Scleroseforeningen og CV

Min strategi med at søge et job om dagen holder overhovedet ikke. Det skyldes, at der simpelthen ikke er så mange jobs, der fanger min interesse, og som jeg kan se mig selv i. Indtil videre kan jeg godt tillade mig at gå efter det jeg gerne vil nemlig noget med IT.

I dag var undtagelsen: der lå i mailboksen et rigtig interessant stillingsopslag fra Scleroseforeningen. Jeg blev straks interesseret i at søge og var inspireret til at skrive ansøgningen. Det gik let og smertefrit i modsætning til mange andre ansøgninger, hvor jeg synes, jeg skal pine hvert afsnit frem på skærmen. For en gangs skyld syntes jeg ikke, at jeg bare sad og skrev det samme, som jeg plejer at skrive bare formuleret lidt anderledes fra ansøgning til ansøgning.

Ansøgningen er sendt af sted og jeg er spændt på, om de vil se mig til en samtale. Der er længe til ansøgningsfristen udløber (25. november), men der er en signalværdi i at være lidt hurtig på aftrækkeren – bare de så ikke ser det som sjusk. Jeg har det bare sådan, at når et dokument er skrevet færdigt, skal det også fyres af.

I går brugte jeg en del tid på at lægge mit CV ind i Akademikernes Jobbank. Jeg tror overhovedet ikke på det med at lægge CVer ind hist og her, men selvfølgelig skal det prøves. En fordel ved denne jobbank er, at CVet kan omdannes til en jobagent helt automatisk.

I kan se mit CV her. Hvad synes I – er der noget, jeg kunne gøre bedre? Jeg bryder mig ikke selv om overskriften, men jeg kan ikke finde på noget bedre. Nogen bud?

12 replies
  1. Pia Sørensen
    Pia Sørensen says:

    Rigtig flot opstillet CV. Let at læse og overskueligt.
    For lige at benytte mig af kompetente personer, så ser mit CV sådan er ud:
    http://skodborgherred.dk/CVPSN.pdf
    … dog er overskrifterne med fed skrift og tekst med almindelig, men pdf filen ændrer sig når den kommer på nettet, så det ser meget utydeligt ud.

    Jeg ville blive glad for kommentarer og forslag til evt. rettelser, da jeg nok er ved at være kørt fast i CV’er efter at have været ledig nu i 3 år, mere eller mindre.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Pia

      Nu har jeg læst dit CV igennem med lidt kritiske briller, og jeg kan ikke få øje på, at der skulle være noget galt. Jeg synes, det ser flot ud. I øvrigt har jeg ingen problemer med fed/ikke fed skrift, når jeg ser det.

      Det kan være nogle af mine læsere vil være med på en kommentar? Jeg har flere læsere, der er rigtig skrappe til det sproglige.

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Den stille pige

      Ja det kunne være fedt, men så heldig kan man vist ikke være efter bare to ansøgninger.

      Svar
  2. Eric
    Eric says:

    Som Kirsten siger: klart og overskueligt. Som potentiel arbejdsgiver kan man dog studse over flg. sætning i toppen:
    “[…] og her jeg ønsker at lægge mine kræfter.”
    Den kan mistolkes, som at det nok er svært at få dig til at lette rumpen, hvis det ikke lige er disse områder.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Super – tak for dit input. Det vil jeg rette. Man bliver så blind på tingene, når man selv sidder og retter og retter.

      Svar
  3. Kisser
    Kisser says:

    Dejlig følelse, at se sig selv i netop det bestemte job.
    Rigtig god og overskueligt cv set med mine øjne, og jeg har læst tusindvis af ansøgninger og ansat et pænt antal i min tid på arbejdsmarkedet…

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kisser

      Ja det er super, når der endelig kommer et stillingsopslag, hvor man virkelig kan se sig selv i jobbet.

      Når du har så meget erfaring, glæder det mig endnu mere, at du synes, CVet er i orden.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *