Indlæg

/13 Kommentarer/i , /af ,

Arbejdsmarkedet

Jeg har brugt hele dagen i dag på at få aftalt et coachingforløb hos Rebound, og selv om det var jobcenteret, der anbefalede det, har det været som at rende fra Herodes til Pilatus for at få det igennem. Jeg synes hele tiden, at det lige er en anden, jeg skal tale med. Det er ikke let at finde ud af, hvad a-kassen skal tage sig af og hvad Jobcenteret skal tage sig af. Min konsulent Anders hos Jobcenteret er sådan set fin nok, og han kan jo ikke gøre for, at bureaukratiet er så indviklet.

Nu er jeg altså tilmeldt og jeg ser frem til kurset, der varer i to uger, og det starter på mandag. Det, jeg gerne vil have ud af det, er at blive bedre til at tage fat i virksomhederne og på den baggrund skrive uopfordrede ansøgninger, for jeg tror, at det er vejen frem. Ved de uopfordrede ansøgninger kommer man ikke ind i en kø og man kan håbe, at ansøgningen bliver læst med åbent sind. Det eneste, jeg ikke kan lide ved det, er at Jobcenteret nærmest truer med bål og brand, hvis man ikke møder frem. Jamen selvfølgelig møder jeg frem, for det er jo mit eget ønske at deltage. Jeg kan ikke fordrage alle de løftede pegefingre og hele mistænkeliggørelsen af mig, bare fordi jeg er ledig.

Da jeg alligevel talte med Anders fra Jobcenteret, spurgte jeg til min ansøgning til PRINCE2-kurset. Den er de ikke begyndt at se på endnu, selv om jeg sendte ansøgningen den 1. februar, og jeg skal regne med en sagsbehandlingstid på fire (!) uger. Det er simpelthen for ringe. Som ledig har jeg jo bare et ønske om at få iværksat mest muligt på den kortest mulige tid.

Jeg har også brugt dagen på at oprette mit CV hos forskellige vikarbureauer; det er ikke fordi, jeg tror, at det kan give noget, men intet skal være uprøvet. Jeg skal bare have et job.

Endelig har jeg fulgt op på afslaget fra Meebox og tilbudt mig selb gratis i en virksomhedspraktik i fire uger, hvor de så kan se, hvad jeg kan og hvordan jeg arbejder. Måske kan gratis arbejdskraft bane vejen for mig.

Summa summarum: Jeg har gang i mange aktiviteter for at finde et job, og jeg tror stadig på, at det på et eller andet tidspunkt vil lykkes. Som skrevet sidst er alternativet ubærligt.

 

/6 Kommentarer/i , /af ,

LinkedIn

I dag har jeg været på en workshop i min a-kasse om LinkedIn. Det var en god workshop, hvor underviseren kom godt rundt om flere centrale emner, men alligevel… nu hvor jeg sidder herhjemme og skal prøve at omsætte teori til praksis, er det alligevel ikke så enkelt. LinkedIn er bestemt ikke intuitivt, men jeg skal nok få det lært, for et af underviserens råd var, at man skal gå ind i applikationen hver dag for at se, om der er sket noget nyt. Det vil jeg da bestemt gøre, for det er helt sikkert, at jeg hidtil har haft brugt LinkedIn alt for lidt.

Jeg har rodet længe for at finde ud af, hvordan man også kan få sine slideshows vist på den offentlige profil; de vises på ens arbejdsprofil, men det er der jo ikke så meget ved, profilen skal ud og arbejde for mig! Et kort øjeblik så jeg dem, men så forsvandt de igen. Og dog – jeg fandt nemlig lige ud af, at man klikker på profilen og går helt ned i bunden og så er der en gul knap, hvor man kan vise “Full profile”, det har folkene bag LinkedIn sørme skjult godt 🙁

View Stegemüller's profile on LinkedIn

Nu er jeg simpelthen begyndt at skrive, at jeg p.t. er leder af et forskningsprojekt, for det er jo faktisk sandt, og jeg vil til enhver tid i en jobsamtale kunne gøre rede for, hvad det går ud på. Jeg har heller ikke noget i mod at fortælle, at det holder mig aktiv og i gang. I forvejen er det sådan, at meget af det systemkendskab jeg har, er noget jeg har lært mig selv herhjemme, men det har jo også en værdi.

Jeg ved ikke, hvor meget en LinkedIn-profil betyder for en arbejdsgiver, men a-kassen siger, at den er meget brugt i forbindelse med Google-søgninger, og jeg er godt klar over, at arbejdsgivere Googler, og så må jeg jo lege med på legen.

/26 Kommentarer/i , /af ,

Arbejdsmarkedet

Jeg kæmper for at komme ind på arbejdsmarkedet igen, men det er godt nok svært. Jeg skal bare have fodfæste, så skal jeg nok arbejde mig op igen, for jeg er for så vidt ikke i tvivl om, at jeg er en god medarbejder. Frygten for at falde for dagpengegrænsen er stor. Hvis det sker, ved jeg simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg kan kun lige betale mine faste udgifter på kontanthjælp. Jeg ved ikke, hvornår jeg falder for grænsen, det skal jeg have a-kassen til at beregne, desværre er deres servere nede i dag, da de skal have ny strøm i serverrummet… De får en mail i morgen tidlig.

Projektet med kriminalhistorie.dk holder mig i gang og gør, at jeg er mere end fuldtidsbeskæftiget. I tiden op til lanceringen af sitet arbejdede jeg minimum 50 timer om ugen, så jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil kunne sætte mig i stolen hos en arbejdsgiver og give den fuld gas fra dag 1.

