, ,

Sprogligt set

Sprogligt set

Sprogforbistringer i februar

Sprogligt set

Jeg har tænkt over, af hvilken årsag mange helt åbenbart er inderligt ligeglade med hvad og hvordan, de skriver.

“Vi” har taget den tidligere:

  • Der er simpelthen ikke så mange ordblinde mennesker, som Facebook kunne forlede en til at tro. Eller er det kun de ordblinde, der færdes på Facebook? Det kan jeg ikke vide, men jeg tror det ikke.
  • Jeg har aldrig problemer med at finde eksemplerne til sprogposterne og -databasen, der nu rummer 703 grin-værdige eksempler.
    • Problemet er det nærmere det omvendte: Hvordan begrænser jeg mig, vel vidende at mine læsere kan opgive en artikel med mere end 20-30 eksempler? Indeværende post rummer derfor kun 26 nye eksempler.
  • Mennesker, der lider af ordblindhed, gør meget for at skrive godt. Og der findes adskillig software, der kan hjælpe på vej.

Det får mig til at regne med, at folk er ligeglade. Når/hvis man er ligeglad med det sproglige, kan det skyldes, at det ikke længere er en værdi at begå sig bare nogenlunde godt på skrift. Ingen er perfekte – det er jeg heller ikke! Men det interesserer mig at prøve at skrive noget, der nærmer sig det korrekte. Der er en serie af ord, jeg må slå op – eller i hvert fald tænke over – hver eneste gang, eftersom jeg åbenbart ikke bliver klogere.

Det er typisk ord, hvor jeg bliver i tvivl om, hvorvidt der skal være “mellem rum” eller ej. Det er ord som: “engang” eller “en gang”, “i stedet”, “allesammen” og “især”.

Jeg læste i bogen “Skriv til nettet” fra 2005, der for så vidt angår teknik er håbløst forældet, men for så vidt angår det, jeg kan lide at kalde “sproglig opmærksomhed”, at man skal slå op hver eneste gang, man er i tvivl. Det har to fordele:

  1. Det, man sender ud i æteren, bliver mere rigtigt
  2. Efterhånden bliver man bedre, når man har slået op 500 gange.

Det drejer sig (også) om at hjælpe læseren

  • Punkt et er at skrive tekster, der er bare nogenlunde korrekte.
  • Punkt to er forskellige teknikker til at hjælpe læseren.

Sprogligt setAd punkt to: Her må man være opmærksom på, at over 50 pct. af besøgene på internettet finder sted fra en mobiltelefon. Hvis der ikke indsættes en passende mængde afsnit (to gange tvungen ny linje) er det meget vanskeligt at læse teksten, og brugeren skal rulle/scrolle uendeligt langt på den lille skærm, også selv om det er en relativt stor telefon, for at komme til det næste nye afsnit – hvis der da overhovedet er indsat afsnit.

Min iPad Pro 5th. generation har en skærm, der er 12,9″ (tommer) stor, hvilket svarer til 33 centimeter målt diagonalt, men selv på den springer jeg konsekvent over tekster uden afsnit, for jeg kan ikke fokusere på de rigtige linjer hele vejen ned gennem teksten.

Også professionelle sprogbrugere (mange af dem kalder sig “Content Managers”) laver den simple fejl, og det er ærgerligt for de, der har et vigtigt budskab.

Jeg kan umuligt være den eneste, der ikke kan fokusere i de lange afsnit.

En anden overspringshandling

Jeg er begyndt helt konsekvent at springe over indlæg og kommentarer, der er (meget) dårligt bogstaverede. Jeg kan lige så godt springe dem over, for jeg ser alligevel kun fejlene. Resten af teksten, der muligvis er korrekt, når ikke min hjerne.

Er teksterne uendeligt dårlige, fjerner jeg folk fra “vennelisten”. Der er ingen grund til, de figurerer der, når jeg alligevel ikke kan læse, hvad de skriver.

Kronprinseparret …

TV Avisen 8:00 søndag den 26. februar: Anne-Dorte Rosgaard sagde “kronprinseparret” og “planteplakton”. Helt uden at bruge voks fik jeg højt hår.

  1. Når kronprinsparret selv underskriver, skriver de “Kronprinsparret”, og det, mener jeg, er det korrekte, men selvfølgelig slog jeg efter i Den Danske Ordbog (DDO), da jeg var i tvivl. Der er desværre valgfrihed.
  2. 7:33 inde i udsendelsen sagde hun “planteplakton” med tryk på “-ton“. Jeg har hørt det tre gange, og jeg er ikke i tvivl om, at der mangler et “n”. Det hedder altså “planteplankton”. Det er da et forholdsvis almindeligt ord, som en journalist bør kende. Jeg tror, jeg lærte om plankton i 7. klasses biologitimer.

