Indlæg

/8 Kommentarer/i /af

Mormors far, Niels August CHRISTENSEN (1881 – 1940), hængte sig i værkstedet

Historien om et selvmord og en familie

Mormors far, Niels August CHRISTENSEN (1881 – 1940), hængte sig i værkstedet

Også i min adoptivfamilie findes selvmord. Vi er denne gang i Højby Sogn i Ods Herred, Holbæk Amt.

Billedet til højre forestiller min oldefar Niels August CHRISTENSEN (1881 – 1940).

Kilderne til historien er:

  • Medicolegal Ligsynsattest: Dødsattester: Fredb.-Holb.-Kbh.-Rosk., Holbæk lægekreds, Dødsattester, landsogne-1940b – opslag: 812 og 813 af 883 opslag
  • Holbæk Politi: Nykøbing Sj. Afdeling: XIV.b: Hovedjournalsager: Sag nr. R-12-1940

Kilderne er afskrevet allerede i 2007, og er indsat som PDF-dokument sidst i artiklen, idet der nu er gået mere end 75 år.

Min mormor hed Mary CHRISTENSEN (1910 – 1994) og hendes far hængte sig i værkstedet efter i en længere periode at have været beruset stort set hver dag.

Fra den medicolegale ligsynsattest: “Afdøde var meget forfalden til Drik og havde i den sidste Tid været beruset næsten hver eneste Dag. Han var skilt fra sin Kone; boede dog i Hus med hende, men havde en anden Forbindelse; muligvis har Forholdet til denne været medvirkende til denne ulykkelige Handling, idet han kort forinden havde modtaget Brev fra denne anden Kvinde.”

Mormors mor, Caroline Ane Marie CARLSEN (1881 – 1960), åbner brevet, der var fra “Johanne af Stenstrup”, som jeg desværre ikke ved noget om. Hvorfor gør hun det, når det er tydeligt, at det ikke er til hende selv? Og når hun har åbnet det, hvorfor er der så ikke gengivet noget af indholdet, når det kunne være årsagen? Men måske er jeg farvet af mormors fortællinger om sin mor, (jfr. senere)?

En detalje fra politirapporten

Da jeg nu nærlæste politirapporten i anledningen af ligfundet, opdagede jeg følgende, som jeg ikke tidligere har tænkt over:

“Kpt. formoder dog, at Afdødes Fraværelse fra Hjemmet i de sidste Dage i nogen Grad skyldes, at han var tilstede, idet Afdøde ikke saa godt kan lide ham, fordi han mener, at Kpt. og de øvrige Børn har været medvirkende til Skilsmissen, der fandt Sted for ca. 2 Aar siden.”

Kpt. (komparenten, en person der møder for at afgive forklaring) er arbejdsmand Ahlmann CHRISTENSEN (1911 – 1977), som jeg faktisk har kendt. Så min oldefar Niels August mistænkte altså, at børnene kunne være en medvirkende årsag til skilsmissen.

De nærmere omstændigheder er desværre ikke beskrevet nogen steder. Det umådeholdne drikkeri er måske en bedre årsagsforklaring?

Familiefoto

Billedet herunder af hele familien må være fra ca. 1917/18 baseret på den lille pige “Moster Elly” (1916 – 2004) på moderens skød. Elly var født i januar 1916. Det er mormor længst til venstre.

Det store billede på væggen forestiller Niels Augusts mor, min tipoldemor, Lisbeth NIELSEN (1855 – 1894).

Familiens fortællinger

Jeg kan ikke huske, mormor tale om selvmordet; jeg husker kun, at hun var meget glad for sin far.

Det var måske mest som modsætning til hendes mor, som hun omtalte som “en led satan” el.lign. Mormor havde haft Rakitis (Engelsk Syge – en mangelsygdom, der typisk skyldes langvarig mangel på D-vitamin) som barn, og jeg husker hendes beretninger om, hvordan moderen tævede hende med en bøjle og især, hvordan hun slog hende på hendes deforme fingernegle.

