Indlæg

,

Legacys forlovelse med MyHeritage

Legacys forlovelse med MyHeritage

Slægtsforskningsprogrammet Legacy er nu gratis

Legacys forlovelse med MyHeritage

Slægtsforskningsprogrammet Legacy er nu kommet i version 10, og der sondres ikke længere mellem gratisversioner og deluxe-versioner. Alt er helt gratis. Sikke nogle flinke folk tænker du måske. Selv hælder jeg til “Alt, der lyder for godt til at være sandt, er nok heller ikke helt sandt”.

Hvilke motiver kan der mon ligge bag, at man nu forærer sin vare væk til mennesker, der nok plejede at kunne finde under 200 kroner til et program, de bruger måske mange, mange timer på dagligt? Kunne man forestille sig, at strategien er, at det på sigt skal bevirke flere betalende MyHeritage-kunder?

Det er ingen nyhed, at Legacy og MyHeritage er ejet af den samme amerikanske kapitalfond. Sådan har det været i i hvert fald et par år. Jeg bryder mig bare ikke om sammenknytningen, fordi jeg anser MyHeritage som en mastodontisk pengemaskine, der ikke har ret meget med seriøs slægtsforskning at gøre. Deres fokus er penge og fx “SmartMatches”, DNA-cirkus og farvelægning af oldemors sommerkjoler fremfor studier af originalt kildemateriale.

Nuvel de har den danske folketælling 1940 i søgbar form, og det er da meget rart, men gratis er det altså ikke, faktisk er det sindssyg dyrt at få adgang, og der er selvfølgelig mange fejl, eftersom det er amerikanere, der har tastet ind, og de har naturligvis vanskeligt ved vores danske tegnsæt. Gad nok vide, hvad timelønnen har været. Har de gjort det gratis, hvorpå MyHeritage høster profitten?

De danske Open Source-projekter siger mig mere

Jeg kan meget bedre lide Open Source-projekterne, der har bevirket, at fx alle de forudgående danske folketællinger fra 1787 (og muligvis nogle af de allerførste fra 1769) er tastet ind på DDD.DDA. Det har været en kraftanstrengelse af rang, hvor utrolig mange mennesker har lagt lige så mange timer i både at taste og læse korrektur. Jeg tror, det har taget 20 år …

I Open Source-projekterne, som der har været mange af i Danmark, beslutter vi i fællesskab at give den en skalle med et eller andet, og så hjælper vi hinanden med at blive færdige, og der er ikke involveret fem flade øre i det.

Der sidder ikke nogle bagved og tjener efterfølgende kassen på det frivillige arbejde. Men det kræver selvfølgelig, at der er nogle, der vil styre og monitorere processen. Det kan fx være Rigsarkivet, for data skal jo i sidste ende også placeres et sted, eller en styregruppe i samarbejde med Rigsarkivet, som den vi havde i forbindelse med digitaliseringen af Nygårds Sedler for mange år siden. Det kørte vanvittigt godt, og jeg var selv en del af styregruppen.

Og øh … hvem siger i øvrigt, at alt skal være søgbart?

At blive en del af et univers

I det hele taget bryder jeg mig bare ikke om at blive spundet ind i virksomheders services, for det er stort set umuligt at slippe ud igen, som jeg fx kender det fra Apple. Har du én gang købt en iPhone, fordi den er af høj kvalitet og holder i mange år, er du en del af deres univers.

Jeg kan bedre lide selv at være “in control”. Jeg bruger ikke hele Google-universet, selvom jeg selvfølgelig godt kan se, at de har mange smarte “gratis” ting. Gratis er i anførselstegn, for prisen er, at de ved alt om mig. Og det er ikke fordi, jeg er konspirationsteoretiker eller foretager mig noget hemmeligt eller interessant. Jeg bryder mig bare ikke om det.

TNG og MyHeritage – og projekter uden arvtagere

Jeg har fået fortalt noget, der var nyt for mig: For nogle år siden var The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG) ved at blive opkøbt af MyHeritage, men alle brugerne blev så rasende, at udvikleren Darrin Lythgoe måtte opgive idéen. Forbrugere kan heldigvis stadig gøre en forskel.

Men man kan selvfølgelig spørge, hvad der sker, den dag Darrin bliver en meget gammel mand og ikke kan mere? Hvad skal vi brugere så gøre? Det vil være meget farligt, hvis der ikke er en arvtager til Darrins projekt, som han har drevet siden 2001. I det hele taget er så enorme projekter med så mange brugere alt for sårbare, hvis de drives af enkeltpersoner.

Det minder lidt om, at der faktisk kun er én virkelig hjerne bag den fremragende danske support til Legacy. Hvad gør vi, når Anne Marie bliver en meget gammel dame eller bare ikke gider mere? Jeg har læst, at der er en oversættergruppe, men så vidt jeg kan se på hjemmesiden, er der da ikke nogle af dem, der tager det daglige slæb med brugersupporten. Det er altid Anne Marie, der svarer, og sådan har det været i de 18 år, jeg har brugt Legacy.

