Tag Archive for: Nytårstale

De to nytårstaler hvoraf den ene var tandløs

De to nytårstaler hvoraf den ene var tandløs

Sammenligning af to nytårstaler

De to nytårstaler hvoraf den ene var tandløs

Jeg ser altid Hendes Majestæt Dronningen nytårstale, for jeg synes, Dronning Margrethe er utrolig dygtig til at holde balancen mellem at være “politisk korrekt” og samtidig at få sagt noget centralt til os.

Hvem husker ikke talen fra 1984 med udtrykket “dumsmarte bemærkninger”?

Så kommer vi med vores danske humor og små dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder. Det kan vi ikke være bekendt. Hvis vi ønsker, at det nye år skal blive bedre end det gamle, er her et godt sted at begynde.

I år lagde jeg særligt mærke til følgende, hvor Hendes Majestæt og jeg er fuldkommen enige:

Jeg vil i aften komme med en utvetydig opfordring til, at vi alle i Danmark behandler hinanden med respekt.

Vi skal træde tættere på hinanden, ikke fjerne os fra hinanden. Vi skal huske, at vi alle er mennesker. Det gælder såvel jøder som palæstinensere.

Abdikationen

Det mest epokegørende i årets nytårstale var naturligvis (bord-)bomben om abdikationen. Jeg sad og vidste ikke, om jeg virkelig havde hørt rigtigt. Misforstod jeg noget? Jamen det kan hun da ikke … Har hun ikke altid sagt, at hun bliver på tronen, til hun falder af pinden?

Jeg husker stadig, da H.M. Dronningen blev kronet med Jens Otto Kraghs ord: “Kong Frederik 9. er død! Længe leve Hendes Majestæt Dronning Margrethe den 2.” Jeg var syv år og sad klistret til den sort/hvide skærm. Jeg forstod det ikke rigtigt, men jeg var fascineret af den flotte kirke, alle bilerne i kortegen m.v.

Nu har hun altså truffet den (kloge) beslutning, at hun overlader tronen til Kronprins Frederik. Det er indirekte en flot og præcis besked til Mette Frederiksen og hendes regering: “Vi behøver ikke arbejde, til vi segner. Helbredet kommer i første række”.

Jeg håber, Majestæten får mange skønne år som pensionist, for det er et fantastisk liv. Frihed til langsommelighed. Friheden til stort set hver dag at kunne gøre det, man har allermest lyst til. De pligter, der er, kan overstås i en ruf, og derefter ligger dagen blank og vårfrisk.

Nu kom der heldigvis en snestorm i vejen. Jeg er sådan set meget royal, men har alligevel fået kongehus-snak nok indtil den 14. januar, hvor mit TV vil køre i døgndrift, for det er da en stor begivenhed.

Statsminister Mette Frederiksens nytårstale

Det er sjældent, jeg ser statsministerens nytårstale, for jeg kan ikke holde al den politiske Lirum Larum-snak ud. Men i år tændte jeg alligevel kl. 18:00.

Det bedste ved statsministerens nytårstale var citaterne fra Dronningens tale. Pudsigt nok citerede hun ikke det samme som mig.

Resten var den sædvanlige tandløse Lirum Larum-snak, der kunne være skrevet af ChatGPT … Men hvad de effektiviserer vel også i Statsministeriet, så måske er det virkelig ChatGPT, der har skrevet den?

Ikke et ord om klimaet, ikke et ord om psykiatrien eller resten af sundhedsvæsenet. Der var så meget, der ikke blev omtalt. Alle de påtrængende problemer (ikke “udfordringer”), vi står med, blev ikke nævnt. Det gav hun nærmest Dronningen skylden for.

Der var noget om de ældre, der skal have mere “frit valg” af ydelser og måske også faste teams, og de barnløse skal også have hjælp til barn nummer to. Det var det. Det var det hele.

Jeg foretrækker helt sikkert den første af de to omtalte taler. Den havde som vanligt både vid og bid.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Nytårsaften er for mig et støjhelvede

Vær velkommen 2023

Nytårsaften er for mig et støjhelvede

Jeg bor på en affyringsrampe aka Hvidovre Torv og jeg elsker at bo her årets 364 dage, men den sidste er et mareridt af støj. Jeg siger selvfølgelig til mig selv, at det er da kun en dag om året, og det skal jeg kunne bære. Og det kan jeg også – men behageligt er det ikke.

Jeg har aldrig nogensinde brudt mig om nytårsaften. Den skal “gå over”, så verden kan blive normal igen. Nu ved jeg hvorfor: Støjen er synderen.

Herudover er jeg ræd for fyrværkeriet og har aldrig selv sat ild til noget. Faktisk er jeg ikke nået længere end til stjernekasterne. Jeg har ikke noget i mod at se på fyrværkeriet, for det er da flot, men jeg foretrækker at være inde og kigge ud på det.

