Indlæg

/12 Kommentarer/i /af

Scleroseforeningen og CV

Min strategi med at søge et job om dagen holder overhovedet ikke. Det skyldes, at der simpelthen ikke er så mange jobs, der fanger min interesse, og som jeg kan se mig selv i. Indtil videre kan jeg godt tillade mig at gå efter det jeg gerne vil nemlig noget med IT.

I dag var undtagelsen: der lå i mailboksen et rigtig interessant stillingsopslag fra Scleroseforeningen. Jeg blev straks interesseret i at søge og var inspireret til at skrive ansøgningen. Det gik let og smertefrit i modsætning til mange andre ansøgninger, hvor jeg synes, jeg skal pine hvert afsnit frem på skærmen. For en gangs skyld syntes jeg ikke, at jeg bare sad og skrev det samme, som jeg plejer at skrive bare formuleret lidt anderledes fra ansøgning til ansøgning.

Ansøgningen er sendt af sted og jeg er spændt på, om de vil se mig til en samtale. Der er længe til ansøgningsfristen udløber (25. november), men der er en signalværdi i at være lidt hurtig på aftrækkeren – bare de så ikke ser det som sjusk. Jeg har det bare sådan, at når et dokument er skrevet færdigt, skal det også fyres af.

I går brugte jeg en del tid på at lægge mit CV ind i Akademikernes Jobbank. Jeg tror overhovedet ikke på det med at lægge CVer ind hist og her, men selvfølgelig skal det prøves. En fordel ved denne jobbank er, at CVet kan omdannes til en jobagent helt automatisk.

I kan se mit CV her. Hvad synes I – er der noget, jeg kunne gøre bedre? Jeg bryder mig ikke selv om overskriften, men jeg kan ikke finde på noget bedre. Nogen bud?

/17 Kommentarer/i , /af ,

Pause

Der er pause i arbejdsopgaverne

Jeg har en pause i mine arbejdsopgaver og det bekymrer mig. Hvis jeg skal kunne gøre mig håb om at kunne blive her i Moderniseringsstyrelsen, skal der helst ikke opstå pauser, for det er jo et tegn på, at der ikke er opgaver nok til mig. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg gerne vil blive hængende eller i det mindste blive forlænget, når løntilskudsperioden udløber ultimo marts.

For at fylde pausen ud, har jeg skrevet to ansøgninger til ordinære jobs (jeg har eksplicit fået lov til at sidde herinde og skrive ansøgninger, hvis der er en pause). Jeg har simpelthen opstillet en standardansøgning, hvor jeg bare skal rette lidt på indledningen for at søge hver enkelt stilling. Jeg bruger indledningen som det motiverende afsnit. Jeg synes selv, at det er blevet en udmærket ansøgning og min strategi er, at jeg vil prøve at køre med standardansøgningen i en måned og simpelthen søge et job pr. dag. Hvis jeg så ikke kommer til samtaler på nogen af de 30 ansøgninger, der kommer ud af det, må jeg prøve at søge stillingerne med mere individuelle ansøgninger igen. Mit problem er, at jeg har sendt så mange af de helt individuelle ansøgninger uden at komme til samtaler, så nu må der ske noget andet.

En af mine søde kolleger er tillidsrepræsentant og ser i den forbindelse rigtig mange ansøgninger, så han ved, hvad der virker og ikke virker. Han har lovet at gå min ansøgning igennem med kritiske briller. Jeg er spændt på hans feed back.

Jeg glæder mig over at have fundet energien til at skrive ansøgninger igen. Der har været en lang periode, hvor jeg var ved at kaste op over ethvert stillingsopslag, jeg så. I alle stillingsopslagene skal man elske at holde ti bolde i luften ad gangen, man skal være selvkørende samtidig med at man er en teamplayer og der er mange flere af de der indbyggede modsætninger i stillingsopslagene. Sandheden er, at jeg for længst har indset, at man kun kan lave en ting ad gangen og at jeg ved, at jeg er god til at arbejde i teams, men at jeg foretrækker at arbejde alene. Man skal nærmest være multikunstner for at få et job i dag.

I mit CV står der, at jeg er 49 år, og jeg er sikker på, at det er noget, der skræmmer mange arbejdsgivere væk. Jeg er så tæt på de magiske 50 år, men jeg føler mig ikke sådan, og jeg ved, at jeg er mindst lige så dynamisk som en på 35, jeg har bare 15 års erfaring mere.

Jeg har dagpenge et år endnu, så falder jeg for dagpengegrænsen på de 104 uger og så venter kontanthjælpen, som man på ingen måder kan leve af. Kontanthjælp udgør ca. 10.000 kr. netto pr. måned og så er der vel ca. 8.000 efter skat – det kan jeg ikke engang betale mine faste udgifter med, og så ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre. Uanset at jeg ikke bryder mig om det, må jeg sige, at det virker motiverende for produktionen af ansøgninger. Jeg har sågar søgt et par akutjobs, selvom jeg (endnu) ikke er i målgruppen for dem.

Et af de jobs jeg har søgt, er et jeg virkelig gerne vil have. Det er et internt opslag her i Moderniseringsstyrelsen, hvor de søger en systemkonsulent til leverandørstyring og brugersupport på det fællesstatslige rejsesystem ‘RejsUd’ (og forhåbentlig også hjem igen 🙂 ). Min erfaring fra tiden  (7 år) med tidsregistreringssystemet mTID passer perfekt til det ledige job og jeg er uden tvivl kvalificeret. Jeg håber meget på at komme til samtale.

