Indlæg

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)

Af en strukturfascists bekendelser

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)

Nu findes der (heldigvis) intet “slægtsforskningspoliti”, men hvis der gjorde, ville jeg elske at være politimester og/eller anklager 🙂

Dagens artikel drejer sig om, hvordan jeg kan lide at organisere mine data, så jeg får en god struktur både i mit slægtsforskningsprogram – Legacy – og i visningen på min hjemmeside, hvor jeg bruger The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG). Men navnene på programmerne er i virkeligheden fuldkommen ligegyldige. Det drejer sig om strukturen, der er bestemmende for kvaliteten af mine data. Med årene vokser vores data til næsten uanede mængder, og derfor er det vigtigt at holde en god orden i snart sagt hvad som helst.

Hvis du finder inspiration her, vil det glæde mig!

Jeg sondrer mellem på den ene side indholdet af felterne, hvor de forskellige informationer skal placeres og på den anden side det, man kunne kalde “friteksten”, dvs. der hvor transskriptionerne anbringes.

Datafelterne skal ikke være kildetro – men det skal friteksterne naturligvis. Herunder kommer en række eksempler, hvor jeg prøver at forklare baggrunden for, at jeg gør, som jeg gør.

Det hastigt voksende stedregister er det vigtigste

Stedregisteret har det med at vokse i turbofart, og det er svært at undgå, og det bliver endnu værre, hvis man er kildetro i de felter, hvor stederne skal skrives ind.

Et eksempel er Christian Olsen (af og til Olufsen), der ved vielsen i januar 1759 tjener på “Vindekilde Kro, Vallekilde Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark”. I datafeltet skriver jeg netop dette som stedet.

I kilden står: “For Christian Olufsen af Kongens Gods tienende paa Windekilde Kroe …”. I datafeltet er jeg ikke kildetro; jeg skriver ikke: “Windekilde Kroe, Vallekilde Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark”. Det ville give helt uoverskueligt mange steder for hvad så, hvis samme kro optrådte i nyere tid og var stavet “Vindekilde kro” osv.?

Ikke alene ville samme sted blive repræsenteret et utal af gange, men diverse programmer kan nu til dags selv finde ud af at geokode, hvilket vil sige at knytte længde- og breddegrader til det enkelte sted, men programmerne kender formentlig ikke de gamle stavemåder. Når jeg skriver formentlig, skyldes det, at jeg ikke selv har erfaring med at være kildetro i datafelterne om steder.

TNG kan selv geokode mange af stederne, hvis hvert sted rummer sogn, herred og amt. Og det er en kæmpe fordel, eftersom det er en meget tidskrævende og kedelig opgave at gøre det manuelt (hvilket jeg gjorde). En hjemmeside ses forhåbentlig af mange, og mange tilgår måske siden fra udlandet, hvorfor jeg også knytter land til stedet, og jeg staver landet på engelsk.

Når stederne er geokodet, kan fx TNG vise de nydeligste kort som eksempelvis dette, der stammer fra den samme Christian Olsen/Olufsen:

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)

Beskæftigelserne

Knap så vigtige er beskæftigelserne. Her drejer det sig om læsbarheden og brugernes mulighed for at forstå, hvad der faktisk menes. Det centrale i dette afsnit er, at jeg naturligvis ikke ændrer på kilden. Den bevares, som den er.

Ofte får vi informationerne om beskæftigelserne fra folketællingerne, og de kan være noget formørket sludder både indholdsmæssigt og det, der står skrevet.

Om samme Christian Olsen/Olufsen står der i folketællingen den 1. juli 1787 “Christian Olsen, 54, Gift, Hosbonde, Huusmand og Dagleier meget fattig”. Det er ikke det grelleste eksempel, for man kan jo sagtens forstå, hvad der står, men jeg har jo kilden (folketællingen), som jeg naturligvis ikke ændrer på. Da jeg synes, det er lidt interessant, at han er meget fattig, laver jeg en begivenhed (en beskæftigelse), hvor jeg ændrer det til nogenlunde korrekt nudansk: “Husmand og meget fattig daglejer”.

