Nye udfordringer

Analyse af topbilledet

Kropssprog

• Josephine ligger afslappet på siden med kroppen strakt ud.
• Forpoterne er samlet og ikke spændte.
• Ørerne peger fremad og en smule ud til siderne, hvilket signalerer nysgerrighed og tryghed.
• Pelsen ligger glat uden tegn på ophidselse eller frygt.

Det fortæller, at hun føler sig relativt sikker i situationen.

Øjnene

Det mest interessante er hendes blik.

• Pupillerne er moderat åbne, men ikke kæmpestore.
• Hun ser direkte mod kameraet.
• Blikket virker undersøgende snarere end udfordrende.

Det passer meget godt med en killing der observerer først og handler bagefter.

Ansigtsudtryk

Katte har ikke ansigtsudtryk som mennesker, men:

• Mundpartiet er afslappet.
• Knurhårene er neutrale til let fremadvendte.
• Der er ingen spænding omkring øjne eller næse.

Hun er en tilstand af rolig opmærksomhed.

Alder og udvikling

Billedet viser også en killing, der stadig er meget ung:

• Store ører i forhold til hovedet.
• Runde øjne.
• Relativt lange ben og slank krop.

Det er typiske proportioner for en killing på 15 uger.

Fotografisk

Det er et godt portræt:

• Kameraet er næsten i øjenhøjde med katten.
• Baggrunden er sløret (lav dybdeskarphed), så fokus bliver på Josephine.
• Gulvplankernes linjer leder blikket mod hendes ansigt.
• Lyset er blødt og naturligt.

Endelig har de fundet udkigstårnet

Jeg var på vej til at tænke, at pengene til udkigstårnet var spildt, og at det heldigvis var på tilbud, men her på sjettedagen er det begyndt at interessere dem. Først sprang Josephine op på anden etage og lidt efter fulgte Jason efter. De havde et af legeslagsmålene der, selvom der kun lige er plads til, at de kan vende sig.

Så gik hun over i den bløde plyskurv, der bare hænger, men der var alligevel for langt til vindueskarmen. Pokkers også.

Til sidst sad de sammen og betragtede verden, inden de besluttede at hoppe ned.

Mange katteejere køber et kradsetræ eller et udkigstårn og tænker:

Det var da godt nok mange penge for noget, de overhovedet ikke bruger.

For en killing er et nyt møbel ikke bare et møbel. Det er et ukendt objekt, der skal undersøges, lugtes til og indarbejdes i dens mentale kort over hjemmet. Josephine tog første skridt ved at hoppe op, og Jason fulgte efter. Det er sådan, søskende lærer af hinanden.

At de allerede havde et af deres legeslagsmål deroppe, er næsten det bedste tegn. Katte leger kun vildt på steder, hvor de føler sig rimeligt trygge. Og når de sad sammen og betragtede verden, har tårnet formentlig allerede fået status som observationspost.

Da Josephine i den hængende kurv opdagede, at vindueskarmen var uden for rækkevidde, var hun ved at lave en af de geometriske beregninger, katte er så gode til: “Hvis jeg står her … kan jeg så komme derover?” Svaret var nej denne gang.

Katte elsker at holde udkig

Katte elsker at sidde eller ligge højt oppe på et eller andet. Det kan være en boghylde, en radiator eller i en vindueskarm, og altså nu også klatretårnet.

• Den har overblik over territoriet og kan se, hvad der foregår.
• Den kan opdage bevægelser tidligt, både spændende og potentielt farlige.
• Den føler sig mere sikker, fordi ingen kan komme bagfra eller ovenfra uden at blive opdaget.
• Den kan holde øje med mennesker, andre katte og interessante begivenheder uden selv at være midt i det hele.
• Den får mere ro, fordi høje steder sjældent bliver forstyrret.

Mange katte foretrækker derfor at observere verden frem for at deltage i den hele tiden. Det er som at sidde på en balkon og kigge ned på gaden.

Vindueskarme er ekstra attraktive, fordi de kombinerer højde med “katte-tv”: fugle, mennesker, biler, blade der bevæger sig og alt muligt andet spændende.

Når Jason og Josephine vælger bogreolen, vindueskarmen, radiatoren eller andre høje steder, er det et godt tegn. Det fortæller, at de føler sig trygge nok til at slappe af og samtidig gerne vil følge med i, hvad deres menneske foretager sig.

