Tag Archive for: Bipolar affektiv sindslidelse

/13 Kommentarer/i , /af ,

Distriktspsykiatrien Janne og Gitte

Distriktspsykiatrien Janne og Gitte

Gode, dygtige folk!

Ugen har budt på hele to møder i Distriktspsykiatrien (DPC), et med overlæge Janne Baatz og et med min kontaktperson Gitte Sørensen. Jeg er utrolig glad for at komme hos de to. I starten (med ergoterapeuten) var jeg meget skeptisk, men jeg må sige, at det har vendt fuldstændig. De er en kæmpe støtte, og det er på en måde meget lærerigt at komme der.

Hos læge Janne Baatz

Strengt taget er hun vel egentlig psykiater og ikke “bare” læge. Hun er simpelthen guld værd. Hun har en ro som om, hun har al den tid i verden, der er behov for, så det nærmest er mig, der kommer til at afslutte mødet, og ikke hende, der jager mig ud af døren.

Hun er meget præcis, i hvad hun siger. Det første ord, der kom mig i hu, var “skarp”, men det er ikke helt rigtigt, “præcis” er bedre.

Vi talte om to ting, som jeg havde på min dosmerseddel: Klarmelding til Hvidovre Kommune og min hukommelse

  1. Klarmeldingen: Jeg har meddelt kommunen, at de kan kontakte Contra eller en anden “anden aktør” og sige, at jeg kan starte på det forløb, der i henhold til Lov om sygedagpenge § 27, stk. 1, nr. 2, skal afklare min arbejdsevne. “Hvis det er nødvendigt med en afklarende indsats – herunder en helbredsmæssig afklaring – for at klarlægge din arbejdsevne. Forlængelsen kan være op til 69 uger.” De 69 uger tæller fra 1/1-2015, hvor  de almindelige sygedagpenge løber ud efter 22 uger. Jannes vurdering er, at jeg skal starte med fem timer om ugen med en ugentlig fridag, det er godt nok ikke ret meget, men jeg retter mig efter hendes præcise udmelding; det er hende, der er psykiater og har erfaring, ikke mig. Jeg oplever det som en stor belastning ikke at kende hverken varighed eller indhold af forløbet, men det er der nok ikke rigtig noget at gøre ved. Da jeg på et tidspunkt ringede til Contra inviterede de til en snak og besigtigelse af lokalerne. Jeg tror, jeg tager imod tilbuddet, for måske kan det tage brodden lidt af usikkerheden.
  2. Hukommelsen: Hun tager heldigvis min bekymring alvorligt. Der bliver ved at opstå “blinde pletter”, som hun så kalder “absence“, altså fx at jeg  har været ovre i kirken og så senere på dagen får en mail fra præsten, hvor hun skriver “tak for en god samtale i dag” og jeg har det sådan: “Har vi to overhovedet talt sammen?” Det er fuldstændig væk for mig. Det samme skete, da jeg havde været til møde i kommunen, ingen erindring om det overhovedet. Disse tilfælde bliver ved at komme, og det er rigtig ubehageligt. Hvis man har stress/mani/depression er det naturligt med svækket hukommelse i en periode, da det netop er en stresslignende tilstand, men nu har jeg været udskrevet i mindst fire uger, så der burde ikke blive ved med at opstå sådanne tilfælde. Jeg kan ikke lige huske 🙂 , hvad det var, hun ville foretage sig i den forbindelse, men talen har på et tidspunkt været på “Demensklinikken”, fordi hun ikke kan henvise til andre neuropsykologer.

Hos min kontaktperson Gitte Sørensen

Der er ikke så meget tid hos hende, så det bliver mere lidt løs snak om, hvordan det nu går. På en måde er det rart at komme uden dosmerseddel, for som snakken går, kommer der alligevel ting frem, som jeg ikke selv har tænkt på at tage op.

En af de ting vi ofte vender er “inden for normalområdet”: Bare fordi man har en psykiatrisk diagnose, er det ikke alting, der er sygeligt. Alle mennesker glemmer, hvor de har lagt nøglerne eller dobbelttjekker, om de har slukket strygejernet osv. Det er der ikke noget sygeligt i!

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/17 Kommentarer/i , , /af , ,

Søvn med kugledyne

Søvn med kugledyne

Søvn med kugledyne er i top!