Det er forfærdeligt at tænke på, og jeg kan slet ikke få det til at passe med det kærlige julekort, der vist er fra 1920:

Min “mor” havde også et positivt indtryk af sin morfar, men hun har kun været fem år, da han døde, så det er nok ikke hendes egne oplevelser.

Hun fortalte, at han kaldtes for “Kludeskomaleren”, fordi han havde kludesko med, som han skiftede til, når han gik ind for at male hos sine kunder.

De afskrevne kilder

Christensen, Niels August dokumenter vedr selvmord

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/7 Kommentarer/i /af

Sidsel RASMUSDATTER (1839 – 1879) frygtede for udkommet, så hun hængte sig

Fattigdom i generationer

Sidsel RASMUSDATTER (1839 – 1879) frygtede for udkommet, så hun hængte sig

Der er noget forfærdelig tragisk over historien, selvom den ikke er så lang.

Det er svært at forstå, at fattigdommen kan være så indgribende, og at man frygter så meget for udkommet, at man opgiver på forhånd og hænger sig i en strikke, der er fastgjort til en loftsbjælke. Ikke desto mindre er det sådan, en af mine biologiske tipoldemødre (farmors fars side) døde i Maglemer, der er en lille lokalitet i Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt.

Kilde: ao.salldata: Dødsattester: Maribo, Diverse, Dødsattester, byer-1879 – opslag: 692 af 807 opslag.

Sidsel RASMUSDATTER blev kun 39 år, men hun havde allerede nået at føde seks drenge og en pige. Faderen til børnene er indsidder Rasmus NIELSEN (1836 – 1917), som lige knapt to år efter gifter sig med den 14 år yngre Bodil Kirstine SØRENSDATTER (1850 – 1933). Med hende får han yderligere tre børn. Jeg er i gang med at opspore de “nye” børn. De “gamle” har jeg nogenlunde styr på.

Selvmord og selvmordsforsøg i generationer

Hun er ikke den første i familien, der “aflivede sig selv ved hængning”. Det gør hendes far Rasmus PEDERSEN (ca. 1805 – 1839) også i Østerby i Slemminge Sogn, som også ligger i Musse Herred. 1839 er det år, hun selv kommer til verden. Hun er således den sidste, han bliver far til.

Den del af min slægt har bestemt ikke haft det nemt.

De har færdedes på Lolland, Falster og Fejø i generationer; de fleste som indsiddere og iblandet enkelte husmænd. I slægten er der adskillige selvmord og selvmordsforsøg. Det er nærmest som om, det er genetisk betinget, hvilket det selvfølgelig ikke er. Det er fattigdommen, der har sat sig spor i dem alle. Jeg sidder og er glad for, at jeg selv (1963 – ) – pga. adoptionen – kom et helt andet sted hen, både geografisk og socialt, i hvert fald i de første 8 – 9 år.

De fleste metoder har været hængning, men der er også enkelte tilfælde, hvor man uden held har forsøgt sig med rottegift, som vist skulle medføre en frygtelig smertelig død.

Transskription af dødsattesten

Sidsel Rasmussen.

39 aar gl.

Arbejdsmand Rasmus Nielsens Hustru. Maglemer By, Hunseby Sogn.

Afdøde blev fundet hængende i en Strikke af tykt ___, der var fastgjort til en Bjelke paa Loftet.

I dag (dvs. den 5. juni 1879)

Genoplivningsforsøg: Nei.

Liget fandtes hængende i staaende Stilling saaledes af Fødderne næppe berørte Jorden.

Spor af Vold?: Nei.

Selvmord:
Aflivningsmaaden
1) Ved Hængning den formodede Aarsag eller Bevæggrund:
2) Nedtrykt Sindsstemning paa Grund af at hun frygtede for Udkommet.

Forraadnelse er ikke indtraadt, Dødspletter paa Rygfladen, Dødsstivhed paa Underekstremiteterne og sammenfaldne Hornhinder er tilstede.

Dødsattesten

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , , , /af , , , ,

Livet er et tilbud, du ikke kan afslå

Livet er et tilbud, du ikke kan afslå

Anders Aggers “Syg ungdom”

Livet er et tilbud, du ikke kan afslå

For en del år siden brugte jeg Skype meget. Forleden foretrak en anden slægtsforsker at kommunikere via Skype, så jeg aktiverede min gamle konto.

I programmet kan man lave en slags “mantra”. Det var mærkeligt at se, at jeg engang i “de grimme år”, som jeg foretrækker at kalde dem, altså årene hvor jeg var meget syg, udfyldte rubrikken med “Livet er et tilbud, du ikke kan afslå“. Med ordene forsøgte jeg at holde fast i, at jeg skulle leve. Det var de år, hvor jeg ofte spurgte mig selv “Er det i dag?” og hvor jeg havde følelsen af at overleve en dag ad gangen.

Det var også de år, hvor jeg kunne telefonnummeret til “Livslinien” udenad. Det kan jeg nu stadig. Det er 70 201 201. Jeg har talt meget med de gode mennesker, der uden aflønning sidder og taler med os, der ikke vil mere.

Jeg følger Anders Aggers “Syg ungdom”, hvor andet afsnit blev vist i aftes. Jeg sad med tårerne parate i tårekanalerne.

Det er simpelthen ikke rimeligt, at så unge mennesker, nogle er jo nærmest børn, skal stille sig selv de samme spørgsmål. Der er noget, vi gør forkert. Nogen må for Fanden kunne finde ud af, hvad fejlen(e) er. Vi plejer da at sige, at vi er et videnssamfund. Hvorfor ved vi så ikke noget om dette? Hvorfor sætter vi ikke ind? Det kan vel ikke være så svært, hvis man sætter dygtige mennesker til det. Jeg hjælper gerne med at udpege et par håndfulde, jeg selv har mødt i psykiatrien.

Pigerne med anoreksi

Pigerne kan ikke spise, så de spiser på tid. Nogle ligner mest af alt levende skeletter. Minuturet bliver sat til 30 minutter, og man ser, hvordan de i de minutter kæmper med hver bid. Der sidder en medarbejder ved bordet og holder øje med tiden og bidderne. Når minutterne er overståede, følger en periode, hvor de skal sidde sammen. Det blev ikke sagt, men det må være fordi, man vil sikre sig, at de ikke går ud og stikker en finger i halsen, inden næringen er optaget i organismen.

Engang for mange år siden, læste jeg, at anoreksi opstår, når smerten ved at sulte sig, overdøver en anden smerte i livet. Jeg er ikke klar over, om det stadig er gældende ret på bjerget.

En tvangsindlæggelse

Man ser i anonymiseret form en tvangsindlæggelse på “gule papirer”, fordi en læge har vurderet, at en pige er farlig for sig selv. Når det er “gule papirer”, har ordensmagten syv dage til at gribe ind. Hun vil ikke samarbejde om indlæggelse på Skejby. Politiet forsøger mange gange på at få hende til at gå frivilligt med.

De siger, at hvis hun ikke samarbejder, er de nødt til at tage fat i hende, når lægen nu har sagt sådan. Efter mange forgæves overtalelsesforsøg må de til sidst tage fat. De gør det så godt og så omsorgsfuldt som muligt. Man ser hende gå modvilligt hen ad gangen med en betjent på hver side. De holder i hendes albuer. Hun skal ud til ambulancen, der holder klar. Det er barske sager.

På røde papirer

Ordet “papirer” minder mig om en samtale med psykologen den 23. juli 2015. Jeg har jo alle vores samtaler som lydfiler. Jeg kalder samtalen for “Microsoft-sessionen”. Jeg sidder og ved ikke, om jeg tør fortælle hende sandheden om mine tanker, fordi jeg er bange for, at hun indlægger mig på “røde papirer”. Hun siger, at hun ikke kan gætte mine tanker, men at hun er nødt til at efterprøve, hvor jeg er. Ellers kan hun ikke hjælpe mig. Det kan jeg trods alt godt se.

Så jeg fortæller hende om afskedsbrevet fra aftenen før. Det er rettet til dem, der måtte finde mig. Jeg fortæller hende om, at jeg ikke længere orker den årelange kamp, der startede i 1972. Jeg kan ikke mere. Det er også barske sager.

Sessionen har fået sit navn, fordi mit momentane vanvid gør, at jeg ikke har tid til at blive indlagt (…), fordi jeg har en aftale med Microsoft om, at de skal ringe om aftenen for at hjælpe med at løse et problem med min PC. Ergo holder jeg alligevel lidt fast i livet.

Det er godt, det er ni år siden.

Tvang i psykiatrien

Da jeg sidste (ikke seneste!) gang blev indlagt i Glostrup på 174 i sommeren 2023, oplevede jeg for første gang i ni år, at man nævnte ordet tvang overfor mig, der er verdens mest fredelige menneske, og aldrig nogensinde i mit da 59 årige liv havde været udadreagerende.

Medarbejderen spørger mig, hvilken for for tvang, jeg foretrækker, hvis tvang skulle blive nødvendig. Hun kan tilbyde – og jeg må helt selv vælge mellem:

  • medicin
  • fastholdelse
  • bæltefiksering

Så har manualerne taget over, og der kan sættes flueben ved, at patienten selv har valgt tvangsindgrebet. Så er patienten ikke længere et menneske men kun en patient, der er en passiv spiller i et system, der er præget af forråelse.

Jeg skal aldrig mere til afsnit 174!

Bortset fra netop det afsnit, har jeg fået – og får fortsat – en fornem behandling i psykiatrien. Eksempelvis var jeg knapt et år tilknyttet “Akutteamet” i Glostrup. Kasper og Christina lyttede og forstod alle data i mine regneark. Og jeg har verdens dygtigste kontaktperson i Distriktspsykiatrien på Gammel Kongevej. Jeg har haft hende siden starten. Hun forstår også regnearkene.

Problemet er, at vil jeg til 808 på Brøndbyøstervej 160, hvor patienterne er mennesker, og hvor jeg hører til, og hvor den geniale overlæge gennemskuede den 11 år gamle forkerte diagnose, skal man være i Glostrups akutmodtagelse og vente på, at 808 får en ledig seng.

Dem er der nemlig ikke ret mange af, fordi alle vil til 808 – og det forstår man jo godt.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig. Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Onkologi versus psykiatri 2

Onkologi versus psykiatri 2

Diskussion med en tidligere kræftpatient

Onkologi versus psykiatri 2

Dette er artikel nummer to om onkologi versus psykiatri. Den første artikel finder du her.

Så lærte jeg også det: Jeg skal ikke diskutere psykiatripolitik med en tidligere kræftpatient! Det går bare galt.

Vi diskuterede, om det var rimeligt, at psykiatrien er blevet lovet (indtil videre er der intet sket, jfr. artiklen i Altinget den 26. april 2023) 4½ mia. kr. i regeringsgrundlaget (se side 18 og 19) til en genopretning. Det mente de ikke, når tarmkræftpatienter ikke bliver behandlet inden for behandlingsgarantien.

Desværre kunne jeg ikke alle tallene fra “Pixiudgave af fagligt oplæg til en 10-årsplan. Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser” udenad. Men selvom jeg havde kunnet dem, havde jeg ikke kunnet kæmpe mod faktaresistensen.

Jeg bryder mig meget lidt om, at man spiller diagnoser ud mod hinanden, men den politiske virkelighed er, at der må prioriteres. Og prioritering er valget mellem det ene og det andet. Når man ikke vil være med til en genopretning, betyder det samtidig, at man mener, at psykiatrien for evigt skal halte bagud. Det kan jeg selvfølgelig ikke være med til.

Onkologi versus psykiatri 2Jeg kunne huske, at antallet af psykiatriske patienter er voldsomt stigende, men at bevillingerne aldrig er fulgt med og at den udvikling har været i gang siden særforsorgens nedlæggelse i 1980. Samtidig er der vedtaget tre eller fire kræftpakker. Det skyldes blandt andet, at Kræftens Bekæmpelse er en meget mere slagkraftig patientforening end både SIND, Depressionsforeningen, Psykiatrialliancen og Psykiatrifonden tilsammen.

