Tag Archive for: Center for Specialundervisning for Voksne (CSV)

/11 Kommentarer/i , /af ,

At få det bedre

At få det bedre

Jeg arbejder for sagen

Den sag det er at få det bedre, og jeg synes, det går lige så stille fremad. Det er jeg glad for og taknemmelig over. Mit liv vil nok bestå af op- og nedture fra nu af. Jeg har et ønske om at kunne holde mig fra de idelige indlæggelser, men jeg ved ikke, om det er realistisk.

Stemningsregistreringsskema

Speciallægen anbefalede at føre et “stemningsregistreringsskema”, som er udviklet specielt til personer med bipolar affektiv sindslidelse. Det vil sige, at man dagligt sætter et lille kryds i en rubrik for, om man er i en mani, i en depression eller bare er i en almindelig neutral fase. Endvidere registrerer man mængden og kvaliteten af søvnen. Skulle en indlæggelse blive aktuel, vil skemaet være en god dokumentation at vise frem. Hvis du af en eller anden grund vil finde skemaet som app, skal du søge på “moodlog”. En app er lidt mere mig end den papirbårne udgave.

Center for Specialundervisning for Voksne  (CSV)

Hos CSV i går gennemgik vi den opfølgning, jeg havde lavet på vores seneste møde, og det var faktisk ret tilfredsstillende, for jeg havde fået fulgt op på det meste. Det eneste, jeg ikke havde fået gjort noget ved, var “Universal Mobilholder til Cykel”, for jeg kunne ikke gennemskue, hvilken der ville passe til min telefon, der er indhyldet i et avanceret cover udviklet til det amerikanske forsvar. I fællesskab fandt vi dog denne holder, som er kommet med posten i dag. Den passer! Den glæder jeg mig til at tage i brug, så jeg kan blive ordentligt mobil igen.

En anden ting jeg bare har forberedt mig på, men altså endnu ikke gjort noget ved, er, hvad jeg skal sige til de mennesker i kirken, som jeg skal have taget et billede af for at huske deres navne. Det er meget godt at have forberedt en lille “tale”, så jeg ikke kludrer i det og dermed virker utroværdig. Det skal være noget i retning af: “Jeg har problemer med min hukommelse, og er i behandling for det. Jeg har svært ved at huske navne, og det vil være en stor hjælp for mig, hvis jeg må have lov at tage et billede af dig”. Jeg håber ikke, at nogen vil finde det intimiderende.

Og så apropos hukommelse: Jeg har fået et afbud på Hukommelsesklinikken på fredag. Yes – så har jeg kun ventet en måned og ikke de otte uger, de ellers skrev om. Det er meget positivt.

Psykiatrifonden

I Psykiatrifonden i mandags brugte vi det meste af tiden på at følge op på mødet med speciallægen. Min fantastiske psykolog var helt godt tilfreds med resultatet/konklusionen, men var lidt bange for, om jeg nu havde overpræsteret, siden lægen mente, jeg kunne arbejde 25 timer om ugen. 25 timer er i parentes bemærket for meget til et fleksjob.

Herudover oplyste psykologen mig om, at jeg har mere livsvilje, end jeg selv ved. Ellers var jeg død. Det er rart at vide.

Mandsopdækket!

Herudover passer jeg mine aftaler i Distriktspsykiatrien med henholdsvis kontaktperson, læge og psykolog. Endvidere er der indtil videre aftalerne om forebyggende ECT på Psykiatrisk Center Hvidovre.

Til tider synes jeg, jeg har for travlt med at passe alle mine aftaler i “systemet”, og jeg skal altid have kalenderen frem for ikke at dobbeltbooke. Jeg håber dog på, at denne mandsopdækning kan gøre, at jeg hurtigt kan få det bedre. Jeg synes, “systemet” virker fantastisk godt, og jeg møder kun søde og dygtige mennesker. Måske skal man bare have det tilstrækkelig elendigt.

