Indlæg

, ,

Om at gå

Om at gå

Den skønne vandring

Om at gå

Morgentanker – stort og småt mellem hinanden …

Jeg har slidt det første par Tresspass vandresko op, og det er jo virkelig positivt. Jeg går lidt udad på hælene og har i det hele taget nogle dumme fødder, så jeg skal have ordentlige sko med stive såler. Nu har jeg bestilt et par afløsere og glæder mig, til de kommer.

Kønne er de ikke, men det er jo ingen skønhedskonkurrence, så det går nok.

Om at gå

Jeg har altid fået fortalt, at mine fødder er så dumme, fordi man på børnehjemmet gav børnene for små sko på, men om det er en vandrehistorie, ved jeg ikke. Jeg har svært ved at tro på det.

Når en læge ser mine fødder, tror vedkommende altid, at jeg selv har ødelagt dem, så de yderste to tæer ligger ind over de andre på begge fødder. Men det har jeg altså ikke. Man ser mig aldrig i sandaler.

Jeg husker, at jeg i min tidlige barndom altid fik Scalasko, som var den tids fodformede. I mit voksenliv har jeg altid købt ordentligt fodtøj. Hallgreenskoene i 80’erne var dyre og uskønne, men de var gode for fødderne. Fødderne er blevet lidt bedre med årene, men gode bliver de aldrig.

Jeg elsker at gå

Der er noget helende og næsten terapeutisk ved at sætte det ene ben foran det andet og på den måde tilbagelægge kilometer efter kilometer.

Jeg havde i mange år venner i Bayern, og de lærte mig glæden ved at gå. Nu er der jo noget kønnere i Sydtyskland og Tyrol end i Hvidovre, så jeg kan savne bjergene med køerne og deres klokker. Vandredagene afsluttedes med solid tysk bondemad, som jeg elsker, og Weißbier mit Hefe. Der kan Hvidovre altså godt mangle noget …

Jeg tænker godt, når jeg går. Da jeg har flere spor i hjernen (mindst to), kan jeg både tænke og lytte til podcasts samtidig.

Da der p.t. sådan set ikke er noget i mit liv, jeg kunne ønske mig anderledes, er jeg vel nærmest lykkelig, og nyder det, så længe det varer (det siges at være en forbigående tilstand), så jeg løser ikke eksistentielle problemer på mine vandreture. Jeg svinger mig højst op til at overveje hvordan og hvor, jeg kan finde drilagtige aner og deres yngel.

Annonce på Boblberg

Om at gåpsykologens opfordring indrykkede jeg en lille, kort og kedelig annonce på Boblberg og fik kontakt med en spændende kvinde, som jeg ind til nu har gået tre ture (to lange og en kort) om Damhussøen med.

At gå sammen og at have en forpligtende aftale er virkelig godt, for jeg kommer afsted, også når vejret er lunefuldt.

Truer regnen, er det for nemt at bladre videre i kirkebøgerne. I søndags, hvor der var heldagsregn, gad jeg simpelthen ikke, og mandag begav jeg mig ud men måtte vende om, da det pludselig stod ned i stænger.

Jeg vil også købe et par regnbukser, for almindelige bukser bliver frygtelig våde i det ustadige majvejr, hvor jeg har fundet handskerne frem af vinterhiet.

Ingen siger, at en annonce medfører et menneske, man klinger med. Men jeg har været utrolig heldig, og man skal jo føre en interessant samtale for at orke at følges mere end 11 kilometer.

En dag inviterer jeg hende på brunch på Brasseriet.

Kort om oprydningen

Det går rigtig godt med at rydde op i slægtsdata, så måske bliver jeg færdig en dag.

ChatGPT beregnede i januar i år, at det vil ske i januar 2030, hvilket forekommer ædrueligt. Nu har jeg bedt ChatGPT beregne en ny slutdato baseret på, at jeg dags dato har i alt 4.828 personer i min database. Jeg har gennemgået 2.258 personer. Af disse 2.258 personer er 782 personer nye.

ChatGPT kommer denne gang frem til en ny slutdato en gang i september 2029. Og det er sikkert rigtig nok.

