Indlæg

/3 Kommentarer/i /af

Da bogreolen blev et smykkeskrin

Da bogreolen blev et smykkeskrin

Smartphonen har ændret vores liv

Da bogreolen blev et smykkeskrin

Vi har fået et andet forhold til smartphonen, som altid ligger i lommen eller i hvert fald altid er inden for rækkevidde, for man jo aldrig, hvornår man skal bruge MitID, Apple-konto eller lignende. Eftersom telefonen altid er hos os, er det blevet uhyre nemt og hurtigt at slå hvad som helst op når som helst. Det plejede vi tidligere at bruge bøgerne til. Alle målinger viser, at vi nu bruger telefonen til at komme på nettet. Digitaliseringsstyrelsen skrev fx den 15. december 2023

86 pct. af de 15-89-årige anvender mobiltelefon eller smartphone til at komme på internettet. 63 pct. anvender bærbar computer, og 40 pct. går på nettet på tablet

Når vi nu har internettet i lommen, er bøgerne blevet som smykker, der fortæller os selv og andre, hvem vi er, og hvem vi gerne vil anses som værende. Jeg har ryddet kraftigt ud i mine bøger, selvom det var svært, fordi der var så meget af mit levede liv i de bøger. Men nu hvor det er overstået, elsker jeg mine bogreoler = smykkeskrinet mere end før. Jeg kan simpelthen godt lide smykkeskrinet med al dets luft.

I morgen begynder mit liv igen

Jeg kommer da aldrig til at læse Dea Trier Mørchs »Den indre by igen«, men jeg kan lide at have den. Jeg købte den i april 1982. Bogen slår helt af sig selv op på en tilfældig side (98), der følger de mange linoleumssnit, hvor der står »Ingen klassekamp uden kvindekamp – ingen kvindekamp uden klassekamp«. På linoleumssnittet på side 99 står »Frihed Lighed Moderskab«. Det er stadig rigtigt, men det var også dengang for 42 år siden. På en måde savner jeg det liv, jeg havde dengang, og som bogen minder mig om, og samtidig foretrækker jeg livet, som det er nu.

Det minder mig lidt om dengang mine unge naboer kom ind til mig, og hun udbrød »Gud – du har CD’er«. Dem har jeg foræret væk sammen med højtalerne, for jeg brugte dem jo alligevel ikke.

Da bogreolen blev et smykkeskrin

Hvordan rydder man op i bøger?

Flere har spurgt mig, hvordan jeg bar mig ad med at rydde op i bøgerne. Mit svar er »På den hårde måde«. Men det at folk overhovedet spørger viser, at det er et emne, de selv har beskæftiget sig med.

  • En fortalte om en veninde, der havde gemt en reol med bøger, og fra da af var hendes regel, at når hun købte en bog, skulle hun også smide en bog ud.
  • En anden havde lige som mig benyttet den hårde metode, fordi hun var flyttet til en bolig, der havde så mange vinduer, at der slet ikke var plads til reoler. De bøger, hun trods alt havde gemt, stod så i en velisoleret container, hun altid havde adgang til.

»Vinterbørn« er forsvundet

Dea Trier Mørchs »Vinterbørn« er forsvundet. Jeg ved med sikkerhed, at jeg har haft den, og jeg ved med lige så stor sikkerhed, at jeg ikke har lagt den i skraldebunken. Men jeg ved samtidig, at jeg aldrig kommer til at læse den igen. Der er også nogle forsvundne bøger, jeg faktisk skulle læse eller bare bruge som opslagsbøger. Det drejer sig blandt andet om Kresten Bjergs »Den digitale læsers hjerne«. Det er en meget sjov tanke, at netop disse to bøger begge er gået til skrald, eftersom de repræsenterer hver sin tid. Kresten Bjerg må jeg nok købe igen på et tidspunkt. »Vinterbørn« må forblive et dejligt minde.

