Indlæg

/5 Kommentarer/i , /af ,

De nye rationeringsmærker: personlige CO2-kvoter er fremtiden

De nye rationeringsmærker: personlige CO2-kvoter er fremtiden

Den grønne omstilling går alt for langsomt

De nye rationeringsmærker: personlige CO2-kvoter er fremtiden

Jeg kender en forsker på RUC, som underviser masser af unge mennesker hver eneste dag. De fortæller hende, at de formentlig ikke tør få børn på grund af klimakrisen. Det er helt forfærdeligt, at de unge er så bange, men de har ret i deres frygt: den grønne omstilling går alt, alt for langsomt. Det er i orden at vælge ikke at få børn – men man må ikke lade være af frygt for klimaet.

Hvis der laves personlige CO2kvoter, selvom det sikkert er enormt besværligt at få det implementeret, så vil hver enkelt af os få et personligt ansvar, og det er det, der mangler for at nå målene i de politiske skåltaler på de bonede gulve fx “Den grønne trepart”. Avisen Danmark fortæller her om to professorers (klimaforskeres) forslag om personlige CO2-kvoter. Det er vigtig læsning.

Under krigen blev der indført rationeringsmærker på de fleste dagligvarer, og mærkerne blev først endeligt afskaffet engang i 50’erne. Det var vist smør og kaffe, der var det sidste. Idéen var vel, at de knappe ressourcer skulle fordeles (nogenlunde) ligeligt, så der var nok til alle. Krigsbørnene er stadig gode til at spare på lyset og bruge plastikposerne til affaldsposer som det sidste i en poses liv. Jeg er jo “boomer”, og vi generelt ikke så gode til det.

Men jeg er ret “hellig”:

  • da jeg i sommer tog toget til Berlin og Frankfurt (Oder), havde jeg god klimasamvittighed, da jeg stod af nattoget. Jeg havde brugt 4 gange så lang tid og 3 gange så mange penge …
  • mine grøntsager og kolonialvarer fra Aarstiderne kommer i en trækasse, der kan bruges 4 gange. Varerne ligger i kassen en kæmpestor pose, som jeg putter i køleskabet med det meste indhold, og når den er tom, bruger jeg den som skraldepose.
  • kølevarerne kommer i en flamingokasse fyldt med flageis, og den kan også bruges 4 gange.
  • ingen af mine varer fra Aarstiderne flyves ind.
  • jeg køber varer med lang holdbarhed og som om nødvendigt kan repareres på en repair-café.
  • jeg har også kun lys i det rum, hvor jeg er, og alle pærer er nu LED.

Men sådanne løsninger rammer socialt skævt. Hvis man er på kontanthjælp, kan man ikke handle hos Aarstiderne, og det bliver den billigste opvaskebørste med plastikskaft, fordi den med træskaft koster tre gange så meget. Men det kunne man jo lave om på helt på samme måde, som man kunne fjerne momsen på grøntsager, men hæve momsen på røde bøffer med 200 pct. Det drejer sig bare om politisk vilje.

Det personlige ansvar er tydeliggjort

Nu må vi erkende, at vi har knaphed på en anden ressource, og det handler om iltsvindet, og at vi er nødt til at gøre noget – Nu!

En gennemsnitsdansker udleder p.t. ifølge Tænketanken Conchito årligt cirka 13 tons CO2. Miljøstyrelsen får det dog kun til cirka 11 tons CO2. Men any way uden at vi skal fortabe os i ligegyldige detaljer: det tal skal halveres, så de to markante professorer foreslår, at der indføres personlige CO2-kvoter. Vi skal hver have en kvote på 6 tons CO2 årligt. Så kan vi vælge, om vi vil flyve på efterårsferie til Thailand eller spise 100 hakkebøffer. Denne artikel handler om vores eget CO2-forbrug. Jeg synes, den er ret god.

CO2-udledningen fra flytrafikken har længe været udskældt, men det har ikke påvirket antallet af flyvninger. Ved dette års efterårsferie berettede flere rejseselskaber om, at de havde solgt markant flere rejser til danskerne, og Københavns Lufthavn forventede forud for uge 42, at der ville være 100.000 flere passagerer sammenlignet med året før. De fleste tænker vel: “Hvilken betydning har det, at lille mig lader være at flyve? – i det store regnskab er det sikkert ligegyldigt”. Men det har en betydning, og vi må alle sammen tage et medansvar.