Et andet eksempel er min 4 * tipoldefar Hans Pedersen og hans kone Anne Larsdatter. De går og bætler med æ i 1787. Jeg laver en begivenhed (beskæftigelse) og skriver på nogenlunde korrekt nudansk om ham: “Husmand og daglejer men går mest om og betler med sin kone” (jeg håber ikke, han solgte min 4* tipoldemor).

Data i folketællingen ser sådan ud (der er flere personer end vist her):

1) Hans Pedersen, 54, Gift, Hosbonde, Huusmand og Dagleier, men gaaer mest om og bætler med sin Kone
2) Anne Larsdatter, 50, Gift, hans Kone, bætler

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)Andre eksempler er fx læge Kongsted, der vaccinerede Ellen Sophie i Ods Herred. Kilderne kalder ham ofte “Districts-læge” el.lign., men jeg skriver “Distriktslæge” i datafeltet om vaccinationen, eller det kunne være en person, der “tiener”, hvor jeg skriver “tjener”.

Her er den fulde kilde om Ellen Sophies vaccination i 1839, som den fremgår på hjemmesiden:

“AO Salldata – KB, 11 mar. 2025, Holbæk Amt, Ods, Nørre Asmindrup, 1850-1876, KM, Konfirmerede piger – opslag: 2 af 19 opslag (Troværdighed: 4).

1854 nr. 2. Ellen Sophie Larsdatter. Skaverup. Gmd. Lars Jensen og Hstr. Kirsten Madsdatter, Skaverup. født den 18de Junij 1839. Gode Kundskaber og sædelig Opførsel. Vaccineret: d. 13de Septbr 1839 af Districtslæge Kongsted.”

Jeg afholder mig fra at fortolke

Helt generelt tolker jeg ikke i datafelterne. Hvis der er behov for fortolkninger, fx fordi det, der fremgår af kilden, påviseligt er noget sludder, så kommenterer jeg det i en note.

Bortset fra det ovenfor beskrevne om steder og beskæftigelser, mener jeg, at man skal passe meget på med at fortolke i datafelterne. Det skyldes, at det ellers kan blive noget værre rod, hvor man måske flere år efter sidder og kommer i tvivl om, hvad der er hvad. Hvad stammer fra kilden, og hvad beror på en fortolkning?

Billedfilernes navne – slut med “Søg og du skal finde”

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)For et par år siden tog jeg mig sammen og omdøbte alle billedfilerne, så de alle har den samme struktur.

Jeg indrømmer blankt, at det var temmelig kedeligt, men nu er jeg glad for det.

Før jeg begyndte, kunne et billede eksempelvis hedde “Far i barnevogn 1922”. Efter omdøbningen hedder det “Stegemüller, Jørgen-1” el-lign.

En af de fordele, jeg har fået ud af det, er, at det er blevet så utrolig nemt at finde billederne igen. Før i tiden skulle jeg søge og måske finde det billede, jeg ledte efter. For det var jo ikke sikkert, jeg kunne huske, hvad jeg havde kaldt billedet.

Prøv at se billedet til højre og tænk over, hvor mange fx “Christensen” du selv har.

Hovedreglerne for navngivningen er:
  1. En person: Efternavn komma fornavn
  2. Flere personer (med mindre det er et stort gruppebillede): Alle personer fra venstre mod højre navngives med efternavn komma fornavn komma (dette komma adskiller inden den næste person) efternavn komma fornavn osv.

De programmer, jeg bruger, kan nemt vise billederne på hjemmesiden, selvom der er mellemrum i billedfilernes navne. Jeg er klar over, at Mette Fløjborg tilråder underscores (_), da det er hendes erfaring, at visse browsere ellers ikke kan vise billederne.

