Tag Archive for: Hukommelse

, ,

Jubilæum

Jubilæum

Det er en slags jubilæum

I dag har jeg fået ECT-behandling nummer 25 (10 i november, 9 i marts/april/maj og 6 i denne her omgang). På mig er det en meget virksom behandling. Der er selvfølgelig problemerne med hukommelsen, men de burde jo være helt ovre efter tre måneder, og i hvert tilfælde er de problemer mindre, end når jeg primært har lysten til at tage livet af mig og ser alting sort i sort.

Nu har jeg fået på skrift, at vedligeholdelses-ECT er godkendt, hvor jeg skal komme ambulant hver fjerde uge og få behandlingen. Det er super godt, og det ser jeg frem til. Jeg vil jo gerne bevare mit eget liv derhjemme og så bare komme her ambulant.

Jeg skal have spurgt, om jeg inden disse behandlinger skal tage mindre Lamictal og Lithium af hensyn til krampeanfaldene, sådan som jeg har gjort, mens jeg har været her.

Jeg synes, man får en fantastisk god behandling i det psykiatriske system, selvom det er frygtelig udsultet. Der mangler penge! Området prioriteres ikke politisk, og det er ganske enkelt for ringe, når der er så mange mennesker, der har en psykiatrisk diagnose.

Når jeg ser denne og forrige post på min iPad, vises indledningsvist et kæmpe whitespace og så kommer teksten først langt nede ad skærmbilledet. Ser I det på samme måde?


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

,

Hukommelse og angsten for demens

Hukommelse og angsten for demens

Jeg er bange for begyndende demens

Hukommelse og angsten for demens

I dag har jeg været inde i Distriktspsykiatrien og tale med Janne Baatz. Det er hende, der er så sød og rar og altid virker som om, hun har al den tid, der er i verden, skønt hun har meget travlt. Hun går desværre på pension, for hun er blevet 70; det kan man ikke se, jeg ville have skudt hende ti år yngre.

Formålet med samtalen var min hukommelse, der bliver værre og værre.

En nat var jeg fx oppe pga. restless legs og ville lave kaffe, men jeg kunne ikke huske, hvordan man gjorde! Jeg har lavet en million kopper kaffe i mit liv, så det er grotesk ikke at kunne huske, hvordan man gør. Jeg lagde de forkerte ting ind i køleskabet fx brødkniven, og det er sådan noget, der ligner demens. Så ekstremt har jeg kun oplevet det én gang, men jeg blev ikke desto mindre meget forskrækket.

Jeg har læst hos professor Poul Videbech, at bipolare har stor risiko for at udvikle demens, så det er festligt.

Janne Baatz vil undersøge med Kaj Bjerring Andersen om der skal gå et eller andet bestemt tidsspand fra seneste ECT-behandling, til jeg kan henvises til Hukommelsesklinikken ved Rigshospitalet og hvis ikke, vil hun henvise mig med det samme.

Jeg Janne Baatz er den af alle, der er kommet tættest på hukommelsestabet ved at kalde det absencer – det er hele tidsspand, jeg ikke kan huske, og listen med eksemplerne er efterhånden lang. Jeg siger på ingen måde, at jeg ingenting kan huske, for der er meget, der hænger ved. Jeg er bare nødt til at notere meget ned, for jeg ved jo ikke på forhånd, hvad det er, jeg vil glemme. Bøvlet problem at have!

Jeg har fået eneværelse

Og så er jeg rykket fra en firsengsstue til et eneværelse. Det var Mona her på 808, der lige fiksede det. Når man er vant til at være alene, er det hårdt at skulle dele værelse med tre andre; som om man aldrig kan trække sig tilbage.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

, ,

Psykoedukation og hukommelse

Psykoedukation og hukommelse

Gode dage, en dårlig nat og en guide

Psykoedukation og hukommelse

Psykiatrifonden

Underviserne til psykoedukation i Psykiatrifonden er af lidt vekslende kvalitet. De er selvfølgelig alle sammen dygtige, men to af de tre, vi har haft indtil nu, har holdt sig meget til noget Powerpoint-værk, og det er lidt dræbende.

