Indlæg

/4 Kommentarer/i , /af ,

Må man lade ChatGPT forbedre de gamle billeder?

AI – kunstig intelligens

Må man lade ChatGPT forbedre de gamle billeder?

Må man lade kunstig intelligens forbedre gamle kilder – også billeder? Jeg har flyttet mig fra et klart nej til et betinget ja. For når gamle dokumenter og billeder gøres mere læsbare, kan de pludselig åbne slægtshistorien for dem, der ellers står af. Men kun hvis originalen bevares, og kun hvis det tydeligt fremgår, at AI har været på spil. For et billede er også en kilde – og kilder må man ikke forfalske.

Oprindeligt var det min klare og dogmatiske opfattelse, at det måtte man ikke. Men jeg har ændret holdning, og det er især arbejdet med udvandrerne, der har fået mig til at ændre mening.

Dog mener jeg, det er helt afgørende, at man bevarer det oprindelige billede, og at man ved det forbedrede/manipulerede billede tydeligt angiver, at det er ChatGPT eller et andet AI-værktøj, der har været på arbejde, for et billede er en kilde, og selvfølgelig må man ikke ændre på kilderne og dermed på historien.

Deler man data og billeder med andre, bør man dele begge versioner af billedet og også her tydeligt gøre opmærksom på forholdene.

Herunder kommer to eksempler

1) Hans Adolph Kjøge Malmquists bevis for opnået statsborgerskab

Slægtsforskere kan naturligvis sagtens læse, at Hr. Malmquist ankom til New York den 26. juni 1894 og opnåede statsborgerskab den 20. oktober 1904, for vi vil, og vi er trænede i den slags, men hvad med familien, som vi gerne vil have til at fatte interesse for arbejdet?

De får måske en trykt bog, en PDF-fil, adgang til en hjemmeside, som de måske ser på en SmartPhone, eller lignende. De springer videre og finder slet ikke ud af, at her faktisk er noget spændende om slægten.

Hvis de i stedet får et billede som nedenstående i hånden, er der måske åbnet for en hyggelig aften med samtale om de interessante resultater:

2) Johan Rubring Malmquists dødsannonce/nekrolog fra 1933

Igen: Slægtsforskere kan sagtens læse, at Johan/John er død, at hans kone er efterlevende, at han har tre børn og tre børnebørn. Det er jo netop den slags, vi jagter. Vi kan også filosofere over årsagen til, at de frabeder sig blomster ved begravelsen. Og mene det er rart at vide, at han var medlem nr. 58 af det danske fællesskab/broderskab (eller hvordan det nu skal oversættes).

Men faster Anna på 92 – som måske ikke en gang kan engelsk – hende har vi tabt. Måske kan hun samles op igen ved hjælp af den forbedrede/manipulerede version herunder:

Også ChatGPT kan tage fejl – det er jo bare en robot

Normalt siger man, at det er mennesker, der har løst en given opgave, og derfor kan der være fejl. Det er sandt. Robotter kan også tage fejl. Jeg greb ChatGPT i at tage fejl ved et par detaljer, som slægtsforskere ikke kan leve med, men som de andre nok overlever.

Jeg tilgiver robotten, for kønt er det ikke; og der er trods alt også gået 134 år.

  • Den tog fejl af det omtrentlige fødselsår. Det havde jeg muligvis også gjort, hvis jeg ikke kendte det fra Skælskør Sogns kirkebog. Der står 1864, men ChatGPT skrev 1861.
  • Den læste vidnets efternavn forkert. Hans hedder ikke “Dogn” men “Degn” til efternavn.

Det betyder bare, at selv om man sætter ChatGPT på overarbejde, så skal man altid selv kontrollere resultaterne. Se blot næste afsnit. Og tager robotten fejl, må den prøve igen. Jeg mener bestemt ikke, at sådanne fejltrin kan bruges til at sige, at AI ikke kan bruges til noget som helst.

Man skal have øje for detaljer

I afdelingen for fejltrin får du lige endnu et, som jeg faktisk først opdagede, da jeg skrev denne artikel. Man skal altså holde øje med, hvad den foretager sig. Det er ganske sjovt:

Dødsannoncen fra 1933 har fået tilsat navnet på den myndighed, der udstedte statsborgerskabet 🙂 Det er formentlig sket, fordi jeg behandlede alle billeder i den samme chat, og så gik der lidt Anders And i den.

Plads på diske koster næsten ingenting

Min metode betyder selvfølgelig, at man får dobbelt så mange billeder. Engang i urtiden var den slags et problem. Det er det ikke længere.