Hvis jeg brugte Mettes regel, skulle mine billeder eksempelvis hedde “Stegemüller_Jørgen-1” el-lign. 

Tilføjelse den 9. april 2025

Jeg er nu blevet klar over, hvad der skal til, for at man kan bruge mellemrum, kommaer, fx “ü” osv. i filnavne: Alt skal sættes til UTF-8, som Roger fra TNG-forum forklarer herunder:

“If things are set up correctly using accented characters, spaces etc in file names is no problem at all.

Things include

Server set to use UTF-8
FTP software set to use UTF-8 to upload files with accented characters in the file name
Website (in our case usually TNG) set to use UTF-8
Database set to use UTF-8

Then it all works as expected. If any of these “things” are not using UTF-8, then problems can arise.

Roger”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i /af

Hr. Kirsebærtræs (Kirschbaum) efterkommere

Hr. Kirsebærtræs (Kirschbaum) efterkommere

Johan Kirschbaum (Beregnet 1677 – 1765)

Hr. Kirsebærtræs (Kirschbaum) efterkommere

Johan KIRSCHBAUM er min 5 * tipoldefar på min mormors mors side. Du kan se os i denne grafik. Hvis du står på en person, kan du eksempelvis vælge Aner, hvorved du får vedkommendes aner i fire generationer. På samme måde kan du vælge efterkommere. Hvis du vælger efterkommere til Johan KIRSCHBAUM, får du et enormt træ med en masse “Kirschbaum” og “Carlsen” i Odsherred.

Jeg tror, jeg har fået styr på de fleste, der hedder noget med “Kirschbaum”, og dem var der ganske mange af, og de havde også en stor bunke ægtefæller. Jeg har ikke medtaget alle oldeforældres børnebørn osv. Hvis de fandtes i forvejen, men var lidt “for langt ude”, har jeg simpelthen slettet dem. Der må trods alt være mening med galskaben, og jeg vil hellere have lidt men godt. Jeg har såmænd ikke en gang 5.000 personer.

Når du ruller helt ned i bunden af en person, får du vist kilder med transskriptioner. På vejen derned bør du også få vist et begivenhedskort. Hvis der bare er en blank firkant, skal du trykke CTRL F5 en gang eller to, så dukker kortet op. Hvorfor det pludselig er nødvendigt, ved jeg ikke, men det er dødirriterende, og jeg har ikke ændret noget ved min cache.

Mere om Sidse Jensdatter

Forleden dag skrev jeg fortællingen om den forståelige skilsmisse, hvor en af hovedpersonerne hed Sidse JENSDATTER  (1775 – 1863). Hende vidste jeg ikke andet om, end hvad der stod ved hendes tre uægte børns dåb. Faderen til dem alle må være Jacob Gotlieb KIRSCHBAUM.

Nu er Sidse faktisk blevet helt god. Efter Jacob Gotliebs død gifter hun sig i Nykøbing med skomager Andreas ANDRESEN (beregnet 1786 – 1849) fra Sundbyøster. Ved sin død beskrives han som “Skomagermester”. Tårnby kirkebog overstiger desværre mine kompetencer, så hans dåb er ikke fundet.

Nyttige begivenheder

Jeg har opfundet et par begivenheder, som jeg selv synes er nyttige. Jo mere man gør til data i felter, jo nemmere bliver det at finde det, man leder efter.

Det svarer lidt til, at jeg har meget glæde af at registrere en beskæftigelse på en bopæl, hver gang en mand bliver far. Det er især nyttigt i “hullet” mellem 1801 og 1834, og når vi er før 1787.

  • Civilstand er vældig god til hurtigt at skabe overblik over personerne, fordi det nu bliver til data, i stedet for at man skal ned og lede i noget tekst for at finde ud af, at hun er enke, og så må manden jo være død. Og der er masser af andre muligheder. Det kan fx være, at der ved en vielse står, at manden er enkemand, så registrerer jeg det og giver mig til at kigge efter hans øvrige kone(r).
    • Jeg er klar over, at hun også kan være skilt, når hun er “enke”, men det sker sjældent. Sidse JENSDATTER er et godt eksempel på, at “Civilstand” er praktisk.
    • Jeg registrerer kun civilstand, når det er fornuftigt, og jeg skal bruge oplysningen til noget. De tusindvis af piger og ungkarle, der skal giftes, er der ingen grund til at notere.
  • Indskrevet til ægteskab giver lidt overblik, og er måske bare lidt “sjov”. Det er ikke så tit, oplysningen findes i kirkebogen, men Højby-præsten har været flittig, så der findes den i en længere årrække.
  • Lysning til ægteskab: Det er jo sådan set en del af vielsen, og derfor medtager jeg disse, når de findes.
  • Står fadder: For det første bliver det meget tydeligt, at vedkommende i hvert tilfælde ikke er død.
    • Begivenheden er også nyttig, hvis vedkommende bor i et andet sogn end dåbsbarnet. Jeg har fx en person, der bor i Svinninge i Vig Sogn, men han står fadder i Højby Kirke. Når man – måske om mange år – ser på listen over hans begivenheder, træder det tydeligt frem, at han har en eller anden relation til Højby.
    • Jørgen Friedrich KIRSCHBAUM står eksempelvis fadder i Højby Kirke, da han er 29 år. Det er godt nok samme sogn, som han bor, arbejder og dør i, men du kan sikkert sagtens se idéen alligevel.

Fremdrift med gennemgangen/oprydningen

Måske bliver jeg en gang færdig med at rydde op? 🙂 Om kort tid skal jeg til at håndtere den 2.000-ende person. Så holder jeg en lille fest.

Jeg har et regneark, hvor jeg holder øje med, hvem jeg har haft fat i (igen: danne overblik). De grønne rækker er aner. Arket har et par kolonner mere, men dem har jeg skjult, for at billedet kan være her:

Hr. Kirsebærtræs (Kirschbaum) efterkommere

Data fra regnearket har Excel venligt og nemt omdannet til en grafik, som jeg bare skal trykke på en tast for at opdatere, så der er sammenhæng mellem grafikken og de mange rækker i regnearket.

Jeg har valgt at tælle efternavne, da (næsten) alle har et efternavne. Der var en eller anden årsag til, at man ikke kunne tælle ID’er, hvilket ellers ville være logisk, da alle helt sikkert har et ID.

Hr. Kirsebærtræs (Kirschbaum) efterkommere

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i /af

Et studenterjob der matcher slægtsforskningen

Et studenterjob der matcher slægtsforskningen

Slægtsforskning er også data

Et studenterjob der matcher slægtsforskningen

Engang i 1980’erne (vist 1987/1988 eller deromkring) var jeg ansat som studentermedhjælper hos en forsker på Kriminalistisk Institut under Københavns Universitet. Hun forskede i “Gadevold”.

Vi gennemgik hundredvis af straffesager fra fem storkøbenhavnske politikredse og uddrog data, som vi skrev ned i såkaldte “kodeskemaer”. Altså fx “Kender offer og gerningsmand hinanden?” Ja = 1, Nej = 2 osv. Hele formålet var at gøre hver eneste politirapport til data.

Vi sad (dvs. mest mig) ude på de forskellige politistationer og skrev vores fund ned på papir. Når vi nu mødes, behøver vi bare at sige “Arrestforvarerens soveværelse i Roskilde”, så ved vi, hvad vi tænker på, for det var der, vi fik tildelt et kontor, da vi skulle gennemgå sagerne fra Roskilde politikreds.

Retur på instituttet i Sankt Pedersstræde skulle kodeskemaerne tastes ind på “EDB”, hvilket ikke var specielt interessant, så det var selvfølgelig mig, der vandt den opgave. Sådan er det jo at være studentermedhjælper. Det var dengang, man startede PC’en og programmet (det hed vist SPSS) ved hjælp af 5 1/4″ disketter.

Når data var tastet ind, kunne det sjove begynde nemlig analyserne af data. Jo flere dødssyge data, der var tastet ind, jo flere interessante analyser kunne der laves. Som jeg husker det, fik jeg lov at være med til at lave analyserne.

Vi havde det sjovt, for vi havde også den fuldstændig den samme opfattelse af “arbejde”: Når vi arbejdede, så arbejdede vi. Så kunne vi altid snik snakke på et andet tidspunkt.

Slægtsforskning er også at uddrage data

I vidt omfang er slægtsforskning, der skal gøres tilgængelig i fx TNG, også at uddrage data.  En banal vielse eller konfirmation rummer masser af data. Se følgende eksempel:

Kilde: Holbæk amt, Ods, Højby, 1800-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 100 af 141 opslag:

Den 13de Novemb 1808 meldte sig at indgaae Ægteskab Ungkarl Niels Charlsen og Enken Dorthe Sørensdatter, begge af Stenstrup. Som Forlovere efter de kongelige Anordninger underskriver og indestaar hans: Peder Hansen(?) Gaardmand i Stenstrup (og) hendes Søren Pedersen(?) Gaardmand i Stenstrup. Begge med paaholden Pen. I venstre margin: “Kopulerede 13de Januar 1809.”

Her får vi en masse at vide: Selvfølgelig navnene og datoerne, at hun har været gift før, da hendes civilstand er “enke”, begges bopæle og hendes fader og i hvert fald hans beskæftigelse (Gaardmand).

En enkelt vielse eller konfirmation er måske mindre interessant i relation til data, (men selvfølgelig ikke i relation til den enkelte person), men når man har samlet nogle hundrede eller nogle tusinder, kan der begynde at tegne sig billeder af levede liv før vores. TNG tilbyder som standard en række forskellige statistikker.

Et eksempel er “Gennemsnitlig livslængde: 63 år 292 dage”, som ikke er nogen videnskab, men det fås ikke bedre. Aldersrelaterede beregninger er baseret på personer med angivne fødsels- og dødsdatoer. Fordi der findes ukomplette datofelter (f.eks. en dødsdato, der kun er skrevet som “1945” eller “før 1860”), kan disse beregninger ikke være 100 pct. præcise.

Du har min redesignede slægtsside her.

Et studenterjob der matcher slægtsforskningen

Hvis jeg nu var ung igen …

Hvis jeg nu var ung og stod med mit eksamensbevis foran Københavns Universitet, ville jeg forske. Jeg ville elske at indsamle data af en eller anden slags, at analysere data og dernæst at formidle de resultater, der kom ud af analyserne af de mange data.

Nåh, men det er jeg jo altså ikke, så jeg nøjes med mine slægtsdata, som jeg også har stor glæde af. Jeg er simpelthen fascineret af data.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Jeg skifter alligevel ikke til Family Historian

Jeg skifter alligevel ikke til Family Historian

For mange fejl i Family Historian

Jeg skifter alligevel ikke til Family Historian

  • Det er så ærgerligt, for jeg ville gerne skifte program, da jeg ikke bryder mig om Legacys forlovelse med MyHeritage.
  • Jeg er rasende over, at MyHeritage har slettet hjemmesiden, der blandt andet indeholdt Legacy Forum med de tusindvis af spørgsmål, der er stillet gennem årene sammen med svarene, der er givet i årenes løb.
    • Tænk på al den viden, der er gået tabt. Jeg synes, det er en mindre katastrofe.
    • I det mindste kunne de have udtrukket tekstfiler, så de kunne importeres i et nyt forum. Det skal man ikke være ingeniør for at finde ud af.

