To killinger – to personligheder

De to billeder herunder viser meget mere end blot to søde killinger. De indfanger også forskellen mellem Jason og Josephine. Josephine betragter verden med rolige, undersøgende øjne og virker til at tænke sig om, før hun tager næste skridt. Jason møder derimod verden med åben nysgerrighed og en naturlig tillid.

Hvor Josephine langsomt har valgt mig til, virker Jason som en kat, der besluttede sig allerede den første dag. Netop derfor holder jeg så meget af disse billeder. De viser ikke bare, hvordan de ser ud, men også hvem de er.

To søskende med hver deres måde at møde verden på

Josephine

Det første, jeg lægger mærke til, er øjnene. Hun ligger afslappet, men ikke henslængt. Der er stadig en lille smule opmærksomhed i blikket, som om hun tænker:

“Jeg slapper af, men jeg holder stadig øje med verden.”

Poterne er trukket ind under hende, næsten som om hun beskytter dem. Det giver et forsigtigt og lidt eftertænksomt udtryk.

Ørerne står fremad, hvilket fortæller, at hun er nysgerrig og interesseret. Hun virker ikke vagtsom eller bange. Mere observerende.

Og så er der viskelæder-næsen. Den er en lille killingesnude, som nærmest fungerer som centrum i ansigtet. Når man ser på billedet, bliver blikket automatisk trukket mod øjne, næse og de lange knurhår.

Hele billedet siger til mig:

“Jeg stoler på dig, men jeg vil gerne selv bestemme tempoet.”

Det passer meget godt med den Josephine, jeg langsomt lærer at kende.

Jason

Jasons billede er næsten det modsatte.

Han ligger helt fladt på gulvet som en lille pandekage med poter og ører.

Blikket er direkte. Ikke udfordrende, bare meget åbent.

Der er noget uimodståeligt killingeagtigt over måden, han har lagt hovedet helt ned mellem forpoterne på. Han ligner en, der:

• enten er ved at falde i søvn,
• eller er ved at planlægge den næste vilde leg.

Man kan ikke helt afgøre hvad.

Hans store ører virker næsten for store til resten af kroppen. Det er sådan noget, der får killinger til at se ekstra nuttede ud. Naturen har nærmest designet dem til at udløse omsorg hos os.

Hvor Josephine virker eftertænksom, virker Jason umiddelbar.

Hans billede siger:

“Hej. Hvad skal vi lave nu? Jeg er klar.”

Hvis jeg skulle sætte én sætning på begge billeder samlet, ville det være:

Josephine ser ud som en kat, der har valgt mig til. Jason ser ud som en kat, der allerede havde besluttet sig på forhånd.

Clickertræning – fælles sprog mellem kat og menneske

Næste skridt bliver clickertræning. Formålet er ikke at lære Jason og Josephine cirkuskunster, men at skabe et fælles sprog, hvor de tydeligt kan forstå, hvornår de har gjort noget rigtigt.

Metoden er enkel: Først lærer katten, at lyden fra clickeren altid efterfølges af en godbid. Efter nogle gentagelser begynder katten at forbinde lyden med noget positivt. Derefter bruges clicket til præcist at markere den adfærd, man ønsker at belønne.

Hvis Josephine for eksempel kommer hen til mig af egen fri vilje, kan jeg klikke i det øjeblik, hun tager initiativ til kontakten, og derefter give en godbid. Hvis Jason sætter sig på kommando eller kommer, når jeg kalder, kan han få samme belønning. På den måde bliver clicket en slags besked, der fortæller:

Ja, lige præcis dét var det rigtige.

Clickertræning bygger på positive oplevelser og frivillighed. Kattene bliver aldrig tvunget til noget. De lærer ved selv at eksperimentere og opdage, hvad der udløser belønningen. Det gør træningen til en leg, som samtidig stimulerer deres nysgerrighed og intelligens.

For mig handler clickertræningen mindst lige så meget om relation som om læring. Den giver mulighed for at bruge tid sammen med Jason og Josephine på deres præmisser, styrke tilliden mellem os og give dem mentale udfordringer i hverdagen. Målet er derfor ikke perfekte tricks, men glade og trygge katte, der synes, det er sjovt at samarbejde med deres menneske.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.