, , ,

Asyldebatten og fakta

Jeg fandt denne spændende artikel i Information fra i går. Den illustrerer rigtig godt, at der er en skævvridning mellem asyldebatten på den ene side og så fakta på den anden side. Skævvridningen medfører den symbolpolitik, som vi efterhånden kender alt for godt i form af diverse uhyrligheder.

I 2016 erklærer 50 procent af de adspurgte sig således helt eller delvis enige i udsagnet »Europa modtager hovedparten af verdens flygtninge«.

Udsagnet er ikke – og har aldrig været – sandt. Ifølge UNHCR befinder 86 procent af verdens flygtninge sig i nærområderne, mens et sted mellem 2,5 og 10 procent opholder sig inden for Europas grænser, alt efter om man regner internt fordrevne med.

Artiklen drejer sig især om, hvorvidt den forøgede fokus på asyldebatten i sig selv er med til at fordreje fakta. Overskriften på artiklen er “Har journalistikken svigtet nærområderne?” Når der skrives og tales meget mere om det i vores medier, får vi også den opfattelse, at problemet er ganske enormt i Europa. Men det er det slet ikke. Der, hvor problemet er størst, er i Syrien selv og i Tyrkiet, der har modtaget det største antal flygtninge og migranter, der jo er potentielle asylanter. På samme måde har Libanon taget imod 1,1 million flygtninge trods det, at antallet af oprindelige libanesere stort set svarer til antallet af danskere. Jeg savner en fælleseuropæisk løsning, for det er for let at læne sig tilbage, sætte grænsebomme op og så ellers efterlade Tyskland og Sverige med den tungeste byrde.

Alt det ovenstående forklarer sådan set også, hvorfor enhver debat her i landet altid ender med en diskussion om islam og flygtningekrise uanset debattens egentlige emne/formål og uden at jeg som læser kan se den ringste sammenhæng. Debatten er benhård og modbydelig. Aldrig har jeg set så meget had på skrift fra etniske danskere – og samtidig undergraver vi Grundlovens frihedsrettigheder for at fange 20 “hadprædikanter”. Hvis man vil være her i landet, skal man “ville Danmark”, men samtidig har vi en forpligtelse til at behandle dem, vi så lukker ind, anstændigt. Det kan ikke være rigtigt, at det skal være utåleligt at være her.

Og så en passant: Der er ca. 6.000 hjemløse i Danmark, og det er 6.000 for mange! Det interessante er imidlertid, at hvis alle de der mener, at der ikke skal gøres noget for asylansøgerne/migranterne/muslimerne, og at de helst bare skulle forsvinde ud af landet igen, men i stedet for for de hjemløse, og de så også foretog sig et eller andet, så ville der ikke være en eneste hjemløs tilbage. Det er en modbydelig måde at sætte de mest udsatte op mod hinanden.

6 replies
  1. Donald
    Donald says:

    Forskellen mellem Libanon og Danmarks flygtningehåndtering er enorm. Da DK efter krigen husede 250000 tyske flygtninge, var det jo heller ikke asylanter (det ville aldrig komme på tale dengang af helt andre grunde) og de blev om ikke spærret inde, så placeret i flygtningelejre, af hvilke der under besættelsen var rigtig mange; efter besættelsen blev de lagt sammen og så var der færre men større lejre – men altså på højden med så mange flygtninge, at det var utænkeligt at DK havde råd (eller lyst) til at “integrere” dem.

    Libanons lejre bør have hjælp fra flygtninge-hjælpeorganisationer, men de har ikke nok penge i øjeblikket. Nødhjælpsbranchen er, som de fleste husker efter Haiti, ikke ligefrem en uselvisk geschæft.

    De historier der går om at danskerne svigtede de tyske flygtninge er forvridninger af sandheden (iflg. website om lejrene). Læger, som ville samarbejde med tyskerne under besættelsen, risikerede at blive myrdet, “likvideret”, eller dømt som kollaboratører. Men man organiserede hjælp til selvhjælp i lejrene efter besættelsens ophør.

    Jeg vil mene, at DK med en vis rimelighed kunne placere tvær-europæiske flygtninge i lejre som Sandholm, bedre end Libanon, men ikke luxus. Derfra kunne man behandle dem som UNHRC flygtninge på linie med dem, der sidder i Libanon. Jeg mener at man burde tage højde for – undskyld at jeg er politisk ukorrekt – at der er muslimer, som anser kristne for undermennesker, og lægge vægt på de, der er positivt indstillet overfor videnskab og give de andre trans-EU-ankomne flygtninge en ordentlig videnskabs-undervisning på engelsk, inden man giver dem asyl.