I denne uge har vi Sisse, og hun er bare god. Hun kører helt fri af alle de der slides og tackler det på sin helt egen måde, og hun er god til at inddrage os ved hjælp af øvelser. Hun arbejder ud fra en metakognitiv metode, som ind imellem er lidt provokerende, men som sætter mange tanker i gang. I dag havde vi fx en øvelse, der illustrerede, hvordan man med sin bevidsthed let kan flytte fokus, også selv om det kan være svært at hive sig selv op fra egne tanker og grublerier. Et andet eksempel: “Du må ikke tænke på en grøn giraf”, og det eneste man ser for sig er selvfølgelig en grøn giraf.

Hende er jeg meget begejstret for, men vi skal desværre kun have hende i denne uge. I øvrigt skal det siges, at alle de medarbejdere, jeg har truffet derinde, virker meget dedikerede og dygtige. Jeg er begejstret for både min erhvervsrådgiver og min psykolog.

Lige nu er vi kun tre (kvinder) på holdet, det skulle efter sigende skyldes den tilstundende sommerferie. Tre er for lidt til at skabe dynamik. XX, som er den sidste ankomne, er også bipolar, så vi får nogle vældig gode snakke. Det er så rart med en, der bare forstår, hvad jeg siger.

Hukommelse

Jeg skrev for et par uger siden til Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet for at spørge, om de mon kunne hjælpe mig videre med en udredning og en eller anden form for træning. Jeg kan ikke arbejde med problemet, før jeg kender årsagen til bunds.

Jeg havde egentlig ikke forventet, at de svarede, men jeg fik en meget venlig mail en sen aften fra en neuropsykolog, der foreslog mig at rette henvendelse til Center for Specialundervisning for Voksne (CSV). Og dem har jeg så prøvet at få fat i, for at høre, hvad de kan tilbyde. Det er en gratis foranstaltning, og de har forstand på kognitive problemer. Hvad de i Distriktspsykiatrien siger til dette selvstændige initiativ, ved jeg ikke, men der må bare ske et eller andet.

Restless legs

Mine restless legs driller mere og mere, og jeg står op midt om natten, fordi det simpelthen gør for ondt at blive liggende. Forleden nat ville jeg så lave en kop kaffe, men jeg kunne ikke huske, hvordan man skulle gøre. Herudover lagde jeg de forkerte ting ind i køleskabet, altså ikke madvarer men fx brødkniven. Det var meget skræmmende. Jeg tænkte meget på, om det var en begyndende demens. Bipolare har meget stor sandsynlighed for at udvikle demens. De skræmmende tegn har dog ikke vist sig igen.

Revo Uninstaller Pro

  • Programmet, der fås både i en gratis udgave og en købeudgave, kan afinstallere alle dine forskellige programmer.
  • Afinstalleringen er meget dybdegående (du kan selv vælge dybden), og får alle programrester med inkl. værdierne i registreringsdatabasen (se særskilt guide om denne på letsupport.dk). Der oprettes automatisk et nyt gendannelsespunkt, inden der faktisk afinstalleres.
  • Programmet kan også afinstallere de typer af software, der ellers kræver, at man downloader et program for at afinstallere. Dette gælder fx Norton og Symantec.
  • Programmet indeholder herudover en række andre værktøjer, der er praktiske at have ved hånden. Dem går jeg ikke så meget i dybden med, men det drejer sig fx om særskilt at kunne fjerne elementer fra registreringsdatabasen.
  • Guiden er her: Revo Uninstaller Pro 3.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

,

En bog om hukommelsen

En bog om hukommelsen

Titlen på en bog

En bog om hukommelsen.

Bogens forfattere er Thomas Thaulov Raab og Peter Lund Madsen (aka Hjerne Madsen), den er fra 2013, og den handler om menneskets syv forskellige former for hukommelse. Der er masser af henvisninger til tidligere videnskabelige værker fra hukommelsesforskningen.

Bogen er udgivet på FADLs forlag, er i lækker indbinding, har et flot og overskueligt layout, trykt på lækkert papir og har flotte illustrationer. Jeg har købt mit eksemplar hos Saxo for 350,00 kr. – lidt dyrt, men den er gennemført lækker på alle 381 sider.

Det er snart flere år siden, jeg sidst har læst en bog, for jeg har ikke kunnet koncentrere mig om det – eller også har de bare ikke fænget nok. Denne her fænger imidlertid, og selv om den først kom i går morges, er jeg allerede 150 sider inde i den.

