Indlæg

Da banken ville deltage i min økonomistyring

Da banken ville deltage i min økonomistyring

Skjern Bank er (ellers) en fin bank

Da banken ville deltage i min økonomistyring

I går ringede telefonen tidligt. Det var min nye bankrådgiver. Den tidligere, der hedder Ole, er flyttet til Virum og vil komme med til deres kommende Valbyafdeling. Han kunne ikke tage sine kunder med fra Hellerupafdelingen til Virum.

Da jeg i sin tid (2017) traf Ole, fortalte han, at deres slogan var “Hellere være en stor kunde i en lille bank end være en lille kunde i en stor bank.”

Jeg skiftede til Skjern Bank, da Nordea efter 37 års kundeforhold ikke ville hjælpe med finansieringen af min gigantiske tandlægeregning. Det endte med, at Hvidovre Tandklinik legede bank og lod mig betale af hos dem, efter jeg havde lagt en udbetaling på 40.000 kr. og “var så motiveret”. Den aftale med tandlægen blev indgået, før jeg havde kontakt med Skjern Bank, så jeg blamer dem ikke for det.

Jeg har for længst skrevet til Skjern Bank, at jeg ønsker at flytte med til Valby, da det er noget tættere på Hvidovre, hvor jeg bor. Det er ikke fordi, det ikke er ligegyldigt, da alting jo kan gøres i Netbank. Jeg ville virkelig ikke vide, hvad jeg skulle mødes med dem for.

Men altså: den nye bankrådgiver ville gerne hurtigst muligt – gerne torsdag eftermiddag – have budget, tre måneders lønsedler og adgang til min skattemappe via noget, der kaldes “e-Skat”. Allernådigst fik jeg lov til at samle alt sammen og sende det senest mandag den 27. februar.

Hvorfor det havde sådan et hastværk ved jeg ikke. Men i hvert fald kunne hun rende og hoppe mht. torsdag eftermiddag, for jeg skulle på besøg hos min fars ungdomskæreste. Det prioriterede jeg en del højere end en bank, der måske havde overset en intern frist.

Årsag: en beskeden kassekredit, der skulle “genforhandles”

Jeg skylder ikke hverken en lige eller en bøjet femøre nogen steder. Jeg har ikke fast ejendom. Jeg skal ikke forny en bil. I det hele taget er alting enormt simpelt og kan rummes i to Excelark (et til budget og et til regnskab baseret på den månedlige budgetopfølgning).

Jeg har en beskeden kassekredit for at hjælpe med de fluktuationer, der helt normalt er i et år og for at være sikker på, at jeg aldrig nogensinde vil stå i en butik og få kortet afvist, bare fordi jeg har forsømt at flytte penge rundt på konti.

Kassekreditten, som jeg næsten ikke udnytter, har jeg haft siden 2017. “Genforhandlingen” plejer at bestå i, at Ole kontakter mig og spørger, om jeg fortsat ønsker at have den “buffer” og det svarer jeg altid “Ja” til, og så er den ged barberet.

Her skal ikke “genforhandles” noget som helst, og jeg kan ikke se nogen grund til at give banken så detaljerede informationer om mig, min privatøkonomi og min økonomistyring.

Det eneste, jeg skal med en bank, er, at have et sted Udbetaling Danmark og P+ kan sætte penge ind hver måned. Og som jeg selvfølgelig også kan foretage udbetalinger fra. Det er jo rart at vide, at både huslejen, el-regningen og internettet bliver betalt til tiden (men heller ikke før) via Betalingsservice.

Jeg var rasende – og jeg var klar til at skifte bank.

Det lykkedes at finde Ole i Virum og derfor var enden på historien god

Ole sagde blandt andet “det var vist noget med dine tænder”, “du har jo ingen gæld, fast ejendom eller lignende”og “du har altid skrevet pænt om os og henvist mange kunder”. Tænk at han uden videre kunne huske det.

Han ordnede nogle formalia, så det igen er ham, der står som min bankrådgiver og at jeg flytter til Valbyafdelingen, der vist åbner ca. 1. april.

Til gengæld fremsendte jeg regnskaber for tre år samt mit budget, og jeg tillod mig også at skrive, at det formentlig kun var er fåtal af deres kunder, der kunne præstere det. Og at jeg har regnet med millioner i staten i mange år, så jeg mente nu nok, jeg var i stand til at forestå min egen økonomistyring. Det behøvede jeg ikke Skjern Bank til at gøre for mig.

Få timer senere skrev han nærmest “Tak for det tilsendte. Lad os tales ved om et par år”. Så var geden igen barberet!


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, , ,

NemID er ikke nemt

Hvordan har ordningen fået sit navn?

Jeg må melde mig i det hylekor, der slet ikke synes, at NemID er nemt, for trods briller til både skærm og almindelig brug har jeg ganske enkelt svært ved at se de 6-cifrede tal på papkortet. Jeg begriber ikke, hvordan denne lavteknologiske metode med et papkort er kommet til at hedde NemID.

NemID er indført af hensyn til sikkerhed og det er jo en plausibel forklaring. Problemet er bare – har jeg læst mig til – at langt de fleste benytter deres CPR-nummer som brugernavn og så deres “sædvanlige” password, altså har hackerne kun tilbage at knække den 6-cifrede kode, og det siges at være relativt let for dem, der har forstand på den slags.

Nuvel  jeg skal ikke kunne sige, om sikkerheden er blevet hverken værre eller bedre, men det irriterer mig gang på gang at skulle føle mig som en blind høne, når jeg dårligt kan aflæse den 6-cifrede kode. Jeg er trods alt kun 47 – hvad nu hvis jeg var 87? Så havde jeg ærlig talt ikke en chance for at komme på netbank, for jeg kunne ikke aflæse mit nøglekort.

I denne artikel fra Computerworld (kun et halvt år gammel – jeg er sidst med det første) står der ganske vist, at nøglekortløsningen er “ældrevenlig”. Sådan noget sludder! Bare man er halvgammel, er det ikke særlig nemt og for mit vedkommende tror jeg faktisk, at den gamle løsning med en nøglefil på pc’en var noget mere sikker.