Jeg står for den interne koordinering i projektet, for vi er efterhånden mange deltagere, og hvis alle skal synes, at det er sjovt er være med, er der behov for planlægning og koordination. Det er naturligt for mig at påtage mig rollen som ‘projektleder’. Nu er jeg begyndt at omtale projektet i mit CV, for jeg vil gerne vise, at jeg bruger mine kompetencer, selvom jeg er ledig. Jeg ligger på ingen måder på sofaen (i øvrigt har jeg ikke en sofa 🙂

Jeg er lige blive ringet op af min a-kasse, der gav mig lidt feed back på mit CV. De synes, det er fint, men de rådede mig til at tage ‘souschef’ og ‘personaleleder’ ud. Det sender signaler om, at jeg er for dyr. Jeg troede et CV skulle beskrive alt hvad man havde lavet, men det, siger de, er gammeldags.

Herudover rådede de mig til at tage min alder (50) ud! Utroligt men sandt. Jeg har en masse kompetencer, som jeg har bygget op igennem mange år på arbejdsmarkedet og via mine fritidsinteresser, og de skal i spil, samtidig skal det skjules, at jeg har rundet en skarp milepæl. Det forekommer mig at være uanstændigt.

I fredags var jeg til møde på Jobcenteret, og det var ret positivt, men jeg var også godt forberedt. Jeg havde en del spørgsmål og flere forslag til, hvad de kan gøre for mig. Det undrer mig godt nok lidt, at jeg ikke er blevet henvist til ‘anden aktør’, men min rådgiver virkede god, så det vil jeg ikke gøre noget ud af.

Et af mine spørgsmål var, om de vil betale et PRINCE2 kursus. En PRINC2 certificering vil give mig papir på mine projektlederkompetencer. Jeg har ledet masser af projekter, men jeg har ingen papirer på det. Endvidere håber jeg på, at en certificering kan åbne det private arbejdsmarked for mig. Han rådede mig til at søge, og rådede mig til at klage, hvis jeg fik afslag… Det lød nærmest som om han forventede et afslag. Nå pyt med det, jeg klager.

På fredag skal jeg til workshop i a-kassen om LinkedIn, da det aldrig rigtig er gået op for mig, hvorfor det skulle være så genialt i forbindelse med jobsøgning. Der må simpelthen være noget funktionalitet, jeg har overset, men det skal jeg selvfølgelig have styr på, da jeg efterhånden ikke længere tror på den traditionelle ansøgning på baggrund af et stillingsopslag. Jeg vil meget hellere skrive uopfordrede ansøgninger, men jeg mangler et sted at sende dem hen, og det håber jeg at kunne finde inspiration til via netværket på LinkedIn.

Jeg er tilmeldt et par vikarbureauer, og i dag kom der et tilbud om et vikariat på to måneder i Københavns Kommune. Jeg var ikke hjemme, da mailen kom, men jeg svarede en ½ time efter. Det var for sent, de havde allerede fået flere tilkendegivelser, end de havde behov for. Man skal godt nok være hurtig, for der er kamp om pladserne.

Jeg håber, at nogle af alle mine aktiviteter på et tidspunkt giver pote. Alternativet er ubærligt.

/13 Kommentarer/i , /af ,

En uopfordret ansøgning

Generelt synes jeg, at det er rigtig svært, at skrive uopfordrede ansøgninger. Jeg er ikke så god til at sælge mig selv. I går skete det alligevel: Jeg fik skrevet en uopfordret ansøgning til Meebox, og jeg synes selv, at den blev god, og at der kom en masse god energi i den. Jeg har adresseret, at jeg har en skæv profil og at jeg er 50 år gammel. Jeg har simpelthen skrevet, at det at er jeg er 50 ikke hindrer mig i at drikke cola og at spise pizza. For så vidt angår det med alderen, har jeg skrevet, at jeg ikke længere skal på barselsorlov eller har syge børn. Det positive er, at jeg endnu ikke har fået et afslag. Det siger mig, at de nok tager min ansøgning seriøst, ellers kunne de jo have sendt afslaget med det samme. Jeg har gjort en del ud af at finde den samme sprogtone i min ansøgning, som de selv bruger på deres hjemmeside.

I ansøgningen har jeg skrevet præcist, hvad det er, jeg mener, jeg kan tilføre firmaet. Det handler om sprog og kommunikation. De har rigtig mange hjælpesider på deres website, men flere af dem trænger til en sproglig tættekam, og det er det, jeg mener, jeg kan hjælpe med. Jeg tænkte på at skrive, at jeg for tiden er arbejdsløs, og at de derfor kunne få mig i en virksomhedspraktik i fire uger ganske gratis. En anden mulighed er et privat løntilskudsjob, men nu synes jeg, de skal have lov at læse ansøgningen og derefter at vende tilbage. Detaljerne kan vi altid komme ind på. Jeg er meget spændt på, om de vender positivt tilbage.

Grunden til at jeg gerne vil arbejde for dem er, at deres værdigrundlag matcher mit eget. Jeg er især fascineret af deres gode support, og den vil jeg gerne være en del af. Jeg kan godt se, at jeg ikke er kvalificeret til at sidde i supporten, selvom det er det, jeg egentlig brænder for. Men der må være andre muligheder. Det vil være fantastisk at komme ind i et ungt og dynamisk team, hvor der stilles store krav og hvor alt er lagt til rette, så kunderne får den bedste support. Jeg håber, at de kan finde en plads til mig. Nu er der bare at vente på deres svar.

Jeg er kaldt til møde på jobcentret den 31. januar, og der regner jeg med, at jeg skal medbringe nogle ansøgninger; i den forbindelse vil det være rigtig dejligt kunne præsentere nogle opfordrede ansøgninger, så de kan se, at jeg virkelig er ude med riven.

Om Dictus: Jeg har dikteret hele denne blogpost, og det er gået fint.