Der sker et eller andet i min hjerne, når der er støj: Støjen fylder 50 eller måske 75 pct. og de procenter, der måtte være tilbage, kan ikke bruges til noget som helst. Jeg forsøger at lave et eller andet, men det virker ikke … Jeg kunne lige så godt sætte mig til at glo ud i luften, men så bliver tiden, fra ca. 15 (hvor mareridtet begynder) til ca. 02, meget lang, så det gør jeg selvfølgelig ikke. Jeg kan til gengæld godt lide den form for stilhed, der hviler over 1. januar, hvor det er som om, verden er død eller i hvert tilfælde ubefolket.

Støjen udløser en vanvittig træthed, som jeg ikke er herre over. Natten til i dag sov jeg således mere end 12 timer. Det er helt, som når jeg har forsøgt at være “normal” altså været sammen med flere mennesker på en gang. Så skal hjernen også restituere i mange, mange timer. Det er unaturligt for mange, men jeg kender selvfølgelig rumlen og kan bare indrette mig, fordi jeg ved, hvad der kommer. Jeg skal fx ikke lave en aftale til 1. januar kl. 10:00 – men der ville alligevel næppe være nogen at lave den med.

Støjfølsomheden er et helt normal fænomen for mange med autisme. Om det er almindeligt at blive så vanvittigt træt, er jeg ikke klar over.

Dronningens nytårstale

Jeg har altid set dronningens nytårstale, for jeg synes, hun er en klog kvinde, der på elegant vis udpeger problemer, der enten bør løses eller allerede er løste. Klassikeren er vel fra 1984 med de “dumsmarte bemærkninger”? Alle, der var bare lidt voksne dengang, kan citere de ord og måske endda huske i hvilken sammenhæng, de faldt.

Der er en eller anden sportsgren, der går ud på at gætte, hvad hun vil sige. Efter talen skal vi så høre om, hvad hun har sagt. Det bliver tygget for os, hvis vi nu ikke kan fordøje det på anden vis. Det er lidt trættende, men det står selvfølgelig enhver frit for ikke at tænde for det.

Jeg så lidt af gennemtygningen på DR1, hvor de gik meget op i trakasserierne i den kongelige familie, som dronningen talte åbent om. Det kunne jeg nu også have gættet, hun ville nævne, for hvad ville der være sket, hvis hun ikke gjorde det? Og det er noget mange mennesker er gået meget op i. Personligt er jeg inderligt ligeglad med, hvem der har hvilke titler. Når det hele bliver for indviklet for dem, sender de alligevel Mary på banen for at redde kastanjerne ud af ilden og gyde olie på vandene. Og det er hun god til.

Var det overraskende, at hun talte om den russiske invasion af Ukraine? Nej det var da ej. Og igen: hvad var der sket, hvis hun ikke gjorde det? Jeg synes, hun sagde det på en fin måde, som også rummede referencer til hendes eget liv som krigs- og efterkrigsbarn, eftersom hun er født i april 1940. Hun sagde blandt andet:

Mange ukrainere er kommet til Danmark efter krigsudbruddet, og danskerne har taget godt imod dem. Mange har åbnet deres hjem, arbejdsplads, fodboldklub – og deres hjerter. Når vi hjælper hinanden, tænder vi lys i mørket. Det er det mindste vi kan gøre.

“… tænder vi lys i mørket …” er en fin reference til det mange af os stadig gør den 4. maj om aftenen: Vi tænder lys og mindes (måske bare fortællingen om) “de fem forbandede år” og tænker måske “Aldrig mere krig”. Det har jeg tænkt siden 1989, men det hjalp ikke. Krigen kom alligevel til Europa. Jeg havde simpelthen ikke troet, det kunne ske i min levetid. Jeg troede, vi var færdige med at slå hinanden ihjel; men det var naivt af mig.

Statsministerens nytårstale?

Nej, jeg tror ikke, jeg orker at høre på hende omtale af SMV-regeringens potentielle fortræffeligheder. SMV står normalt for små og mellemstore virksomheder, og det er sikkert derfor, den skal kaldes SVM-regeringen, men det andet havde ikke været så dumt.

Og jeg orker ikke at høre hende sige “Danskerne” i hver anden eller hver tredje sætning. Majestæten nøjedes med at sige det to gange. (Jeg har søgt talen igennem).


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Skal vi acceptere kvalitetsforskelle?

Skal vi acceptere kvalitetsforskelle?

Post statsministerens nytårstale

Skal vi acceptere kvalitetsforskelle?

Det lyder så fint at “sætte kommuner fri”, så de kan skabe den ældrepleje og de tilbud til børnene, man lokalt finder væsentlige.