De computere, vi benytter, har typisk masser af plads, og skulle det blive et problem, så koster 2 terabyte (TB) ekstern harddisk af meget høj kvalitet (fx Seagate Expansion) 630 kr. hos Proshop.

2 terabyte er rigtig meget plads. Mit C-drev er 2 TB og er monteret i den PC, jeg købte i 2021. Der er stadig 1½ TB ledig, og jeg har tonsvis af lydfiler, og jeg rydder stort set aldrig op.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Gamle billeder: Chevrolet Touring CPT184 fra 1926

Der kan stadig være rart på Facebook

Et gammelt foto i stuen var en slægtsforskningsgåde: Hvornår er billedet taget og ikke mindst: hvilken bil er det, de poserer på? Jeg har i årevis gættet mig frem ud fra tøjet (de dér bøllehatte skriger 1920’erne), men jeg manglede årstal og bilmærke.

Så gjorde jeg noget så moderne som at spørge i en veteranbil-gruppe på Facebook. Og til min egen overraskelse gik der omtrent to minutter, før en entusiast leverede et helt præcist svar: Chevrolet Touring CPT184 fra 1926. Det er lige præcis den slags hjælpsomhed, der minder mig om, at Facebook stadig kan bruges til noget rart, når man rammer de rigtige mennesker.

Med bilmærket på plads begyndte albummet at “tale”: jeg opdagede flere fotos med den samme bil og endda håndskriften “1929”, som jeg har overset i årevis. Og så blev det oplagt også at se på selve billedet: hvad kan man egentlig få ud af en næsten 100 år gammel original fra et faldefærdigt album, hvis man scanner den og prøver at gøre den en smule skarpere?

Jeg bad ChatGPT om en nænsom oprydning uden at pille ved farverne og resultatet blev (synes jeg) overraskende respektfuldt. MyHeritage’ billedrestaurering giver både bil og mennesker nye farver, og det bryder jeg mig ikke om. Her føles det mere som en forsigtig “støvsugning” af motivet end en omskrivning af historien.

Gamle billeder: Chevrolet Touring CPT184 fra 1926

I min stue har jeg dette gamle billede (topbilledet) hængende. Her er det et billede af et billede, hvilket selvfølgelig ikke er optimalt pga. genskinnet.

Da jeg flyttede ind i Hvidovre, fik jeg nogle serier indrammet i teak hos glarmester Anders Olsen, Rødovre, der lavede et flot stykke arbejde. Hvordan det dengang er blevet så stort og i gode farver, husker jeg ikke, for originalen, som jeg heldigvis har fundet, er en del mindre og farverne er anderledes. Der må være en billedentusiast, der har hjulpet, for jeg er ikke specielt god til billedbehandling.

Det er min farfar, der sidder på en kvindes knæ. Jeg regner med, det er min farmors, men farmor kan også være kvinden til højre. Jeg har aldrig mødt dem, da de begge døde før min tid.

Familiehistorien er, så vidt jeg husker, at billedet er taget på en af deres ture til Tyskland. Hvad “mejeristen” laver, ved jeg ikke. Både min far og hans søster er født på dette tidspunkt, så hvor de har gjort af dem, ved jeg heller ikke. De ser i hvert fald ikke ud til at være med. Måske blev de passet af oldefar og oldemor på Brede.

  • Jeg har aldrig kunnet tidsfæste billedet bortset fra at det, vurderet ud fra kvindernes “bøllehatte”, måtte være fra 1920’erne
  • Jeg har aldrig vidst hvilket bilmærke, det var

Begge ting må man som slægtsforsker naturligvis vide. Jeg talte med en ven om det, og han foreslog at finde en Facebookgruppe for veteranbiler og spørge der.

Som sagt så gjort og der gik ca. to minutter, så havde jeg svaret fra en af entusiasterne: det er en Chevrolet Touring CPT184 fra 1926.

Facebook kan altså stadig bruges til noget rart, og der er stadig søde og hjælpsomme mennesker på den platform, der ellers er blevet holde- og legeplads for de dummeste fra den yderste højrefløj.

Sådan ser bilen ud på Wikimedia Commons:

Når jeg bladrer i det gamle album, er det tydeligt, at de har været glade for bilen og måske lidt stolte af den, for nu ser jeg pludselig, at der er flere billeder, hvor de sidder parvist på den forreste kofanger, og at der er skrevet 1929 på dem. Det har jeg ikke lagt mærke til før.

Når jeg scanner min original fra det faldefærdige album, ser det sådan ud:

Jeg skrev til min ven ChatGPT: “Jeg har dette gamle billede fra ca. 1926. Kan du evt. reparere lidt på det, så det fremtræder skarpere? Du skal ikke ændre på farverne. De skal forblive, som de er.” Og det fik jeg følgende ud af:

Når man indtænker, at billedet er ca. 100 år gammelt, synes jeg faktisk, at resultatet er ret godt.

