Musens leg med katten

Musens leg med katten

Hjernekassen på P1: Forbryderhjerner 2

Musens leg med katten

Dagens topbillede har intet med artiklen at gøre, men jeg har fået nyt legetøj: “Photo Collage Maker” findes nu i en version, der virker med Windows 11. Programmet kan virkelig mange ting, og collagen er en øvelse. Billederne er vist i kronologisk orden. Du gætter sikkert nemt, hvem de forestiller.


Introduktion

“Musens leg med katten” er en metafor, der beskriver, hvordan jeg overlevede den magtesløshed og fornedrelse, jeg oplevede som barn under psykopatens tyranni.

Denne artikel udforsker et barndomstraume, hvor manipulation og magtmisbrug dominerede mit liv, og hvordan jeg lærte at navigere i en verden, hvor jeg var byttet.

I min første artikel Noget om psykopater fra den 9. juni, skrev jeg, at jeg ikke kunne huske, hvorfor psykologen mente, at hvis det var endt med drab mellem psykopaten og mig, var det mig, der havde dræbt ham og ikke omvendt. Nu har jeg spurgt igen og fået det genopfrisket:

Han ville ikke slå mig ihjel, for det ville være dumt af ham, for så mistede han jo sit “legetøj”. Katten slår heller ikke bare musen ihjel, den leger i stedet med den. Så ville det være endt med drab, var det mig, der dræbte ham.

De værste 14 dage i de 6 år fra 1974 til 1980

Den værste og mest fornedrende episode på de seks år finder sted, da “min mor” er på hospitalet for at få deres fællesbarn ved kejsersnit. Dengang (marts 1976) tog sådan noget 14 dage. I de 14 dage havde han mere frit spillerum end normalt, så man kan sige, at selv om hun ikke aktivt beskyttede mig, var hendes tilstedeværelse alligevel en form for beskyttelse.

I de 14 dage var jeg voldsomt presset.

I de 14 dage brugte han det meste af sin tid på at sidde eller måske ligge (det ved jeg ikke) i deres soveværelse og se pornofilm på smalfilmsapparatet. Døren stod åben, så jeg kunne nemt høre lyden fra smalfilmsapparatet. Sådan et siger sådan lidt klik-klik-klik eller måske nærmere tik-tik-tik. Det er klamt med klamt på, at en voksen mand, der er alene med en 12-årig, bruger tiden på den måde for åben dør.

Måske så han noget i filmene, hvor han tænkte “Det vil jeg også prøve”? Det kan vi ikke vide.

Dissociation

Jeg husker alting vældig klart, bortset fra optakten til selve episoden og tiden bagefter (hvordan fik han mig bundet, og hvordan kom jeg fri?). Jeg kan heller ikke huske, om hans forehavende lykkedes. Jeg husker også, at han var utilfreds med, at jeg havde puttet sild i biksemaden, men jeg var kun 12 år, så jeg var ikke klar over, at der ikke skal sild i biksemad.

Det, at der er noget, jeg slet ikke husker, er vel nærmest et udtryk for dissociation, altså en form for kraftig fortrængning. Dissociation er almindeligt ved overgreb på børn.

Ordet dissociation betyder dis-association og henviser til at frakoble eller adskille noget, der er forbundet. Altså det modsatte af association, som betyder at sammenkoble eller forbinde noget.

Oprindeligt blev dissociation forstået som et psykologisk forsvar mod overvældende hændelser. Som en kraftig fortrængning, hvor erindringen om traumatiske hændelser blev afspaltet fra bevidstheden og ‘glemt’.

I dag bruges ordet om ændringer i bevidsthedstilstanden, som kan opstå, når visse psykiske processer, som normalt er forbundet, frakobles (dis-associeres). Dissociation kan påvirke vores oplevelse af identitet, sansning, følelser, tanker, hukommelse og kontrol over bevægelser og adfærd.

Kilde: Psykologforeningen.

Der var noget med en kniv

Jeg husker uendeligt svagt noget om en kniv. Jeg tror, jeg drømte om at have en kniv i hånden og bruge den mod ham, fordi han gjorde mit liv til et helvede. Men jeg brugte den ikke, fordi jeg – selv som 12-årig – var klar over, at det ville være dumt af mig.

Ergo var jeg ham intellektuelt overlegen, selvom han var mig fysisk overlegen. Det er temmelig kompetent af en 12-årig. Det er vældig godt, at den meget svage erindring dukker op, fordi den viser, at jeg ikke ville finde mig i fornedrelsen, og at der var en voldsom vrede, der bare ikke kunne komme til udtryk.

Men jeg gjorde ikke modstand i situationen, for det havde gjort mig mere interessant. Det er det, der var musens leg med katten.

Det svarer til den adfærd, man kan se fx hos hjorte ude på savannen, der lader sig om, de er døde, når løven kommer. Hvis løven ikke er videre sulten, går den igen. Så snart den er gået, rejser hjorten sig og løber alt, hvad den kan.

Afslutning

Fortiden kan ikke ændres, og livet kan ikke leves om, men jeg arbejder på at forstå mine traumer og finde styrke i min overlevelse. Jeg var en kompetent 12-årig. Det er jeg stolt af.

At forstå dette traume er et skridt på vejen mod heling, og jeg håber, min historie kan hjælpe andre, der måske har gennemgået lignende oplevelser, til at forstå, at de ikke er alene. Det er muligt at finde styrke og mening selv i de mest smertefulde minder.

Jeg har endnu en gang glæde af min tvedelte hjerne. Jeg kan beskrive det, som om jeg bare observerer oplevelsen, jeg er ikke i den. Og på grund af dissociationen var jeg det faktisk heller ikke dengang i marts 1976.

Musens leg med katten

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

4 Svar
  1. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Du var en kompetent 12-årig, men ikke kun det: Du var også stærkere, end folk normalt er i den alder.

    Du var kompetent og stærk nok til at forsvare dig mod nogle af overgrebene.

    Jeg ærgrer mig over, at stodderen ikke blev stillet for en dommer og idømt en passende straf. Hvem ved, hvem han så fandt at mishandle,da du endelig slap væk derfra? Han skulle have siddet i en celle, og de skulle have smidt nøglen væk.

    Jeg håber for dig, at du er kommet så vidt, at du kan lægge tankerne om ham væk i store perioder og kun tage dem frem, når du vælger at gøre det. Hvis du ikke er nået dertil, håber jeg, du snart når der til.

    Man taler tit om, at fortrængelse som om det udelukkende er noget skidt. Men det er også et meget nyttigt redskab, indtil man kan få ryddet op i sine traumer, hvis man dog bare kan pakke dem væk, mens man laver noget mere positivt,

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Tak for din kommentar.

      Ja, jeg har været ret sej (plejer psykologen at sige).

      Det er sådan, folk, der har begået overgreb mod børn, rangerer lavest i fængslerne. De kan virkelig imødese nogle meget hårde år. Selv stærkt kriminelle gerningspersoner har en moral.

      Jeg er nået dertil for længst. Det har psykologen været en meget stor del af. Jeg har prøvet mange behandlere før hende, og jeg ved ikke; hvad det er hun kan, hun kan bare noget, ingen andre har kunnet. Vores samarbejde er perfekt.

      En dag for snart længe siden, sagde hun, at hun nok var meget “eklektrisk” i sin tilgang og behandlingsform. Jeg kendte ikke ordet, så jeg måtte slå op i DDO, der siger “som sammenstykker forskellige filosofiske, videnskabelige eller kunstneriske elementer til en ny helhed”. Det lyder rigtigt.

      Jeg forliger mig hele tiden med min fortid på nye niveauer. Nu har vi vist taget “Barndom 3 tre”, og så må den ligge et år eller mere. Måske kommer der til den tid et behov for en runde 4, eller også gør der ikke. Det kan man ikke vide.

      Det er virkelig godt, at hjernen kan sørge for fortrængning og glemsel, for der er ting, den først skal lade dukke op, når man er klar til det. Måske vil jeg en dag huske/vide, hvad der var med den kniv? Jeg føler mig fuldstændig overbevist om, at den ikke er faldet ned fra himlen til den 12-årge eller til den nu 60-åriges hjernebark.

      Svar
  2. Jørgen
    Jørgen siger:

    Jeg håber, andre traumatiserede finder denne beskrivelse og indser, at de ikke er alene.

    Det er udtryk for en betydelig kraft at skrive, at det var dig, der ville være blevet morderen, hvis situationen samlet set var endt med et mord, og også en markant kraft at modstå trangen dertil.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Ja, hvis mine erfaringer kan bruges af andre, vil jeg kun være glad.

      Ja, jeg var psykopaten intellektuelt overlegen, og derfor blev det musens leg med katten. Jeg indså, at det ville være dumt at dræbe ham, det er temmelig kompetent af en 12-årig, men der var altså et eller andet med den kniv. Men jeg kan simpelthen ikke komme det nærmere. Men pyt, nu har jeg formentlig forligt mig også med dette traume på dette niveau. Det ender med, at der ikke er flere tilbage.

      Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *