Indlæg

,

Panik i undermunden

Panik

Da jeg ordnede tænder i morges, så jeg noget, der så helt forkert ud i højre side af undermunden. Jeg fik fornemmelsen af karies og har været rystende af angst hele dagen, til jeg heldigvis kunne komme til tandlægen 15:30 på en akuttid.

Nadia (tandlægen) er så sød, og jeg sagde lige ud til hende, at jeg rystede af angst for hendes svar.

Der er absolut ingenting galt overhovedet, og hun tog endda et røntgenbillede for at være helt sikker, og hun er så sød altid at sige, at min mundhygiejne er i top. Hun lagde lidt fluor ind, der hvor jeg troede, der var et problem. Hvis der er det mindste, kan jeg bare komme. Jeg skal jo bare lige over vejen.

For søren da hvor er jeg lettet!

Mundtørhed

Nadia bekræftede det, jeg selv mærker, nemlig at jeg næsten ikke har noget spyt, hvilket er en fuldstændig normal bivirkning ved psykofarmaka. Det er ikke lige slemt alle dage.

Jeg forebygger og reparerer sådan:

  1. Kunstig spyt/en gel man smører på tænder og evt. tunge,
  2. sukkerfri sugetabletter,
  3. Duraphattandpasta på recept,
  4. drikker ikke noget, før der er gået minimum 20 minutter efter tandbørstningen, da det bevirker, at fluoren får tid til at virke maksimalt,
  5. masser af vand,
  6. tandtråd både morgen og aften,
  7. interdentalbørster både morgen og aften,
  8. jeg er omhyggelig og børster en tand ad gangen,
  9. bruger mellem otte og ni minutter både morgen og aften.

Jeg føler ikke, jeg kan gøre mere.

I morges ringede telefonen, men jeg måtte fortælle vedkommende, at jeg var nødt til at ringe senere, da jeg dårligt kunne tale pga. det manglende spyt.

Nadia anbefalede mig at gå til egen læge.

Lægen kan sikkert heller ikke gøre noget, for jeg har talt med hende om det allerede for et års tid siden, men jeg har alligevel skrevet til hende. Hun plejer at være sød til at svare hurtigt.


PS: Jeg skal forresten til jobsamtale i morgen kl. 10:00 i en stor koncern. Det er jeg vældig spændt på.

Tandsundhed for psykiatribrugere

Hvidovre Tandklinik

En af os

Der findes et glimrende initiativ, der hedder “EN AF OS”. Formålet er:

Landsindsatsen EN AF OS har til formål at afstigmatisere psykisk sygdom i Danmark – altså slut med diskrimination og udelukkelse af mennesker, der har eller har haft en psykisk sygdom. Det skal være lettere for den enkelte med psykisk sygdom at leve et fuldt og godt liv som en ligeværdig del af samfundet. Kilde: En af os’ hjemmeside. Lige p.t. har EN AF OS en kampagne om tandsundhed for psykiatribrugere. De prøver at vejlede om den tandsundhed, der er så vigtig, når man tager psykofarmaka. Lige p.t. har de en debat på Facebook, hvor brugere fortæller om deres problemer med bisserne.

Tandsundhed beskrevet af en bruger

En bruger skriver fx:

“Jeg har i mange år haft dårlige tænder og har nu gebis. I mine depressioner har jeg ikke orket at passe mine tænder. At psykisk sygdom og dårlige tænder hænger sammen har jeg selv googlet mig lidt frem til. Men jeg har aldrig oplevet nogen steder, at der er fokus på det. De to af mine børn har også diagnosen bipolar. Min søn mangler tænder og drømmer kun om at få gebis. Han er 26 år. Min datter på 24 år har også tandproblemer. De er begge meget bange for at gå til tandlægen og har kun været det få gange de sidste 10 år.”

For mig at se, er sådan et statement frygteligt. Det må være frygteligt ikke at have sine egne tænder. Tandsundhed er lig med livskvalitet.

EN AF OS har også gennemført en større undersøgelse blandt mere end 1.000 psykiatribrugere:

“Undersøgelsen dokumenterer, at mange personer, der tager medicin mod psykiske lidelser, oplever tandproblemer. Den peger også på, at personer, der får medicin for deres psykiske sygdom, ikke oplever at blive tilstrækkeligt oplyst i tide om mulige bivirkninger og følgesygdomme relateret til munden. Mange nævner alvorlige sociale og fysiske følger af dårlig tandsundhed.”

