Tag Archive for: Cookies

Nyt cookiebanner der er til at betale: Borlabs

Nyt cookiebanner der er til at betale: Borlabs

GDPR og uproduktive klik

Nyt cookiebanner der er til at betale: Borlabs

Når man har en hjemmeside, er man forpligtet til at have et såkaldt “cookiebanner”. Det er det, der får os alle til at klikke en ekstra gang, når vi vil se indholdet på en hjemmeside. Vi skal for 10.000. gang tage stilling til, om vi vil acceptere cookies eller ej. Selv svarer jeg altid “nej”.

Når man har en hjemmeside, er man forpligtet til at overholde GDPR. GDPR er en forkortelse for “General Data Protection Regulation” eller bare “Databeskyttelsesforordningen”.

Siden skal være “compliant”, hvilket betyder noget i retning af “i overensstemmelse med reglerne” eller måske bare “lovmedholdelig”. Og det er jo fornuftigt nok. Men jeg synes, jeg gennem årene har brugt ufatteligt meget tid på både at forstå reglerne og på at sikre, at jeg gør det rigtigt, vel vidende at der helt sikkert aldrig er nogen, der gør andet end at klikke i blinde og helt sikkert aldrig læser min omhyggeligt udformede “Cookie- og privatlivspolitik”.

Adskillige sider (selv professionelle) kører efter modellen “Hvis du bliver på siden, regner vi med, at du accepterer vores cookies”. Det er noget lodret vrøvl. Brugeren skal altid have mulighed for at sige “ja” eller “nej” til cookies. Sådanne sider er ikke compliant.

Mange muligheder og mange prisklasser for et cookiebanner

  • Gennem et par år har jeg brugt CookieYes, men de blev lige dyre nok, eftersom min side er meget gammel og dermed omfangsrig.
  • Så kiggede jeg på CookieFirst, der kunne gøre det til halv pris, og er nem og hurtig at sætte op. Jeg havde nogle spørgsmål, idet jeg ikke kunne forstå sammenhængen i de mange oplysninger, men deres support gad ikke svare. Det lovede ikke godt for fremtiden. Så gider jeg ikke betale.
  • Jeg kiggede på CookieBot, men de skulle have 400 kr. om måneden. De må være vanvittige.
  • Nu er jeg så (ind til videre) endt med Borlabs, der kan gøre det for lidt under 400 kr. årligt.

Lidt nørdet opsætning af Borlabs

Jeg har brugt en del tid på at sætte Borlabs op, for det var ikke helt nemt. Jeg er heller ikke sikker på, at alt endnu er korrekt. Fx forstår jeg ikke, hvorfor deres scanner kun finder syv sider/indlæg, når jeg har næsten 2.000 indlæg og mere end 100 sider. Jeg har skrevet til supporten og venter nu på svaret. Det første spørgsmål fik jeg svar på i løbet af et par timer. Det lover godt. Og selvfølgelig kan man ikke forvente ultra-hurtig support for lidt mindre end 400 kr. årligt. Tingene hænger jo sammen.

The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG)

Min slægtsdatabase på hjemmesiden er udarbejdet med “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG)”. Den side er helt sikkert ikke compliant. Brugeren får nemlig ikke mulighed for at sige hverken “Ja” eller “Nej” til cookies. Der popper en orientering op om, at siden bruger cookies, men det er ikke godt nok.

Jeg gætter på, at det skyldes, at TNG oprindeligt er udviklet uden for Europa og dermed ikke underlagt GDPR. Men alle europæere, der bruger TNG, har pligt til at overholde GDPR.

Også på TNG-siden har jeg forsøgt at skrive lidt om persondataforordningen; genialt er det ikke og det bærer præg af maskinoversættelse. Men lidt er bedre end ingenting. Jeg har vist min gode vilje, og det får jeg måske point for hos Datatilsynet, der holder øje med den slags?


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Cookies: mange lever ikke op til kravene

Cookies: mange lever ikke op til kravene

Yndlingshadeobjekt: overflødige klik

Åh hvor er jeg træt af overflødige klik med musen. Der er adskillige overflødige klik på bare en enkelt dag. Opgjorde man dem for et helt liv, ville det formentlig udgøre flere millioner. Et eksempel er: Man trykker på slette-knappen til et eller andet og bliver spurgt “vil du slette…?”. Hver eneste gang tænker jeg “ja, ellers havde jeg jo ikke trykket på den knap”. Opgjorde man det for et helt liv, ville det udgøre mange overflødige tanker 🙂

Overflødige, irriterende klik til cookies?