/25 Kommentarer/i , /af ,

Hos ‘anden aktør’

Jeg har været til møde hos ‘anden aktør’

Jobcenteret har sendt mig videre til ‘anden aktør’, formentlig fordi jeg er ledig med en akademisk uddannelse, og jeg har været til møde i dag (ja det vil nu sige i går) hos anden aktør. Jeg havde jo håbet på, at jeg kunne komme glad og fro og meddele, at jeg havde fået jobbet hos Finansministeriet. Men jeg har ikke hørt noget, og de har ikke svaret på min telefonbesked.

Møderne hos anden aktør, som hedder Ramsdal, er lidt pudsige; det står som standard i indkaldelsen, at mødet vil vare 45 minutter, men det gør det aldrig. Det tager højst 20 minutter, og vi drøfter ikke andet, end vi kunne have gjort på fem minutter i telefonen. De spørger altid hvilke jobs jeg har gang i, og der har jeg som standard to med, som jeg kan nævne, at jeg vil søge. Så spørger de til, hvordan det gik med de to, jeg nævnte sidst. Og her er svaret nedslående nok, at jeg ikke har hørt noget.

Jeg har fået ny kontaktperson, fordi den tidligere er holdt op. Det er jeg helt glad for, for så skulle jeg ikke forhøres i, hvordan det gik med at skrive uopfordrede ansøgninger. Dette var den tidligere kontaktperson meget forelsket i, at jeg skulle gøre. Der er bare det ved det, at det arbejdsmarked, jeg henvender mig til, slet ikke tager uopfordrede ansøgninger seriøst. Jeg slap altså med skrækken og skulle ikke møde op, og sige, at jeg ikke kunne finde ud af at skrive en uopfordret ansøgning.

Jeg tænker at hele dette her jobsøgningscirkus er et stort spil for galleriet; alle spiller den rolle, de forventes at spille: den ledige, anden aktør og jobcenteret – men kommer der er et reelt stykke arbejde ud af det? For mig at se, kommer der intet ud af det, fordi der simpelthen mangler jobs, der passer til de lediges kvalifikationer. Der kommer højst det ud af det, at Ramsdal scorer kassen hos jobcenteret for disse fortsatte kontaktforløb. Jeg kan ikke se, hvad Ramsdal gør, som de ikke kunne gøre på jobcentret.

Nu har jeg snart været ledig så længe, at jeg skal aktiveres. Mit aktiveringsforløb skal starte den 1. oktober, da jeg blev ledig den 1. januar. Jeg benyttede anledningen til at spørge lidt ind til aktiveringsforløbet. Det vil være sådan, at hører jeg ikke noget positivt fra Finansministeriet, vil Ramsdal på mine vegne gå videre med at søge efter løntilskudsjob i den offentlige sektor, som så vil udgøre aktiveringen. Der er risiko for, at jeg kommer til at sidde og tæske ansøgninger på Ramsdals computere i to uger, fordi et andet løntilskudsjob ikke kan etableres hurtigt nok set i forhold til fristen den 1. oktober; det er en ultimativ frist, der ikke må overskrides. Jeg er på min side interesseret i at komme i en så relevant aktivering som overhovedet mulig og gerne af så lang en varighed som mulig, for det er også en vej ind på arbejdsmarkedet. Men det er som om at alle regler i dette her system spænder ben for hinanden. Der bliver taget en række gode tiltag, men det virker ikke rigtig på det det skulle nemlig at skaffe job til den ledige.

/20 Kommentarer/i , /af ,

Jobsamtale 3

Jeg har været til 2. samtale i går

Jeg har været til 2. samtale på et løntilskudsjob i går torsdag den 6. september. Det er altid svært at spå om, hvordan det er gået, men min fornemmelse af samtalen er god, og Erik Hammer sagde flere gange, at vi kunne lave en aftale, men det hele skal selvfølgelig bekræftes og godkendes af deres HR-afdeling og af ‘anden aktør’ og så skal hele bureaukratiet med diverse blanketter og papirer også være på plads, så jeg tør ikke tro på det, førend jeg hører nærmere. Jeg vil høre nærmere enten i dag fredag eller i starten af næste uge, hvilket nok er det mest sandsynlige.

Erik Hammer skitserede fire områder, hvor han mente, jeg med min baggrund kunne passe ind, og jeg kan faktisk ikke helt huske. hvad det var han sagde, men jeg lagde mærke til at et af områderne var at rykke regnskabsafslutningen længere frem, således at det der hedder periode 13 a afskaffes. Selv har jeg umiddelbart svært ved at se, hvordan institutionerne skal kunne nå at aflægge regnskabet tidligere end de gør i dag, men det vil jo vise sig.

Jeg havde den kæmpe fordel til samtalen, at Erik Hammer kunne huske mig fra et stort projekt, jeg var involveret i i Patent- og Varemærkestyrelsen. Den daværende Økonomistyrelse udvalgte styrelsen til at være en case på et af deres projekter om omkostningsfordeling, og det var lige ned i hjertekulen på mit projekt. Jeg holdt oplæg på Økonomistyrelsens årlige konference om god statslig økonomistyring, og det må være der, han kan huske mig fra.

Hvis jeg får jobbet, er jeg lykkelig. Det vil tage presset af mine skuldre, og det vil give noget at skrive på CVet for 2012 og for starten af 2013, og det vil være en mulighed for at komme tæt på det, der rører sig i den statslige økonomistyring her og nu. Samlet set vil det give mig en væsentlig bedre platform at søge videre på, end den jeg har nu. Jeg skal simpelthen have benet ind i økonomistyringsfolden igen, for at arbejdsgiverne kan se, at jeg ikke er stoppet med tidsregistreringssystemet mTID. Jeg lover mig selv, at jeg aldrig igen arbejder mig ind i en niche, for den er alt for svær at komme ud af igen.