Der var ved Gud ingen, der på forhånd fortalte mig om problemerne med tænderne. Det blev først klart, da det var for sent. Da havde de alle travlt med at fortælle mig, at jeg skulle gøre noget ved min tandsundhed, men hvad kan man gøre på sygedagpenge – eller eventuelt kontanthjælp?

Tandlægerne siger, at alle mine skader skyldtes medicinen. Det er dejligt, men hvis jeg skal være 100 pct. ærlig, tror jeg også, der var perioder under depressionerne, hvor jeg ikke orkede at passe mine tænder! I mine depressioner har jeg kun haft ét fokus: at overleve indtil i morgen.

Der er adskillige informationer for brugere her.

Mulighed for at komme til specialtandpleje og tilskudsregler

“Alle kommuner skal have et tilbud om specialtandpleje til voksne, der ikke kan benytte de almindelige tilbud om tandpleje på grund af betydelige og varige funktionsnedsættelser, f.eks. på grund af en psykisk lidelse. Specialtandplejen arbejder både sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende med det formål, at fremme den enkeltes trivsel ved at kunne bevare tænder, mund og kæber i funktionsdygtig stand hele livet. Hvis du bor i et botilbud eller anden form for kommunal eller regional boform, eller hvis du er indlagt i psykiatrien eller tilknyttet distriktspsykiatrien, kan du henvises direkte til specialtandpleje. Direkte henvisning kan ske via det tilknyttede personale, som har et godt kendskab til dig og dit funktionsniveau jfr. Bekendtgørelse om tandpleje, kapitel 3 om specialtandplejen.”

Kunne jeg have haft gavn af disse regler?

Jeg sidder og bliver lidt ond i sulet. Jeg har (snart) hostet op med 103.615 kr. af egen lomme til en total renovering af mine tænder, som jeg er lykkelig for, men jeg kunne formentlig have haft glæde af bekendtgørelsen, idet jeg enten konstant har været indlagt eller i hvert fald hele tiden har været – og stadig er – tilknyttet distriktspsykiatrien.

Hvorfor søren er der ikke nogen, der har gjort mig opmærksom på dette? Jeg er, så vidt jeg kan regne ud, færdig med at betale til november 2018. Jeg har beroet mig på, at tandlægen ville indgå på en afdragsordning, banken (Nordea) ville nemlig ikke, uagtet jeg har været kunde i 37 år, og aldrig har skyldt så meget som en bøjet femøre. Men nu har jeg altså prioriteret min tænder højt, men vær venligst opmærksom på, at det at prioritere, fordrer noget at prioritere med/af.

Tænderne er mine, hver og en

Det var ikke kun distriktspsykiatrien, der ikke åbnede mine øjne (* Se dog note 1 og 2 nederst). Kommunen gjorde heller ikke, da jeg søgte om en enkeltydelse som hjælp. De svarede fem måneder efter ansøgningsdatoen, at de gerne ville have et nyt overslag fra en ny tandlæge. Det fik jeg så lavet. Det første overslag fra min “gamle” tandlæge lød på ca. 70.000 kr. Det nye overslag fra min nye tandlæge lød på 151.000 kr.  Den nye tandlæge var god og spurgte, om jeg ville have den billigste behandling eller den rigtige behandling. Jeg er sådan et enten-eller-menneske, jeg prioriterer kvalitet øverst, så jeg bad om den rigtige behandling. Og jeg var parat til at betale selv, uagtet det ville tage lang tid at komme igennem regningen.

Den billigste behandling havde været proteser i både over- og undermund. Jeg ved ikke, hvad prisen så ville have været, men den ville helt sikkert have været langt under de 103.615 kr.

Nu er jeg bare så glad for at have mine egne flotte tænder, som Nadia (min søde tandlæge) altid roser, når jeg kommer hver tredje måned. Men jeg er også omhyggelig – nærmest hysterisk – jeg børster uhyre grundigt morgen og aften, og jeg bruger både morgen og aften tandtråd og interdentalbørster (flaskerensere). I alt bruger jeg otte til ni minutter. Jeg vil gøre alt for at passe mine tænder, så jeg kan vedblive at passe mine nu flotte tænder.