Jeg finder meget gammelt sludder og glæder mig over det, da det så kan rettes. Hvis nogen evt. har kopieret/skrevet af efter mig, håber jeg, de har fulgt mine opfordringer til selv at validere data.

I går fik jeg kontakt til min oldefars fjerde barns barnebarn. Oldefars barn hed Robert Richardt STEGEMÛLLER (1897 – 1973). Det er første gang i mange, mange år, jeg får kontakt med en Stegemüller, så det er stort.

Barnebarnet oplyste dødsdatoen og navnet Ruth Nielsen, men Ruth skal jo være døbt Stegemüller. Jeg har endnu en gang gennemgået Søllerøds og Vedbæks fødte, men jeg finder simpelthen ikke noget. Det er virkelig underligt.

Det er de rigtige sogne, for jeg ser andre hattearbejderes børn døbt der – eksempelvis Borngräbers.

Om at gå

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Slægtsforskning er hele livet værd

Slægtsforskning er hele livet værd

Slægtsforskning: meget mere end datoer

Slægtsforskning er hele livet værd

Slægtsforskning er hele livet værdHvem kender ikke de købte slægtsbøger, der typisk tager fat i en landbofamilie i begyndelsen af 1800-tallet, hvor det er blevet nogenlunde nemt, går et par generationer baglæns og dernæst opsporer efterkommere, hvilket jo faktisk er temmelig svært?

Resultatet ligner en ambolt med en smal fod (forslægten) og en bred top (efterkommerne). Ud af det enorme arbejde kommer en kedelig bog, der mest består af datoer. Men det er klart, at firmaerne har skullet finde mange efterkommere, for der skulle jo være nogle til at betale, for slægtsforskning er en langsommelig affære, som skulle/skal betales.

Min morfar var med til at betale “Slægtsbog for efterkommere efter Johannes Frederik Schiøtt mølleejer i Hastrup Mølle, Thyregod Sogn, født 1800. Udgivet af Dansk Slægtsforskning. Fredericia: Dansk Slægtsforskning, 1977.”

Johannes Frederik SCHIØTT (1800 – 1868) er min tiptipoldefar på morfars (Carl Frederik KRISTENSEN 1899 – 1982) mors side. Jeg ville gerne eje bogen, men jeg ved ikke, hvad der blev af min morfars ting efter hans død.

Jeg synes, slægtsforskning er hele livet værd. Jeg sætter pris på videndeling med dygtige slægtsforskere, de originale kilder, samarbejdet, læreprocesserne, detektivarbejdet, puslespillene, der skal passe, data, der kan/skal sættes sammen osv.

For mange år siden købte jeg en del forskellige bøger om fortiden. Og lige nu har jeg glæde af at finde dem frem igen.

Et eksempel er “Fra almisse til sygekasse” af Henrik M. Jansen (Sygekassernes Helsefond 1995). Her kan man bl.a. læse, at i 1700-tallet døde mellem 20 og 25 pct. af de fødte børn, inden de blev et år, og at yderligere 10 pct. døde, inden de blev 10 år gamle (side 11).

Så sent som i 1870 var der blot 100 læger, der havde bopæl på landet. Antallet af læger blev mere end fordoblet mellem 1870, hvor der var én læge for hver 3.300 indbyggere, og 1910, hvor der var én læge for hver 1.600 indbyggere. (Samme bog side 25).

Tabellen herunder stammer fra bogens side 17 og giver et godt billede af udviklingen i København 1864 – 1868. Det ses eksempelvis at antallet af kvinder, der døde af barselsfeber halveredes på de fire år.

For unge og voksne var tuberkulosen den mest frygtede sygdom – godt 10 – 11 pct. af alle dødsfald skyldtes tuberkulose.

Slægtsforskning er hele livet værd

Og noget vi var inde på forleden dag: “Den nedgang i dødeligheden (som medførte nettotilvækst i folketallet i et lille sogn) der fandt sted mellem 1870 og 1930 skyldtes især den aftagende børnedødelighed, hvorimod de voksnes levetid ikke blev væsentlig længere”, samme bog side 25.

Tænk om man kunne huske den slags informationer?

Jeg synes, de sætter mine data og de mange timer ved kilderne i et interessant relief. Eksempelvis døde min morfars mor Emilie Rasmine Elisabeth SCHIØTT (1862 – 1923) faktisk af Tub. Pulm. = Tuberkulosis Pulmonaris = Lungetuberkulose. Morfar skriver i sine erindringer, at hans mor døde af Spansk Syge, men det er ikke rigtigt jfr. dødsattesten herunder (artiklen fortsætter under billedet):

Slægtsforskning er hele livet værd

Slægtsforskning er måske mest interessant for slægtsforskeren selv?

Det helt fantastiske er måske ikke helt så interessant for vores/mine læsere. De kan måske ikke forstå, hvorfor det er så skønt at finde et fripas i en skøde- og panteprotokol, en vaccinationsdato, der passer med den, der er anført ved vielsen osv. Der er ikke mange, der vil juble over det, bortset fra os selv, og det er jo fuldkommen forståeligt.

Der hvor vi måske kan engagere familie, læsere, og hvad vi ellers måtte være i besiddelse af, er historier om datidens mennesker.

De fødtes og de døde ofte, uden vi ved ret meget andet om dem end datoerne, og det gjaldt da i sær kvinderne, der ofte end ikke havde andet navn end “Peder Enevoldsens Hustru” el.lign. En forudsætning for at finde frem til de gode historier er mange timer ved de originale kilder om “uinteressante” mennesker. Og så bingo en gang imellem sker det, at man finder en interessant vinkel, og at nysgerrigheden fører til en historie, der vil være interessant for andre end os selv.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

En usædvanlig dødsårsag og hvem sagde bureaukrati?

En usædvanlig dødsårsag og hvem sagde bureaukrati?

Sjov med dødsattester

En usædvanlig dødsårsag og hvem sagde bureaukrati?

Der er mange ting, man kan filosofere over, mens man nidkært og systematisk gennemgår arkivalie efter arkivalie for et sogn. En af dem er, hvor præcise kirkebøgerne egl. var? Det handler sidste afsnit om.

Jeg prøver at få styr på denne familie, hvor den førstefødte søn Dannebrogsmand og mangeårig lægdsmand Bertel SØRENSEN (1831 – 1913), der er mine tiptipoldeforældres barnebarn, gifter sig med Zidsel Marie NIELSEN (1841 – 1919), der er mine 3 * tipoldeforældres barnebarn – udvalget var nok ikke så stort i et lille sogn som Thyregod i Nørvang Herred, Vejle Amt.

Pro patria mortuus est

Min ven, der er læge, har sendt dette udklip af en dødsattest med en højst usædvanlig dødsårsag “Pro patria mortuus est” (altså “død for fædrelandet”) den 26. maj 1944. Da den er nyere end Rigsarkivet og politiet tillader, har vi anonymiseret den. Desværre kan originalen ikke fremskaffes, så billedet kan ikke laves større. Jeg håber, det alligevel kan læses i browseren. (Prøv med CTRL og +-tasten).

En usædvanlig dødsårsag og hvem sagde bureaukrati?

Da “bureaukrati” var besværligt

Efterhånden som årene gik, stod det klart, at der var flere ting, man måtte have bedre styr på. Et eksempel er den månedlige nettotilvækst til sognets beboere. Eksemplet herunder er fra Gauerslund i Nørvang Herred for juli 1887:

En usædvanlig dødsårsag og hvem sagde bureaukrati?

Kilde: Dødsattester: Vejle-Skanderborg, Vejle lægedistrikt, Dødsattester-1886-1887 – opslag: 2.063 af 2.621 opslag

Præsten indberettede altså måned for måned antallet af levendefødte, dødfødte og døde, alt fordelt på mænd og kvinder. Som det fremgår, var nettotilvæksten for en enkelt måned på seks personer i det lille sogn. Det er vist mange. 

For de døde skulle dødsattesten vedlægges og for så vidt angår de dødfødte, gjaldt det, at jordemoderanmeldelsen skulle vedlægges. Indberetningerne skulle sendes til distriktslægerne.

Præsten havde mange administrative opgaver, der tog hans tid. Det må have været tidskrævende og besværligt i en tid uden “EDB”, og tiden må være gået fra det, vi i dag opfatter som de gejstlige kerneopgaver. I en lang periode vaccinerede han også, og han sørgede fx for at forestå folketællingerne. Vaccinationerne kunne – så vidt jeg kan se – varetages af næsten hvem som helst: præsten, skolelæreren, smeden osv. Og så selvfølgelig distriktslægerne.

Distriktslægerne. Min historisk interesserede lægeven fortæller: 

“Distriktslægerne var offentligt ansatte med primært administrative opgaver, men de så dog patienter. Udover det offentlige embede havde mange af dem tillige en privat praksis.

Dels så de patienter fra fattigvæsenet, dvs. de mennesker, der ikke havde råd til selv at betale for en konsultation, for man skulle have penge op af lommen for at gå til lægen, dels var der mange af distriktslægerne, der vaccinerede.”

Jeg forestiller mig, at vaccinationerne har været statsligt finansierede, fordi det har været vanvittigt vigtigt, at alle blev vaccinerede, med mindre de havde “havt de naturlige” – altså måtte man prioritere opgaven rent økonomisk fra samfundets side.

Hvor præcise eller upræcise er kirkebøgerne?

Sædvanligvis tænker jeg, at folketællingerne er skønne at støtte sig til, når man skal skyde sig ind på noget, men at selve indholdet er ret tvivlsomt. I eksemplet herunder er det overhovedet ikke “deres børn”, da børnenes far Søren BERTELSEN (1812 – 1838) er død i 1838, og Nicoline CHRISTENSDATTER (1812 – 1889) bare har giftet sig igen med Iver PEDERSEN (1807 – 1892) fra Brande.

Thyregod, Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt 1845

(Kilde: Vejle, Nørvang, Thyregod, Thyregod, Et huus, 77, FT-1845, B3746):

1) Iver Pedersen, 38, Gift, Huusmand, Brande Sogn, Vejle Amt
2) Nicoline Christensdatter, 36, Gift, Hans kone, Her i sognet
3) Kirsten Sörensdatter, 12, Ugift, Deres børn, Her i sognet
4) Marie Sörensen, 9, Ugift, Deres børn, Her i sognet

Man er vant til, at man skal tage folketællingerne med et gran salt, hvorimod kirkebøgerne kommer tættere på sandheden. Og det er også rigtigt, men interesserer man sig for data-delen af slægtsforskningen, og registrerer man nidkært eksempelvis alle angivelser af lokaliteter og erhverv, går det op for en, at også her mangler der konsistens.

Der er eksempelvis ikke styr på folks erhverv over tid. Den samme mand kan være gårdmand, boelsmand og husmand ved de 10 børns dåb. Selvfølgelig kan noget af det være sandt i forbindelse med social opstigning eller deroute, men eftersom der ofte kun er et enkelt år mellem børnefødslerne, kan det ikke alt sammen være sandt.

Det samme gælder lokaliteterne: boede de i Thyregod By? I Thyregod? på Thyregod Mark osv.

Hvis man registrerer alle mulighederne, får man et godt gennemsnitsbillede af, hvor folk nogenlunde boede, og hvad de omtrentligt lavede, men det går op for en, at sandheden nok er et sted midt imellem. Hvad de i virkeligheden lavede, og hvor de faktisk boede er ikke hugget i sten.

Der kunne vi godt have brugt nogle fælles retningslinjer altså lidt mere “bureaukrati”.

Kilde til billedet herunder: Vejle Amt, Nørvang, Thyregod, 1823-1851, KM, Fødte drenge – opslag: 4 af 68 opslag

En usædvanlig dødsårsag og hvem sagde bureaukrati?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)

Af en strukturfascists bekendelser

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)

Nu findes der (heldigvis) intet “slægtsforskningspoliti”, men hvis der gjorde, ville jeg elske at være politimester og/eller anklager 🙂

Dagens artikel drejer sig om, hvordan jeg kan lide at organisere mine data, så jeg får en god struktur både i mit slægtsforskningsprogram – Legacy – og i visningen på min hjemmeside, hvor jeg bruger The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG). Men navnene på programmerne er i virkeligheden fuldkommen ligegyldige. Det drejer sig om strukturen, der er bestemmende for kvaliteten af mine data. Med årene vokser vores data til næsten uanede mængder, og derfor er det vigtigt at holde en god orden i snart sagt hvad som helst.

