Indlæg

,

Hvidovre Kirke

Jeg har så god samvittighed i dag, for jeg fik fra morgenstunden skrevet en ansøgning til en stilling, der blev slået op i går. Her er stillingsopslaget. Det er et af de jobs, jeg rigtig gerne vil have, så ordene i ansøgningen flød bare ud på skærmen, og det var let at finde ud af, hvad jeg skulle skrive. Der kom god energi i ansøgningen. Af og til, når jeg skriver til controllerstillingerne, sidder jeg og pines ved hver sætning. Jeg tror, jeg skal mig holde mig til supporterstillingerne, for det er virkelig dem, der trækker i mig.


Således udstyret med den allerbedste samvittighed kunne jeg gå over i Hvidovre Kirke kl. 13:30 til en sogneeftermiddag med “De seks læsninger”, som Inge-Hanne Broström og Claus Bjerregaard stod for.

“De seks læsninger” er en lidt forkortet version af den anglikanske tradition med “de ni læsninger”. Denne oprindelige tradition handlede om Guds historie fra Skabelsen til Kristi fødsel og til den første tilbedelse efter fødslsen. “De seks læsninger” handler “kun” om de første profetier til og med Kristi fødsel og tilbedelsen.

Efter hver tekstlæsning sang vi en af julens salmer, og flere af de gamle salmer var støvet af. Fx holder jeg meget af “Julen har englelyd”, men den bliver ikke sunget så tit, muligvis fordi melodien er lidt svær. Der var plads til i alt otte salmer i programmet og ind imellem læsningerne, og det gjorde godt at synge sammen med andre. Vi var ca. 20 i kirken, og det er ikke så mange, som der plejer at være til sogneeftermiddage, men det er også svært at skulle konkurrere i december.

Hvidovre Kirke har rigtig mange tilbud i december måned og jeg vil se at nå så mange som muligt, for det er en god måde at komme i julestemning på. Faktisk har vi altid mange tilbud, men her i december står de i kø for at komme først. Vi er en aktiv og velbesøgt kirke og der blive gjort et stort arbejde for at knytte sognets beboere tæt til kirken. Vi har godt fat i børn og unge, og det skal vi også have, for de er fremtidens kunder i butikken.

Som kirke er vi nødt til at erkende at tiden med “selvsupplering” er ovre, når de, der nu er gamle, dør. De er fra en tid, hvor der ikke stillet spørgsmål ved, hvad man skulle lave søndag formiddag, for selvfølgelig skulle man i kirke. I dag ser verden anderledes ud; der er kamp om sendefladen søndag formiddag, og kirkegang er ikke længere en selvfølge.

Der er behov for, at vi spreder vores aktiviteter og får en bredere definition af, hvad vores kerneydelser er. Efter min ringe mening er alt, hvad vi foretager os, som bringer folk kirke, en kerneydelse – og jo mere vi kan lave, der kan trække folk ind i kirken, jo bedre.. Vi skal væk fra at se højmessen som “den rigtige kirke”. Kirken er den samlede buket af aktiviteter, som man kan plukke af efter for godt befindende.

Vi er på vej til en visions- og strategidebat og den er dybt nødvendig. Vi er nødt til at sætte os ned på vores flade og overveje, hvordan – og for hvem – vi vil være kirke nu og de næste 10-15 år frem. Økonomien skal kobles ind i debatten. Som det er nu kører økonomiprocessen sit eget særskilte forløb, mens planlægningen af aktiviteterne sker i et helt andet forløb. Dette må der naturligvis rettes op på. Økonomi og aktiviteter skal planlægges en én fælles proces.

Scleroseforeningen og CV

Min strategi med at søge et job om dagen holder overhovedet ikke. Det skyldes, at der simpelthen ikke er så mange jobs, der fanger min interesse, og som jeg kan se mig selv i. Indtil videre kan jeg godt tillade mig at gå efter det jeg gerne vil nemlig noget med IT.

I dag var undtagelsen: der lå i mailboksen et rigtig interessant stillingsopslag fra Scleroseforeningen. Jeg blev straks interesseret i at søge og var inspireret til at skrive ansøgningen. Det gik let og smertefrit i modsætning til mange andre ansøgninger, hvor jeg synes, jeg skal pine hvert afsnit frem på skærmen. For en gangs skyld syntes jeg ikke, at jeg bare sad og skrev det samme, som jeg plejer at skrive bare formuleret lidt anderledes fra ansøgning til ansøgning.