I mit arbejdsliv har jeg gentagne gange migreret store systemer, altså ført data fra et program til et andet, så jeg ved lidt om, hvad man skal kigge efter, og hvordan man gør det, men det er selvfølgelig helt forskelligt fra program til program. Og herudover så er mange – eller måske de fleste? – fejl nogle, man kun opdager ved at bruge det nye program. Man kan altså sige, at det er baseret på tilfældigheder.

Det lykkedes mig at få mine penge tilbage fra Family Historian. De skrev godt nok følgende:

You asked about a refund. Normally we do not offer refunds post-purchase. We offer a 30-day free trial pre-purchase so users can make up their own minds if they are happy with what the program offers. However, we have decided to make an exception in your case. If you want a refund, we are willing to give you one if you deactivate the software (following the steps outlined below), and get back to us confirming that you have deactivated the software and want a refund, within the next 7 days. 

Jeg blev sat i stå i den 30-dages prøveperiode, da jeg opdagede, at detaljeteksterne ikke kom med fra Legacy, hvorefter jeg ventede på, at det ville blive rettet. Derfor var der selvfølgelig en del ting, jeg først opdagede efter de 30 dage og efter købet.

Fejl skal ikke på en ønskeliste. De skal rettes

Jeg konstaterede følgende fejl ved direkte import fra Legacy:

  • Detaljetekster kom ikke med fra Legacy
  • Efter de havde set på ovenstående, var det ikke altid detaljeteksterne kom med, men nogle gange kom de med
  • Hvis jeg i stedet importerede via en GEDCOM-fil, kom det meste med
  • Af og til kom hele kilden slet ikke med
  • Forskningsnoter kom ikke med
  • Tidsperioder (fx 1807-1815) blev vist som en serie underscores: ___

Jeg sendte dem flere gange hele min Legacy-fil, så de ved selvsyn kunne konstatere, at jeg havde ret. En meget dygtig bruger, der har udviklet mange af deres plugins, bekræftede gang på gang, at jeg havde ret.

De fejl, jeg har fanget, er jo sådan set tilfælde. De er ikke resultater af en total gennemgang. Hvor mange andre fejl er der, som jeg bare ikke har opdaget?

Til sidst informerede de om, at de fik mange ønsker, og at jeg kunne indsende mine ønsker til deres “wish list”.

I’m sorry you feel annoyed. As I’m sure you appreciate, we get a great many requests for features and improvements. Everything we do takes time, and we have to prioritise.

You might wish to propose the features you want on the Family Historian Wish List (on the Family Historian User Group website). If others vote for these features too, that can only add weight to your request.

De eksempler, jeg har listet, kan ikke henføres til “ønsker”. Det er helt centrale og deciderede fejl i et slægtsforskningsprogram, og de skal rettes. Det skrev jeg til dem, og derefter fik jeg mine penge retur. Det var ikke mit slutmål, for jeg ville gerne skifte program, men jeg vil ikke betale næsten 600 kr. for et program med så mange fejl. Jeg håber, de på et eller andet tidspunkt får rettet fejlene, for så er jeg klar igen, da det, jeg nåede at opdage i programmet, var lækkert.

Jeg blev utryg

De fejl, jeg har listet, gjorde, at jeg blev utryg. Hvordan skulle jeg kunne arbejde i Family Historian, når der var såvel periodiske (»af og til«, »ikke altid« eller »det meste«) som aperiodiske fejl? Jeg kunne da ikke skifte og vide, at der var data fra Legacy, der måske eller slet ikke kom med – derfor må jeg blive ved Legacy. Forbliven på Family Historian ville gøre, at jeg dels mistede data, dels mistede overblik over 20 års slægtsforskning. Hvilke data havde jeg hvor?

Den mest fremherskende følelse, jeg fik ved at bruge Family Historian, er »utryg«.

Jeg skifter alligevel ikke til Family Historian

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.