Indlæg

,

Debat på Facebook

Hvis man nu keder sig

Facebook kan meget. Der er også meget, det ikke kan.

Jeg synes, styrkerne er:

  • bringe mennesker sammen igen, fx for længst glemte skolekammerater og tidligere kolleger,
  • muligheden for debat,
  • muligheden for at være ajour ved overfladen af nyhederne, fx linkes der ofte til Ritzaus telegrammer. Bevares det er ikke dybdeborende journalistisk, men det kan give et fingerpeg i retning af, hvad der kommer i TV-Avisen i aften, eller hvad avisen skriver i morgen,
  • underholde.

Hvis jeg keder mig lidt, går der let et par timer ved Facebook. Det er en fredelig hobby, som ikke generer nogen. Bortset fra debatørerne.

I kølvandet på statsministerens nytårstale

POV.International bragte artiklen “Statsministeren skal passe på, hun ikke baner vejen for en fremtidig undskyldning” af Steffen Groth selvfølgelig med henvisning til statens undskyldning til Godhavnsdrengene og statsministerens nytårstale, hvor hun gør sig til fortaler for flere tvangsanbringelser og tvangsbortadoptioner. POV lagde linket på deres Facebookside som vanligt.

Min kommentar var nr. fem, og jeg skrev for to dage siden følgende: “Jeg bakker statsministeren op i hendes tanker om flere tvangsfjernelser. Jeg er selv fra et hjem, hvor det offentlige burde have grebet ind dengang i 70’erne, og det bedste for mig havde helt sikkert været at komme hjemmefra og væk fra daglige seksuelle overgreb, fra jeg var 10, til jeg var 16.”

Og så var fanden løs i Laksegade

Mange kommentatorer

  • forsvarer forældrene/familierne,
  • finder fejl i  kommunernes sagsbehandling, og bruger det som argument for, at der ikke skal ske fjernelse
  • mener at den kommunale sagsbehandling ikke er veldokumenteret
  • henviser til at problemet er autisme…

Jeg har argumenteret med arme og ben, men er ingen vegne kommet. Jeg begriber ganske enkelt ikke, at folk ikke kan indse, at det konstant er barnet, der er taberen, når man vil være åh så hjælpsom overfor forældrene. Nu har man villet hjælpe familierne de seneste 40-50 år, men hvad har man fået ud af det? Intet. Der vil ikke ske noget på området, før man begynder at give begrebet ‘barnets tarv’ et reelt indhold, også selvom det koster i familien. Hidtil er barnet ikke blevet prioriteret. Det vil statsministeren ændre på.

Jeg tror simpelthen ikke på, at den kommunale sagsbehandling skulle være så dårlig. Forvaltningen må forventes at være befolket med medarbejdere, der, ligesom alle andre, ønsker at gøre deres job godt. Det er højst tænkeligt, at børne- og ungeområdet mangler ressourcer, men de må så tilføres. Det er her, man kan sige, at statsministerens nytårstale manglede indhold. Hun beskrev ikke, hvordan målene skulle blive til virkelighed og dermed skulle finansieres.

Det er uklart for mig, hvordan flere får problemet drejet over på autisme. Skulle det at et barn lider omsorgssvigt være et udslag af autisme? Det giver ganske enkelt ikke mening, ligesom det omvendte heller ikke giver mening. Man bliver ikke autist af at have været udsat for omsorgssvigt.

Spilder jeg bare tiden?

Nogle vil mene, at jeg bare spilder min tid på sådanne debatter. Det synes jeg selvfølgelig ikke, så længe de giver bare en anelse mening. Jeg svarer ikke på hvad som helst, og begynder debatten at blive for irriterende, stiger jeg bare af.

Så længe debatten er sober og nogenlunde forstandig, er det sjovt at være med, også selvom jeg undrer mig over folks argumentationer.

 

Kommentar

Kommentar til statsministerens nytårstale

Aviserne flyder i dag naturligvis over med kritik af alt det statsministeren ikke sagde i sin nytårstale, men så sandelig også over det, hun sagde.

Hun sagde ikke noget om:

  • Konkrete bud på løsning af klimakrisen
  • Danmarks rolle i det Internationale samfund
  • Ikke et ord om Brexit
  • Dansk økonomi i det kommende årti – ja bare det kommende år
  • Hun sagde for lidt om de ældre
  • (Parti-)Politik, men det mener jeg personligt heller ikke en nytårstale skal.
    • Den skal sætte retning og have fokus på værdier, og det havde denne tale. Hun havde fokus på børnene, og det fokus kan man være enig eller uenig i, men satte retning, det gjorde hun altså.

For så vidt angår det hun ikke sagde: det kunne jo ikke være der alt sammen.

Hvad hun sagde noget om:

Det der står stærkest i erindringen er statsministerens holdning til tvangsbortadoptioner, når alt andet er prøvet, og barnet stadig mistrives. Her er jeg fuldstændig enig med Mette Frederiksen også selv det er et voldsomt indgreb. Jeg tænker tilbage på min egen barndom og ville gerne (også dengang – ikke alene set i bagklogskabens lys) have været tvangsbortadopteret. Det havde været den bedste løsning at kappe båndene til den såkaldte familie helt.