Tænk hvis jeg en dag kunne blive helt fri igen og bare var sådan et helt almindeligt menneske, der stod op og gik på arbejde hver dag. Det ville være fantastisk, og det er mit mål.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/16 Kommentarer/i , /af ,

Hvidovre Kommune yder omsorg

Hvidovre Kommune yder omsorg

Katastrofe

Hvidovre Kommune yder omsorg

(Overskriften er i høj grad ironisk ment. Denne post er rodet, men det var mødet også, og jeg har endnu ikke haft overskud til at sætte mig ned at høre lydfilen.)

Min bisidder og jeg har været til møde med Hvidovre Kommune i dag, og konklusionen er en katastrofe: De vil indhente en speciallægeerklæring og afhængig af konklusionen heri, vil de overføre mig til det, der hedder “jobafklaringsforløb”, hvor ydelsen er på niveau med kontanthjælp, og det kan jeg ikke leve af. Samtidig vil de sætte forløbet hos Psykiatrifonden i bero. Årsagen er, at de er bange for, at jeg ikke kan klare en virksomhedspraktik eller et fleksjob, når de ser tilbage på et forløb med mange indlæggelser. Flinke folk…

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Vi spurgte til forskellen på en virksomhedspraktik og et jobafklaringsforløb. Svaret var, at det var ordet. Det, jeg så ikke forstår, er, hvordan de kan være bekymrede for, om jeg kan klare en virksomhedspraktik men samtidig henviser mig til at jobafklaringsforløb.

Vi havde selv ønsket en speciallægeerklæring for at få en samlet og dækkende beskrivelse af forløbet fra 2003, hvor jeg havde den første depression, og frem til nu – altså en periode på 12 år, der ikke er dækket af diverse statusattester fra egen læge og Psykiatrisk Center Hvidovre. Statusattesterne giver netop en status altså et øjebliksbillede set med en psykiaters briller. Speciallægeerklæringen vil også omhandle min egen vurdering samt speciallægens subjektive vurdering.

Kampklar hos speciallæge Pia Glyngdal

Sagsbehandleren havde drøftet spørgsmålet om en speciallægeerklæring med kommunens lægekonsulent. Min opgave må så være at virke frisk og maksimalt kampdygtig den dag, jeg skal til speciallægen. Jeg skal have hende til at skrive, at det er hendes vurdering, at jeg kan klare både en virksomhedspraktik og et fleksjob. Hvis jeg kan det, kan forløbet hos Psykiatrifonden genoptages og sygedagpengene fortsætte. Jeg er så ked af at miste det samarbejde med Psykiatrifonden, som er det mest givende af alt det, jeg render til for øjeblikket. Psykologen kan få mig til at se helt anderledes på verden, og det har jeg brug for.

Jeg spurgte til, hvorfor forløbet med Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) så ikke også skulle stilles i bero? Svaret var, at det skulle forbedre min hverdag. Flinke folk…, men jeg forstår det ikke. Jeg synes, erhvervspsykologen i høj grad forbedrer min hverdag.

Jeg er så glad for, at jeg har Bodil. Jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle gøre uden hendes kolde overblik over alt dette her.

Lige nu er jeg i en chokfase, fordi mødet udviklede sig så markant anderledes, end vi havde forventet. Jeg ved som sagt ikke, hvad jeg skal gøre.

 

Tilføjelse: Jeg er ikke i målgruppen for ressourceforløb, da jeg kun har ét problem, nemlig at jeg er blevet syg. For rehabiliteringsteamet er der derfor kun to muligheder:

  • Indstille til førtidspension
  • Indstille til fleksjob.

Førstnævnte er jeg på ingen måde interesseret i.

/7 Kommentarer/i , /af ,

Center for Specialundervisning for Voksne CSV

Center for Specialundervisning for Voksne CSV

Center for Specialundervisning for Voksne CSV

Jeg havde glædet mig til i dag kl. 12:15, for der havde jeg fået en tid på 45 minutter hos speciallærer Peter hos Center for Specialundervisning for voksne (CSV). Det er Psykiatrifonden, der har sat mig i forbindelse dem, for de gange jeg selv har prøvet, er de ikke vendt tilbage hverken på telefonen eller mailen.