“Frihed” er et plusord, det kan man ikke komme udenom, men… for der er et “men” (måske mange?): Er vi villige til at acceptere en ringere kvalitet til børn og ældre i kommuner, der ikke finder disse områder så væsentlige og hellere vil sænke skatten for de velbjærgede?

Jeg kan godt lide de tværgående kvalitetsnormer, så jeg ikke i min alderdom skal sidde med det kommunale landkort for at finde en kommune med en ældrepleje, jeg kan leve (og dø) med. Jeg foretrækker, at standarderne er ensartede for både børn og gamle uanset postnummer og indtægtsgrundlag.

Ombudsmanden får en meget vanskelig opgave, hvis den enkelte kommune kan definere egne standarder. Jeg synes, det bliver noget rod.

Der ligger meget liberal tankegang bag at bruge ord som “frihed”. I det hele taget synes jeg, det var en ret liberal nytårstale, når man tænker på, at den kom fra en socialdemokratisk statsminister. Men der skal selvfølgelig også udskrives valg til Folketinget om senest 1½ år ovenpå novembers katastrofale kommunal- og regionsrådsvalg til socialdemokraterne ikke mindst i de store byer.

En tale med et meget politisk indhold

Christine Cordsen fra DR, hende synes jeg godt om, sagde det meget klart: Det var en tale med en usædvanlig stor mængde politisk indhold: årets kommende politiske projekter blev tegnet op, faktisk mere end bare skitserede:

  • Kvinder med anden etnisk baggrund end dansk skal gøre nytte 37 timer om ugen fx ved at smøre madder eller gøre ekstra rent. Sikke mange madder, der kan smøres på den tid og der vil blive ganske enormt rent.
  • Vi har rekordlav arbejdsløshed, så nu må vi til at importere udenlandsk arbejdskraft for at imødekomme erhvervslivets umættelige behov. Ville det ikke være en idé at få de ca. 60.000 unge mellem 16 og 30 år, der står uden uddannelse eller arbejde, i arbejde, før vi importerer udenlandsk (billig) arbejdskraft?
  • “Derfor skal vi kun hente arbejdskraft ind, som der er mangel på. Det skal være for en afgrænset periode.” Kom og hjælp os med at løse vores problem, og når I har løst vores problem, kan I tage hjem, hvor I kom fra.
  • “Vi vil stramme dimittendreglerne. Så nyuddannede hurtigere kommer ud på arbejdsmarkedet.” Går de nyuddannede og fiser den af? Jeg tror simpelthen ikke på, at man tager en (måske lang) videregående uddannelse uden at have et stort ønske om straks at komme i gang med at bruge den.

Nu skal det ikke bare være brok. Der var også fine ting i talen, selvom den var liberal. Jeg synes fx at følgende er rigtigt: “Og at mor og far er i arbejde, er det bedste værn mod børnefattigdom.” I det ligger også en indrømmelse af, at vi har et stort problem med børnefattigdom. Og det problem skal løses.

Det var dejligt Hendes Majestæt Dronningen kunne nævne psykiatrien, når statsministeren ikke kunne.

Det er garanteret ikke let at holde nytårstale nummer to, der står i skyggen af en pandemi, der lige nu bare ser ud til at blive værre og værre. Flere og flere bliver smittede, positivprocenten stiger, men de vaccinerede bliver ikke så syge, som de u-vaccinerede. Personligt tror jeg, det er et spørgsmål om tid, før vi alle har haft corona. Har vi så opnået den flokimmunitet nogle ynder at tale om?

Endnu engang takkede statsministeren os vaccinerede for vores heltemodige indsats. Det havde hun nu ikke behøvet. Det burde være en pligt at lade sig vaccinere. Ikke kun af hensyn til sig selv men også af hensyn til alle de andre. Det er nemlig tilladt at tænke ud over egen næsetip.

Hvor er handlingerne?

Både Ellemann Jensen (V) og Sofie Carsten Nielsen (RV) påpegede efterfølgende, at Mette Frederiksen har mange ord men ikke så meget handling. Hertil kan man sige, at hendes primære opgave de seneste to år naturligvis har drejet sig om håndtering af pandemien, ellers var det da gået helt amok, og derudover skal ordene jo lige komme ud af hendes mund, før de kan omsættes til handling. Kritikere vil sige, at flere af løfterne/kravene/ønskerne har været fremsat flere gange tidligere, så det er helt reelt, der savnes handling. Selv ved jeg ved ikke rigtig.

Hele statsministerens nytårstale findes her.

Godt nyt år (endnu en gang).