    Hvornår og hvorfor ikke skal man “nære slangen ved sit bryst”?

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Donald

      Tak for dit lange indlæg. Som jeg læser det, er vi fuldstændig uenige – men debat er altid velkommen på min blog – og jeg forstår ikke rigtig, hvad vi kan bruge 70 år gamle erfaringer til i denne forbindelse. Jeg er på ingen måder ahistorisk, men jeg synes slet ikke, at de to kriser ligner hinanden. Jeg kan ikke huske en flygtningekrise på Haiti. Jeg tror nu ikke, at Libanon “scorer” kassen på den aktuelle krise.

      Svar
      • Donald
        Donald says:

        Tak for din rare svarkommentar! Det er godt vi kan være uenige på en civiliseret måde! 🙂

        Haiti var en jordskælvskatastrofe, hvor store dele af byerne – og især hovedstaden Port-Au-Prince blev lagt øde. Nødhjælpsorganisationer flokkedes for at hjælpe, men kun de gammelkendte var seriøse, de andre var af meget forskellig beskaffenhed.

        Jeg har udtrykt mig dårligt. Syriens nabolande, især Libanon, har taget langt de fleste flygtninge, det vidste jeg selvfølgelig godt. Og EU burde føre en politik, der tog hånd om flygtningene og som pressede på for fred i mellemøsten (og det gør EU også så godt som det nu er muligt).

        Dér, hvor vi er uenige, er vedrørende islams betydning i EU sammenhæng. Man kan ikke sammenligne Islam med Kristendom. Langt nemmere ville det være at modtage buddhister og hinduer. Terrorismen og hadet skyldes ikke selve religionen (hverken islam type-1 eller type-2 eller andre religioner).

        Derfor mener jeg at hvis man skal modtage 5 mio. syriske flygtninge i EU (og det synes jeg vi bør) så må man for min skyld gerne indkvartere dem i flygtningelejer og give disse lejre mulighed for sundhedsvæsen, skolevæsen og erhverv.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          @ Donald

          Jeg gør mig faktisk også meget umage med svarene på mine læseres kommentarer. Jeg vil gere vise, at kommentarerne er værdifulde og at jeg sætter pris på dem.

          Ja når du nu nævner Port au Prince er der da noget der ringer. Det er da meget uheldigt, at der var ikke-seriøse hjælpeorganisationer; det burde slet ikke kunne ske – på den anden side set er der brodne kar i alle brancher.

          Ja et fælleseuropæisk samarbejde om at løse flygtningekrisen! Her er jeg enig med de radikale. Der var en leder fra tre radikale her til morgen, og den var faktisk rigtig god, jeg kan desværre ikke huske kilden (læste den via Facebook appen).

          Tror du ikke, at vi måske ved for lidt om islam? Hvis man følger debatten, er de jo alle potentielle selvmordsbombere, og det er ved Gud/Allah ikke sandt. Langt langt de fleste er jo helt almindelige mennesker, der passer deres arbejde, hvis de altså har kunnet finde et!

          Jeg er lidt bange for det med lejrene, da det jo modarbejder en potentiel integration, og den vil vi jo gerne have.

          Svar
  2. Eric
    Eric says:

    Man kan diskutere fra nu af og til dommedag, hvor mange flygtninge vi har råd og plads til osv. osv. Det, der er så uendelig trist, er den rå måde det sker på. Flygtninge dæmoniseres helt urimeligt som løftestang for symbolpolitik. De er blevet kanonføde i kampen om den politiske magt. Hvad der er råd til er og bliver en prioriteringssag, som man fx prioriterer kampfly til uhyrlige summer.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Vi to er fuldstændig enige i dette spørgsmål! Du har ret i det med, at flygtninge bruges som løftestang for symbolpolitikken. Tjah… Vi har råd til kampfly for 56 milliarder. Jeg forstår det ganske enkelt ikke. Det med “råd til” og “plads til” og eller “skrid ad helvede til” er så modbydeligt og menneskefjendsk, at jeg heller ikke forstår dette, og det er netop derfor, jeg savner en fælleseuropæisk løsning.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *