Indlæg

/20 Kommentarer/i , /af ,

Atter indlagt med svær depression

Atter indlagt med svær depression

Bare en opdatering

Atter indlagt med svær depression.

Det er længe siden, jeg har ladet høre fra mig; det skyldes, at jeg har været indlagt på Psykiatrisk Center Hvidovre siden den 17. marts med en svær depression. Det var min kontaktperson Gitte Sørensen i Distriktspsykiatrien, der sendte mig afsted.

Jeg er glad for at være der, for selvmordstankerne fylder alt for meget. Som noget nyt ser jeg inde i hovedet hele tiden “en film”, der handler om min egen død og begravelse; det er rigtig ubehageligt, og jeg kan ikke bringe den til ophør. Filmen kører samtidig med alle andre tanker som en slags underlægningsmusik. Lægen Melita virkede som om, hun kendte til fænomenet, for hun kunne gøre mine sætninger færdige, da jeg fortalte hende om disse tanker. Jeg har haft depressioner siden 2003 men har aldrig set denne “indre film” før.

Mere ECT og det virker godt på mig!

Jeg får ECT (elektrochok) igen, for det virkede jo så godt sidst – nærmest en mirakelkur. Det har allerede haft den effekt, at jeg har fået appetitten tilbage, og jeg vågner ikke længere 4-4:30. Jeg har talt lidt med lægen om det, der kaldes vedligeholdelses-ECT, men det ville hun ikke være med til, jeg kan bare ikke huske hvorfor. Selv synes jeg, der ville være noget mere idé i det end at skulle indlægges hver 3./4. måned. Jeg er så uendeligt træt af at være syg.

Jeg har været hos Dr. Kaj Bjerring Andersen og få resultatet af de neuropsykologiske tests: Der er noget galt med min hukommelse, og selv om det måske lyder skørt, er jeg næsten glad for det, for så er det ikke bare noget, jeg bilder mig ind. I min journal har han skrevet, at vi har talt om, hvordan jeg kan kompensere for det i hverdagen. Jeg kan bare ikke huske, hvad han sagde.

Resultatet er vist blevet, at vi inviterer ham til en stuegang for en repetition, og jeg vil også gerne have resultaterne på skrift. Melita vil endvidere bestille en MR-scanning af min hjerne, så problemet kan blive belyst til bunds.

Tvangsindlagt medpatient med vrangforestillinger

Hen over påsken er jeg allernådigst bevilget 2 * 5 timers orlov, så lige nu sidder jeg hjemme i min dejlige lejlighed. Det er helt dejligt at være væk fra hospitalet. Jeg deler stue med en anden patient, som er fuldstændig overbevist om, at hun har brækket nakken og lænden. Hun taler om det hele tide, virkelig uafbrudt. Jeg er ved at blive (endnu mere) skør af at høre på hende. Hvor jeg dog ønsker mig et enkeltværelse, men man skal vist være mere syg end mig for at få et enkeltværelse. Jeg er glad for at være her på 808, men de fysiske forhold er alt for dårlige.

Hun er indlagt på “gule papirer” altså med tvang. Hvis de to dele var brækket, ville hun efter min bedste overbevisning ikke kunne bevæge armene (den brækkede nakke) eller gå (den brækkede lænd). Hun har haft sin sag i Patientklagenævnet, der kalder det “vrangforestillinger”, og dem er jeg nu tilbøjelig til at være enig med, men det må være meget ubehageligt at være tvangsindlagt.

God påske ønsker jeg mine læsere.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

/18 Kommentarer/i , /af ,

Hos neuropsykolog Kaj Bjerring Andersen

Hos neuropsykolog Kaj Bjerring Andersen

Hos neuropsykologen

Hos neuropsykolog Kaj Bjerring Andersen.

Jeg har set meget hen til i dag, hvor jeg skulle til det første møde med neuropsykolog Kaj Bjerring Andersen på Psykiatrisk Center Hvidovre kl. 9:30. Vi skal mødes flere gange – det føles trygt. Jeg ser meget frem til en løsning.

Han er et meget behageligt menneske og vist ca. 60 år gammel. Også han havde al den tid, der var i verden, ligesom Janne Baatz. Det er dejligt, når det ikke alt sammen skal være så hæsblæsende. Jeg kan godt lide, at der er tid til at få fortalt alle de vigtige ting. Jeg var der i samlet 2½ time …

Indledningsvist gav jeg ham min liste med eksempler, og den vil han læse til næste gang. Så var der et lille interview om sygdomsforløb, somatiske sygdomme, de aktuelle hukommelsesproblemer,  koncentrationsevne, finde vej, temperament, uddannelse, karriere, civilstand, og meget andet. Han skrev, og han skrev.