Det kan diskuteres, om det at acceptere eller afvise cookies er overflødige klik? Jeg er bare træt af cookies, og det er jeg næppe alene om.

Jeg er klar over, at jeg har skrevet om det tidligere. Jeg er ikke blevet mindre træt af dem i mellemtiden. Imidlertid trykker jeg ikke bare “accepter”, når det fx drejer sig om store virksomheder, der gerne vil have min accept af markedsføringscookies. Min holdning er, at de enten må have eller lægge et budget for deres markedsføring. Det behøver de ikke min hjælp til. Faktisk tager jeg stilling hver eneste gang. Firmaer, jeg gerne vil støtte, får derfor min accept af alle cookies. På den baggrund er det ikke overflødige klik.

Stort, spildt tidsforbrug?

Jeg har brugt oceaner af tid på at udarbejde min egen cookie- og privatlivspolitik, og det var urimeligt besværligt. Eric og jeg blev i februar hurtigt enige om, at reglerne burde lempes for alle os almindelige hjemmesideejere.

Jeg blev færdig med politikken i januar i år, og reviderede den af en eller anden grund i juni måned. I mellemtiden har jeg droppet statistik på hjemmesiden, da jeg alligevel aldrig kiggede på den, og så siger Erhvervsstyrelsens vejledning om cookiebekendtgørelsen følgende:

Cookieregler for ejere af hjemmesider

Cookiereglerne stiller krav om, at du indhenter et informeret samtykke fra dem, der besøger hjemmesiden, inden du og andre anvender cookies og lignende teknologier til fx statistik eller markedsføringsformål.

Hvis du derimod kun bruger eller tillader, at der bruges cookies til tekniske nødvendige formål på din hjemmeside, behøver du ikke informere brugerne eller få deres samtykke hertil. Hvis du ikke lever op til cookiereglerne, kan det straffes med bøde.

Jeg kunne helt droppe politikken, da min side lige nu kun sætter syv “tekniske” cookies.

Skulle jeg have haft den, må jeg konstatere, at jeg faktisk, trods stort besvær, ikke levede op til kravene (var ikke “compliant”), fordi jeg ikke oplyser om den enkelte cookies udløbsdato. Det er mit tema, Enfold, der dynamisk genererer selve listen over cookies, men det rummer ikke mulighed for at vise udløbsdatoen. Eller også har jeg overset et eller andet, for enkelt var det ikke.

Virksomheders ulovlige cookies

Noget, jeg er endnu mere træt af, er alle de mange virksomheder, der ikke overholder cookiebekendtgørelsen. Jeg faldt i går over følgende ordflom på GLS’ side:

Dette websted bruger cookies til at aktivere visse funktioner og for at forbedre brugeroplevelsen. Ved at fortsætte accepterer du brugen af cookies.

Det er ikke lovmedholdeligt, idet reglerne siger, at brugeren skal afgive et informeret samtykke. Brugerne skal vide, hvad de siger ja og nej til, og de skal have mulighed for at ombestemme sig senere. Det er ikke en mulighed, når cookiebanneret er sat op på den måde.

En virksomhed som GLS’ afdeling i Danmark, der i 2020 havde et årsresultat på 32,2 mio. euro, kunne nok godt undvære lidt penge til sagkyndig bistand med henblik på at overholde lovgivningen.

Jeg håber, Datatilsynet holder et vågent øje med sådanne virksomheder i stedet for at jagte ejere af almindelige hjemmesider uden hverken køb eller salg men måske bare med et ønske om at følge med i statistikker for sidens popularitet.

Bøderne kan udgøre op til fire pct. af virksomhedens årsomsætning. Er der tale om en global virksomhed, et det fire pct. af den globale omsætning…

,

Sjov med hjemmesiden

Sjov med hjemmesiden

Gennem et stykke tid har jeg brugt ‘Subscribe2’ til at sende mine abonnenter en mail, hver gang der kom et nyt indlæg på bloggen. Jeg vil jo gerne have/bevare mine læsere. For tiden kommer der mange nye poster på bloggen…

,

De pokkers cookies

Cookie

Hvem er ikke træt af cookies?

(Indlægget er formentlig ret kedeligt, hvis du ikke ejer en hjemmeside!)

Jeg er i hvert fald træt af cookies og vælger altid ‘Kun nødvendige cookies’. Gennem et stykke tid har jeg været klar over, at min side ikke opfylder kravene i persondatalovgivningen (GDPR = General Data Protection Regulations), da brugeren ikke får mulighed for at tage stilling til, om vedkommende vil tillade cookies eller ej. Den mulighed skal eksistere. Giver brugeren sit samtykke, skal vedkommende også have mulighed for at ombestemme sig og trække samtykket tilbage.

Alle de sider, man støder på, hvor der står noget i retning af, at ‘hvis du fortsætter med at bruge denne side, regner vi med, at du tillader vores cookies’, eller hvor man kun kan vælge at trykke ‘OK’, overholder ikke lovgivningen!

Lovgivningen er ikke specielt indviklet. Torben Heikel Vinther har skrevet artiklen ‘Sådan overholder du cookiereglerne på dit website i 2020‘, og den er god at få forstand af.

Hvad er en cookie?

En cookie er i sig selv en lille uskyldig tekstfil, der gemmes på brugerens PC. Torben Heikel Vinther skriver: ‘En cookie er en lille tekstfil, som et website kan gemme på den besøgendes harddisk. Cookies tillader et website at gemme oplysninger på brugerens computer og senere hente dem igen’.

Der er et plug-in til alt

At installere et plug-in er at tilføje funktionalitet til hjemmesiden. Der er plug-ins til stort set alt, og man kan lynhurtigt få installeret en hel masse, så siden kan en hel masse nye ting. Problemet med det kan være, at siden bliver langsommere, og Google foretrækker hurtige sider. Har man en hjemmeside, har man selvfølgelig et ønske om, at den bliver set og brugt af flest muligt. Ergo skal man passe på med at installere for mange plug-ins, selvom det er fristende. Af og til falder også jeg for fristelsen – men af og til sætter jeg en aften af til at rydde ud i dem igen. Frem og tilbage er lige langt.

Tilbage til sagen: Der findes også plug-ins, der hjælper med at overholde GDPR. Jeg har valgt Cookiebot, der er ret avanceret og laver hele arbejdet selv. Det er så avanceret, at jeg opgav selv at sætte det op og overlod det til Jan Charington Klein fra Propagandafabrikken. Hvis emnet havde interesseret mig, kunne jeg muligvis have fundet ud af det selv.

Jan har fået det til at virke fint på min side, og Cookiebot genererer selv min cookiedeklaration – og sådan skal man have. Den er fin, men alt for uoverskuelig i forhold til fx Eric Bentzens privatlivspolitik, som jeg faldt over en dag.

(Revideret i juni 2021: Jeg har fundet en anden løsning. Du kan se den her.)

Prisen er enorm

Min side er enorm og helt fra 2007. Den rummer ca. 1.700 indlæg, 90 sider og 12.200 kommentarer. Alt sammen dyrebart for mig.

Jeg har fået den første regning fra Cookiebot, og den lyder på næsten 300 kr. for en måned. Og det synes jeg ganske enkelt er for dyrt. Jeg havde ikke ventet, at det var gratis. Min hobby må gerne koste penge, det er indregnet i budgettet, men mere end 3.000 kr. årligt er i overkanten.

Antallet af cookies er enormt

Min side sætter 34 cookies og halvdelen af dem har med markedsføring at gøre. Men jeg sælger ikke noget, og har ikke intentioner om at gøre det. Jeg er også ligeglad med statistikker, så de cookies kunne også spares væk. Da jeg hader cookies, har jeg aldrig aktivt tilvalgt nogen. Jan foreslår, at det er mit tema (hjemmesidens ‘skabelon’ som hedder Enfold), der sætter alle disse cookies.

Jeg kan selvfølgelig skifte tema og finde noget andet end Enfold, men dels er jeg ret glad for Enfold, dels vil opgaven være enorm, når siden er så omfangsrig.

Jeg må i tænkeboks.

Den nye Persondataforordning GDPR

Facebook kan, som tidligere omtalt, bruges til en masse fornuftige ting. Jeg er fx med i gruppen ‘Den nye Persondataforordning GDPR’, hvor der sidder nogle medlemmer, som har fuldstændig styr på både juraen og teknikken. Det er en fornøjelse at være med her, og man får kvalificerede svar på sine spørgsmål.

Har du en hjemmeside, kan jeg kun anbefale dig at være med i denne gruppe.