De var tindrende ligeglade med historikken og mente, at man alene skulle se på den aktuelle status. Igen: inddrager man ikke historikken, accepterer man, at psykiatrien halter bagud, og man mener, at det skal den fortsætte med.

Endnu en gang ønskede jeg, at man kendte årsagerne til de 600 selvmord årligt, hvor det i hvert fald er kendt, at 50 pct. af ofrene havde en psykiatrisk diagnose. Det viser tal fra Center for selvmordsforskning.

Om der er kausalitet mellem diagnosen og beslutningen om ikke at ville leve længere, kan man af gode grunde ikke vide. Man kan jo ikke spørge de 300 døde. Argumenterne var nærmest, at psykiatrien ikke er et vigtigt område, når man kan dø af kræft men ikke uden videre af en psykisk lidelse.

Så gav jeg op. Men skuffelsen sidder stadig i mig, eftersom psykiatrien er mit hjertebarn. Jeg er oprigtigt ked af det!

Fakta hentet fra Pixiudgaven

  1. Psykiske lidelser medfører en markant overdødelighed
  2. Mennesker med psykiske lidelser mødes ikke med samme niveau af kvalitet i indsatsen som mennesker med fysiske lidelser
  3. Det antages, at ca. 580.000 mennesker på nuværende tidspunkt har en psykisk lidelse og det skønnes, at ca. 40-50 % af befolkningen i et livsforløb vil få en psykisk lidelse
  4. Mennesker med svære psykiske lidelser lever op til 15-20 år kortere end baggrundsbefolkningen
  5. På blot et årti er der sket en stigning på ca. 30 % i antallet af patienter med psykiske lidelser, der behandles på sygehus. Til sammenligning er antallet af patienter med somatiske sygdomme kun øget med 13 % i samme periode
  6. Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser er i dag præget af manglende sammenhæng, utilstrækkelig kvalitet, manglende tilbud, væsentlige udfordringer med at rekruttere og fastholde medarbejdere, utilstrækkelig faglig udvikling og forskning, stigmatisering og manglende prioritering
  7. Der er mangel på forskning, evidensbaserede retningslinjer og opdaterede og veludviklede kvalitetsdatabaser. Der er andre lægefaglige specialer og fagområder med langt større videnskabelig tradition og højere prestige, som har bedre muligheder og rammer for at fastholde og udvikle udredningen og behandlingen af patienterne med høj faglig kvalitet og ambitioner.
  8. I socialpsykiatrien er en meget høj andel af medarbejderne ufaglærte
  9. Mennesker, der har været indlagt på grund af en psykisk lidelse, har en ca. 20 gange højere selvmordsrate end baggrundsbefolkningen. Specielt i forbindelse med indlæggelse og udskrivning er personer med psykiske lidelser særligt sårbare, særligt hvis de ikke gribes af en tilstrækkelig opfølgende indsats eller hvis de udskrives før de er klar til det. I den første uge er risikoen over 200 gange højere end for baggrundsbefolkningen.

Onkologi versus psykiatri 2

Om tvang i psykiatrien

Det fremgår også af Pixiudgaven, at man siden 2014 har arbejdet målrettet på at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien – men man er ikke i mål med det.

Som eksempel tester man p.t. brugen af virtual reality-briller til psykotiske patienter på Psykiatrisk Center Glostrup som et led i at nedbringe brugen af tvang. Det er umådelig positivt.

Af og til er tvang desværre nødvendigt i en kort periode. Et eksempel er, at nogle patienter holder op med eksempelvis at tage den antipsykotiske medicin, fordi de føler sig raske. Og hvem tager medicin, hvis man er rask? Det kan man naturligvis ikke tvinge nogen til! Og det skal man heller ikke kunne. Problemet er, at af og til kan “systemet” så bare vente på, at patienten igen bliver så syg, at vedkommende kan blive indlagt med tvang og medicineret.

Der burde være en mellemvej og mulighed for at gribe ind noget tidligere – ikke mindst af hensyn til patienten selv, da tvangsindlæggelse og evt. tvangsmedicinering er et voldsomt indgreb. Det kræver naturligvis lovændringer, men spørgsmålet er, om det ikke vil være det bedste.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.