Statsministeren trådte i karakter og satte ord på, hvad hun mener med at ville være ‘børnenes statsminister’. Hun brugte 60 pct. af tiden på at tale om børn, der ikke trives. Så har man valgt side. Jeg synes, det er flot.

Kritikkerne – samlet fra Berlingske Tidende:

Pernille Skipper var på Facebook kort efter talen og fik børnefattigdom og kontanthjælpsloft rodet ind i det hele. Jeg forstod ikke lige hvordan. Man kan godt være ansvarlige og kærlige forældre selvom man ikke ejer en bøjet femøre og kassen altid er tom. Det er ikke disse børn, der skal tvangsbortadopteres.

Det er dem, der lever i mistrivsel med vold, seksuelle overgreb og alkohol. Normalt har jeg stor respekt for Skipper, men her ramte hun altså ved siden af skiven.

Søren Pape mener, at talen var for smal. Der burde også have været noget om familielæger og politi… Han synes, der mangler politik.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille: Hvad med væksten? Og hvordan udmønter vi klimaloven? (Og det har han nok ret i.)

Uffe Elbæk: Fin tale fra statsministeren. Vigtigt med tryghed for børnene. Men jeg savner udsynet til verden omkring os. Europa, Brexit, Trump og angreb på menneskerettigheder ude i verden har også betydning herhjemme. Og så mangler der konkrete bud på, hvordan vi løser klimakrisen

Peter Skaarup: Var det alt statsministeren havde at byde på? Tvangsfjernelser af børn fra dysfunktionelle familier, ja fint, men ingen seriøse tiltag på retsområdet efter de mange raket-angreb på politi, redningsfolk og almindelige danskere? Håbløst.

Kritik af kritikerne

Der er ikke nogen af kritikerne, der siger noget reelt nyt.De siger alle sammen det, de må forventes at sige.

Det dummeste kommer da fra Peter Skaarup. Han slutter sit tweet med “Håbløst”. Det samme kan man sige om ham.

 

, ,

Dronningens nytårstale

En klog kvinde

H.M Dronning Margrethe den 2. af Danmark slog til igen med en af de bedste taler siden 1984 – det var den med de “dumsmarte bemærkninger”. Hele talen kan ses og læses her. Vi har en dygtig dronning, som er en fornem repræsentant for vores land.

På fuldstændig diplomatisk vis får hun fortalt Dansk Folkeparti m.fl., at hun ikke er med på retorikken om et paradigmeskift i udlændinge- og asylpolitikken. Hun sagde blandt andet:

Når det går fremad, har vi brug for alle kræfter, ja, for flere end vi selv har. Op gennem historien har vi hentet dygtige hænder og kloge hoveder fra andre lande. Mange mennesker er kommet til Danmark for at arbejde her, dem har vi tidligere haft brug for, og det har vi stadig! Det kan være medarbejdere i landbruget, på hoteller og restauranter eller højtspecialiserede forskere, hvis viden der er behov for.

Det er ikke alene et spørgsmål om at mangle hænder. Vi har også brug for ideer og inspiration udefra, for at kunne bevare den fine position, som Danmark har på så mange områder, ligesom vi selv formår at inspirere andre ude i verden.

Hun har lyttet til et erhvervsliv, der mangler hænder og hjerner. Hun har lyttet til demografer og professorer, der advarer om, at vi om kort tid vil mangle ca. 100.000 medarbejdere rundt omkring – særligt i industrien og i landbruget. Allerede nu er der landmænd, der hændervridende fortæller, at de kun dårligt kan få arbejdskraften til at slå til.

På det seneste har der været flere tilfælde, hvor udenlandske statsborgere, bosat her i landet, har passet deres job og ved siden af har hjulpet på anden vis men hele tiden inden for deres eget fagområde. Det er ikke sådan, vi tiltrækker dygtige folk.

Den professionelle amerikanske hornmusiker Lauren Robinson, der spiller horn i Aalborg Symfoniorkester, har overtrådt sin arbejds- og opholdstilladelse ved i tre tilfælde at spille musik uden for sit normale arbejdssted.

Selv siger hun, at hun ikke kendte reglerne, men det har kostet hende en bøde på 10.500 kroner.

Hun har samtidig mistet retten til at søge om permanent opholdstilladelse i Danmark de næste 15 år.

Kilde: DR.dk

Dronningen slog et slag for, at det ikke er bedre at være professor end murer. Der er brug for alle, hvis Danmark ønsker fortsat vækst og forøgelse af BNP. Jo flere skattekroner, der kommer i kassen, jo bedre kan vi hjælpe dem, der har hjælpbehov.

Der var engang, hvor jeg også altid så statsministerens nytårstale, da jeg anså den for vigtig, men jeg kan ikke længere holde ud at høre ham sige “Kernevelfærd”, “Det skal kunne betale sig at arbejde”, “Erhvervslivet mangler hænder”, “Skattelettelser” osv. Jeg synes, han, Venstre og resten af regeringen er umådeligt langt fra den virkelighed, der omfatter de fleste.