Indlæg

,

Arbejdsmarkedet

I dag er jeg startet på forløbet hos Rebound, og det virker, som om det kan blive godt. Man får en personlig coach, som man afholder enesessioner med. De siger, at de ikke går ind for at sætte folk i kasser, og at alle får et individuelt tilpasset forløb. Jeg er ret spændt på, hvad de kan gøre for mig. Jeg har en fornemmelse af, at mine ansøgninger og mit CV er i orden, men der må jo være en grund til, at jeg ikke kommer til samtaler. Et eller andet skal nok justeres, og det håber jeg på at få noget hjælp til.

Jeg ville faktisk gerne ‘angribe’ nogle brancher og sende dem uopfordrede ansøgninger, men jeg kan ikke lige finde på nogle brancher, der skal bruge det, jeg kan. Det håber jeg også at kunne få noget hjælp til, for jeg er ikke i tvivl om, at der må et eller andet andet til end den traditionelle opfordrede ansøgning; dem har jeg næsten opgivet troen på.

På den positive side: Jeg er vist meget tæt på at have skaffet mig en virksomhedspraktik i fire uger hos min Meebox, som var dem, jeg sendte en uopfordret ansøgning til. Vi har forventningsafstemt, og de lover intet andet end praktikken, ikke et fast job og ej heller efterfølgende konsulentopgaver; det er i orden, når bare man ved det på forhånd. Jeg tror, det kan blive fire sjove uger, hvor jeg giver den gas, og hvor jeg forhåbentlig også kan lære noget nyt. Jeg har tilbudt dem at gå deres vidensdatabase efter i sømmene rent sprogligt og at assistere Sebastian, der står for at flytte kunders sites til Meebox fra andre hostingfirmaer. Det er spændende, om det så også er det, jeg kommer til at lave, men ligegyldigt hvad de tilbyder, er jeg frisk på det, og jeg glæder mig allerede til at komme i gang. Nu skal det bare falde på plads med jobcenteret også, der skal sikkert gang i en bunke blanketter, for sådan er det inden for det system. Jeg ringede til dem i morges, men ham jeg skulle tale med var der ikke, så jeg bad om at blive ringet op, men de har stadig ikke ringet. Jeg må vist ringe og rykke.

,

Arbejdsmarkedet

Dagens ansøgning er gået til irma.dk, der søger en Content manager. Jeg kan virkelig se mig selv i stillingen og synes, jeg har rigtig meget at byde ind med. Meget af min erfaring med at skrive til nettet stammer fra min privatsfære, men det må også gælde – jeg har dog også i Finansministeriet haft opgaver med at skrive til ØAV. Jeg har ringet på stillingen og kort beskrevet, hvad jeg kan, og at jeg er en “skæv profil”. Jeg har skrevet sådan:

“Jeg er en ’skæv profil’ fordi jeg – jfr. mit CV – er uddannet jurist og derefter har arbejdet 15 år med statslig økonomistyring og så 7 år som projektleder for IT-systemer. I mit karriereforløb har jeg hele tiden fulgt det, der var sjovt, for det skal være sjovt at gå på arbejde hver dag.”

Enten kan de lide det, eller også kan de ikke, og jeg håber selvfølgelig, de kan. Jeg skriver ikke standardansøgninger, for de giver ingenting. Jeg bygger hver enkelt ansøgning op fra bunden og beskriver mig selv i relation til hver ‘bullet’ i stillingsopslaget. Nu trænger jeg snart til at komme til samtale! En samtale giver et fornyet drive og en bekræftelse på, at ansøgningerne er i orden.

Noget af det Irma.dk efterspørger er erfaringer med MailChimp, som netop er det system mit nyhedsbrev kører i. Her kan jeg altså byde ind med noget, der måske ikke er så mange der kan. Hvis du har lyst til at tilmelde dig nyhedsbrevet, er der et link her. Nyhedsbrevet udkommer med ujævne mellemrum og handler om større begivenheder i min slægtsforskning. Du bliver ikke spammet med mails, hvis du tilmelder dig.

Lige for tiden har jeg vældig meget mod på at skrive ansøgninger, og jeg går til dagens mail fra Jobindex med åbent sind. I starten var jeg lidt i tvivl om, hvorvidt jeg havde fået sat agenterne rigtigt op, men de må være gode nok, for jeg synes, jeg modtager relevante matches.

,

Arbejdsmarkedet

Jeg har brugt hele dagen i dag på at få aftalt et coachingforløb hos Rebound, og selv om det var jobcenteret, der anbefalede det, har det været som at rende fra Herodes til Pilatus for at få det igennem. Jeg synes hele tiden, at det lige er en anden, jeg skal tale med. Det er ikke let at finde ud af, hvad a-kassen skal tage sig af og hvad Jobcenteret skal tage sig af. Min konsulent Anders hos Jobcenteret er sådan set fin nok, og han kan jo ikke gøre for, at bureaukratiet er så indviklet.

Nu er jeg altså tilmeldt og jeg ser frem til kurset, der varer i to uger, og det starter på mandag. Det, jeg gerne vil have ud af det, er at blive bedre til at tage fat i virksomhederne og på den baggrund skrive uopfordrede ansøgninger, for jeg tror, at det er vejen frem. Ved de uopfordrede ansøgninger kommer man ikke ind i en kø og man kan håbe, at ansøgningen bliver læst med åbent sind. Det eneste, jeg ikke kan lide ved det, er at Jobcenteret nærmest truer med bål og brand, hvis man ikke møder frem. Jamen selvfølgelig møder jeg frem, for det er jo mit eget ønske at deltage. Jeg kan ikke fordrage alle de løftede pegefingre og hele mistænkeliggørelsen af mig, bare fordi jeg er ledig.

Da jeg alligevel talte med Anders fra Jobcenteret, spurgte jeg til min ansøgning til PRINCE2-kurset. Den er de ikke begyndt at se på endnu, selv om jeg sendte ansøgningen den 1. februar, og jeg skal regne med en sagsbehandlingstid på fire (!) uger. Det er simpelthen for ringe. Som ledig har jeg jo bare et ønske om at få iværksat mest muligt på den kortest mulige tid.

Jeg har også brugt dagen på at oprette mit CV hos forskellige vikarbureauer; det er ikke fordi, jeg tror, at det kan give noget, men intet skal være uprøvet. Jeg skal bare have et job.

Endelig har jeg fulgt op på afslaget fra Meebox og tilbudt mig selb gratis i en virksomhedspraktik i fire uger, hvor de så kan se, hvad jeg kan og hvordan jeg arbejder. Måske kan gratis arbejdskraft bane vejen for mig.

Summa summarum: Jeg har gang i mange aktiviteter for at finde et job, og jeg tror stadig på, at det på et eller andet tidspunkt vil lykkes. Som skrevet sidst er alternativet ubærligt.