De gennemførte neuropsykologiske tests

  • Indlæringsevne: 15 små laminerede kort med et ord på forsiden og et på bagsiden. Fx hest på den ene side og så cykel på den anden side. I første runde læste han begge ordene op fra alle kortene. Derefter var det min tur. Han læste den ene side op, og jeg skulle svare med ordet på den anden side. Det gik mildest talt elendigt, for jeg kunne ikke se nogen sammenhæng i ordene, og derfor kunne jeg svare. Vi var igennem bunken flere gange, men lige lidt hjalp det.
  • Hvad overbegrebet/formålet var, er jeg ikke helt klar over, men: Se en figur på et kort i 10 sekunder, læg kortet væk og tegn figuren. Det gik heller ikke særlig godt. Jeg synes, det var vanvittig svært, for jeg kunne ikke finde et mønster at hænge det op på, så det kunne have givet lidt mening.  Efter 1. runde tegnede han mine “rigtige streger” med en farveblyant, og så skulle jeg så med denne “hjælp” gøre figuren færdig. Det kunne jeg simpelthen ikke – ikke engang med tre gennemløb.
  • Og den øvelse fortsatte vi igen efter 45 minutter, men det var selvfølgelig ikke blevet bedre af at vente.
  • Så var der en test med at sætte den korrekte figur ind i et blankt felt. Der var hver gang seks muligheder. Det gik faktisk rigtig godt
  • Herefter noget med ordforråd, og det gik godt. Find synonymer eller overbegreber for to forskellige ord, fx cykel og tog. Det var temmelig nemt.
  • Mere ordforråd: Forklar ordsprog/talemåder fx “Hvorfor gå over åen efter vand” og mange andre meget kendte talemåder. Det var let, men det gik op for mig, at de faktisk var lettest at forklare med andre talemåder. Lidt pudsigt.

Han var fuldstændig “stoneface” under alle tests. Jeg kunne simpelthen ikke se på ham, om jeg var rette spor, eller om det var helt skævt.

Og det var, hvad vi nåede i dag. Jeg har fået en ny tid til næste uge. Det er jeg glad for. Gad nok vide hvad der så skal ske?

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/18 Kommentarer/i , /af ,

Jeg er glad for distriktspsykiatrien

Jeg er glad for distriktspsykiatrien

Møde med Janne Baatz

Jeg er glad for distriktspsykiatrien

Hold da op hvor kan jeg bare godt lide hende! Hun er overlæge i Distriktspsykiatrien og vi havde en aftale i dag kl. 14:30. Jeg tror egentlig, at også hos hende er tiden fastsat til en ½ time, men som skrevet tidligere, udstråler hun at have al den tid i verden, der er behov for.

Resultater i Lumosity

Jeg havde – som altid – skrevet de ting ned, jeg gerne ville drøfte med hende.

  1. Hukommelse: Min bekymring nummer 1 er i øjeblikket hukommelsen, og gudskelov tager hun mig meget alvorligt. Hun siger ikke, at jeg bare skal vente og se. Jeg viste hende resultaterne fra spillet Lumosity, som ikke er “inficerede” af ECT, da jeg ikke har spillet det siden før behandlingerne. Spillet er indstillet af afdelingen, så jeg ved, det måler på de rigtige parametre. Nu bliver det udredt, og det er godt, jeg glæder mig virkelig, også selvom der måske ikke er så meget at gøre ved det. Jeg tænker, at i relation til et evt. arbejde vil det være et stort problem ikke at kunne huske fra den ene dag til den næste.
  2. Hun vil overveje, om det vil være relevant med en MR-scanning af min hjerne, for der er altså et eller andet galt. Lige p.t. ser jeg Broen/Bron på mit Netflix, men jeg kan ikke huske fra den ene aften til den næste – det gør det “lidt” besværligt at følge med i en serie.
  3. Hun synes, at jeg stadig er i en eller anden form for restitutionsfase ovenpå alle indlæggelserne, og at det derfor er fint, at jeg først skal starte hos Psykiatrifonden omkring 1. april. Jeg synes godt nok, det er en temmelig lang restitutionsfase, men det har hun jo forstand på.
  4. Psykiatrifonden: Jeg fortalte hende, at jeg er meget positiv overfor Psykiatrifonden, for det er hende, der har initieret det. Jeg tænker, at det vil hun sikkert gerne have en tilbagemelding om.
  5. Introvert: Vi talte lidt om, at jeg aldrig har været den store “festabe”, så det er naturligt for mig at have det fint med at trisse rundt i mine egne små cirkler. Jeg prøver dog at være bare lidt mere udadvendt ved fx at have folk til kaffe og kage. Således har jeg en aftale med en slægtning i denne uge. Jeg orker ikke rigtig det med at skulle købe ind og lave middag, men at bage en god kage kan jeg godt overskue.
  6. Søvn: Jeg sover godt men enormt meget. Det tilskriver hun restitutionsfasen. Det er ret godt lige at få det hele sat på plads eller i perspektiv, eller hvad det nu hedder.

Summa summarum: Jeg er utrolig taknemmelig over, at jeg har så gode kontakter i Distriktspsykiatrien.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.