Tag Archive for: Hukommelse

/16 Kommentarer/i , /af ,

At finde vej

At finde vej

At finde vej når man ikke kan huske

At finde vej.

Det var så i dag, jeg ville prøve at finde “den gamle vej” ind til byen. Nu skulle det være, jeg måtte face angsten og se, om det hele var noget, jeg bildte mig ind, eller om det var reelt, at jeg ikke kunne finde den gamle vej til byen. Måske ville det “gå over” når jeg først så sceneriet igen? Måske ville det hele dukke op af erindringen?

De første ca. 1½ kilometer gik fint, men det vidste jeg godt, for dem kan jeg visualisere.

Resten gik mildest talt elendigt. Jeg havde fint fornemmelsen af, hvor jeg skulle til højre og venstre, men der hvor jeg endte, føltes som om jeg aldrig nogensinde havde været der før; intet var genkendeligt. Jo måske den røde kirke på hjørnet ved Lykkebovej. En rigtig “førstegangsoplevelse” – og meget ubehageligt. Jeg nåede til Toftegårds Plads i Valby, og så vendte jeg om og kørte hjem. Formålet var jo ikke at køre til byen men at finde den gamle vej.

Der er selvfølgelig det lille “men”, at jeg ikke kunne genkende noget som helst, netop fordi jeg tog den forkerte vej, og at det var derfor alt føltes som nyt og ukendt. Jeg ved bare ikke, hvilken jeg i stedet skulle have taget; jeg syntes ikke, der var nogen veje, der så rigtige ud.

Der er bare det, at jeg har boet i København i 35 år, heraf 8 år i Hvidovre, og jeg plejer at cykle rundt, så jeg vil sige, at jeg er ret godt kendt i min by – eller plejer/plejede i hvert fald at være det.

Hvor jeg dog hader dette hukommelsesproblem.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/7 Kommentarer/i , /af ,

Center for Specialundervisning for Voksne CSV

Center for Specialundervisning for Voksne CSV

Center for Specialundervisning for Voksne CSV

Jeg havde glædet mig til i dag kl. 12:15, for der havde jeg fået en tid på 45 minutter hos speciallærer Peter hos Center for Specialundervisning for voksne (CSV). Det er Psykiatrifonden, der har sat mig i forbindelse dem, for de gange jeg selv har prøvet, er de ikke vendt tilbage hverken på telefonen eller mailen.

Center for Specialundervisning for Voksne CSV tager sig blandt andet af kognitive problemer, som hukommelse hører ind under. Peter hører til i hjerneskadeafdelingen. De havde inden mit fremmøde diskuteret, om jeg skulle høre til i hjerneskadeafdelingen eller i afdelingen for psykiske lidelser, men jeg havnede altså i hjerneskadeafdelingen, selv om jeg da gudskelov ikke har en hjerneskade. Det er jo fastslået ved en MR-scanning.

Interview og konklusion

Peter var vældig sød og lavede en form for interview, hvor vi kom godt rundt om problemerne. Jeg havde taget mine to lister med eksemplerne (se evt. efterskriften) med og jeg havde også den neuropsykologiske undersøgelse med til ham. Dem vil han nu læse igennem.

Hans konklusion var, at de vil tilbyde mig 10 * 1 times eneundervisning med en speciallærer. Formålet vil være kompenserende strategier. Neuropsykologen talte også om kompenserende strategier, men dem er jeg åbenbart ikke særlig god til at finde på selv. Det lyder som et vældig fint tilbud, som jeg meget gerne tager imod. Føler jeg, at det ikke giver noget, kan jeg blot afbryde forløbet. Der er lidt tale om et forsøg fra begge parters side.

Det der er glemt, er nok glemt for evigt. Vi kan gøre noget med at lægge mærke til, om det er under særlige omstændigheder, ting går i gemmebogen, og så arbejde med en hel palet af kompenserende strategier. Det synes jeg lyder rigtig godt.

Afgørende for om det kan realiseres er, om Hvidovre Kommune vil betale, når jeg nu ikke bor i Københavns Kommune – pengene skal jo selvfølgelig komme et sted fra. Der vil kunne gå tre måneder, før vi kan komme i gang; for det første er der den kommunale sagsbehandlingstid og dernæst er der ventetid i CSV. Der er selvfølgelig ikke noget at gøre ved det, men jeg synes, tre måneder er længe at vente.

Jeg spurgte ham specifikt til, om det ville gribe forstyrrende ind, hvis jeg fik en henvisning til Hukommelsesklinikken, da jeg gerne vil have dette her udredt ordentligt, og det kan CSV naturligvis ikke påtage sig. Det ville ikke gribe forstyrrende ind, så jeg kan roligt gå videre ad det spor også.

Endelig endelig er der ved at komme hul på dette indgribende problem. Det er jeg glad for.

Efterskrift om de aktuelle hukommelsesproblemer

(to sektioner: den nyeste og opdaterede liste og den gamle (som jeg havde glemt eksistensen af):

  • Kan ikke finde vej fordi jeg ikke kan visualisere vejen, jeg skal tage. Det skræmmer mig!
    • Eksempelvis finde vej til Psykiatrifonden: det tog mig en hel eftermiddag at komme i tanke om, hvordan jeg skulle gå fra Nørrebro Station til Hejrevej. Men jeg har været her mindst 20 gange før…
    • Eksempelvis finde hjemmefra ind til byen på cykel. Har kørt den vej gennem syv år. Nu kan jeg kun huske de første 1½ km.
  • Hele tidsspand mangler i hukommelsen – en slags absencer:
    • I marts 2014 var jeg i virksomhedspraktik hos Statens IT i fire uger. Jeg ved det kun, fordi jeg efter råd fra en af mine læsere kan søge det frem på min hjemmeside. Jeg kan ikke huske, hvor skrivebordet stod, hvem der sad overfor, hvad opgaven var osv.
    • I februar 2014 deltog jeg i et coaching-forløb hos Rebound på to uger. Jeg kan huske firmanavnet ellers intet. Jeg ved det kun, fordi jeg efter råd fra en af mine læsere kan søge det frem på min hjemmeside.
  • Resultater i Lumosity: Det fremgår klart, at den parameter jeg scorer lavest på er ”Memory”
  • Resultater i den neuropsykologiske test fra Kaj Bjerring Andersen af 26-03-2015.
  • Software: når jeg scanner ned over listen over software på computeren, aner jeg ikke, hvad halvdelen af programmerne er til.
  • Genvejstaster: Normalt kunne jeg huske genvejstaster i alle mulige forskellige programmer. Det kan jeg ikke længere.
  • Når vennerne taler om fortiden på kollegiet, ved jeg ofte overhovedet ikke, hvad de taler om.
  • Èn nat var jeg oppe pga. ”Restless legs” og ville lave kaffe. Jeg kunne ikke huske, hvordan man gjorde. Jeg har altså lavet en million kopper kaffe i mit liv. Samme nat lagde jeg alle de forkerte ting – så som brødkniven – ind i køleskabet. Men det var som sagt kun en nat.
  • Jeg kan ikke huske, hvordan jeg får importeret billederne fra mine kameraer til computeren.
  • Kan ikke huske, at en af mine venner besøgte mig på Psykiatrisk Center Hvidovre medbringende thai-mad og et karton cigaretter. Han var der endda i lang tid.
  • Kan ikke huske, at jeg tidligere har besøgt et medlem af menigheden hjemme hos hende. Det er 3-4 år siden. Der var intet genkendeligt, da jeg kom der igen.
  • Sidder i DPC og venter. En kvinde/pige kommer hen til mig og præsenterer sig som Sofie. Jeg genkender hende slet ikke. Hun fortæller, at vi har talt meget sammen under en indlæggelse i sommer.
  • Til møde i kirken: De andre taler om et møde vi har haft med en Erling Andersen. Jeg kan huske hans navn, men ikke mødet de taler om.
21. september 2015
  1. Jeg havde før i tiden en fin hukommelse. Huskede let fx telefonnumre, salmenumre og nummerplader.
  2. Resultater i Lumosity (se side 2): Spillet er anbefalet af en Torben herude og opsat af Psykiatrisk Center Hvidovre, så det rammer de rigtige parametre. Jeg scorer fx 354 i Memory som det markant laveste og 902 som det højeste i Problem Solving. Tallene er ikke påvirket af ECT, da jeg ikke har spillet det efter ECT/november 2014.
  3. Mødet på kommunen i september 2014: fuldstændig blank. Kan visualisere hvor vi sad, men jeg aner ikke, hvad vi talte om.
  4. Brochuren fra YouSee: jeg skulle ringe om noget vigtigt, men har ikke den fjerneste anelse om, hvorfor jeg skulle ringe. Ringede til dem den ene dag, og fik at vide, at jeg næste dag kunne få fat i den rette afdeling. Lod brochuren ligge fremme for at huske at ringe, men jeg ved ikke, hvad jeg skal spørge om, selv om det var vigtigt.
  5. Mødet med Preben, anede ikke, hvem han var. Meget ubehageligt
  6. Skal skrive alting ned for ikke at glemme det, har derfor altid min iPad på mig.
  7. Skal lægge alle ting de samme steder hver dag, ellers ved jeg ikke, hvor de er blevet af. Købte fx en ekstra oplader til min telefon, men jeg kan ikke finde den nogen steder.
  8. Efter gudstjenesten med en af præsterne. Senere sendte hun mig en mail og refererede til vores gode snak. Jeg kunne overhoved ikke huske, at vi havde talt sammen
  9. Kirsten fra kirken skriver i mail “tak for i går.” Jeg aner ikke, hvad hun taler om.
  10. Kan ikke huske hvilke programmer, jeg skal bruge til rutineopgaver på Pc’en. Før i tiden lå det bare på rygraden. Bruger 10 minutter på at komme tanke om det. Prøvede en dag at løbe listen over alle programmer igennem, men de siger mig intet. Jeg ved virkelig ikke, hvad de skal bruges til.
  11. Kan ikke huske, at jeg har fået diverse mails vedr. kirken. Normalt har jeg 100 pct. styr på min mailboks
  12. I slutningen af februar i år mødtes jeg med en projektgruppe. De andre talte om, at gruppen i sommer var på besøg i Horsens Statsfængsel. De viste billeder fra turen den 23 juli 2014, men jeg genkalder mig intet.
  13. Meget svært at følge (et plot i) en TV-serie – fx ”Broen/Bron” – for jeg kan ikke huske, hvad der skete i gårsdagens afsnit. Skuespillere dukker op på skærmen, og jeg tænker ”Hvad laver de her?”
5. marts 2015