Forsøg på dialog med MyHeritage og om at slippe ud af favntaget

Jeg har i et eller to år haft det fulde abonnement på MyHeritage, men har besluttet at stoppe, da der mangler sammenhæng mellem kvalitet og pris.

Firmaet er naturligvis ikke ansvarligt for brugernes data, der i vidt omfang består i, hvad brugerne kopierer fra hinanden uden nogensinde at tjekke en kilde. Men de er ansvarlige for selve systemets virkemåde, fx følgende der er det rene Anders And:

  1. forvrøvlede “justeringer” af søgeparametre, hvor man fx søger på Anne Marie men får vist resultater med Jens og Jørgen
  2. ubrugelige kildeangivelser, fx “Danish Church Books 1576 – 1919”
  3. man søger på fødselsår fx ca. 1750 men får vist resultater, der ligger 100-150 år senere
  4. har brugeren ikke angivet et dødsår for fx en person født i år 1800, vises personen som “private” – dvs. som levende
  5. kvinders navne ændres til deres giftenavne, hvilket er imod alle genealogiske standarder
  6. man bliver konstant ført til siden, hvor de forsøger at sælge en DNA-test
  7. når man indtaster værdier i “Year of Birth” og “Location” og søger, bliver man ført retur og må indtaste værdierne en gang mere.

Jeg har forsøgt en dialog med dem om disse punkter, men det har jeg – selvfølgelig – ikke fået noget ud af. Du kan læse forøget på dialog her (engelsk).

Da jeg angav, at jeg ikke ønskede at forny mit abonnement, blev jeg ringet op tre gange fra tre forskellige danske numre med “gode tilbud”. Nej ellers tak.

Skal jeg skifte program fra Legacy til noget andet?

Jeg har brugt Legacy siden 2006 (så vidt jeg husker), og jeg har været utrolig glad for det og den fine danske support, men denne forlovelse med MyHeritage byder mig så meget imod, så jeg overvejer at skifte program.

Men jeg tøver, for jeg har prøvet at skifte program et par gange før 2006, og det var dengang et meget tidskrævende arbejde at konvertere data. Ikke selve konverteringen men den efterfølgende oprydning. Jeg finder stadig rester af Brothers Keeper, Family Tree Maker (fx forkerte orddelinger) og Win Family. Jeg vil hellere bruge min tid på at læse originale tyske kilder.

Det er også svært at finde et program, der accepterer, at jeg er dansker. Det er ikke så meget det at bruge programmet, det finder jeg nok ud af, det er mere dets “samtale” med TNG. Jeg prøvede i går en testversion af “Family Historian”, og det så fint ud på min PC, og alle de rå data kunne fint eksporteres til TNG, men der gik ged i billedfilernes navne, som jo indeholder danske tegn. Jeg har én gang omdøbt 700 billedfiler, og det var ikke videre morsomt.

Deres support svarer ganske vist, at de understøtter Unicode (det er vist et andet ord for UTF-8), så det er måske bare opsætningen i TNG, der driller? Eller er jeg nu også for evigt forlovet med Legacy og MyHeritage? 😎 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

vendelboarkivet.dk

Nygårds sedlers lillebror er nu på nettet på adressen www.vendelboarkivet.dk

For snart meget lang tid siden skrev jeg om et projekt, som jeg for sjov kaldte “Nygårds sedlers lillebror”. Projektet er nu en realitet, og jeg er blevet bedt om at bringe nedenstående og det vil jeg selvfølgelig meget gerne gøre, for det betyder jo, at de gode vendelboere regner med, at min side bliver set og læst af mange med interesse for historie og seddelarkiver. Tak for tilliden.

Den 4. Juni 2010 blev www.vendelboarkivet.dk officielt indviet ved en festlig reception på Historisk Arkiv i Hjørring.

Omkring 80 personer var mødt op, og museumsdirektør Mogens Thøgersen fortalte om selve Postmester T. M. Sørensens arkiv, og Oldermand fra Arkivlauget Asger  Bruun orienterede om projektet med digitaliseringen af kartotekskortene, samt om de fremtidige planer.

Internetportalen er blevet godt modtaget. Der er modtaget adskillige e-mails med supplerende oplysninger samt forslag til forbedringer af forskellige funktioner.  Som en sidegevinst har flere brugere tilbudt kopier af arkivalier og fotos, som efterfølgende vil blive arkiveret på Historisk Arkiv i Hjørring, som derved får udvidet deres samling.

Projektgruppen arbejder fortsat på, at få færdigscannet og indtastet de sidste vendsysselske sogne – der mangler stadig ca. 15000 kort – men når sommeren går på hæld, skulle vi gerne være færdige, og klar til at tage fat på de navnebaserede kartotekskort.

Et stort tillykke med det flotte resultat og tak til “lillebrors forældre” skal der lyde herfra. Det er så herligt, når nogle beslutter sig for at gøre noget ved sagen og tager skeen i egen hånd (eller hvad det nu hedder).