Center for Specialundervisning for Voksne CSV tager sig blandt andet af kognitive problemer, som hukommelse hører ind under. Peter hører til i hjerneskadeafdelingen. De havde inden mit fremmøde diskuteret, om jeg skulle høre til i hjerneskadeafdelingen eller i afdelingen for psykiske lidelser, men jeg havnede altså i hjerneskadeafdelingen, selv om jeg da gudskelov ikke har en hjerneskade. Det er jo fastslået ved en MR-scanning.

Interview og konklusion

Peter var vældig sød og lavede en form for interview, hvor vi kom godt rundt om problemerne. Jeg havde taget mine to lister med eksemplerne (se evt. efterskriften) med og jeg havde også den neuropsykologiske undersøgelse med til ham. Dem vil han nu læse igennem.

Hans konklusion var, at de vil tilbyde mig 10 * 1 times eneundervisning med en speciallærer. Formålet vil være kompenserende strategier. Neuropsykologen talte også om kompenserende strategier, men dem er jeg åbenbart ikke særlig god til at finde på selv. Det lyder som et vældig fint tilbud, som jeg meget gerne tager imod. Føler jeg, at det ikke giver noget, kan jeg blot afbryde forløbet. Der er lidt tale om et forsøg fra begge parters side.

Det der er glemt, er nok glemt for evigt. Vi kan gøre noget med at lægge mærke til, om det er under særlige omstændigheder, ting går i gemmebogen, og så arbejde med en hel palet af kompenserende strategier. Det synes jeg lyder rigtig godt.

Afgørende for om det kan realiseres er, om Hvidovre Kommune vil betale, når jeg nu ikke bor i Københavns Kommune – pengene skal jo selvfølgelig komme et sted fra. Der vil kunne gå tre måneder, før vi kan komme i gang; for det første er der den kommunale sagsbehandlingstid og dernæst er der ventetid i CSV. Der er selvfølgelig ikke noget at gøre ved det, men jeg synes, tre måneder er længe at vente.

Jeg spurgte ham specifikt til, om det ville gribe forstyrrende ind, hvis jeg fik en henvisning til Hukommelsesklinikken, da jeg gerne vil have dette her udredt ordentligt, og det kan CSV naturligvis ikke påtage sig. Det ville ikke gribe forstyrrende ind, så jeg kan roligt gå videre ad det spor også.

Endelig endelig er der ved at komme hul på dette indgribende problem. Det er jeg glad for.

Efterskrift om de aktuelle hukommelsesproblemer

(to sektioner: den nyeste og opdaterede liste og den gamle (som jeg havde glemt eksistensen af):