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/8 Kommentarer/i , , /af , ,

Psykiatrifonden hukommelse virksomhedspraktik

Psykiatrifonden hukommelse virksomhedspraktik

Hos Psykiatrifonden

Psykiatrifonden hukommelse virksomhedspraktik.

I dag har jeg været hos Psykiatrifonden til møde inden starten på virksomhedspraktikken på mandag, som jeg er både spændt på og nervøs for.

Jo mere jeg lærer dem at kende hos Psykiatrifonden, jo dygtigere synes jeg, de er. Jeg føler mig på alle måder i trygge hænder der – ja det gør jeg faktisk i hele systemet (Distriktspsykiatrien, afdeling 808 mv.). Jeg kan på ingen måde klage over den hjælp, jeg får, og det gør jeg da heller ikke.

Min erhvervsrådgiver har på mine vegne kontaktet Center for Specialundervisning af voksne (CSV) og forklaret problemerne med hukommelsen. Jeg har selv prøvet at få fat på dem, men det lykkedes ikke. Hun har givet dem mit CPR-nummer og mit telefonnummer, og på et eller andet tidspunkt vil jeg blive ringet op med henblik på en samtale, hvor de skal vurdere, om de kan gøre noget for mig. Det kan blive spændende.

Jeg er helt med på, at det sikkert vil inkludere træning fra min side, men det er også helt okay; ingen ting kommer jo af sig selv, og jeg spiller naturligvis gerne med. Jeg har fx lige siddet og lavet en liste over de problemer, jeg oplever i det daglige, som jeg kan tage med til dem:

Problemer i dagligdagen

  • Kan ikke finde vej fordi jeg ikke kan visualisere vejen, jeg skal tage. Det skræmmer mig!
    • Eksempelvis finde vej til Psykiatrifonden: det tog mig en hel eftermiddag at komme i tanke om, hvordan jeg skulle gå fra Nørrebro Station til Hejrevej. Men jeg har været her mindst 20 gange før…
    • Eksempelvis finde hjemmefra ind til byen på cykel. Har kørt den vej gennem syv år. Nu kan jeg kun huske de første 1½ km.
  • Hele tidsspand mangler i hukommelsen – en slags absencer:
    • I marts 2014 var jeg i virksomhedspraktik hos Statens IT i fire uger. Jeg ved det kun, fordi jeg efter råd fra en af mine læsere kan søge det frem på min blog. Jeg kan ikke huske, hvor skrivebordet stod, hvem der sad overfor, hvad opgaven var osv.
    • I februar 2014 deltog jeg i et coaching-forløb hos Rebound på to uger. Jeg kan huske firmanavnet ellers intet. Jeg ved det kun, fordi jeg efter råd fra en af mine læsere kan søge det frem på min blog.
  • Resultater i Lumosity: Det fremgår klart, at den parameter jeg scorer lavest på er ”Memory”
  • Resultater i den neuropsykologiske test fra Kaj Bjerring Andersen af 26-03-2015.
  • Software: når jeg scanner ned over listen over software på computeren, aner jeg ikke, hvad halvdelen af programmerne er til.
  • Genvejstaster: Normalt kunne jeg huske genvejstaster i alle mulige forskellige programmer. Det kan jeg ikke længere.

Vi talte lidt om, hvorvidt det så var forkert parallelt at bede Distriktspsykiatrien om en henvisning til Hukommelsesklinikken, men det mente hun ikke.