Det første tegn, på at en mani kan være undervejs, er, at der gå kuk i søvnen, og jeg er derfor meget opmærksom på det, der kaldes “søvnhygiejne”. Jeg har lavet et fuldstændig fast skema for, hvornår jeg står op og går i seng, og det overholder jeg alle ugens dage. Jeg skal ikke have en ny mani, så jeg gør hvad jeg kan, for jeg har været indlagt tilstrækkeligt i år.

På hospitalet gav de mig en kugledyne for at forbedre søvnen, og det var fantastisk. Det er som at sove i en kokon, og kan vist bedst sammenlignes med de gamle olmerdunsdyner, som man lagde sig under, og så kunne man ikke røre sig ud ad flækken. Har jeg mon nogle læsere, der kan huske dem?

Mange år med søvnproblemer

Helt tilbage til min kollegietid i 80’erne har jeg haft søvnproblemer, og gennem årene har jeg derfor spist mange indslumringspiller, men det er jo bare ikke en løsning, man skulle kunne sove på naturlig vis.

Jeg har faktisk sovet godt siden den seneste (eller sidste?) indlæggelse. Før i tiden lå jeg vågen mindst en time efter at være gået i seng, nu går der vel 15 minutter, men jeg er altså også på 700 mg Seroquel plus diverse.

Bevilling fra kommunen

Jeg spurgte min sagsbehandler i Hvidovre Kommune, om de ville give tilskud til en kugledyne, der normalt koster i omegnen af 4.500 kr. Uden yderligere dikkedarer kom der forleden en bevilling på 2.700 kr. – fornemt, og jeg har sagt pænt tak. Det lykkedes at finde en dyne til 2.705 kr., og den kom i går. Den var nedsat, da det var sidste års model. Jeg ville hellere have haft en “rigtig” kugledyne fra firmaet Protac, men de er for dyre.

Nu har jeg så brugt den en nat, og jeg er meget begejstret. Som sagt er det som at sove i en kokon: trygt, godt og varmt. Den består nærmest af en masse velcrolukkede lommer, i hvilke der findes en pose med fire rum, og i hvert rum er der en kugle.  Den samlede vægt er 7 kg. Den er lidt bøvlet at få “arrangeret”, men det kommer nok med øvelsen.

Jeg vil være nærmest lykkelig, hvis der for alvor kan komme styr på min søvn. Jeg har altid været misundelig på de mennesker, der bare lægger sig ned og sover og for hvem, søvn slet ikke er et tema. Måske det også kan blive min virkelighed?

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/10 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Sorg over at karrieren er slut

Sorg over at karrieren er slut

At sige ret farvel – et tilbageblik

Jeg synes ellers, jeg mentalt har sagt farvel til det normale arbejdsmarked og goddag til en anden form for beskæftigelse, men alligevel kører tankerne om det fremtidige job og hvad det kan medføre, og om alle de jobs jeg har haft. Når jeg kigger på mit CV, er det som om, det ikke er mit. Det er et billede på, hvad jeg har kunnet, ikke hvad jeg kan. Mit CV er ellers ret flot.

Gitte i Distriktspsykiatrien (DPC) har nok ret, når hun siger, at der kan være en sorg over at karrieren er slut og en sorg knyttet til en så grundlæggende ændring i livet.

I rigtig mange år har jeg lagt hele min identitet i arbejdslivet og tilsidesat mig selv på den konto. I mange år arbejdede jeg omkring 60 timer om ugen, og da jeg gik ned på 37 timer, følte jeg, at jeg var gået på deltid.

Pludselig var det ikke sjovt længere

En stor del af tiden var det sjovt, men da jeg pludselig opdagede, at det ikke var sjovt længere, sad jeg i saksen. Venner og kolleger sagde: “Gå nu hjem”, men det var jeg ikke i stand til. Jeg bildte mig ind, at det var arbejdsgiverne, der udnyttede mig groft, men det er ikke hele sandheden. Det var egne ambitioner, der lå bag det hele. Jeg ville hele tiden overpræstere for at slå til.

En direktør i en styrelse kiggede en aften ind i mit kontor, da han selv var på vej hjem som en af de sidste, og sagde: “Det er godt, du brænder for det, men lad nu være med at brænde ud”. Det har jeg tænkt en del over siden, for han havde jo ret. For mig var projektplaner mejslet i sten og kunne ikke ændres. Realiteten er, at det havde været tilladt og enkelt at komme med en ny, mere realistisk og tilpasset plan, og få den godkendt.  Jeg har ikke svar på, hvorfor jeg ikke gjorde det – lige bortset fra det med ambitionerne.