Da bogreolen blev et smykkeskrin

Da bogreolen blev et smykkeskrin

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

Musens leg med katten

Musens leg med katten

Hjernekassen på P1: Forbryderhjerner 2

Musens leg med katten

Dagens topbillede har intet med artiklen at gøre, men jeg har fået nyt legetøj: “Photo Collage Maker” findes nu i en version, der virker med Windows 11. Programmet kan virkelig mange ting, og collagen er en øvelse. Billederne er vist i kronologisk orden. Du gætter sikkert nemt, hvem de forestiller.

Introduktion

“Musens leg med katten” er en metafor, der beskriver, hvordan jeg overlevede den magtesløshed og fornedrelse, jeg oplevede som barn under psykopatens tyranni.

Denne artikel udforsker et barndomstraume, hvor manipulation og magtmisbrug dominerede mit liv, og hvordan jeg lærte at navigere i en verden, hvor jeg var byttet.

I min første artikel Noget om psykopater fra den 9. juni, skrev jeg, at jeg ikke kunne huske, hvorfor psykologen mente, at hvis det var endt med drab mellem psykopaten og mig, var det mig, der havde dræbt ham og ikke omvendt. Nu har jeg spurgt igen og fået det genopfrisket:

Han ville ikke slå mig ihjel, for det ville være dumt af ham, for så mistede han jo sit “legetøj”. Katten slår heller ikke bare musen ihjel, den leger i stedet med den. Så ville det være endt med drab, var det mig, der dræbte ham.

De værste 14 dage i de 6 år fra 1974 til 1980

Den værste og mest fornedrende episode på de seks år finder sted, da “min mor” er på hospitalet for at få deres fællesbarn ved kejsersnit. Dengang (marts 1976) tog sådan noget 14 dage. I de 14 dage havde han mere frit spillerum end normalt, så man kan sige, at selv om hun ikke aktivt beskyttede mig, var hendes tilstedeværelse alligevel en form for beskyttelse.

I de 14 dage var jeg voldsomt presset.

I de 14 dage brugte han det meste af sin tid på at sidde eller måske ligge (det ved jeg ikke) i deres soveværelse og se pornofilm på smalfilmsapparatet. Døren stod åben, så jeg kunne nemt høre lyden fra smalfilmsapparatet. Sådan et siger sådan lidt klik-klik-klik eller måske nærmere tik-tik-tik. Det er klamt med klamt på, at en voksen mand, der er alene med en 12-årig, bruger tiden på den måde for åben dør.

Måske så han noget i filmene, hvor han tænkte “Det vil jeg også prøve”? Det kan vi ikke vide.

Dissociation

Jeg husker alting vældig klart, bortset fra optakten til selve episoden og tiden bagefter (hvordan fik han mig bundet, og hvordan kom jeg fri?). Jeg kan heller ikke huske, om hans forehavende lykkedes. Jeg husker også, at han var utilfreds med, at jeg havde puttet sild i biksemaden, men jeg var kun 12 år, så jeg var ikke klar over, at der ikke skal sild i biksemad.

Det, at der er noget, jeg slet ikke husker, er vel nærmest et udtryk for dissociation, altså en form for kraftig fortrængning. Dissociation er almindeligt ved overgreb på børn.

Ordet dissociation betyder dis-association og henviser til at frakoble eller adskille noget, der er forbundet. Altså det modsatte af association, som betyder at sammenkoble eller forbinde noget.

Oprindeligt blev dissociation forstået som et psykologisk forsvar mod overvældende hændelser. Som en kraftig fortrængning, hvor erindringen om traumatiske hændelser blev afspaltet fra bevidstheden og ‘glemt’.

I dag bruges ordet om ændringer i bevidsthedstilstanden, som kan opstå, når visse psykiske processer, som normalt er forbundet, frakobles (dis-associeres). Dissociation kan påvirke vores oplevelse af identitet, sansning, følelser, tanker, hukommelse og kontrol over bevægelser og adfærd.

Kilde: Psykologforeningen.

Der var noget med en kniv

Jeg husker uendeligt svagt noget om en kniv. Jeg tror, jeg drømte om at have en kniv i hånden og bruge den mod ham, fordi han gjorde mit liv til et helvede. Men jeg brugte den ikke, fordi jeg – selv som 12-årig – var klar over, at det ville være dumt af mig.