Den er højest læseværdig og er skrevet i et ligefremt og godt sprog. Ind i mellem mangler der dog lidt korrekturlæsning; jeg er flere steder faldet over “ligge”, der skulle være “lægge” og vice versa. Det burde ikke forekomme.

Det hedder ikke “korttidshukommelse”

Noget af de første de to forfattere slår fast er, at det ikke er rigtigt at arbejde med et begreb som “korttidshukommelse” (der blev opfundet i 1968). Det bør i stedet benævnes “arbejdshukommelse”, som et udtryk for det, man aktuelt er i gang med. Det svarer helt til, hvad Dr. Kaj Bjerring Andersen forklarede.

Det vi husker

Herefter gå de over til at forklare, hvad vi husker:

  1. Det som kan relateres til den viden, vi i forvejen besidder
  2. Det usædvanlige, overraskende og opsigtsvækkende eller på anden måde bemærkelsesværdige
  3. Det, som vækker vores interesse, eller som relaterer til noget, der i forvejen interesserer os.

Man behøver ikke være hjerneforsker for at udtænke ovenstående, men alligevel er det godt at få det bragt på plads allerede i starten af bogen. Jeg kan fx huske de mærkeligste detaljer om software eller om mine aner, for begge dele interesserer mig meget. Derimod kan jeg ikke huske, at jeg skulle have deltaget i 14 dages coachingforløb i 03/2014.

Der beskrives noget, der hedder “billedhukommelse”, som er et udtryk for, at hvis vi hjernen kan danne billeder/visualisere, husker vi en given ting bedre.

Ufattelige mængder af information i hjernen = 500 TB

Hjernen rummer ufattelige mængder af information, og der hentes ofte inspiration i computerverdenen, når disse mængder skal beskrives. Som eksempel ville en sikkerhedskopi af hjernen fylde ca. 500 TB eller 500.000 GB. Informationerne lagres i hjernebarken og aktiveres af “samarbejdet” mellem neuronerne, som vi har ca. 86 mia. af. Det er slet ikke til at forstå de talstørrelser.

En spændende bemærkning er at finde på side 75 om “De sammensmeltede minder: Hver enkelt erindring er ikke blot et kludetæppe sammensat af forskellige erindringsstumper fra en enkelt begivenhed, men samtidig, nærmest som et mentalt “sort hul”, i stand til at opsuge detaljer, som vi først oplever senere, og inkludere dem i en tidligere oplevelse, blot de stemmer overens med denne.”

Med hensyn til det at tidsfæste argumenterer de to forfattere for, at vi ikke har en indre kalender, hvor minderne er plottet ind, men at vi derimod har en indre tidslinje, som vi hæfter erindringen op på, fordi vi derved kan knytte begivenheder samme.

Og side 81: Det er lidt noget sludder at sige, at man husker “forkert”, fordi det bygger på en forventning om, at der findes en kopi af vores verden i vores hjerner. “Man kan argumentere for, at hukommelsens effektivitet i stedet bør måles på, hvor velegnet den er til at gøre vores erfaringer brugbare i fremtidige situationer. Genskabelsen af fortidige oplevelser ville i så fald blot være at betragte som vejen hertil.”

Vidnebeviset

Forfatterne bruger også et par sider på at problematisere vidneudsagn, der jo af og til er det eneste bevis, der findes i kriminalsager. Deres påstand er, at vidnebeviset tillægges alt for stor vægt, når man fra forskningen ved, at hjernen “supplerer” det man faktisk så eller hørte med det man føler, der mangler. Allerede professor doktor jur. Eva Smith var inde på dette i sin doktordisputats, der netop hed “Vidnebeviset” – som jeg faktisk har læst engang for længe siden.

Så langt som jeg indtil videre er kommet er konklusionen, at “hukommelsens vigtigste rolle er at gøre os rede til fremtiden” (side 106). Det er jo ikke lige sådan, vi plejer at betragte hukommelsen. For menigmand handler hukommelsen om fortiden ikke og fremtiden.

Jeg håber, bogen også vil rumme et par kapitler om, hvad der kan forårsage problemer med hukommelsen, og om hvordan man kan træne hukommelsen op igen. Melita sagde “træning, træning og atter træning”, men hun talte ikke om hvordan. Jeg har genoptaget Lumosity og håber, det er den rigtige vej at gå.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.