Indlæg

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Ingers asylcirkus

Asyldebat

Her i landet er vi stolte af at have en tredeling af magten nemlig lovgivende, udøvende og dømmende magt. Derved adskiller vi os fra bananstater, og vi sikrer os mod, at magt korrumperer.

Det gælder bare ikke i Støjbergs Udlændinge- og Integrationsministerium. Hun undsiger såvel egne som Justitsministeriets juridiske eksperter i sin iver efter at “gå til kanten af konventionerne” som vi har hørt hende sige tusindvis af gange.

Ministerens instruks

Helt aktuelt gælder det de såkaldte barnebrude. Politiken skriver:

“Inger Støjberg gav ulovlig ordre trods advarsler fra embedsmænd: Udlændingeministeren fjernede selv et afgørende juridisk forbehold, inden hun sidste år gav en ulovlig ordre om tvangsadskillelse af unge par på landets asylcentre. Embedsfolk forsøgte ellers at advare hende. Flere partier kræver en undersøgelse.

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) gennemtvang sidste år en ulovlig instruks om tvangsadskillelse af unge asylpar, selv om embedsmænd i hendes ministerium på forhånd havde forsøgt at advare mod beslutningen.

Efter flere ugers heftig diskussion om ’barnebrude’ fik Udlændingestyrelsen 10. februar 2016 en ordre om, at “ingen” asylansøgere under 18 år fremover måtte bo sammen med deres samlever – også selv om de havde børn.”

Det, der er mest problematisk, er ordet “ingen”, fordi hun med det siger, at alle skal skæres over en kam, og at sagerne ikke skal behandles individuelt. Det er ganske enkelt i strid med menneskeretskonventionen. Embedsmændene lægger ikke ryg til, og skrivelsen går hele vejen op i ministeriet uden underskrift fra nogen af dem.

Ministeriets fremgangsmåde kaldes af Ombudsmanden “stærkt kritisabel” og “samlet set meget vanskelig at forstå”.

Ministeren mener, at jura ikke er en eksakt videnskab. Det har hun måske nok have ret i, da lovgivningen ofte kan og skal fortolkes, men menneskerettighedskonventionen levner ikke meget plads til fortolkning, når det angår individuel sagsbehandling.

Ideen bag instruksen

Ministeren vil forhindre barnebrude, og formålet er jo egentlig ædelt, hvis det, hun går efter, er mindreårige pigers tvangsægteskaber med halvgamle mænd. Det er jo sådan set at sidestille med pædofili, og det kan ingen selvfølgelig understøtte. Udlændingestyrelsen behandlede i alt 27 sager. Da de endelig nåede til vejs ende, var der i alt to par, der skulle indkvarteres hver for sig.

På de sociale medier er der i dag en del debat om sagen, idet Politiken har taget den op. De, der støtter ministeren, skriver, at vi andre går ind for pædofili. Sikke en gang vrøvl.

Kongebrev udstedes af kommunen efter gældende lov, som er Ægteskabsloven. Det vil typisk være en forudsætning for indgåelse af ægteskab hvis:

  • Den ene af parterne er under 18 år.
  • Gravide piger, som er fyldt 15 år.
  • Par, som har fælles bolig og er ældre end 16 år.

Og hvis nu Støjberg skulle bestemme, burde der være en fjerde bullet, hvor der stod, at dette alene gælder etniske danskere.

Rigsretssag?

Både Enhedslisten og Alternativet ønsker sig som minimum en undersøgelseskommission, hvor det skal klarlægges, om ministeren var blevet advaret om, at hendes instruks var ulovlig. Jeg så lige TV-avisen. Der afviste hun at være blevet advaret.

Hvis en undersøgelseskommission kan fastslå, at hun netop var blevet advaret, er der grundlag for en rigsretssag. Det vil være godt, da vi så kan få fastslået, om vi i Danmark stadig har en tredeling af magten og ikke er blevet en bananstat.

/19 Kommentarer/i , /af ,

Hej

Jeg bor på Københavns Vestegn i Hvidovre, og her er dejligt at bo, og jeg har boet her siden november 2007.

