Indlæg

/i , , /af , ,

Kommunikation med en firkantet hjerne

Kommunikation med en firkantet hjerne

Jeg bruger ikke Messenger

Kommunikation med en firkantet hjerne

Mange sender beskeder via Messenger – men den platform bruger jeg ikke. Det skyldes, at jeg ikke kan overskue forløbet i en “samtale” på Messenger. Der er kun en smal kolonne helt ude til højre til beskederne, og jeg må “rulle” meget op og ned, fordi jeg har brug for at se, hvad det hele egentlig startede med. Jeg kan ikke sammenholde indholdet fra top til bund.

Til gengæld hjælper jeg altid gerne, hvis der skulle være et eller andet, jeg har viden om. Jeg besvarer altid mails. Vil du i kontakt med mig, har du (mindst) disse muligheder:

  1. Du har min e-mail-adresse fra tidligere korrespondancer,
  2. Du kan kontakte mig via hjemmesidens kontaktformular, og
  3. Jeg er nem at finde på nettet med Googles hjælp.

Jeg bruger ikke emojis og gifs

Vær rar ikke at sende emojis eller gifs og slet ikke gifs, der bevæger sig. Jeg har efter bedste evne forsøgt at få min browser (Firefox) til at filtrere alt det skrammel fra.

  1. For så vidt angår emojis: Jeg har tidligere undersøgt sagen og fundet ud af, at der findes ca. 3.000 emojis – de 2.999 kender jeg ikke. Og jeg gider ærlig talt ikke sidde med en “ordbog” for at finde ud af, hvad diverse figurer betyder. Vil du mig noget, så send nogle ord. Dem forstår jeg som hovedregel til fulde.
  2. For så vidt angår især de bevægelige gifs: De er jo meget søde/sjove, men jeg kan ikke læse din tekst samtidig med, at der er et eller andet, der hopper og danser på skærmen. Det betyder, at jeg skal starte med at finde ud af, hvordan jeg får uhyret til at stå stille. Og det gider jeg ærlig talt heller ikke bruge min tid på.

Jeg foretrækker strukturerede beskeder

Vil du noget helt konkret, fx have hjælp til din side med TNG, så strukturer din besked. Lav en liste, der tydeligt angiver de problemer, du ønsker hjælp til. Gør du det ikke, betyder det nemlig, at det er mig, der kommer til at gøre det, hvilket kan medføre gætterier fra min side. Den tid kunne jeg i stedet have brugt på at hjælpe dig. Vil du ikke foretrække det?

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/6 Kommentarer/i , , /af , ,

Modtageren definerer budskabet

Modtageren definerer budskabet

Utrolig god feed back

I en post for et par dage siden, bad jeg om jeres uforbeholdne mening om hjemmesidens nye layout. Der er kommet masser af feed back, og den har været ærlig, god, bundsolid, inspirerende og brugbar. Senest i dag er min ven og tidligere kollega fra Esbjerg kommet med mange gode synspunkter, som jeg gengiver et par stykker af her.

Er du ordmenneske eller billedmenneske?

Jeg er 120 pct. ordmenneske – hvad er du?

Selv elsker jeg ord og bogstaver og jeg har stor glæde ved skriftsproget. Derfor rummer bloggen lige nu 1.612 poster plus 88 sider om alt mellem himmel og jord. Det er bare helt tydeligt, at jeg er bagud her. Resten af verden synes at være billedmennesker.

Læg mærke til de hjemmesider, du færdes på; de er fyldt med billeder og små figurer (emojis), som hele verden udtrykker sig ved hjælp af. Læg også mærke til politikernes statusopdateringer på sociale medier; der er altid et stort billede af dem selv og så en lille smule tekst om deres politik. Jeg læste en dag en kommentar fra en fyr, der skrev, at han ville stemme på den første politiker, der ikke lagde ud med et billede af sig selv. Jeg er tilbøjelig til at være helt enig.

Problemet med for fremtiden at bruge billederne til at præsentere blogposter er, at det i langt højere grad bliver modtageren, der definerer budskabet, end når det er ord og sætninger, der præsenterer indholdet af posten. Med ordene er det mig, der kan forsøge at styre læserens tankevirksomhed og prøve at vække interesse eller afsky for det endnu ulæste indhold ~ med billederne danner læseren så at sige selv selv billederne og gætter ud fra egne erfaringer på, hvad posten indeholder. Min ven og jeg drøftede billedet med Ritt Bjerregaard som eksempel. Han har aldrig været begejstret for hende, og ville måske derfor springe posten over. Hvis jeg fandt en hjemmeside med det billede, ville jeg åbne posten, da jeg altid har syntes, Ritt var en dygtig politiker og en klog og modig kvinde.

Det vil faktisk sige, at jeg skal til at gætte, hvad læserne tænker, men det er jo en umulig opgave, så jeg vil prøve at få uddraget med igen. Problemet er, at Enfold (navnet på programmet, der rummer designet) ikke altid danner et lige langt uddrag, hvilket bevirker, at kasserne ikke bliver lige høje, og det kan jeg ikke holde til at se på. Når jeg er i gang, kan jeg lige så godt prøve at lave noget, jeg i hvert fald selv synes ser roligt og tillidsskabende ud. Jeg har faktisk prøvet at inkludere uddraget, og det så som vist øverst rædsomt ud. Lige til at blive søsyg af.

782 ubrugelige billeder?

Inde i selve WordPress (navnet på programmet, der danner hjemmesiden) har jeg 782 billeder, som formentlig nu er ubrugelige af to årsager:

  1. Den historie billedet fortæller er ikke entydig. Det er ikke klart, hvad jeg tænker, og det er slet ikke klart, hvordan læseren skal associere.
  2. Forholdet mellem højde og bredde er forandret. Jeg har hidtil haft et størrelsesforhold, der var perfekt 16:9 format, nemlig en relation mellem højde og bredde på 1,777777777777778. Nu er billederne på forsiden 443 * 354, hvilket er en relation på 1,251412429378531, og så går det galt. Enfold skærer til, så billederne passer ind i den plads, der er til rådighed, og når programmet ændrer på relationen, bevirker det blandt andet, at det, der førhen var centreret, ikke længere er centreret. Det er heller ikke til at holde ud at se på, så jeg har skrevet til folkene bag programmet, om der kan gøres et eller andet, så størrelsen i stedet bliver 443 * 254, som bringer det gamle 16:9-format på plads igen.

Sådan sparer du næsten 40 pct. på den plads, billederne optager

Min hjemmeside rummer samlet set 15.943 billeder, heraf vil jeg tro, 80 pct. er gravsten. I dag har jeg fået kørt samtlige billeder gennem et program, der hedder Smush. Samlet set har det sparet 516,4 MB, svarende til 39,1 pct. Det er sørme dygtigt gjort af det program.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Emojis

Emojis

De små søde figurer?

Jeg bruger uhyre sjældent de små søde figurer også kaldet “Emojis”, men alle mine venner og bekendte i mit efterhånden store virtuelle netværk gør. Og resten af verden gør også, så det er mig, der er bagud!

Mine svar og nye indlæg er i fare for at drukne, for hvem ser noget, der bare er tekst blandt alle de poster, der er fyldt med små figurer?

En af mine venner skrev for et par år siden, at hun syntes, de var rigtig gode til hurtigt at udtrykke en følelse. Det har hun selvfølgelig ret i.

Jeg bruger dem alligevel ikke af disse årsager:

  • Der findes tusindvis af emojis, p.t. over 3.000, og jeg føler mig slet ikke sikker på, hvad hver enkelt af dem betyder. Hvordan kan jeg vide, om jeg bruger den rette?
  • Vi har så mange gode bogstaver. Hvor ikke bare bruge dem? Bogstaver kan sat rigtigt sammen blive til fine ord.
  • Hvorfor skal det gå så stærkt? Både veninden og jeg har mere eller mindre forladt arbejdsmarkedet (jeg selv helt), så hvorfor er der ikke tid nok til at sætte bogstaver sammen til ord?

Nej de bliver aldrig noget for mig. Jeg er for gammel(dags) til dem. Jeg ville skulle sidde med en form for emoji-ordbog, inden jeg kunne bruge nogen af dem for ikke at komme i tvivl om, hvorvidt jeg brugte dem rigtigt/forkert.

Nej så hellere bogstaver og ord. Det ved jeg da, hvad er! Dem har jeg kendt siden ca. 1968…