Hvis du finder inspiration her, vil det glæde mig!

Jeg sondrer mellem på den ene side indholdet af felterne, hvor de forskellige informationer skal placeres og på den anden side det, man kunne kalde “friteksten”, dvs. der hvor transskriptionerne anbringes.

Datafelterne skal ikke være kildetro – men det skal friteksterne naturligvis. Herunder kommer en række eksempler, hvor jeg prøver at forklare baggrunden for, at jeg gør, som jeg gør.

Det hastigt voksende stedregister er det vigtigste

Stedregisteret har det med at vokse i turbofart, og det er svært at undgå, og det bliver endnu værre, hvis man er kildetro i de felter, hvor stederne skal skrives ind.

Et eksempel er Christian Olsen (af og til Olufsen), der ved vielsen i januar 1759 tjener på “Vindekilde Kro, Vallekilde Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark”. I datafeltet skriver jeg netop dette som stedet.

I kilden står: “For Christian Olufsen af Kongens Gods tienende paa Windekilde Kroe …”. I datafeltet er jeg ikke kildetro; jeg skriver ikke: “Windekilde Kroe, Vallekilde Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark”. Det ville give helt uoverskueligt mange steder for hvad så, hvis samme kro optrådte i nyere tid og var stavet “Vindekilde kro” osv.?

Ikke alene ville samme sted blive repræsenteret et utal af gange, men diverse programmer kan nu til dags selv finde ud af at geokode, hvilket vil sige at knytte længde- og breddegrader til det enkelte sted, men programmerne kender formentlig ikke de gamle stavemåder. Når jeg skriver formentlig, skyldes det, at jeg ikke selv har erfaring med at være kildetro i datafelterne om steder.

TNG kan selv geokode mange af stederne, hvis hvert sted rummer sogn, herred og amt. Og det er en kæmpe fordel, eftersom det er en meget tidskrævende og kedelig opgave at gøre det manuelt (hvilket jeg gjorde). En hjemmeside ses forhåbentlig af mange, og mange tilgår måske siden fra udlandet, hvorfor jeg også knytter land til stedet, og jeg staver landet på engelsk.

Når stederne er geokodet, kan fx TNG vise de nydeligste kort som eksempelvis dette, der stammer fra den samme Christian Olsen/Olufsen:

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)

Beskæftigelserne

Knap så vigtige er beskæftigelserne. Her drejer det sig om læsbarheden og brugernes mulighed for at forstå, hvad der faktisk menes. Det centrale i dette afsnit er, at jeg naturligvis ikke ændrer på kilden. Den bevares, som den er.

Ofte får vi informationerne om beskæftigelserne fra folketællingerne, og de kan være noget formørket sludder både indholdsmæssigt og det, der står skrevet.

Om samme Christian Olsen/Olufsen står der i folketællingen den 1. juli 1787 “Christian Olsen, 54, Gift, Hosbonde, Huusmand og Dagleier meget fattig”. Det er ikke det grelleste eksempel, for man kan jo sagtens forstå, hvad der står, men jeg har jo kilden (folketællingen), som jeg naturligvis ikke ændrer på. Da jeg synes, det er lidt interessant, at han er meget fattig, laver jeg en begivenhed (en beskæftigelse), hvor jeg ændrer det til nogenlunde korrekt nudansk: “Husmand og meget fattig daglejer”.

Et andet eksempel er min 4 * tipoldefar Hans Pedersen og hans kone Anne Larsdatter. De går og bætler med æ i 1787. Jeg laver en begivenhed (beskæftigelse) og skriver på nogenlunde korrekt nudansk om ham: “Husmand og daglejer men går mest om og betler med sin kone” (jeg håber ikke, han solgte min 4* tipoldemor).

Data i folketællingen ser sådan ud (der er flere personer end vist her):

1) Hans Pedersen, 54, Gift, Hosbonde, Huusmand og Dagleier, men gaaer mest om og bætler med sin Kone
2) Anne Larsdatter, 50, Gift, hans Kone, bætler

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)Andre eksempler er fx læge Kongsted, der vaccinerede Ellen Sophie i Ods Herred. Kilderne kalder ham ofte “Districts-læge” el.lign., men jeg skriver “Distriktslæge” i datafeltet om vaccinationen, eller det kunne være en person, der “tiener”, hvor jeg skriver “tjener”.

Her er den fulde kilde om Ellen Sophies vaccination i 1839, som den fremgår på hjemmesiden:

“AO Salldata – KB, 11 mar. 2025, Holbæk Amt, Ods, Nørre Asmindrup, 1850-1876, KM, Konfirmerede piger – opslag: 2 af 19 opslag (Troværdighed: 4).

1854 nr. 2. Ellen Sophie Larsdatter. Skaverup. Gmd. Lars Jensen og Hstr. Kirsten Madsdatter, Skaverup. født den 18de Junij 1839. Gode Kundskaber og sædelig Opførsel. Vaccineret: d. 13de Septbr 1839 af Districtslæge Kongsted.”

Jeg afholder mig fra at fortolke

Helt generelt tolker jeg ikke i datafelterne. Hvis der er behov for fortolkninger, fx fordi det, der fremgår af kilden, påviseligt er noget sludder, så kommenterer jeg det i en note.

Bortset fra det ovenfor beskrevne om steder og beskæftigelser, mener jeg, at man skal passe meget på med at fortolke i datafelterne. Det skyldes, at det ellers kan blive noget værre rod, hvor man måske flere år efter sidder og kommer i tvivl om, hvad der er hvad. Hvad stammer fra kilden, og hvad beror på en fortolkning?

Billedfilernes navne – slut med “Søg og du skal finde”

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)For et par år siden tog jeg mig sammen og omdøbte alle billedfilerne, så de alle har den samme struktur.

Jeg indrømmer blankt, at det var temmelig kedeligt, men nu er jeg glad for det.

Før jeg begyndte, kunne et billede eksempelvis hedde “Far i barnevogn 1922”. Efter omdøbningen hedder det “Stegemüller, Jørgen-1” el-lign.

En af de fordele, jeg har fået ud af det, er, at det er blevet så utrolig nemt at finde billederne igen. Før i tiden skulle jeg søge og måske finde det billede, jeg ledte efter. For det var jo ikke sikkert, jeg kunne huske, hvad jeg havde kaldt billedet.

Prøv at se billedet til højre og tænk over, hvor mange fx “Christensen” du selv har.

Hovedreglerne for navngivningen er:
  1. En person: Efternavn komma fornavn
  2. Flere personer (med mindre det er et stort gruppebillede): Alle personer fra venstre mod højre navngives med efternavn komma fornavn komma (dette komma adskiller inden den næste person) efternavn komma fornavn osv.

De programmer, jeg bruger, kan nemt vise billederne på hjemmesiden, selvom der er mellemrum i billedfilernes navne. Jeg er klar over, at Mette Fløjborg tilråder underscores (_), da det er hendes erfaring, at visse browsere ellers ikke kan vise billederne.

Hvis jeg brugte Mettes regel, skulle mine billeder eksempelvis hedde “Stegemüller_Jørgen-1” el-lign. 

Tilføjelse den 9. april 2025

Jeg er nu blevet klar over, hvad der skal til, for at man kan bruge mellemrum, kommaer, fx “ü” osv. i filnavne: Alt skal sættes til UTF-8, som Roger fra TNG-forum forklarer herunder:

“If things are set up correctly using accented characters, spaces etc in file names is no problem at all.

Things include

Server set to use UTF-8
FTP software set to use UTF-8 to upload files with accented characters in the file name
Website (in our case usually TNG) set to use UTF-8
Database set to use UTF-8

Then it all works as expected. If any of these “things” are not using UTF-8, then problems can arise.

Roger”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.