Vi har mange mennesker med anden etnisk baggrund end dansk – men her er altså ingen vold, voldtægter, slagsmål, knivstikkerier, overfald, indbrud eller alt det andet, som de etnisk danske hadprædikanter prædiker om. Faktisk er her rigtig fredeligt og dejligt.

Jeg færdes meget på Facebook, og jeg er rystet over den forfærdelige tone i asyldebatten fx: “De skal ikke integreres, de skal sendes hjem så hurtigt som muligt”, “Skyd de perkere”, “De voldtager vores kvinder”, “Det er deres skyld, at der ikke gøres noget for de hjemløse, de fattige, de gamle og de syge”, “De tager vores boliger”, “De lorte”, “Smykkeloven viser bare, at det er velfærdsmigranter” osv. osv. (I parentes bemærket blev smykkeloven vedtaget for fire måneder siden, og nu er den for første gang blevet brugt, og der er konfiskeret 79.600 kr., som tilhørte fem personer tilsammen.)

Som et led i det man kunne kalde hverdagsintegration og som min egen lille private protest mod de danske hadprædikanter, er jeg begyndt at sige “Hej”, hver gang jeg møder en kvinde med tørklæde. Jeg har nok sagt hej 50 gange nu, og det er ikke én gang sket, at de ikke har lyst op i et stort smil og kvitteret med et hej. De er nok ikke rigtig vant til det.

Gad vide hvad der ville ske, hvis vi var flere, der sagde hej?

/6 Kommentarer/i , , /af , ,

Asyldebatten og fakta

Jeg fandt denne spændende artikel i Information fra i går. Den illustrerer rigtig godt, at der er en skævvridning mellem asyldebatten på den ene side og så fakta på den anden side. Skævvridningen medfører den symbolpolitik, som vi efterhånden kender alt for godt i form af diverse uhyrligheder.

I 2016 erklærer 50 procent af de adspurgte sig således helt eller delvis enige i udsagnet »Europa modtager hovedparten af verdens flygtninge«.

Udsagnet er ikke – og har aldrig været – sandt. Ifølge UNHCR befinder 86 procent af verdens flygtninge sig i nærområderne, mens et sted mellem 2,5 og 10 procent opholder sig inden for Europas grænser, alt efter om man regner internt fordrevne med.

Artiklen drejer sig især om, hvorvidt den forøgede fokus på asyldebatten i sig selv er med til at fordreje fakta. Overskriften på artiklen er “Har journalistikken svigtet nærområderne?” Når der skrives og tales meget mere om det i vores medier, får vi også den opfattelse, at problemet er ganske enormt i Europa. Men det er det slet ikke. Der, hvor problemet er størst, er i Syrien selv og i Tyrkiet, der har modtaget det største antal flygtninge og migranter, der jo er potentielle asylanter. På samme måde har Libanon taget imod 1,1 million flygtninge trods det, at antallet af oprindelige libanesere stort set svarer til antallet af danskere. Jeg savner en fælleseuropæisk løsning, for det er for let at læne sig tilbage, sætte grænsebomme op og så ellers efterlade Tyskland og Sverige med den tungeste byrde.

Alt det ovenstående forklarer sådan set også, hvorfor enhver debat her i landet altid ender med en diskussion om islam og flygtningekrise uanset debattens egentlige emne/formål og uden at jeg som læser kan se den ringste sammenhæng. Debatten er benhård og modbydelig. Aldrig har jeg set så meget had på skrift fra etniske danskere – og samtidig undergraver vi Grundlovens frihedsrettigheder for at fange 20 “hadprædikanter”. Hvis man vil være her i landet, skal man “ville Danmark”, men samtidig har vi en forpligtelse til at behandle dem, vi så lukker ind, anstændigt. Det kan ikke være rigtigt, at det skal være utåleligt at være her.

Og så en passant: Der er ca. 6.000 hjemløse i Danmark, og det er 6.000 for mange! Det interessante er imidlertid, at hvis alle de der mener, at der ikke skal gøres noget for asylansøgerne/migranterne/muslimerne, og at de helst bare skulle forsvinde ud af landet igen, men i stedet for for de hjemløse, og de så også foretog sig et eller andet, så ville der ikke være en eneste hjemløs tilbage. Det er en modbydelig måde at sætte de mest udsatte op mod hinanden.