Det er nemlig livskvalitet – for mig – og jeg har selv betalt hver en bøjet femøre!

Noter

* Note 1: Min kontaktperson i distriktspsykiatrien oplyser: “Vi har udtrykkeligt fået besked på, at det kun er for patienter som af psykiske årsager ikke kan benytte almindelig tandlæge”.

* Note 2: 8. marts 2018: Vi har drøftet spørgsmålet igen, herunder at jeg var vel hurtig til viderebringe et udokumenteret budskab. Det skal forstås sådan, at § 13 i BEK nr 1658 af 22/12/2017 skal læses i sammenhæng med § 12. Jeg undskylder mange gange.

I § 13 står: “Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 12, som er indlagt på eller tilknyttet psykiatriske hospitalsafdelinger, herunder distriktspsykiatriske ordninger, vil kunne henvises direkte til specialtandpleje.”

Altså skal man være omfattet af § 12, før § 13 kommer i spil.

I § 12 står: “Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et specialiseret tandplejetilbud (specialtandpleje) til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der er tilmeldt folkeregistret i kommunen, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller i omsorgstandplejen.”

, , ,

Kontrol hos tandlægen

Hvidovre Tandklinik

Jeg bliver så glad!

I torsdags var det atter tid til kontrol hos min søde tandlæge Nadia, som jeg nu har fået fortalt, er opvokset i Algeriet. Hun tog studentereksamen der, og kom derefter til Danmark.

Jeg kommer til hende hver tredje måned, selvom hun mener, hver femte måned ville være tilstrækkelig. Jeg skal bare ikke risikere noget som helst! Beløb i den størrelsesorden har jeg kun én gang i livet.

Når jeg skrår over gaden, er jeg altid bange for, at hun vil sige, at jeg ikke har børstet tilstrækkeligt og/eller, at der er kommet caries. men det gør hun ikke.

Hun siger derimod “Du holder det så flot”, “Det er meget fint” osv. Jeg sagde til hende, at det er som at få ros af læreren for en fin diktat. Hun svarede, at sådan havde alle mennesker det. Det var jeg ganske betrygget af. Regningen lød da også kun på 524,69 kr.

Og hvad med alle de andre?

Jeg er så tilpas usympatisk, at jeg følger et par grupper på Facebook, hvor medlemmerne søger hjælp til alt muligt, det være sig kontanter eller diverse løsøre så som en seng eller en kommode mv. Jeg nasser uden at tilbyde min hjælp.

Der er mange, der søger hjælp til tandbehandling, og der er mange, der har store problemer med mundtørhed. Kommunerne giver stort set ikke noget, og giver de, er det kun til det allermest nødvendigste. Dér er ingen skelen til den livskvalitet, det er, at kunne smile. – Jeg kunne ikke smile i 2½ år – …

Mange, i disse grupper, har smerter i ugevis/månedsvis, fordi de ikke har råd til den nødvendige tandbehandling. Jeg forstår dem så godt. Hvor går man hen med dårlige tænder?

Mange skriver om, at det er medicinen, der har ødelagt tænderne. Og det har de jo utvivlsomt ret i. På kontanthjælp/sygedagpenge er der bare ikke råd til en luksus som tandlæge. Jeg kunne heller ikke. I 2½ år kunne jeg bare se det blive værre, men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle komme ud af det.

Jeg glemmer aldrig da Nadia, eller måske Amar (klinikchefen), spurgte, om jeg ville have den rigtige behandling eller den billigste. Som menneske er jeg sådan indrettet, at jeg altid går efter det sublime. Det var ikke godt nok med to proteser… Jeg kunne slet ikke holde tanken ud om, at når de, ved næste ECT-behandling, skulle spørge om hvorvidt, jeg havde mine egne tænder, og jeg så skulle rydde både undermund og overmund ud på den lille bakke til højre sammen med uret, brillerne og snøreskoene.

Jeg vil aldrig komme til at forstå, hvor udgifter til tandbehandling ikke falder ind under sygesikringen, så det bliver gratis at gå til tandlæge på samme måde, som det er at gå i til lægen.

Paradoksalt føler jeg mig heldig over, at jeg har min invalidepension, for uden den kunne jeg ikke have valgt den rigtige løsning, som jeg nu bliver bekræftet i hver tredje måned. Der er altså et eller andet galt i vores fælles velfærdsdanmark.