personlige erfaringer med ECT.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

, ,

Luksussamfund

Luksussamfund

Forberedelse til ECT

Det er et luksussamfund. I morgen skal jeg til ECT, og derfor har jeg her til morgen været til Covid 19-podning. Man er næsten face to face med medarbejderne under behandlingen; de skal selvfølgelig ikke smittes, og derfor skal man fremvise en negativ coronatest. Nu er jeg i selvisolation, til behandlingen er færdig.

Systemet fungerer helt fantastisk godt, uagtet der er mange involverede, og meget kunne gå galt.

Jeg kan ikke lade være at prise det danske samfund og den danske velfærdsmodel. Tænk at bo i et land, hvor ‘systemet’ passer så godt på sine borgere og jeg kan få en så flot – og sikkert dyr – behandling. Det findes vist ikke mange steder.

Logistikken forud for og efter ECT

Taxa om søndagen: Om fredagen aftaler jeg med sygeplejersken fra afdelingen, hvornår taxaen, som regionen betaler, skal komme søndag morgen. Kl. 8:00 er et rigtig godt tidspunkt, for så kommer jeg til et tomt venteværelse på akutmodtagelsen i Glostrup og bliver podet med det samme. Taxaen kan for det meste vente udenfor, og jeg kan være hjemme igen kl. 8:45. Så er det tid til en kande kaffe.

I dag kørte jeg med en sød chauffør, som var glad for at få turen både ud og hjem, idet taxameteret viser ca. 260 kr., og han ikke har noget andet at lave. Han fortalte om de manglende krydstogtskibe i sommer og om en indtægtsnedgang på 70 pct. I går havde han siddet i vognen i 11 timer men kun kørt de syv af dem, resten var ventetid. Branchen er hårdt ramt.

Flekstrafik om mandagen: Om fredagen fortæller sygeplejersken, hvornår jeg skal være klar til at blive hentet af Flekstrafik mandag morgen. I morgen vil de fx komme i tidsrummet 7:45 – 8:05. Jeg skal være klar fra 7:45 og have fastet fra midnat. Jeg skal huske ikke at tage Lyrica aftenen før, da det hæver krampetærsklen – altså skal der mere strøm til at fremkalde kramperne.

Efter behandling og opvågning af narkosen er der ventetid på Flekstrafik på at blive kørt hjem igen. Pyt med det; jeg har min iPad med for at fordrive tiden med den.

Det er alt sammen uden omkostninger for mig men sikkert dyrt for regionen. Det er derfor dette indlæg hedder ‘Luksussamfund’.

Artikel om ECT

Hvis du skulle være interesseret i at læse/lære mere om ECT-behandling, har jeg fundet denne interessante nyskrevne artikel fra 2021 af professor Poul Videbech.

Poul Videbech skriver bl.a. om alle de fordomme, der er om ECT trods det, at det er en meget skånsom behandlingsform. ECT virker ofte både hurtigere og bedre end medicinsk behandling.

Han skriver også om, at hukommelsespåvirkningen vil være kortvarig og primært vil ramme indlæringsfunktionerne. Det skriver de alle om, men jeg synes ikke, de har ret. For mig er det en blivende gene, og det, der er glemt, er glemt for evigt. Et lille eksempel er, at jeg ikke kan huske, at jeg i sommer var indlagt seks dage på Endokrinologisk afdeling. Jeg ved det kun, fordi jeg har læst det her på bloggen. Det er imidlertid valget mellem pest eller kolera: parkinsonisme og mani/depression eller tab af hukommelse og andre kognitive gener? Jeg vælger det sidste.

God søndag.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

,

ECT hed engang elektrochok

ECT hed engang elektrochok

Hvordan foregår ECT?

ECT hed engang elektrochok

Flere har spurgt mig, hvordan ECT egentlig foregår, og hvad det er, så derfor kommer der her en forklaring baseret på lige knapt 50 behandlinger. Lad det være sagt straks: Der er ingen lighed mellem “Gøgereden” og virkeligheden. I filmen foregik behandlingen fx uden bedøvelse; nu om dage er det i fuld narkose. Efter min opfattelse er der tale om en effektiv og skånsom behandling, der virker med det samme. Jeg ville ikke være den foruden, for den gør mit liv tåleligt.

ECT er en forkortelse for det engelske Electoconvulsive Therapy – på dansk elektrokonvulsiv terapi. I gamle dage hed det elektrochok på dansk.

Der sættes strøm til hovedbunden, hvilket fremkalder en krampe i hjernen. For at et krampeanfald er godt, skal det vare ca. 60 sekunder. Mine har på det seneste varet omkring 80 sekunder, hvilket har fået dem til at regulere på et eller andet for at bringe dem ned.

ECT gives fx i følgende tilfælde

Man giver fx ECT, når medicinen ikke virker tilstrækkelig effektivt, når der ikke er tid til at vente de ca. otte uger på, at medicinen har fuld effekt, når der er stor fare for selvmord eller når ECT tidligere har vist sig at have god effekt. ECT kan også gives som forebyggende ambulant behandling mod nye udsving i det depressive eller bipolare spektrum.

Sådan foregår det

Det er en specialuddannet psykiater, der forestår selv behandlingen. Han/hun assisteres af narkosepersonale og af plejepersonale, der hjælper til under behandling og opvågning. Det er fx plejepersonalet, der gør en klar med blodtryksmanchet, den lille gummidims på en pegefinger og sætter elektroderne på.

Når behandlingen gives forebyggende, skal man møde op dagen før, fordi der skal foretages en lægeundersøgelse, hvor de måler alle mulige værdier (puls, temperatur, blodtryk), lytter på hjerte og lunger mv. Hvis man er indlagt, og behandlingerne gives i den faste rytme mandag, onsdag og fredag morgen, foregår lægeundersøgelserne løbende.

Lokalet, hvor behandlingen foregår, er ganske lille. Der er lige plads til lejet, psykiateren, de to fra anæstesien og en fra plejepersonalet. Til tider sniger de så også to studerende ind, hvilket jeg synes er temmelig ubehageligt, men de skal jo på en eller anden måde lære det. Jeg synes bare ikke, de behøver øve sig på mig.

Da behandlingen foregår i fuld bedøvelse, skal man faste i seks timer før, og det er en af de ting, de spørger specifikt til, inden de går i gang: “Hvornår har du sidst fået noget at spise og drikke?” Man må heller ikke indtage Benzodiazepiner, fx sovepiller, aftenen før.

Bedøvelsen gives i et drop, der lægges på den ene håndryg – et såkaldt Venflon. Når man sover, gives der endvidere et muskelafslappende middel gennem droppet. De sprøjter bedøvelsen ind, sætter iltmasken på – hvor jeg lige når tre dybe indåndinger – og siger god nat, og så oplever man ikke mere.

Inden bedøvelsen sættes der små klistermærker = EKG-elektroder på brystet. De overvåger hjertet. Til overvågning af aktiviteten i hjernen sættes der EEG-elektroder i tindingen.

For at passe på tænderne får man en bideskinne, som man kan vælge, om de skal sætte ind, eller om man selv vil gøre det. Jeg foretrækker at gøre det selv.

Opvågningen

Når behandlingen er overstået, slukkes for det bedøvende middel og man bliver kørt ind i den tilstødende opvågningsstue. Det tager ca. 15-20 minutter at vågne op. Jeg har aldrig set opvågningsstuen, men kommer til mig selv på vejen ned til afdelingen, hvor jeg bliver kørt i en kørestol. Jeg kan åbenbart ikke gå derned selv. Når man vågner op, har de på mirakuløs vis fået “monteret” sko og briller igen. I forbindelse med de først behandlinger var jeg lidt konfus bagefter, men sådan er det ikke mere. Jeg føler mig frisk efter ca. en time og er da klar til at tage hjem. Jeg føler ikke, at jeg har nogen bivirkninger. Hukommelsesproblemerne skyldes ikke ECT, men den grundlæggende lidelse, som består af bipolar affektiv sindslidelse. Behandlingerne har på den anden side set ikke gjort det bedre.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.