Indlæg

,

ChatGPT får travlt med psykiatrien

ChatGPT får travlt med psykiatrien

Den kommende podcast

ChatGPT får travlt med psykiatrien

Eftersom jeg aldrig har stået bag en podcast før, spurgte jeg ganske enkelt ChatGPT om tips. Jeg spurgte:

Hvordan laver man en god podcastserie? Mit overordnede tema er psykiatri i alle facetter

Jeg fik dette svar:

“At lave en god podcastserie om psykiatri i alle facetter kræver grundig planlægning, forskning og udførelse. Her er nogle trin, der kan hjælpe dig med at komme i gang:

  1. Definer dit mål og formål: Beslut dig for, hvad du ønsker at opnå med din podcastserie. Ønsker du at informere, oplyse, skabe bevidsthed eller starte en samtale? Definér også din målgruppe og tænk på, hvad de vil være interesserede i at høre.
  2. Lav en oversigt over emner: Psykiatri er et bredt emne, så det kan være nyttigt at lave en liste over relevante emner, du gerne vil dække. Dette kan omfatte forskellige psykiske lidelser, behandlingsmetoder, historiske perspektiver, personlige historier og meget mere. Organisér dine emner i en logisk rækkefølge for at sikre en sammenhængende fortælling.
  3. Gennemfør forskning: Dyk ned i hver af dine emner og udfør grundig forskning for at opbygge en solid viden om psykiatriens forskellige facetter. Læs bøger, undersøg videnskabelige artikler, lyt til eksperter og interview folk, der har erfaring inden for psykiatriområdet. Det er vigtigt at sikre, at dine oplysninger er nøjagtige og troværdige.
  4. Planlæg episoderne: Lav en detaljeret plan for hver episode. Definér hovedemner, underemner og vigtige pointer, du ønsker at dække. Dette vil hjælpe dig med at strukturere dine episoder og sikre, at du holder fokus og undgår at afvige for meget.
  5. Skab et engagerende format: Overvej hvilket format der vil fungere bedst for din podcastserie. Vil du have en fortællende stil, interviews med eksperter eller personlige historier? Variation i dit format kan være med til at fastholde lytterne og holde dem interesserede.
  6. Optagning og redigering: Anskaf et kvalitetsmikrofon- og optagelsesudstyr for at sikre god lydkvalitet. Optag dine episoder i et stille rum og sørg for, at alle deltagere er klart hørlige. Når optagelserne er færdige, redigerer du dem omhyggeligt for at fjerne unødvendige pauser, støj og fejl. Vær også opmærksom på at tilføje passende musik og lydeffekter for at forbedre lytteoplevelsen.
  7. Udgivelse og markedsføring: Vælg en pålidelig podcastværttjeneste, hvor du kan uploade og distribuere dine episoder. Opret en visuel identitet for din podcast med et professionelt coverbillede og en beskrivelse, der fanger lytternes interesse. Promover dine episoder på sociale medier, i relevante online fællesskaber og ved at invitere gæster eller eks”

Det slutter lidt sært med “eks”, som jeg ikke ved, hvad der menes med. Men pyt med det.

Herefter spurgte jeg:

Kan du foreslå hvilket kvalitetsmikrofon og -optageudstyr, der er bedst? Hvad skal jeg gå efter?

Jeg fik dette svar:

“Der er mange gode mikrofoner og optageudstyr til rådighed på markedet, og valget afhænger af dine specifikke behov og budget. Her er nogle populære mikrofoner og optageudstyr, der ofte anbefales til podcasting:

  1. Mikrofoner:
    • Audio-Technica ATR2100x-USB: En alsidig dynamisk mikrofon med både USB- og XLR-forbindelse, der giver mulighed for tilslutning til computeren eller lydinterface.
    • Shure SM58: En klassisk dynamisk mikrofon, der er kendt for sin holdbarhed og fremragende lydkvalitet.
    • Rode PodMic: En dynamisk mikrofon specielt designet til podcasting, der leverer klare og fyldige stemmeoptagelser.
    • Blue Yeti: En kondensatormikrofon med USB-forbindelse, der er let at bruge og leverer god lydkvalitet.
  2. Lydinterface:
    • Focusrite Scarlett 2i2: Et populært valg til podcasting med to indgange og gode mikrofonforforstærkere.
    • PreSonus AudioBox USB 96: Et pålideligt lydinterface med to indgange og en simpel betjening.
    • Behringer U-Phoria UM2: Et prisvenligt lydinterface med en mikrofonindgang og en instrumentindgang.
  3. Tilbehør:
    • Boom-arm: En justerbar arm, der monteres på dit bord og holder mikrofonen i den ønskede position.
    • Popfilter: En skærm, der monteres foran mikrofonen for at reducere uønskede plosiver og luftstøj.
    • Shock mount: En montering, der reducerer støjen fra vibrations og håndtering, når mikrofonen er monteret på en boom-arm eller stativ.

Det er vigtigt at bemærke, at lydkvaliteten også afhænger af din optagemiljø og efterbehandling. Sørg for at optage i et lyddæmpet rum uden forstyrrelser og overvej at bruge en lydisolering eller akustisk behandling for at forbedre lydens kvalitet.”

Der er sparet mange søgninger med Google

Det havde taget lang tid at Google de tilsvarende resultater. ChatGPT svarede på sekunder. Jeg er er fascineret af Artificial Intelligence (AI), der er meget bedre til at svare, end jeg havde været til at spørge med Google.

Projektet kommer til at koste lidt, men det går nok. Hele eller dele af udstyret kan muligvis skaffes brugt.

Deltagere

Jeg har fået mange gode tilsagn om deltagelse: en professor, en overlæge, en farmaceut, en medarbejder i Distriktspsykiatrien/FAC-T, en psykolog osv. Jeg gætter på, at de har sagt ja, fordi de tror, at det kan blive et seriøst projekt.

Det bliver spændende. Jeg regner med at præsentere en blanding af min personlige historie og så deltagernes faglighed.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, , ,

IT-boblen – ekstase og kollaps

IT-boblen - ekstase og kollaps

Internettets første dage

IT-boblen – ekstase og kollaps

DR1 er lige begyndt på en serie ved navn “IT-boblen – ekstase og kollaps”, der handler om internettets første dage fra 1995 og lidt frem. Afsnit 1 er tilgængeligt, og det er fascinerende at blive bragt 27-28 år tilbage.

Klaus Riskær og Martin Thorborg fortæller om, hvordan deres verden så ud dengang. Hidtil er vi kun nået til “ekstase”. “Kollaps” følger. I næste afsnit ser vi Jacob Risgaard, der var blevet smidt ud af skolen, fordi han lavede for meget ballade.

Det er ikke til at forstå, at vi dengang klarede os med opkaldsmodems. Hvis telefonen ringede, mens vi var på nettet, blev vi smidt af, eftersom det var den samme forbindelse. Det var dengang, modemmet sagde “telefon-lyde”, når vi ringede op til World Wide Wait.

Der var ikke meget ved at have en e-mailadresse, for der var næsten ingen at skrive til. Der var heller ikke så meget ved at være på nettet, for der var næsten ingen hjemmesider at besøge.

Eksperimenternes tid

I starten af 90’erne havde jeg en kæreste, der var bidt af teknik, så hun havde investeret en formue i en Apple-enhed, fordi hun eksperimenterede med Desktop Publishing (DTP), som det hed dengang. Enheden skulle startes ved hjælp af disketter. Alt var bygget sammen i et kabinet, der var ca. 45 cm højt og 25 cm bredt. Skærmen var af samme årsag mikroskopisk. Vi havde meget fornøjelse af at eksperimentere.

Det var en ny tid, og den var fascinerende. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg selv købte min første private computer. Det har formentlig været ca. år 2000.

Jeg registrerede mit domæne den 2. december 2004. Det var dengang, det tog en hel dag at lave en knap, for der var ikke noget, der hed WordPress, drag and drop eller temaer. I februar 2007 så siden sådan ud. Det havde taget lang tid bare at nå hertil. Jeg købte de små hæfter af Britt Malka til 27 kr. stykket og lærte mig den mest nødvendige html, så jeg i det mindste kunne skrue lidt indhold sammen om min hobby. Stor kunst var det ikke.

Jeg var med til at købe 300 computere

I foråret 1992 var jeg lige flyttet til Arbejdsskadestyrelsens sekretariat efter at have behandlet sager om kirurgiske skader i 1½ år. Vi havde fået et aktstykke (en særbevilling) igennem i Finansministeriet. Formålet var at købe computere til alle medarbejdere. De skrev på skrivemaskine …

Det vil sige, at som sagsbehandler skrev man i hånden på gule konceptark. Når man var klar, gav man arkene til “sin skrivedame”, der skrev dem af på skrivemaskine.

En af mine første opgaver var at udvikle og afholde kurser for medarbejderne, der af gode grunde aldrig havde set en computer før. “Min skrivedame” hed K.R, og var oppe i årene. Omstillingen var for stor for hende, så hun sagde op; så vidt jeg husker, var hun ikke den eneste.

Det er mærkeligt at tænke på ca. 31 år efter, hvor mange har op til flere computere, en smartphone og en tablet – og musikken i badeværelset (hvis man bruger den slags) kommer fra en streamingtjeneste.

Hvad bliver det næste?