Ergo var jeg ham intellektuelt overlegen, selvom han var mig fysisk overlegen. Det er temmelig kompetent af en 12-årig. Det er vældig godt, at den meget svage erindring dukker op, fordi den viser, at jeg ikke ville finde mig i fornedrelsen, og at der var en voldsom vrede, der bare ikke kunne komme til udtryk.

Men jeg gjorde ikke modstand i situationen, for det havde gjort mig mere interessant. Det er det, der var musens leg med katten.

Det svarer til den adfærd, man kan se fx hos hjorte ude på savannen, der lader sig om, de er døde, når løven kommer. Hvis løven ikke er videre sulten, går den igen. Så snart den er gået, rejser hjorten sig og løber alt, hvad den kan.

Afslutning

Fortiden kan ikke ændres, og livet kan ikke leves om, men jeg arbejder på at forstå mine traumer og finde styrke i min overlevelse. Jeg var en kompetent 12-årig. Det er jeg stolt af.

At forstå dette traume er et skridt på vejen mod heling, og jeg håber, min historie kan hjælpe andre, der måske har gennemgået lignende oplevelser, til at forstå, at de ikke er alene. Det er muligt at finde styrke og mening selv i de mest smertefulde minder.

Jeg har endnu en gang glæde af min tvedelte hjerne. Jeg kan beskrive det, som om jeg bare observerer oplevelsen, jeg er ikke i den. Og på grund af dissociationen var jeg det faktisk heller ikke dengang i marts 1976.

Musens leg med katten

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , , /af , ,

En neurodivergent hjerne og erindringer

En neurodivergent hjerne og erindringer

Det anderledes “styresystem”

En neurodivergent hjerne og erindringer

Der er i samfundet en stigende forståelse for, at man ikke er dum, når man er på autismespektret og har fx Aspergers syndrom. Mange forstår efterhånden, at vores “styresystem” bare er et andet. Vi har fx fået solsikkesnoren, der signalerer, at vi har et usynligt handicap.

Selv ser jeg min autisme som en #superkraft, der gør mig i stand til nogle ting, der kan være vanskelige for andre mennesker. Det omvendte gør sig selvfølgelig også gældende, men det fokuserer jeg ikke på.

Det er en kæmpe lettelse for mig, der gennem hele livet har vidst, at jeg var “anderledes” men ikke har vidst, hvori det anderledes bestod. Som årene går, forstår jeg langsomt min neurodivergente hjerne bedre og bedre. Den har mange karakteristika, der svarer til de flestes, men der er også en del, der er anderledes.

Noget af det “anderledes” er utrolig nyttigt, både når jeg prøver at skrive mig ud af min “sære fortid”, og når jeg ikke er “stemningsneutral”, dvs. er for langt ude af en af de to poler, der kendetegner den bipolare affektive sindslidelse.

Ordforklaringer
  1. Styresystem: Det er al den software, som styrer computerens grundlæggende funktioner. Dvs. styresystemet er ansvarligt for alt, hvad computeren gør, fra vi tænder, til vi slukker. Vi henter fx mails, vi åbner programmer osv. Styresystemet kan fx være Windows eller iOS.
  2. Neurotypisk: en hjerne der er ”normal” og har udviklet sig og fungerer på en måde, hvor den ikke lever op til diagnosekriterierne for f.eks. autisme eller adhd. Ordet neurotypisk er opfundet, så man kan tale om folk uden diagnoser uden at bruge ordet ”normal”
  3. Neurodivergent: en hjerne med atypiske karakteristika og som derfor kan diagnosticeres med f.eks. autisme. Ordet ”divergent” (fra det engelske “diverse”) kan oversættes til ”forskellig” eller ”anderledes” på dansk. Neurodivergent betyder altså at have en anderledes hjerne.

De to sidste ordforklaringer har jeg tyvstjålet hos Specialisterne, der også skriver mere og bedre om ordene.

Den neurodivergente hjernes betydning for erindringerne

Jeg kan beskrive min sære fortid, der jo ligner noget, der er løgn, uden at “være i” den. Det, der måske minder lidt om Askepot eller Ditte Menneskebarn, er ikke for begyndere, men jeg kan skrive om det uden at give mig i følelsernes vold, uden at sidde og mærke, hvad den lille/unge pige måske mærkede dengang for mange år siden.

Jeg har en oplevelse af, at det skyldes det, jeg selv (og psykologen) kalder min “tvedelte hjerne”, der er en utrolig nyttig indretning, når man vil gøre tingene “mindre” ved at genfortælle dem.

Jeg kan beskrive erindringerne og knytte dem til fakta (fx adresser jfr. udtræk fra CPR, navne på skoler, Mødrehjælpens udtalelser, dødsattester osv.) uden at “falde ned i dem”, uden at blive ked af det osv. Jeg tror, at neurotypiske mennesker, der skulle skrive sådanne erindringer, ville genkalde sig oplevelserne på en måde, der gjorde, at de oplevede det hele igen som en slags PTSD, og sansede det samme som den lille/unge pige gjorde dengang.

Det gør jeg ikke. Det skyldes måske, at hun allerede dengang havde en beskyttelsesfaktor, der gjorde, at hun netop ikke sansede alt skidtet. Havde hun sanset på samme måde som neurotypiske mennesker, var hun måske blevet psykotisk eller havde måske udviklet skizofreni? Det kan vi ikke vide.

Alle mennesker har prøvet at skrive en stil om “Hvad har du oplevet i din sommerferie?” Her beskriver de jo også deres erindringer, men jeg tror ikke, de har en oplevelse af, at de nærmest skriver, som var de en anden person end den ferierende. Det gør jeg. Jeg er ikke Ditte Menneskebarn, selvom mine erindringer af og til ligner til forveksling.

Sproget hjælper på vej til afstandtagen

Jeg er helt bevidst om at bruge ord, der hjælper med at tage afstand. For mig at se, er det er en del af den neurodivergente hjernes virkemåde. Neurotypiske mennesker ville måske bruge ord, der bragte dem tilbage i situationerne, det gør jeg bevidst ikke. Jeg skriver ikke “onanere” men “masturbere”. Jeg skriver ikke “stiv pik” men “erigeret lem” osv.

Derfor bliver jeg aldrig en rigtig forfatter, selvom jeg faktisk godt kunne tænke mig at skrive en selvbiografi.

Det ville kræve, at jeg evnede “show it, don’t tell it”, og det gør jeg ikke. Jeg skriver, som var jeg en forsker, der arbejder med data i tabeller eller bare med en form for “kirurgisk skarphed”, uden at jeg ved, om det lykkes.

Jeg har et par ting, der minder lidt om PTSD

  1. Når Aarstiderne leverer svinefars i en rulle, må jeg skynde mig at klemme farsen ud af rullen og skære den i fire mindre stykker. Det er selvfølgelig et fjollet eksempel, men det kan belyse, hvad PTSD kan være for en størrelse: Fortidige hændelser genopleves i nutiden, uden at der overhovedet behøver være en sammenhæng.
  2. Ingen mennesker – end ikke psykologen – har vist hørt mig sige psykopatens navn, for det kan jeg ikke. Støder jeg eksempelvis på det samme navn i en kirkebog eller en folketælling, må jeg bladre hurtigt forbi.
  3. Da jeg i 2003 – uden held – forsøgte at etablere en relation til “min mor” efter 22 års pause, kunne jeg ikke udholde, at hun konstant inddrog ham i vores samtaler.

Den neurodivergente hjerne på psykiatrisk afdeling

I sommeren 2023 oplevede jeg, hvordan min neurodivergente hjerne var en både styrke og ulempe under en indlæggelse på psykiatrisk afdeling.

Styrken var, at jeg kunne være der uden at “falde ned i det”, uden at tage det helt ind osv. Jeg var ikke selv en del af sygdommen, så jeg kunne fx indse, at jeg havde brug for at tale med min psykolog.