  • Kan ikke finde vej fordi jeg ikke kan visualisere vejen, jeg skal tage. Det skræmmer mig!
    • Eksempelvis finde vej til Psykiatrifonden: det tog mig en hel eftermiddag at komme i tanke om, hvordan jeg skulle gå fra Nørrebro Station til Hejrevej. Men jeg har været her mindst 20 gange før…
    • Eksempelvis finde hjemmefra ind til byen på cykel. Har kørt den vej gennem syv år. Nu kan jeg kun huske de første 1½ km.
  • Hele tidsspand mangler i hukommelsen – en slags absencer:
    • I marts 2014 var jeg i virksomhedspraktik hos Statens IT i fire uger. Jeg ved det kun, fordi jeg efter råd fra en af mine læsere kan søge det frem på min hjemmeside. Jeg kan ikke huske, hvor skrivebordet stod, hvem der sad overfor, hvad opgaven var osv.
    • I februar 2014 deltog jeg i et coaching-forløb hos Rebound på to uger. Jeg kan huske firmanavnet ellers intet. Jeg ved det kun, fordi jeg efter råd fra en af mine læsere kan søge det frem på min hjemmeside.
  • Resultater i Lumosity: Det fremgår klart, at den parameter jeg scorer lavest på er ”Memory”
  • Resultater i den neuropsykologiske test fra Kaj Bjerring Andersen af 26-03-2015.
  • Software: når jeg scanner ned over listen over software på computeren, aner jeg ikke, hvad halvdelen af programmerne er til.
  • Genvejstaster: Normalt kunne jeg huske genvejstaster i alle mulige forskellige programmer. Det kan jeg ikke længere.
  • Når vennerne taler om fortiden på kollegiet, ved jeg ofte overhovedet ikke, hvad de taler om.
  • Èn nat var jeg oppe pga. ”Restless legs” og ville lave kaffe. Jeg kunne ikke huske, hvordan man gjorde. Jeg har altså lavet en million kopper kaffe i mit liv. Samme nat lagde jeg alle de forkerte ting – så som brødkniven – ind i køleskabet. Men det var som sagt kun en nat.
  • Jeg kan ikke huske, hvordan jeg får importeret billederne fra mine kameraer til computeren.
  • Kan ikke huske, at en af mine venner besøgte mig på Psykiatrisk Center Hvidovre medbringende thai-mad og et karton cigaretter. Han var der endda i lang tid.
  • Kan ikke huske, at jeg tidligere har besøgt et medlem af menigheden hjemme hos hende. Det er 3-4 år siden. Der var intet genkendeligt, da jeg kom der igen.
  • Sidder i DPC og venter. En kvinde/pige kommer hen til mig og præsenterer sig som Sofie. Jeg genkender hende slet ikke. Hun fortæller, at vi har talt meget sammen under en indlæggelse i sommer.
  • Til møde i kirken: De andre taler om et møde vi har haft med en Erling Andersen. Jeg kan huske hans navn, men ikke mødet de taler om.
21. september 2015
  1. Jeg havde før i tiden en fin hukommelse. Huskede let fx telefonnumre, salmenumre og nummerplader.
  2. Resultater i Lumosity (se side 2): Spillet er anbefalet af en Torben herude og opsat af Psykiatrisk Center Hvidovre, så det rammer de rigtige parametre. Jeg scorer fx 354 i Memory som det markant laveste og 902 som det højeste i Problem Solving. Tallene er ikke påvirket af ECT, da jeg ikke har spillet det efter ECT/november 2014.
  3. Mødet på kommunen i september 2014: fuldstændig blank. Kan visualisere hvor vi sad, men jeg aner ikke, hvad vi talte om.
  4. Brochuren fra YouSee: jeg skulle ringe om noget vigtigt, men har ikke den fjerneste anelse om, hvorfor jeg skulle ringe. Ringede til dem den ene dag, og fik at vide, at jeg næste dag kunne få fat i den rette afdeling. Lod brochuren ligge fremme for at huske at ringe, men jeg ved ikke, hvad jeg skal spørge om, selv om det var vigtigt.
  5. Mødet med Preben, anede ikke, hvem han var. Meget ubehageligt
  6. Skal skrive alting ned for ikke at glemme det, har derfor altid min iPad på mig.
  7. Skal lægge alle ting de samme steder hver dag, ellers ved jeg ikke, hvor de er blevet af. Købte fx en ekstra oplader til min telefon, men jeg kan ikke finde den nogen steder.
  8. Efter gudstjenesten med en af præsterne. Senere sendte hun mig en mail og refererede til vores gode snak. Jeg kunne overhoved ikke huske, at vi havde talt sammen
  9. Kirsten fra kirken skriver i mail “tak for i går.” Jeg aner ikke, hvad hun taler om.
  10. Kan ikke huske hvilke programmer, jeg skal bruge til rutineopgaver på Pc’en. Før i tiden lå det bare på rygraden. Bruger 10 minutter på at komme tanke om det. Prøvede en dag at løbe listen over alle programmer igennem, men de siger mig intet. Jeg ved virkelig ikke, hvad de skal bruges til.
  11. Kan ikke huske, at jeg har fået diverse mails vedr. kirken. Normalt har jeg 100 pct. styr på min mailboks
  12. I slutningen af februar i år mødtes jeg med en projektgruppe. De andre talte om, at gruppen i sommer var på besøg i Horsens Statsfængsel. De viste billeder fra turen den 23 juli 2014, men jeg genkalder mig intet.
  13. Meget svært at følge (et plot i) en TV-serie – fx ”Broen/Bron” – for jeg kan ikke huske, hvad der skete i gårsdagens afsnit. Skuespillere dukker op på skærmen, og jeg tænker ”Hvad laver de her?”
5. marts 2015

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.