Det næste er også, at jeg nu sender linket til nogle unge mennesker – så kan de sidde og undre sig over “gamle dage”.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Stigende begejstring for ChatGPT

Stigende begejstring for ChatGPT

Kunstig intelligens (AI) er ikke dumt

Stigende begejstring for ChatGPT

Tidligere har jeg skrevet en kritisk artikel om ChatGPT. Jeg står selvfølgelig ved, hvad jeg skrev i marts måned, men siden har jeg udforsket ChatGPT yderligere, og kan nu se, at der er områder, hvor det fungerer fantastisk. Det sparer masser af tid med Google, hvis man stiller fx medicinske eller teknologiske spørgsmål.

Eksempelvis sad jeg lige nu og undrede mig over, hvorfor koblingen mellem min Synology NAS og Dropbox tilsyneladende ikke var intakt. Så jeg bad ChatGPT om hjælp i stedet for at gå i gang med Google. ChatGPT svarede på sekunder følgende:

Stigende begejstring for ChatGPT

Det er jo langt lettere og meget hurtigere end at arbejde med Google. Jeg har testet svaret, og det er korrekt. Nu fungerer koblingen mellem NAS og Dropbox, helt som den skal. Man skal bare stille de rigtige spørgsmål.

Hvilke data rummer ChatGPT?

De primære træningsdata til ChatGPT blev indsamlet af OpenAI i 2020.

Som en AI-baseret sprogmodel indeholder ChatGPT store mængder sproglig viden og information. ChatGPT er trænet på en enorm mængde tekstdata, herunder bøger, artikler, websider og andre skriftlige materialer på internettet. Disse data giver ChatGPT mulighed for at forstå og generere menneskelignende sprog og besvare spørgsmål og give forslag til løsninger på en lang række emner.

Som en del af sin træning har ChatGPT også lært om grammatik, syntaks, semantik og kontekst. Det betyder, at modellen kan forstå, hvordan ord og sætninger hænger sammen og bruges i forskellige sammenhænge. ChatGPT kan også huske tidligere interaktioner og bruge denne information til at levere mere relevante og præcise svar.

Dialogen med ChatGPT

Især dette er fascinerede:

ChatGPT kan også huske tidligere interaktioner og bruge denne information til at levere mere relevante og præcise svar.

Det vil sige, at hvis jeg ikke havde fået svar mit spørgsmål om NAS og Dropbox, kunne jeg have spurgt yderligere til problemstillingen i samme “tråd”. Det kunne være, at jeg gerne ville vide mere om “appens avancerede indstillinger”, som den har fortalt om, så kunne jeg have spurgt til dem.

Herunder kommer svaret:

Stigende begejstring for ChatGPT

Robotten har ret igen.

Spørgsmål og svar gemmes automatisk

En yderligere fordel er, at man kan gemme sine “tråde”, det sker faktisk automatisk. Så det er let at finde sine gamle spørgsmål og svar frem igen. Jo mere jeg bruger robotten, jo mere respekt får jeg for den. Det er altså smart.

Kan AI øge retfærdigheden?

I min første artikel kom jeg med en række eksempler på, hvad man ikke kan bruge robotten til. Og jeg mener fortsat ikke, at robotten er anvendelig til at træffe afgørelser med et juridisk indhold.

På den anden side set: Hvis vi nu fastholder Alf Ross’ definition på retfærdighed, som er, at “de lige tilfælde behandles ens”, og hvis robotten tilføres store mængder af afgørelser, vil den være hurtigere og mere præcis end et menneske.

Den vil på et splitsekund kunne finde gamle afgørelser, der matcher den nye problemstilling fuldkommen, og så bliver afgørelsen pr. automatik “retfærdig”. Resultaterne skal naturligvis gennemgås af et menneske, inden afgørelsen sendes til borgeren, men sandsynligheden, for at den er “retfærdig”, er stor.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

ChatGPT skal bruges med omtanke

ChatGPT skal bruges med omtanke

ChatGPT tager også fejl

ChatGPT skal bruges med omtanke

Selvfølgelig måtte jeg også lege med ChatGPT, når “alle andre” gør, og det er ganske fascinerende, hvad værktøjet kan. Du kan hente det og lege med her: https://chat.openai.com/. Indtil videre er det ganske gratis.

Jeg stillede robotten forskellige spørgsmål, jeg med sikkerhed kendte svaret på. De drejer sig om

  • Lasse Sommer
  • Aspergers syndrom
  • Mig selv og min far.

Et par af svarene er direkte forkerte og et par af dem rummer begreber, jeg undrer mig over, da jeg aldrig har hørt dem før (men det er ikke nødvendigvis robotten, der er noget galt med). De sidste eksempler er rent volapyk.

Gårsdagens engelsksprogede udgave af El Pais bragte en form for anmeldelse af ChatGPT.

Budskabet i denne artikel er, at man skal passe meget på og ikke bevidstløst bruge værktøjet, selvom det er fristende at producere en masse indhold i løbet af nul komma fem. Faktisk kan jeg ikke helt se idéen med det.