Ansøgningen er sendt af sted og jeg er spændt på, om de vil se mig til en samtale. Der er længe til ansøgningsfristen udløber (25. november), men der er en signalværdi i at være lidt hurtig på aftrækkeren – bare de så ikke ser det som sjusk. Jeg har det bare sådan, at når et dokument er skrevet færdigt, skal det også fyres af.

I går brugte jeg en del tid på at lægge mit CV ind i Akademikernes Jobbank. Jeg tror overhovedet ikke på det med at lægge CVer ind hist og her, men selvfølgelig skal det prøves. En fordel ved denne jobbank er, at CVet kan omdannes til en jobagent helt automatisk.

I kan se mit CV her. Hvad synes I – er der noget, jeg kunne gøre bedre? Jeg bryder mig ikke selv om overskriften, men jeg kan ikke finde på noget bedre. Nogen bud?

,

Pause

Der er pause i arbejdsopgaverne

Jeg har en pause i mine arbejdsopgaver og det bekymrer mig. Hvis jeg skal kunne gøre mig håb om at kunne blive her i Moderniseringsstyrelsen, skal der helst ikke opstå pauser, for det er jo et tegn på, at der ikke er opgaver nok til mig. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg gerne vil blive hængende eller i det mindste blive forlænget, når løntilskudsperioden udløber ultimo marts.

For at fylde pausen ud, har jeg skrevet to ansøgninger til ordinære jobs (jeg har eksplicit fået lov til at sidde herinde og skrive ansøgninger, hvis der er en pause). Jeg har simpelthen opstillet en standardansøgning, hvor jeg bare skal rette lidt på indledningen for at søge hver enkelt stilling. Jeg bruger indledningen som det motiverende afsnit. Jeg synes selv, at det er blevet en udmærket ansøgning og min strategi er, at jeg vil prøve at køre med standardansøgningen i en måned og simpelthen søge et job pr. dag. Hvis jeg så ikke kommer til samtaler på nogen af de 30 ansøgninger, der kommer ud af det, må jeg prøve at søge stillingerne med mere individuelle ansøgninger igen. Mit problem er, at jeg har sendt så mange af de helt individuelle ansøgninger uden at komme til samtaler, så nu må der ske noget andet.

En af mine søde kolleger er tillidsrepræsentant og ser i den forbindelse rigtig mange ansøgninger, så han ved, hvad der virker og ikke virker. Han har lovet at gå min ansøgning igennem med kritiske briller. Jeg er spændt på hans feed back.

Jeg glæder mig over at have fundet energien til at skrive ansøgninger igen. Der har været en lang periode, hvor jeg var ved at kaste op over ethvert stillingsopslag, jeg så. I alle stillingsopslagene skal man elske at holde ti bolde i luften ad gangen, man skal være selvkørende samtidig med at man er en teamplayer og der er mange flere af de der indbyggede modsætninger i stillingsopslagene. Sandheden er, at jeg for længst har indset, at man kun kan lave en ting ad gangen og at jeg ved, at jeg er god til at arbejde i teams, men at jeg foretrækker at arbejde alene. Man skal nærmest være multikunstner for at få et job i dag.

I mit CV står der, at jeg er 49 år, og jeg er sikker på, at det er noget, der skræmmer mange arbejdsgivere væk. Jeg er så tæt på de magiske 50 år, men jeg føler mig ikke sådan, og jeg ved, at jeg er mindst lige så dynamisk som en på 35, jeg har bare 15 års erfaring mere.

Jeg har dagpenge et år endnu, så falder jeg for dagpengegrænsen på de 104 uger og så venter kontanthjælpen, som man på ingen måder kan leve af. Kontanthjælp udgør ca. 10.000 kr. netto pr. måned og så er der vel ca. 8.000 efter skat – det kan jeg ikke engang betale mine faste udgifter med, og så ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre. Uanset at jeg ikke bryder mig om det, må jeg sige, at det virker motiverende for produktionen af ansøgninger. Jeg har sågar søgt et par akutjobs, selvom jeg (endnu) ikke er i målgruppen for dem.

Et af de jobs jeg har søgt, er et jeg virkelig gerne vil have. Det er et internt opslag her i Moderniseringsstyrelsen, hvor de søger en systemkonsulent til leverandørstyring og brugersupport på det fællesstatslige rejsesystem ‘RejsUd’ (og forhåbentlig også hjem igen 🙂 ). Min erfaring fra tiden  (7 år) med tidsregistreringssystemet mTID passer perfekt til det ledige job og jeg er uden tvivl kvalificeret. Jeg håber meget på at komme til samtale.