Hvis temperaturstigningen skal holdes på højest 1,5 grader, skal hver enkel verdensborger ifølge FN’s klimapanel IPCC i 2030 i gennemsnit udlede mindre end 3 tons CO2 per år. Sæt i gang, det kan kun gå for langsomt. Hvis vi ikke kommer i mål med at holde temperaturstigningen på højest 1,5 grader, har det uoverskuelige konsekvenser – det rammer først de fattigste lande. De rige lande kan indledningsvist købe sig til løsninger, men sydsudaneserne, der allerede står i vand til knæene som følge af oversvømmelserne, har ikke en chance og i hvert fald har isbjørnene ikke et sted at være. (Isbjørnene har altid stået mit hjerte nær).

Der er lavet en beregner, hvor man kan beregne sit eget CO2-aftryk, fordi det er svært at vide, hvor meget man egentlig udleder, bortset fra at man skal have levet under en sten de seneste år, hvis man ikke er klar over, at klimabelastningen på røde bøffer er højere end på kylling.

Herunder har du et helt igennem fjollet eksempel fra min dag i dag:

De nye rationeringsmærker: personlige CO2-kvoter er fremtiden

“Den grønne trepart” kan blive en prut i en vante, men den handler om CO2-aftrykket

Selvom jeg forstår mere af krigen i Mellemøsten end af “Den grønne trepart”, så har jeg alligevel forstået følgende: Javist har vi fået en minister, Jeppe Bruus, for grøn omstilling, men når regeringen hælder mod Svarrer-udvalgets model 3, som bygger på tal, der er 16 år gamle, så sker der ikke en skid.

Du kan høre en fremragende “Genstart” i DR Lyd fra den 12. november 2024 om det. Udsendelsen hedder “Dødvande” og er en fortælling om, at “Den grønne trepart”, der blev udråbt til at være den vigtigste politiske aftale i vor tid, kan blive en prut i en vante. Vi får ikke mere ålegræs i Vejle Fjord af den grund. Fiskene vil stadig ligge med bugen opad, fordi de er døde, mens vi vader i fedtemøget. Det var meningen, at vi om 20 år skulle kunne gå en dejlig tur i en skov uden at støde ind i en kornmark, men sådan bliver det nok ikke.

I juni så det ud som om, den grønne trepart var helt fantastisk og vil løse alle problemerne. Realiteten er, at regeringen vil gennemføre model 3 fra Svarrer-udvalgets rapport, men model 3 slækker på kravene til landbruget, dvs. de må udlede mere CO2. Landbrug & Fødevarer har fået deres vilje. Jamen det var jo ikke det, der var idéen.

Der er i september udkommet en rapport, der fortæller, at det aktuelle iltsvind er en økologisk katastrofe og at tilstandene i de indre danske farvande aldrig har været værre. Nu er der iltsvind svarende til et areal på Lolland og Fyn til sammen. Danmarks Naturfredningsforening undskylder sig i “Deadline” med, at den grønne trepart “ikke er en vaccination mod dårlige politiske aftaler”.

Finansministeriet siger, at alle tre modeller fra Svarrer-udvalget er valide. Den grønne trepart er nærmest en hensigtserklæring, så nu skal politikerne fylde indhold i aftalen ved at vælge mellem de tre modeller, og alt peger på, at man vil vælge model 3, som er et tilbageskridt for klimaet. Fire fynske borgmestre har råbt op, mens statsministeren gider ikke høre på dem – og de er endda socialdemokrater. Pia Olsen Dyhr (SF) og Martin Lidegaard (R) vil gerne lytte endda i Folketingssalen. Mette Frederiksen sagde i Folketinget, at hvis den grønne trepart falder, er det i hvert fald ikke regeringens skyld (underforstået så er det oppositionens …).

Nå – det blev lidt langt, men tingene hænger jo sammen. Hvad hjælper det, at jeg må på rationeringsmærker, hvis landbruget sviner videre, fordi model 3 bygger på 16 år gamle tal? Jeg er rasende.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , , /af , ,

Klimadebat, børnebørn og Deadline på DR

Klimadebat, børnebørn og Deadline på DR

Klimaet mangler handling

Klimadebat, børnebørn og Deadline på DR

Alle taler om klimaet, men det forbliver snik snak. Hvornår sker der noget, der sikrer, at isbjørnene fortsat vil have et sted at bo?

Jeg er – af mange grunde – glad for, at jeg ikke har børnebørn, for hvis jeg havde, ville jeg være meget bekymret for den klode, de skulle overtage. Sommeren har budt på blandt andet: “skovbrande, oversvømmelser, stærk storm af næsten orkanstyrke, nedbør i store mængder, havvand med høje temperaturer”. Citatet stammer fra Karen Stæhrs profil på Facebook.

Jeg har i denne uge set et par “Deadline” på DR, der har drejet sig om klimaet, og de har været virkelig gode. Det er saglig, seriøs og uddybende journalistik. Issa Mahmoud Jeppesen stikker ikke sådan op for bollemælk. En af udsendelserne tog fat i en kritik af DR selv. I følge en tidligere “vejrvært” prioriterer DR ikke klimaet tilstrækkeligt, fordi de er bange for, at seertallet vil falde. Det afviste nyhedsdirektøren selvfølgelig.

I studiet var blandt andet meteorolog Jesper Theilgaard, der har været på DR i knapt 30 år. Han havde især ét udsagn, der har bidt sig fast i mig:

Folk skal ikke bare vide, hvad der sker. De skal vide, hvorfor det sker.

Hans erfaring fra egne foredrag er, at folk faktisk er interesserede i baggrundsstoffet, men at de har svært ved at finde og forstå fakta. Hans forslag er derfor, at DR, netop på grund af deres public service-forpligtelse, burde oprette et ugentligt magasinprogram om klimaet og baggrunden for problemerne (ikke “udfordringerne”!).

Ministeren var også i studiet. Issa Mahmoud Jeppesen holdt ham fast på tidligere udtalelser og rapporter og spurgte, hvordan det hænger sammen med den nuværende politik. Ministeren svarede en hel masse om Danmark som foregangsland, klimalov og ambitiøse klimamål, men jeg synes, det var svært at forstå og gennemskue. Det blev for højtravende og floromvundet for mig. Jeg savnede konkrete udsagn om konkrete handlinger. Det ville have været brugbart.

Helt banalt – men måske forståeligt:

  • Hvordan hænger eksempelvis nedprioritering af den kollektive trafik med nedlæggelse af busruter sammen med ambitiøse klimamål? Det tvinger blot flere over i privatbilismen.
  • Et andet eksempel på manglende sammenhæng er planerne om flere motorveje, så det eksempelvis bliver 20 minutter hurtigere at komme fra Aarhus til København. Det rigtige ville være at styrke togdriften.

Den politiske forbruger

Hvis Jesper Theilgaard har ret, og det tror jeg, han har, vil viden om årsagerne bidrage til, at vi griber i egen barm. Det er os som forbrugere, der med vores handlinger skal fortælle politikerne, at nu er det nok. Vi vil i en anden retning.

Vi må spise færre bøffer, cykle mere, flyve mindre, genbruge mere, reparere ting i stedet for at smide dem ud og købe nyt, osv. Tænk på sidstnævnte næste gang din PC er tre år gammel, og du tror, den er til at smide ud. Miljøbelastningen ved at producere nye computere er enorm, og et kompetent værksted kan reparere den.

Selv en radikal folketingskandidat og medlem af partiets forretningsudvalg ved navn Rune Christiansen afviser pure den slags som latterlig venstreorienteret askese. Det er en skuffende melding fra et parti, der gerne vil fremstå progressivt. Jeg er heldigvis ikke medlem længere.

Vi kan naturligvis ikke klare det selv. Der må politisk handling og prioritering til. Der skal færre ord til. Men de ord, der uvægerligt vil komme, må hænge sammen med den førte politik. Det er der en eklatant mangel på.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

Flyafgifter

flyafgifter

Regeringen træder vande

Regeringen træder vande i spørgsmålet om de flyafgifter – i form af CO²-afgifter – som Klimarådet i dag foreslår, der lægges på den enkelte rejse.