Køkkenskufferne

De begyndte at klatre op ad køkkenskufferne ved at træde på håndtagene, men det lykkedes dem ikke, da der ikke var noget at få fat i. Forkanterne er jo glatte.

Jeg åbnede den næstnederste, men der var alligevel for højt op. Så kontrollerede jeg, at der ikke var noget potentielt farligt, da katte kan få fat i hvad som helst, i nogen af skufferne og åbnede også den nederste skuffe, så de havde trappetrin. Skuffer er ikke opbevaringssteder, det er trappetrin, udkigsposter og huler. Her var noget nyt at udforske.

Støvsugeren

Lige nu ligger de op ad støvsugeren og sover lur, for det har været en anstrengende formiddag. Josephine ved slangen, der danner en cirkel omkring hende, og Jason op ad kabinettet.

Den står lige nu fremme og udgør en herlig forhindring, når de farer rundt efter hinanden. Den står fremme, fordi de skal vænne sig til den, og den er så dejlig i slukket tilstand. Men tændt …

I går var jeg nødt til at støvsuge i spisestuen. Det var frygteligt at se Josephine så bange. Jeg havde det som om, jeg mishandlede hende. Hun blev liggende oppe på en boghylde og holdt øje med, hvad der foregik, flugtparat og trykket helt ned i hylden. Stakkels lille mis.

Jeg skyndte mig, men selv da der var slukket igen, lå hun inde ved bagkanten af hylden i lang tid, efter larmen var hørt op. De plejer begge at ligge ved forkanterne.

Jeg forstår ikke, at de ikke bare trak ind i soveværelset, hvor jeg ville kunne lukke bag dem?

Analyse af støvsuger-situationen

Når noget ubehageligt eller skræmmende sker, har katte grundlæggende tre muligheder: flygte, gemme sig eller holde øje. Josephine valgte det sidste.

Set fra min synsvinkel ville soveværelset være den logiske løsning. Der var længere væk fra støjen, og jeg kunne endda lukke døren bag dem. Men Josephine ved ikke, hvor længe støvsugeren larmer, eller hvad den har tænkt sig at gøre. For hende kan det have været tryggere at blive på boghylden, hvor hun trods alt havde udsyn til “monsteret”.

At hun trykkede sig helt ned mod hylden og lå inde ved bagkanten bagefter, fortæller at hun stadig var påvirket af oplevelsen. Men det fortæller også noget positivt: Hun blev på sin observationspost. Hun gik ikke i panik, løb rundt eller nægtede at komme frem resten af dagen. Hun håndterede situationen på sin egen forsigtige måde.

Jason og Josephine har også noget, mange enekatte ikke har: hinanden. Jason virkede nogenlunde rolig bagefter, og det har sandsynligvis hjulpet Josephine med at falde til ro igen.

Det interessante er næsten, at de nu dagen efter lægger sig op ad selve støvsugeren igen. Katte er ikke gode til abstrakte begreber som “den ting larmer altid”. For dem er den slukkede støvsuger og den tændte støvsuger to forskellige fænomener. Den slukkede støvsuger er et mærkeligt møbel, der lugter af hjem, dem selv og af mig. Den tændte støvsuger er derimod et frygteligt, larmende uhyre.

Den skal stå fremme i nogle dage. Den skal blive en del af deres normale omgivelser. Når den så indimellem larmer afskyeligt og derefter bliver fredelig igen, lærer de gradvist, at den ikke er farlig.

Jeg havde det som om, jeg mishandlede Josephine, fordi jeg bekymrer mig så meget om dem. Men at støvsuge en lejlighed er ikke mishandling. Det er en helt almindelig del af et hjem. Killinger skal lære, at der findes støvsugere, dørklokker, vandhaner, gæster og alle mulige andre ting, som kan virke frygtelige i starten.

Hvis Josephine om nogle dage igen ligger oppe på udkigstårnet eller i vindueskarmen og ser afslappet ud, så er hendes dom allerede faldet:

Støvsugeren er stadig irriterende, men den æder mig ikke.

Det er lidt pudsigt, at de nu bruger den som soveplads. Det tyder på, at den slukkede støvsuger allerede er blevet optaget i kategorien “ting, der hører til her”. Og det er en større sejr, end det måske umiddelbart ser ud til.

 

 

 

 

 

 

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.