, ,

Asyldebatten og fakta

Jeg fandt denne spændende artikel i Information fra i går. Den illustrerer rigtig godt, at der er en skævvridning mellem asyldebatten på den ene side og så fakta på den anden side. Skævvridningen medfører den symbolpolitik, som vi efterhånden kender alt for godt i form af diverse uhyrligheder.

I 2016 erklærer 50 procent af de adspurgte sig således helt eller delvis enige i udsagnet »Europa modtager hovedparten af verdens flygtninge«.

Udsagnet er ikke – og har aldrig været – sandt. Ifølge UNHCR befinder 86 procent af verdens flygtninge sig i nærområderne, mens et sted mellem 2,5 og 10 procent opholder sig inden for Europas grænser, alt efter om man regner internt fordrevne med.

Artiklen drejer sig især om, hvorvidt den forøgede fokus på asyldebatten i sig selv er med til at fordreje fakta. Overskriften på artiklen er “Har journalistikken svigtet nærområderne?” Når der skrives og tales meget mere om det i vores medier, får vi også den opfattelse, at problemet er ganske enormt i Europa. Men det er det slet ikke. Der, hvor problemet er størst, er i Syrien selv og i Tyrkiet, der har modtaget det største antal flygtninge og migranter, der jo er potentielle asylanter. På samme måde har Libanon taget imod 1,1 million flygtninge trods det, at antallet af oprindelige libanesere stort set svarer til antallet af danskere. Jeg savner en fælleseuropæisk løsning, for det er for let at læne sig tilbage, sætte grænsebomme op og så ellers efterlade Tyskland og Sverige med den tungeste byrde.

Alt det ovenstående forklarer sådan set også, hvorfor enhver debat her i landet altid ender med en diskussion om islam og flygtningekrise uanset debattens egentlige emne/formål og uden at jeg som læser kan se den ringste sammenhæng. Debatten er benhård og modbydelig. Aldrig har jeg set så meget had på skrift fra etniske danskere – og samtidig undergraver vi Grundlovens frihedsrettigheder for at fange 20 “hadprædikanter”. Hvis man vil være her i landet, skal man “ville Danmark”, men samtidig har vi en forpligtelse til at behandle dem, vi så lukker ind, anstændigt. Det kan ikke være rigtigt, at det skal være utåleligt at være her.

Og så en passant: Der er ca. 6.000 hjemløse i Danmark, og det er 6.000 for mange! Det interessante er imidlertid, at hvis alle de der mener, at der ikke skal gøres noget for asylansøgerne/migranterne/muslimerne, og at de helst bare skulle forsvinde ud af landet igen, men i stedet for for de hjemløse, og de så også foretog sig et eller andet, så ville der ikke være en eneste hjemløs tilbage. Det er en modbydelig måde at sætte de mest udsatte op mod hinanden.

6 Svar
  1. Eric
    Eric siger:

    Man kan diskutere fra nu af og til dommedag, hvor mange flygtninge vi har råd og plads til osv. osv. Det, der er så uendelig trist, er den rå måde det sker på. Flygtninge dæmoniseres helt urimeligt som løftestang for symbolpolitik. De er blevet kanonføde i kampen om den politiske magt. Hvad der er råd til er og bliver en prioriteringssag, som man fx prioriterer kampfly til uhyrlige summer.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Vi to er fuldstændig enige i dette spørgsmål! Du har ret i det med, at flygtninge bruges som løftestang for symbolpolitikken. Tjah… Vi har råd til kampfly for 56 milliarder. Jeg forstår det ganske enkelt ikke. Det med “råd til” og “plads til” og eller “skrid ad helvede til” er så modbydeligt og menneskefjendsk, at jeg heller ikke forstår dette, og det er netop derfor, jeg savner en fælleseuropæisk løsning.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.