Ulempen var, at når jeg med de 25 neurotypiske pct. dele af min hjerne beskrev symptomerne for de 75 neurodivergente pct. af hjernen, troede personalet, at jeg havde det bedre, end jeg faktisk havde det. For så virkede jeg jo ret “normal” og ikke videre syg, selvom mit tankegods ved Gud var sygeligt.

Strøtanker om social opstigning

En dag talte jeg med min ven om de af mine erindringer, hun havde læst. Jeg spurgte hende, om hun stolede på mig, og det gjorde hun naturligvis, og derefter sagde hun noget interessant: “Vi har vel allesammen hørt om nogle med sådan en sær fortid, men vi har ikke selv kendt en”.

Det har fået mig til at indse hvilken enorm social opstigning, jeg har foretaget, og som jeg kun har mig selv at takke for. Og det gør jeg så.

Der er dog en modifikation: Min fars ungdomskæreste og hendes mand. Der kom jeg pludselig til et sted med helt anderledes kulturelle værdier og normer. Alting var så anderledes og svære at forstå, men jeg ville gerne være en del af det. Her gik de voksne børn på henholdsvis universitetet og Kunstakademiets Arkitektskole, her gik vi om lørdagen ture på Fortunen og i Dyrehaven osv.

Og her fik jeg for første gang i mit liv børstehovedet til en elektrisk tandbørste. Det blev sat op i skabet til højre sammen deres med en lille farvet ring, så jeg kunne genkende mit. Den lille dumme ting gjorde et stort indtryk på mig. Pludselig var jeg en del af en familie, hvor vi alle sammen havde børstehoveder. Det var nærmest en form for inklusion, der var ukendt for mig.

Det var også ukendt at blive puttet som 16-årig. Jeg ville gerne, men jeg vidste virkelig ikke, hvordan jeg skulle håndtere det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Noget om psykopater

Noget om psykopater

Hjernekassen på P1: Forbryderhjerner

Noget om psykopater

Når jeg går tur, lytter jeg ofte til “Hjernekassen på P1”, fordi Peter Lund Madsen og hans gæster er utrolig dygtige til at formidle hjernens virkemåder. Og jeg synes, hjernen er vanvittigt spændende.

Et enkelt afsnit har jeg hørt et par gange. Det drejer sig om “Forbryderhjerner” fra den 1. november 2022, fordi to af de indbudte gæster arbejder på Sankt Hans’ afd R (Retspsyk.), og fordi de fortæller om psykopati. De to er henholdsvis chefpsykolog og chefpsykiater. Den sidste gæst er tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen.

Udsendelsen drejer sig om samspillet mellem jura (straffelov) og psykiatri.

  1. Hvilke forbrydere skal i fængsel, og hvilke forbrydere skal på den lukkede afdeling? Det var det, der fik mig til at lytte første gang.
  2. Anden gang skyldtes ønsket om at forstå begrebet psykopati bedre, fordi jeg har haft en psykopat alt for tæt inde på livet i seks år.

Peter Lund Madsen indleder med at fortælle, at mennesket grundlæggende er født til at ville “det gode”, fordi det er en forudsætning for at indgå i fællesskabet, som det også er en menneskelig egenskab at have ønsket om. Ser vi nogen falde om på gaden, løber vi omgående vedkommende til hjælp. Og falder vi selv om på gaden, har vi en forventning om, at andre løber os til hjælp. Det er en del af ønsket om “det gode”. Men der findes mennesker, der er komplet ligeglade med “det gode”. Han spørger de to fra afd. R, om det skyldes genetik eller opvækst. Deres svar er, at det ved man ikke.

Og hvad er så en psykopat?

Psykopati er ikke en diagnose, og de to fra Sankt Hans må ikke skrive om et menneske, at han (for der er flest mænd, omend der også findes kvindelige psykopater) er psykopat. De må derimod gerne skrive, at vedkommende har “psykopatiske træk”, og med det mener de, at vedkommende har en dyssocial personlighedsforstyrrelse.

Der er mange ting, der kendetegner dem, vi kalder en psykopat. En af dem er, at vedkommende har fokus på egne behov, og at andre mennesker primært er brikker i hans spil. Der er tre personer, der har betydning for ham, og det er “Me, Myself and I”, fortæller en af de to fra afd. R.

Peter Lund Madsen fortæller i den forbindelse, at han har læst om en meget gammel mand, der løslades efter at have afsonet straffen for at have begået fire drab. Han bliver spurgt, om han fortryder. Han svarer: “Ja selvfølgelig, det har jo ødelagt mit liv”.

En psykopat har blandt andet også fokus på dominans og kontrol, vi kunne også kalde det magt. Det er her, jeg genkender “min psykopat”.

Sex eller dominans og kontrol?

Jeg har ofte tænkt over, hvad pokker en voksen mand ville med en lille/ung pige? Jeg har sat mig selv ind i en ligning, hvor jeg selv havde et barn. Ville jeg så kunne jeg “tænde på” det og ønske sex med det? Aldrig i livet. Det er fuldstændig utænkeligt, og jeg kan slet ikke forestille mig, hvad der kan få andre mennesker til det. Men min ligning har været forkert!

Det drejede sig nemlig ikke om sex fra psykopatens side. Det drejede sig om dominans og kontrol. Og det er en medvirkende forklaring på, at metoderne udvikles og “forfines”, efterhånden som årene går. Når metode 1 ikke virker, må han udtænke metode 2 osv.

Eksempler – der ikke er enkeltstående begivenheder – i kronologisk orden
  1. Han er tidligt hjemme fra sit job som lærer (og en lærer har en vis kontrol over eleverne) og lægger kabaler ved sofabordet i åbentstående morgenkåbe. 1974.
  2. Allerede inden han har giftet sig med “min mor”, tilbyder han mig penge for at gå i bad med ham. Vielsen finder sted april 1975.
  3. “Min mor” er 14 dage på Odense sygehus i forbindelse med en kompliceret fødsel af deres fællesbarn, der er født 30. marts 1976. Psykopaten bruger det meste af tiden på at se pornofilm på smalfilmsapparatet i deres soveværelse. Men det har jo egl. ikke noget med mig at gøre! Det har vel mere med seksualitet at gøre?
  4. I Svaneke mellem december 1978 og juli 1980:
    1. Han masturberer 20 cm fra mit ansigt (og fem meter fra deres soveværelse), hvis jeg sover for længe.
    2. Hvis jeg derimod ikke sover for længe, spærrer han med åbentstående morgenkåbe og erigeret penis for den smalle badeværelsesdør i underetagen, så jeg ikke kan komme forbi.
    3. Jeg er ansvarlig for at anrette morgenmaden. Når jeg påklædt står med ryggen til for at tage noget fra et højskab, trænger han sig ind på mig bagfra igen med åbentstående morgenkåbe.
    4. Når vi følges til skole i Aakirkeby, er hans venstre hånd på rattet og højre i mit skridt. Hvorfor satte jeg mig dog ikke på bagsædet?

Kunne det være endt med drab?

Engang for flere år siden, spurgte jeg psykologen, om hun troede, at det kunne være endt med drab. Hendes svar var overraskende: “Ja. Men det ville have været dig, der dræbte ham”. Det havde jeg aldrig selv tænkt. Jeg havde forestillet mig, at det var ham, der dræbte mig. Jeg kan ikke huske, hvorfor hun mente det, så jeg må spørge igen.

Efter vi havde talt om det, dukkede der meget svagt noget op i min erindring om at bruge en kniv mod ham. Det var mens, vi boede på Sydfyn, og det var i forbindelsen med episoden, hvor han bandt mig på hænder og ankler til en spisestuestol og krævede oralsex. Det har jeg forsøgt at beskrive i denne artikel fra 2017.

Det er formentlig den mest fornedrende episode i de seks år. Jeg husker ikke mere om det med kniven, det står meget svagt, men jeg er ikke i tvivl om, at det er sandt. En af mine kerneværdier er, at man ikke taler usandt.

Havde psykopaten selv været udsat for overgreb?

Han fortalte ofte om sin dårlige barndom, uden at jeg husker detaljer om den.

Jeg ved fra studier af arkivalierne, at hans mor dør, da han er 16 måneder, og at han derefter vokser op hos to forskellige hold slægtninge. Det ene hold er en periode hos hans farmor og farfar, og det andet hold hører også til på hans fars side.

Der var en “fortælling” om noget med, at han i en periode var på “et drengehjem”. Hvor og hvornår ved jeg intet om. Det er muligt, at han der har været udsat for overgreb/krænkelser, og at det har fået ham til at mene, at det var en normal og acceptabel adfærd.

Vi husker vel alle sammen drengene på Godhavn, der oplevede de frygteligste ting. Børnene/de unge på Herlufsholm har også fortalt om adfærd, man nærmest ville tro var løgn, hvis man ikke vidste, at det var sandt.

Jeg har ledt intenst efter konfirmationen for måske at finde det “drengehjem” han altid talte om, som måske kunne forklare den person, han blev.

Eftersom han ikke er konfirmeret i nogen af 129 nedenstående sogne, kan han så enten slet ikke være konfirmeret eller borgerligt konfirmeret?

Bornholms Amt, Bornholm Nørre, Allinge-Sandvig, 1939-1945, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Nørre, Hasle, 1942-1950, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Nørre, Klemensker, 1941-1947, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Nørre, Olsker, 1940-1958, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Nørre, Rutsker, 1939-1952, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Nørre, Rø, 1935-1947, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Bodilsker, 1924-1944, KM, Konfirmerede, Viede
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Bodilsker, 1945-1957, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Neksø – Methodist, 1935-1962, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Neksø, 1933-1944, KM, Konfirmerede, Viede
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Neksø, 1944-1950, KM, Konfirmerede
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Pedersker, 1942-1960, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Povlsker, 1924-1948, KM, Konfirmerede, Viede
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Åker, 1937-1946, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Åkirkeby, 1943-1949, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Knudsker, 1941-1950, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Nyker, 1926-1944, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Nyker, 1945-1956, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Nylarsker, 1932-1945, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Rønne og Allinge – Methodistkirke, 1911-1943, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Rønne og Allinge – Methodistkirke, 1943-1990, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Rønne og Allinge – Methodistkirke, 1943-1990, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Rønne, 1937-1950, KM, Konfirmerede (tjekket to gange, til og med 1948, da han i september 1947 tilsyneladende bor i Rønne)
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Vester Marie, 1929-1948, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Øster, Gudhjem, 1925-1951, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Øster, Ibsker, 1927-1945, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Øster, Svaneke, 1935-1952, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Død
Bornholms Amt, Bornholm Øster, Øster Larsker, 1934-1945, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Øster, Øster Larsker, 1946-1957, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Øster, Øster Marie, 1942-1950, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Frederiksborg Amt, Holbo, Tibirke, 1937-1947, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde (her ligger “Godhavn” – dobbelttjekket)
Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg Herred, Hillerød Sogn, 1941-1945, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde (er de ikke ens? men begge findes på ao.salldata)
Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg Herred, Hillerød Sogn, 1941-1945, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde (er de ikke ens? men begge findes på ao.salldata)
Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg Herred, Hillerød Sogn, 1945-1947, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Frederiksborg Amt, Lynge-Kronborg Herred, Birkerød Sogn, 1940-1945, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede
Frederiksborg Amt, Lynge-Kronborg Herred, Birkerød Sogn, 1945-1949, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede
Frederiksborg Amt, Lynge-Kronborg, Herred, Hørsholm Sogn, 1941-1956, KM, Konfirmerede
Hjørring Amt, Dronninglund, Dronninglund, 1925-1960, KM, Konfirmerede
Hjørring Amt, Dronninglund, Hjallerup, 1925-1960, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Smørum, Brøndbyvester, 1928-1943, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Københavns Amt, Smørum, Brøndbyvester, 1944-1951, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Københavns Amt, Smørum, Brøndbyøster, 1938-1950, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Københavns Amt, Sokkelund, Absalon, 1918-1945, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Absalon, 1946-1990, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Adventskirken, 1942-1958, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Aldersro, 1940-1954, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Allehelgen, 1941-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Anna, 1924-1955, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Ansgarkirken, 1933-1950, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Apostelkirken, 1902-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Bethlehem, 1918-1989, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Bispebjerg – Grundtvigskirken, 1941-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Bispebjerg – Grundtvigskirken, 1944-1949, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Blågård, 