Det skyldes:

  • Når man er nødt til på forhånd at kende svarene for at gennemskue fejlene, er der ingen grund til at spørge
  • Kender man ikke svarene, må man validere robottens svar, og så har man ikke fået noget ud af at spørge.

Jeg bliver bekymret, når jeg ser, hvad folk vil bruge robotten til

I går læste jeg følgende på Facebook

De nye AI værktøjer bliver en revolution, og det er bare med at komme med på vognen. I sær, hvis du arbejder med forskning, jura, medicin, eller andet videnstungt.

Jeg ville nødigt være den borger, der modtog en afgørelse truffet af ChatGPT. Jeg ville også nødigt være den patient, der blev tilset eller udredt af en læge, der havde bedt robotten diagnosticere mig.

De videnstunge områder mener jeg, man fortsat skal lade mennesker varetage. Selvom der forskes og udvikles i kunstig intelligens, vil der gå mange år, før jeg tør stole på resultaterne. Jeg er klar over, at synspunktet er “old-scool” og slet ikke følger med tiden; jeg undskylder mig med, at jeg runder de 60 i år.

Eduard Frederik Sommer aka Lasse Sommer

Jeg er fuldt bekendt med Lasse Sommers historie fra alle gængse kilder (kirkebøger, mindesten, Modstandsdatabasen, avisartikler, Dines Bogø og endelig min fars ungdomskæreste, der har kendt Lasse).

Lasse var bror til min fars første kones næste mand: Knud Sommer. Lasse var hans dæknavn; det virkelige navn var Eduard Frederik Sommer. Han blev skudt af Gestapo sammen med ti andre modstandfolk i Lauringe Mose, Rorup Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt den 9. august 1944 efter tortur i enten Vestre Fængsel eller Shellhuset.

Da jeg kender historien i detaljer, kan jeg gennemskue ChatGPTs fejl.

ChatGPT skal bruges med omtanke

Her er to fejl:

  1. Han er ikke født i 1917 men i 1922
  2. Kodenavn/dæknavn var ikke “Flemming” men “Lasse”.

Jeg startede med at spørge på dæknavnet “Lasse Sommer”. Jeg overtrådte en politik, men er ikke klar over, hvad jeg generede robotten med.

ChatGPT skal bruges med omtanke

Robottens svar er i dette tilfælde det rene Anders And. Der kan selvfølgelig have været andre aktive i modstandsbevægelsen, der hed Lasse Sommer. Modstandsdatabasen kender imidlertid ikke en sådan, og det hænger ikke sammen med, at der skulle være en Lasse Sommer, der var så kendt og anerkendt. Modstandsdatabasen er oparbejdet af Frihedsmuseet gennem mange, mange år – ofte af tidligere modstandsfolk. Jeg vil aldrig tvivle på dens resultater.

Aspergers syndrom

Dette ved jeg med sikkerhed også noget om; selvfølgelig ikke alt, men jeg har beskæftiget mig med det on and off siden 2003.

ChatGPT skal bruges med omtanke

På mig virker følgende sært:

  1. Jeg har aldrig hørt, at nogen kaldte det for en “lidelse”. Det kan selvfølgelig være en maskinoversættelse fra det britiske “disorder”
  2. Jeg har aldrig hørt termen “neurodevelopmental”, men det kan være noget, der netop ikke er oversat, for på dansk kalder vi det en “udviklingsforstyrrelse”.

Det resterende ser rigtigt ud.

Robotten kan opstille slagplaner

Et område, hvor jeg ville turde bruge robotten aktivt, er dens evne til at foreslå videre arbejde; dvs. ikke komme med svarene på specifikke spørgsmål men opstille en slagplan fx slides.

Jeg bad robotten lave fem slides om Aspergers syndrom. Bortset fra (selvfølgelig) de samme overvejelser om oversættelser, synes jeg, det ser godt ud. Hvis jeg fx skulle holde et foredrag om Aspergers syndrom eller noget helt andet, ville jeg turde bede robotten hjælpe mig med disposition til slides eller en indholdsfortegnelse.

ChatGPT skal bruges med omtanke

Dette er bare utrolig morsomt

Alt er vrøvl

ChatGPT skal bruges med omtanke

Mere vrøvl

Nu blev det bare sjovt …

Jørgen var direktør for en tekstilvirksomhed og har aldrig nogensinde været læge. Han tog afgang fra Den Danske Væveskole i København i sommeren 1943.

Overskriften til artiklen var: “ChatGPT skal bruges med omtanke”. Hvis det ikke ødelagde links mv., ville jeg ændre den til “Hold dig væk fra ChatbotGPT. Det er ubrugeligt”.

ChatGPT skal bruges med omtanke


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.