Virksomhedspraktikken

Resten af samtalen gik så mest på starten på virksomhedspraktikken på mandag. Som nævnt i indledningen er jeg både spændt og nervøs. Vi talte om, at jeg skal have en ny “målepind” frem. Det nytter ikke, at jeg kommer med den gamle målepind, for så skal jeg da nok knække nakken.

Vi starter forsigtigt med 2 * 3½ time pr. uge i de første to uger, og herefter evaluerer vi, hvordan det er gået. Der bliver udfordring nok i bare at komme ud ad døren og afsted, komme inden for døren, sagt hej til kollegerne, hvor er mit skrivebord, få tændt computeren, begynde at få lidt styr på opgaverne osv. Det dur ikke, at jeg stiller større krav til mig selv, end min nye chef gør.

Erhvervsrådgiveren fortalte, at vi til mødet derude havde brugt en del tid på at tale om kognitive problemer. Det kan jeg imidlertid ikke huske. Men Martin (chefen) er i hvert tilfælde opmærksom på det, og det er godt.

Jeg er klar over, at jeg i denne post har gentaget mig selv fra tidligere poster, men det var nu lige, hvad der lå mig på sinde.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/16 Kommentarer/i , , /af , ,

Noget der virker

Noget der virker

Jeg går og filosoferer over, om jeg har noget der virker

Hukommelse

Noget der virker.

Min hjerne virker i hvert fald ikke, som den skal. Fx kan jeg ikke genkende folk endsige huske deres navne. Jeg kan ikke finde vej, fordi jeg ikke kan visualisere det for mig. Fx aner jeg ikke, hvordan jeg skal finde ind til byen på cykel. Jo, jeg kan huske den første 1½ km., men så er det også slut. Jamen jeg har jo kørt den vej hver dag i syv år, nemlig i al den tid jeg har boet her på Torvet.

Forleden skulle jeg planlægge vejen til Psykiatrifonden på Hejrevej i Nordvest, hvor jeg jo har været masser af gange. Jeg kunne huske, at jeg skulle med S-toget til Nørrebro Station. Men hvad derefter? Det hjalp ikke at kigge på et kort. Gudskelov “kom det til mig” langt hen på dagen, og det var jeg meget lettet over.

Der er også adskillige andre ting fra mit liv (lange forløb, hvornår var jeg ansat hvor mv.), jeg ikke kan huske, og det, parret med følelsen af ikke at kunne noget som helst længere, er meget ubehagelig. Jeg var inde og tale med Gitte i Distriktspsykiatrien i går, og hun mindede mig om mit ønske om en henvisning til Hukommelsesklinikken. Paradoksalt nok havde jeg glemt alt om dette ønske. Jeg har været lidt på Hukommelsesklinikkens hjemmeside, og det ser relevant ud, omend de fokuserer meget på demens. Uden at ville gruble unødigt kan jeg dog ikke lade være med at tænke på en artikel, jeg har læst af professor Poul Videbech om, at man lettere udvikler demens, hvis man har haft mange depressioner eller har udviklet bipolar affektiv sindslidelse.

Kan det evt skyldes de utrolig mange ECT-behandlinger?

Programmer er ikke noget der virker?

Mit backupprogram til bloggen – BackupBuddy – virker heller ikke. Programmet kører endeligt igennem, men når jeg så tjekker, om det er gået godt ved at kigge ind i status, står alting til “empty”. Øv – den slags skal bare virke. Jeg mistænker lidt Windows 10, da jeg ikke kan se, hvad det ellers skulle være. Jeg kan ikke huske, at jeg skulle have lavet andre ændringer. Jeg har nu prøvet at skrive til firmaet i håb om, at de vil hjælpe. Det bør de, da det er et købeprogram.

Jeg synes, der er adskillige programmer, jeg ikke kan få til at virke eller bare ikke kan finde igen. Jeg har svært ved at finde mine dokumenter, der pludselig er spredt for alle vinde, så jeg nu har mistet overblikket over års historik. Igen: Jeg mistænker Windows 10, selv om det selvfølgelig er svært at forestille sig at et nyt styresystem skulle bytte rundt på ens dokumenter. En af de nærmeste dage bliver jeg nødt til at sætte mig ned og rydde op i alt det rod.

Andagt for Claus Bjerregaard

I aften skal jeg til en lille andagt i kirken for vores provst Claus Bjerregaard og bagefter er der samling i menighedshuset med en bid brød og øl/vand. Jeg synes, det er fint at menighedsrådets formand har sat sig i spidsen for den proces, der skal i gang nu. Vi skal jo blandt andet have lavet et stillingsopslag og have gang i ansættelsesproceduren.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.