1905-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Blågård, 1943-1989, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Brorsons, 1933-1989, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Christians, 1934-1958, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Christiansborg Slot, 1930-1965, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Citadel (Kastelkirken), 1925-1946, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, David, 1923-1963, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Enghave, 1924-1950, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Filip, 1939-1946, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Fredens, 1919-1954, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Frederiks, 1929-1944, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Frederiksberg, 1935-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Frederiksberg, 1943-1954, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Frederiksholm, 1942-1955, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Frihavn (der er ingen konfirmerede senere end 1916. Mærkeligt!)
Københavns Amt, Sokkelund, Garnison, 1940-1964, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Gethsemane, 1940-1968, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Godthåb, 1937-1963, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Grøndal, 1934-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Grøndal, 1943-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Hans Egede, 1923-1951, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Helligkors, 1940-1978, KM, Konfirmerede (kun piger!)
Københavns Amt, Sokkelund, Helligkors, 1943-1990, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Helligånd, 1928-1964, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Holmen, 1928-1946, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Husum, 1937-1959, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Hyltebjerg, 1946-1962, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Højdevang, 1935-1951, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Islands Brygge, 1943-1951, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Johannes Døber, 1941-1974, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Kapernaum, 1932-1949, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Kildevæld, 1931-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Kingo, 1926-1945, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Kingo, 1945-1961, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Kristkirken, 1928-1945, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Lindevang, 1940-1944, KM, Konfirmerede (i sognet ligger et børnehjem på adressen Jens Jensensvej nr. 12)
Københavns Amt, Sokkelund, Lindevang, 1944-1949, KM, Konfirmerede (ingen konfirmerede fra børnehjemmet frem til og med 1946)
Københavns Amt, Sokkelund, Mariakirken, 1922-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Mariendal, 1939-1956, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Nathanael, 1924-1948, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Nazareth, 1901-1959, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Rosenvænget, 1932-1975, KM, Konfirmerede (Trippel-tjekket: Mange fra Det Kgl. Opfostringshus, Randersgade 10)
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Andreas, 1937-1984, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Jakob, 1942-1951, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Johannes, 1922-1946, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Lukas, 1928-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Markus, 1919-1952, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Matthæus, 1924-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Matthæus, 1944-1959, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Stefan, 1938-1946, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Thomas, 1917-1958, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Simeon, 1931-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Simeon, 1943-1964, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Simon Peter, 1935-1959, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sion, 1923-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sion, 1925-1950, KM, Konfirmerede (kun piger!)
Københavns Amt, Sokkelund, Sion, 1944-1990, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Solbjerg, 1923-1948, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sundby, 1937-1950, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sundkirken, 1946-1974, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Tagensbo, 1946-1969, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Timotheus, 1938-1949, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Trinitatis, 1909-1948, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Utterslev, 1939-1975, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Valby, 1939-1950, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Vanløse, 1936-1945, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Vanløse, 1945-1955, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Vigerslev, 1941-1960, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Vor Frelser, 1938-1947, KM, Konfirmerede, Viede
Københavns Amt, Sokkelund, Vor Frue, 1935-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Ålholm, 1941-1954, KM, Konfirmerede (der er et børnehjem på adressen “Kjærstrupvej 56”!)
Københavns Amt, Sokkelund, Østervold, 1904-1966, KM, Konfirmerede
Sorø Amt, Ringsted Herred, Haslev Sogn, 1940-1944, KM, Konfirmerede, Viede, Døde
Sorø Amt, Ringsted Herred, Haslev Sogn, 1945-1954, KM, Konfirmerede
Sorø Amt, Vester Flakkebjerg Herred, Flakkebjerg Sogn, 1930-1962, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Sorø Amt, Øster Flakkebjerg Herred, Førslev Sogn, 1941-1950, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde (børnehjemmet Holsteinsminde)

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.