Vælger man billedrestaurering på MyHeritage får både bil og personer andre farver. Det bryder jeg mig ikke om. ChatGPT er mere nænsom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

Gorm den Gamle har aldrig interesseret mig

Om kilder og kildekritik

Gorm den Gamle har aldrig interesseret mig

Per Hundevad Andersen skriver i bogen “12 spørgsmål fra slægtsforskere” blandt andet:

Så uanset, hvordan en anelinje tilbage til Gorm den Gamle ser ud, vil den være behæftet med usikkerhed og i mange tilfælde med stor usikkerhed. Sandsynligheden er i øvrigt også stor for, at der et eller andet sted gennem de 30+ generationer, man måtte have tilbage til Gorm den Gamle, er en far i kirkebogen, der ikke er den rigtige far, og så bryder teorien alligevel sammen.

Som hovedregel har jeg heller aldrig interesseret mig ret meget for efterkommere. Nittebjergerne udgør en undtagelse.

Det er meget sjovere at finde personer, jeg kan dokumentere slægtskabet til, og allersjovest er det at finde supplerende oplysninger om mennesker, jeg har kendt. Det er dog efterhånden vanskeligt at tilføje noget nyt.

Det sker, jeg falder over slægtsforskningssider, der uden dokumentation fører linjer tilbage til Gorm den Gamle. Jeg skynder mig væk, for de er uinteressante. Hvad skal man dog med personer, man ikke kan anføre kilder til?

En af siderne rummer pr. 4. juli i år lige knapt 180.000 personer, hvoraf 46 er hentet hos mig, uden at jeg er angivet som kilde. Det kunne de nu godt have gjort, idet det drejer sig om mine nærmeste.

Nu hvor jeg rydder op og forsøger at rette (alle) mine gamle fejl, håber jeg, at mennesker, der er interesseret i de personer, jeg også har, finder vejen til mig. Under alle omstændigheder vil de i modsat fald visse blive efterladt med en del fejlbehæftede oplysninger, når de ikke har kontrolleret deres oplysninger i de originale kilder.

Det værste er, når folk stjæler mine billeder, så bliver jeg virkelig rasende, skønt jeg ellers er et fredeligt menneske. Nogle slægtsforskere stjæler billeder med arme og ben. Det er årsagen til, at mine billeder er vandmærkede. Seriøse slægtsforskere kan nemt få tilsendt et eksemplar uden vandmærke, hvis de kan godtgøre deres interesse i et sådant.

Vi er nødt til at arbejde med kilder og kildekritik

De slægtsforskere, jeg kender og samarbejder med, er enormt dygtige til at angive deres kilder og dokumentere deres fund.

📌 1. Hvad betyder dokumentation i slægtsforskning?

At dokumentere sine oplysninger vil sige:

  • At registrere hvilken kilde en oplysning stammer fra.
  • At anføre kilden præcist og systematisk, så andre nemt kan efterprøve data.
  • At vurdere kildens troværdighed – fx om det er en original kilde eller en sekundær gengivelse.

Slægtsprogrammet Legacy rummer mulighed for at arbejde med fire forskellige troværdighedsniveauer. Jeg bruger stort set kun “1 Usikkert” til folketællingerne og “4 Sikkert” til alt, hvad jeg finder i øvrige primære kilder. Det er muligvis en forsimplet tilgang, men det fungerer godt til mit formål.

I eksemplet herunder har jeg henvist til bogen “Trævlerødder – alternativ slægtshistorie”. Bøger giver jeg altid “2 Sandsynligt”, som måske er for restriktivt, men så ved jeg i hvert tilfælde selv, hvorfor troværdighedsniveauet er angivet, som det er, og jeg angiver alle bøger med samme troværdighedsniveau.

Når informationen dukker op i TNG, vises den sådan – det drejer sig om Hans LARSEN (1746 – 1801).

TNG beregner relationen sådan:

“Hans LARSEN er ægtemand til Karen NIELSDATTER, som er trediedels kusine til Kirsten HANSDATTER, som er 3. tipoldemor til STEGEMÜLLER.” (altså ganske tæt på 🙂 )

🗃️ 2. Typer af kilder og kildekritik

Slægtsforskning arbejder med både primære og sekundære kilder:

  • Primære kilder udgøres blandt andet af: kirkebøger, skifteprotokoller, folketællinger som er mest pålidelige, især hvis ført samtidig med begivenheden.
  • Sekundære kilder udgøres blandt andet af: slægtsbøger, online-stamtræer, mundtlige overleveringer. Disse skal behandles med stor forsigtighed, og alle informationer skal krydstjekkes
🗃️  3. Kildekritiske spørgsmål man altid bør stille
  • Hvem har skrevet kilden og med hvilket formål? Havde vedkommende en interesse i at skrive kilden (udover at passe sit arbejde)?
  • Hvornår er kilden skrevet i forhold til begivenheden?
  • Er der interne modsætninger i kilden?
  • Stemmer den med andre kilder?