,

At skrive en pressemeddelelse

Hvordan skriver man en pressemeddelelse?

Jeg skulle sidste weekend skrive en pressemeddelelse i anledning af, at det er på mandag den 14. juni Dansk Demografisk Database (DDA) åbner for Nygårds Sedler på deres side. Hidtil har Nygårds sedler været tilgængelige hos Arne Feldborg. Jeg vidste ikke, hvordan man gjorde, men havde en fornemmelse af, at der garanteret var nogle faldgruber, der skulle undgås.

Naturligvis gik jeg i gang med Google og skrev ganske enkelt “at skrive en pressemeddelelse” i søgefeltet, og det viste sig at vrimle med opskrifter på, hvad man gør og ikke gør. Jeg endte med at bruge skabelonen fra Plan09, som tilfældigvis er fra en del af Miljøministeriet, hvor jeg selv er ansat. Med en skabelon ved hånden gik det sådan set ganske godt at få skrevet meddelelsen, og DDA kunne godt lide den.

Nu er pressemeddelelsen så sendt til en masse aviser, i sær de store jyske aviser (det er jo “Jyske personalia”), men også til Politiken, Berlingske og Kristeligt Dagblad. Jeg er meget spændt på, om der er nogle af medierne, der synes, Nygårds sedler er ligeså interessante, som vi selv synes.

Pressemeddelelse om Nygårds sedler

Nygårds sedler

Guldgrube: oplysninger om mere end 425.000 danskere tilgængelige

Nygårds sedler på internettet på http://ddd.dda.dk/nygaard/sogeside.asp

Slægtshistorikere kan nu søge i Nygårds sedler i Dansk Demografisk Database

Har man en forfar i det jyske med et lidt specielt navn, er der gode muligheder for at træffe ham i Nygårds sedler.

Nygårds sedler er et navneregister, der henviser til kirkebøger, kancelli, rentekammer, matrikel, grundtakster mv. Det særlige ved sedlerne er, at man med navnet som indgang kan søge på tværs af en række ellers vanskeligt tilgængelige kilder.

”Der er oplysninger, man aldrig vil finde, hvis man ikke bruger Nygårds sedler” siger en af initiativtagerne Stegemüller, der tilføjer, at når man søger i sedlerne på nettet, får man vist billedet af den originale seddel og kan selv tolke sedlens informationer. På hver eneste seddel har Nygård noteret sin kilde, som man selv kan arbejde videre med.

425.000 sedler som privat initiativ

Der er mere end 425.000 sedler i 205 kasser om jyder med specielle navne og/eller stillinger i dette register, der fysisk befinder sig på Rigsarkivet i København. Der er taget et billede af hver eneste seddel, hvert billede er behandlet og oplysninger fra hver seddel er indtastet i en database. Alle fra Colorado til Kolding kan nu søge i Nygårds sedler på internettet.

Samlet set har ca. 40 personer bidraget til projektet som enten fotograf eller indtaster. Hovedparten af sedlerne er fotograferet i Herning, hvor biblioteket har lagt lokale til. Rigsarkivet har sørget for, at der løbende er blevet sendt nye kasser med sedler fra København til Herning. Den samlede målbare økonomi i projektet løber op i 6.000 kr. til et par harddiske; alt andet er gratis og frivilligt arbejde.

Stegemüller fortæller, at det har været et meget vellykket samarbejde mellem Statens Arkiver og en gruppe af privatpersoner. ”Projektet er kørt ufatteligt godt, fordi alle led i produktionskæden har været fokuserede på, hvad netop deres opgave har været”. Det blev på forhånd aftalt mellem projektgruppen og Statens Arkiver, at det færdige arbejde skulle ligge hos Statens Arkiver, fordi en samlet opgave af dette omfang ikke bør ligge på en privatpersons hjemmeside.

Et livsværk på 15 måneder

Det er ikke for meget at sige, at arkivar H. S. A. Nygårds ”Jyske personalia”, som registeret rettelig hedder, var hans livsværk. Det tog 40 mennesker 15 måneder at digitalisere dette livsværk. Forud for produktionsperioden lå der ca. 1½ års forarbejde, men da først projektgruppen beherskede teknikken og hjemmesiden til online-indtastningen lå klar, var det bare at arbejde. ”Det mest fantastiske er næsten, at vi stort set ikke selv var ude at lede efter hjælpere. Hjælperne opsøgte selv os”, siger Stegemüller.

Yderligere oplysninger

Projektgruppen har bestået af: Arne Feldborg webmaster, tekniker og i vidt omfang indtastningsleder; Leif Sepstrup, fotograf og leder af den samlede fotoproces; Merete Nielsen, kontakt til Rigsarkivet og Stegemüller, ledelse af indtastning, oplæring af indtastere samt løbende information og kommunikation via weblog om projektets fremdrift. Nygårds Sedler bliver fremover en del af Dansk Demografisk Database hos Dansk Data Arkiv.

Yderligere oplysninger om projektet kan fås hos Stegemüller på telefon 22 81 17 31 eller på e-mail-adressen (skjult her)