Jeg har været der, “hvor det sneede”, tæt på direktørerne og den altid villige sparringspartner næsten uanset tid på døgnet. Jeg har hevet samlet 72 mill. kr. ud af Finansministeriet til de forarmede styrelser, jeg har haft som arbejdspladser. Jeg skal hilse og sige, at der skal laves mange regneark og notater, inden Finansministeriets sagsbehandlere kan overbevises om, at merbevillinger er nødvendige.

Karrieren er fortid nu

Alt dette er fortid nu, og jeg skal finde mig tilrette i nye rammer og på en eller anden måde finde en ny identitet. Jeg er holdt op med at læse stillingsannoncerne fra det almindelige arbejdsmarked, de er alligevel bare billeder på en svunden tid. Jeg er 50 og de forandringer, der skal ske nu, burde måske være sket for mange år siden. Jeg forestiller mig, at jeg nok skal få et godt liv, og måske i realiteten et bedre liv, end jeg havde.

Hvad med Contra, der er “anden aktør”?

Den første udfordring bliver forløbet hos Contra (eller evt. en anden “anden aktør), når jeg på et eller andet tidspunkt er klar til det. Hvordan ved jeg overhovedet, hvornår jeg er klar?

Jeg har ringet til Contra og spurgt, om det er obligatorisk at deltage i en virksomhedspraktik. Det er heldigvis ikke obligatorisk, for det kan jeg slet ikke forestille mig lige nu, bare tanken giver mig kvalme. Jeg prøvede at spørge lidt til, hvordan et forløb så i stedet så ud, men det kunne de ikke svare på, da alt er individuelt og “til forhandling”. Sagsbehandleren i kommunen sagde Contra som en automatreaktion, da jeg sagde IT. Jeg spurgte Contra, hvad det så gik ud på. Det gik ud på at lære en PC at kende…. Jeg måtte så sige, at jeg har levet af at være IT-konsulent i syv år, så det var nok ikke lige noget for mig.

Jeg har talt lidt med Gitte i Distriktspsykiatrien om antallet af timer pr. uge, jeg skal kaste mig ud i til en start. Min egen tanke var 15, men hun nedjusterede til 10, og det har hun jo nok ret. Det er bedre at starte lavt og gå opad, end at starte højt og knække sammen. Jeg har brug for succes og følelsen af atter at kunne et eller andet. Men nu skal jeg allerførst forsøge at blive “klar”, og jeg vil tage Distriktspsykiatrien med på råd i dette spørgsmål. Det er selvfølgelig i sidste ende min egen afgørelse, men jeg vil gerne have sagkundskabens vurdering og erfaring ind over.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/22 Kommentarer/i , /af ,

Lumosity

Lumosity

Et hjernetrænings-spil

Jeg spiller flittigt Lumosity og har nu fået en fast rutine med at spille efter morgenkaffen, så jeg ikke glemmer det. Herudover har programmet en indbygget bipper, som jeg har sat til kl. 12:00, så der er ikke rigtig nogen undskyldning for at glemme at spille.

Spillet kan spilles på alle mobiltelefoner og tablets.

Der er faktisk progression, og jeg glæder mig, hver gang jeg har en “high score”; på en eller anden måde er det opmuntrende at spille – også mod sig selv. Jeg tror, jeg har spillet ca. 20 spil nu, og det vil sige, at resultaterne må være ved at være renset for tilfældigheder.

“Memory” ligger som forventet lavest, så det er den, jeg arbejder på at forbedre. Pludselig har “Speed” overhalet “Problem solving”, der i lang tid lå højest, og det begriber jeg ikke, for jeg er bare ikke hurtig og har aldrig været det. Måske er det bare et udtryk for, at jeg nu har spillet så meget, at jeg ved hvad næste træk er/hvad det går ud på, og dat det selvfølgelig derfor går hurtigere. Det vil så også sige, at jeg sikkert fortsat er langsom til alt andet end dette spil

Det kunne være spændende at få Jørgens professionelle vurdering af spillet.

Kritikkerne

Kritikkerne af disse “hjernetræningsspil” siger, at man bliver dygtig til spillet og så ikke ret meget andet. Jeg ved det ikke, men jeg har det sjovt med Lumosity.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.