Det mener Klimarådet:

Når vi fremover booker en flytur sydpå eller over Atlanten, så skal billetten være dyrere, end den er i dag. Det mener Klimarådet.

– Flyrejser er et stort og voksende problem for klimaet. Det er vokset med 50 procent siden 1990, og det kommer til at vokse yderligere frem mod 2050, siger Peter Møllgaard, som er formand for Klimarådet.

Derfor er det vigtigt, at man gør noget fra dansk side, der kan hjælpe klimaet på vej, mener formanden og foreslår, at man lægger en CO2-afgift på flyrejserne.

Kilde: Klimarådet.

Danskerne flyver mere og mere

Grafen herunder viser antallet af flyrejser: frem til 2018 er det de de faktiske tal og de resterende tal frem til 2050 er en prognose:

flyrejser

Kilde: Danmarks Statistik og IATA.

Det vil sige at miljøbelastningen vil være kraftigt stigende frem til minimum 2050.

De andre lande

Sverige, Norge og Tyskland, Tjekkiet, Østrig, Slovakiet, Storbritannien, Italien, Frankrig og Grækenland har allerede indført flyafgifter. Det svarer til, at halvdelen af EU-landene har afgifter.

Partierne

Alle i rød blok – undtagen Socialdemokratiet – er enige om en dansk flyafgift på brændstoffet. Socialdemokraterne synes vist nærmest det er synd for dem, der skal på den årlige chartertur til Gran Canaria.

Alle i blå blok er imod en flyafgift, men det er ikke overraskende. Energi-, forsynings- og klimaministeren Lars Christian Lilleholt var i TV avisen 18:30 i dag og sagde nøjagtig det samme, som han har holdt befolkningen hen med i flere år senest ved et §20-spørgsmål den 13. marts i år, hvor Enhedslisten stillede spørgsmålet.

Et § 20-spørgsmål er et spørgsmål om et offentligt anliggende stillet af et folketingsmedlem til en minister.

Her svarede ministeren blandt andet om flyafgifter:

Tak for det. Tak til hr. Søren Egge Rasmussen for spørgsmålet. Som jeg tidligere har understreget, er det helt afgørende, at vi får taget effektivt hånd om udfordringen med stigende udledninger fra luftfarten, hvis vi skal have nået klimaneutralitet senest i 2050. For mig er det vigtigt, at vi finder de løsninger, som driver branchen i en mere grøn retning, og som ikke bare gør det dyrere for borgerne at flyve. For helt at fjerne udledninger fra luftfart skal vi have udviklet og fremmet mere klimavenlige flybrændstoffer. For at skubbe på den udvikling skal vi i EU målrette vores forsknings- og udviklingsindsats, men jeg er også positiv over for, at vi i EU undersøger andre muligheder, der kan fremme grøn omstilling af flytransporten.

Luftfarten er i dag omfattet af EU’s kvotehandelssystem, der sætter en pris på udledningen af CO 2 , og jeg ser frem til fortsat at drøfte med mine kollegaer i EU, hvordan vi kan styrke kvotesystemet yderligere. Jeg er heller ikke afvisende over for, at vi i EU drøfter muligheden for eventuelt at indføre en europæisk brændstofafgift. Endelig vil vi arbejde videre for, at der tages hånd om udledningerne fra fly til og fra lande uden for EU. Her er FN’s regelsæt en god start, men vi må som sagt også se på, om det kan styrkes yderligere. Regeringen er således optaget af at finde de løsninger, der kan tage hånd om udledningerne fra lufttransporten, og jeg ser frem til at arbejde videre med dette i EU.

Selvom man læser det flere gange, står det klart, at han ikke rigtig siger noget. Han træder vande, men flyafgifter er han vist ikke interesseret i.

DRs hjemmeside

DR har på deres hjemmeside en lille webfeature, hvor man kan beregne, hvor meget CO² man udledte på sin seneste flyrejse. Træk i flyet og test dig selv.