, ,

Dronningens kloge tale og mine planer

Dronningens kloge tale og mine planer

2022 ligger blank og vårfrisk for os

Dronningens kloge tale og mine planer

Jeg har set samtlige Hendes Majestæt Dronningens 50 nytårstaler, og jeg synes, de bliver bedre og bedre. I 2021 blev jeg naturligvis særligt berørt af følgende:

Som land og som folk skal vi finde en fælles retning, men ikke for at gå i takt. Det har aldrig ligget for os her til lands. Én spurter afsted over stok og sten, en anden foretrækker at slentre gennem landskabet; men der er nogle, for hvem vejen slet ikke er jævn.

Det gælder i høj grad for dem, der må slås med et handicap.

Hos nogle er det nemt at se, som hvis man sidder i kørestol. Hos andre er lidelsen usynlig. Det kan være en psykisk sygdom, kroniske smerter eller noget helt tredje.

Fælles for alle, der må leve med et handicap, er, at det gør tilværelsen mere besværlig, og at man ikke altid bliver mødt med forståelse og respekt – måske tværtimod.

Nogle mennesker med handicap bliver ligefrem diskrimineret, måske også mødt med hån og drilleri. Det kan skyldes tankeløshed og uvidenhed; men uanset hvad, så er det forkert, og det burde vi holde os for gode til! Vi skal give os tid, ikke blot for at hjælpe, men også for at lære af hinanden. Det burde ikke være svært at behandle enhver med respekt.

Hun svinger pisken (pænt) med en sætning som denne: “Det burde ikke være svært at behandle enhver med respekt”. Hvor er den skøn, næsten lige så god som de “dumsmarte bemærkninger” fra 1984. Det er kun Majestæten, der kan udtrykke afsky så pænt og dannet – men umisforståeligt.

Hvor findes fordommene?

Når ret skal være ret, og det skal det: Selv har jeg aldrig mødt manglende forståelse eller respekt som følge af mine to psykiatriske diagnoser. Jeg har aldrig mødt diskrimination. Hvis jeg har, er det i hvert fald glemt. Det blev jeg klar over, da jeg skrev ansøgningerne til Menneskebiblioteket.

De spørger i deres ansøgningsblanketter til, hvilke fordomme man har mødt og derfor kan være med til at afkræfte. For første gang nogensinde blev jeg opmærksom på, at der for mig at se er langt flere fordomme knyttet til at være medlem af Djøf end til at have en psykisk sygdom. Det er da absurd. “Det burde ikke være svært at behandle enhver med respekt”.

Forleden indledte jeg en (kort) debat med en person, der hadede djøffere. Efter to indlæg fra hver af os skrev jeg til vedkommende, at vi lige så godt kunne stoppe. Han boede i Jylland, hadede djøffere samt alle, der bor øst for Lillebæltsbroen. Det gav ikke mening at diskutere videre og jeg orker ikke at diskutere med folk, der hader mig, bare fordi jeg er medlem af en bestemt fagforening.

Prøv selv at lægge mærke til hvor ofte du ser os lagt for had i den offentlige debat. Tænk hvis vi analogt anlagde en hadkampagne mod medlemmer af fx FOA eller HK…

Introduktionskursus hos Menneskebiblioteket

Jeg skal til en form for introduktionskursus hos Menneskebiblioteket den 11. januar. Det er jeg spændt på. Når jeg nu ikke skal stå i en genbrugsbutik og anrette brugt “porcelån”, leder jeg efter noget frivilligt, meningsfyldt arbejde, der ikke foregår ved mit skrivebord. Det kunne være en mulighed for at træffe interessante mennesker, men det er bestemt ikke hovedformålet. Jeg har det vældig fint ved mit skrivebord, men psykologen siger, jeg ikke kan leve på en ø, og hun plejer jo at have ret. Jeg kan da i hvert fald se på det.

Min “hovedbekymring”, hvis man kan tale om en sådan, går på deres “events”, hvor man som udlånt bog mødes med fem til syv lånere. Det dur ikke for mig, idet jeg forholder mig ordentligt til mennesker, jeg træffer, og jeg kan ikke nå at forholde mig ordentligt til fem, seks eller syv lånere. Jeg bliver for forvirret inde i hovedet og alt for træt dagen efter. Det kræver virkelig meget af mig, at være sammen med andre mennesker. Det giver sig helt konkret udslag i, at jeg sover 16 timer bagefter. Det er ikke almindeligt.

Menneskebiblioteket virker vældig velorganiseret og gennemtænkt. Det er det også nødt til at være, når det har eksisteret i næsten 20 år og er udbredt til 80 lande. Imponerende. De har en meget informativ og flot hjemmeside, der har en ulempe: skriften er lysegrå. Det ser selvfølgelig smart ud, men det nedsætter læsbarheden væsentligt. Der er en grund til at bøger sættes med sort skrift på hvidt papir. Jeg har en ven med et (stort) synshandicap; jeg tror, han ville trives dårligt på den hjemmeside. Flere hjemmesidesnedkere burde læse Jakob Nielsen et al. Det er gammeldags og stokkonservativt men læsbart.