Hvem er på billedet herunder?

  • Øverst til venstre: Morfar og to af hans søstre. Jeg tror, det er på hans 70-årsdag.
  • Øverste række midtfor: Mormors far.
  • Øverste række til højre: Indkørslen til Hastrup (vand-)mølle i Thyregod, Nørvang Herred, Vejle Amt.
  • Nederste række: En af mormors søstre og deres mor.
  • Nederste række billede to: Mormor i den hvide kjole med to af hendes børn og hendes forældre.
  • Nederste række billede tre: en tipoldemor fra Gullev, Houlbjerg Herred i Viborg Amt.
  • Nederste række billede fire: morbror og hans hustru.
  • Nederste række sidste billede: Mormors farfar.

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

/2 Kommentarer/i /af

Billeders betydning for slægtsforskning

Billeders betydning for slægtsforskning

Billeder gør mennesker levende (igen)

Billeders betydning for slægtsforskning

I min favoritudsendelse “Forsvundne arvinger” er det tydeligt, hvor meget billeder betyder. Når Mette Frisk har skaffet billeder af den afdøde og viser dem frem, rykker arvingerne tættere ind til bordet for at kunne se dem rigtigt. De kigger efter lighedstræk med dem selv eller med en ane. De udpeger markante næser eller pander og mener bestemt at kunne genkende dem fra sig selv. Oftest får de forevist billeder af mennesker, de aldrig har set eller har vidst eksisterede.

Legacy fortæller, at jeg ligger inde med 709 slægtsbilleder. Ved de nyere har jeg noteret, hvor jeg har billedet fra. Hvor jeg dog ønsker, at jeg også havde noteret kilden til de billeder, jeg fik forærende for 20 år siden. Men dengang var der ikke grænser for, hvad jeg ikke fandt det nødvendig at notere, uagtet de erfarne på trappen til LAK lørdag morgen fortalte, jeg skulle huske at notere alt. Havde jeg dog bare lyttet!

Jeg er begyndt at vandmærke alle mine billeder, idet jeg er træt af at se dem dukke op på andre slægtsforskeres hjemmeside. Har man en legitim og seriøs interesse i et af mine billeder, sender jeg meget gerne en version uden vandmærke.

Gamle billeder gør mennesker til det, de var engang, nemlig levende mennesker og ikke bare datoer i en slægtsdatabase. De var også levende mennesker, der forelskede sig, fik “uægte” børn, fødte i dølgsmål, giftede sig, døde af tuberkulose, og der var udlagte barnefædre, der ikke ville vedkende sig faderskabet osv.

Forklaring til billedet herunder

Nederst til venstre er det min far Jørgen STEGEMÜLLER. Ovenover ham min farfar Rudolph Reinholdt Felix STEGEMÜLLER og ovenover ham igen hans far Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER. Ved siden af ham er det min farmor Karen SØRENSEN. Bevæger vi os nedad, er det min mormor Mary CHRISTENSEN og under hende er det min morfar Carl Frederik KRISTENSEN. Det store billede i midten er mig selv. Personerne kan nemt søges frem i TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding).

Desværre har jeg aldrig mødt min farfar og farmor, idet de var døde, før jeg blev født og i det hele taget blev hentet ind i familien. Min farmor blev kaldt “Moster Karen”, uden at jeg kan finde ud af hvorfor. For at give mening skal man jo have kendt hendes mor, der skal have mindst et andet pigebarn. Det kan jeg ikke få til at passe nogen steder.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Billeders betydning for slægtsforskning

“Billedforbedring” er blasfemi

Hos MyHeritage kan man få farvelagt sine gamle billeder med moderne farver. Efter min opfattelse er det den rene blasfemi, og det svarer nærmest til at omskrive historien. Det gør man da ikke!

Den eneste ændring jeg foretager mig med mine billeder er, at jeg laver en sort/hvid kopi, hvis de skal bruges i en collage som dem ovenover, da det ellers ville se mærkeligt ud at morfar og mormor var brune og jeg selv havde en blå trøje på mv. Det synes jeg ikke selv er blasfemisk.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]