1. Min veninde søgte med sin telefon efter “Mandesmykker i ædelstål”. Det ændrede den allestedsnærværende autokorrektur til “Mindesmærker i ædelsten”. Så tager jeg sådan en i stedet.

Hun er en opmærksom sprogbruger, så hun opdagede det selvfølgelig, men kategorien, der hedder “Telefonen?” viser med al (u-)ønskelig tydelighed, at det er der mange, der ikke er. Det bedste eksempel er dette: “At have sjov på lagunerne med din ægtefælle”. Der er kun en mulighed, og det er at slå autokorrekturen fra og skrive selv, hvis man ikke gider læse korrektur på det, det man er på vej til at sende ud i æteren. Det kunne hindre meget vrøvl.

2. Det undrer mig, at stavekontrollen ikke reagerer her, da der vist ikke findes et verbum, der hedder “at fingre” og derfor kan der heller ikke eksistere en præsens participium dannet af det, og det skal der jo, hvis det korrekt skal ende på -ende. Og derfor burde der logisk set have stået “fingrene”: “En uendelig lang kø for få fingrende i …”.

3. Jeg ved såmænd ikke … Jeg tror, jeg tager nogle billige: “Dyre venner er dejlige”.

4. Nu er fremtid jo altid noget, der kommer, så her er en herlig pleonasme fra dr.dk den 7. februar: “Polen bliver med al sandsynslighed udstyret med effektive våben fra USA i den kommende fremtid”. “sandsynslighed” springer vi over.

5. Det er ikke lykkedes mig at finde ud af, hvad der kan ligge i dette sære udtryk. DDO kender det ikke og almindelig søgning med Google, har ikke bragt mig nærmere en forståelse: “Og der er bare noget off over mange af de Coop mærkede varer”. Kender du det?

6. Her er nok ikke andet end at sige lydskrift: “VI er altid klar på være vores måder at hjælpe mennesker”.

7. Næh, selv om jeg er socialist, hader jeg ikke Mærsk, men jeg undrer mig over, at man kan slippe med kun tre pct. i skat, når jeg skal betale 39 pct.: “Sosjalister hader selvfølgelig Mærsk”.

8. Det må simpelthen være den elendige telefon, der står bag denne: “Jeg har så spurgt. Om COOP har eneret på at forhamdlemTjise produkter, jeg afventer svar”. Prøv for sjov at udtale det. Det er kropumuligt. Du må selv bytte om på punktum og komma.

9. Man kan være rød, grøn eller blå, men det er ikke før set, at man kan være turkis. Da det stammer fra en kommentar til det rædsomme jordskælv i Tyrkiet, er jeg selvfølgelig klar over, at der skulle have stået “tyrkisk”: “Her græsk mand og tyrkist såret barn”. Selv kort tid med korrekturbrillerne på kunne have gjort underværker.

10. Denne kunne placeres i adskillige kategorier; jeg endte med stavekontrol og undren over mangel på samme: “Det ville da være ret dumt, at sælge så man får endnu en konkorent”.

11. Dette er uden videre udenfor kategori. Det drejede sig om Madonna; det er kvinden på billedet herunder. Legacy betyder eftermæle og filler er måske nærmest noget a la Polyfilla: “Hendes virkelige legacy er ikke, at hun har fået filler”. Det kan måske oversættes til, at hun vil gå over i historien som en person, der er pumpet lidt vel meget op?

Sprogligt set

12. Klar til lydskrift, når stavekontrollen åbenbart holdt tidlig vinterferie: “Desværre er det uåndgåeligt ikke at sende krudt og kugler afsted”.

13. Jeg håber for salget og biblioteksudlånet, at digtene er bedre: “Jeg har den sidste månede her i januar besøgt ” The Ventspils House” i Letland for første gang for at skrive ny digtsamling”.

14. Om det skyldes en ringe journalist, eller om det skyldes, at Nadjia Tamechmecht virkelig sagde sådan til denne artikel, kan jeg ikke vide, men der er i hvert fald tale om en pleonasme, der vil noget: “Autisme skal forstås som et spektrum og ikke forskellige slags typer”.

15. Mon ikke jeg endnu en gang kan give telefonen skylden? “Gjorde rent i dag og kom til at kigge i foto albuerne”.

16. Jamen Berlingske dog – den 13. februar: “Ansvaret for minkskandalen forsvandt i op den blå luft”

Sprogligt set

17. Hallo stavekontrol! “En af de første dansksprogede single-plader jeg husker på min lille grammafon var “Storkespringvandet””

18. Og så må man sige, at det er op ad bakke: “I 2010 fik jeg konstateret svind af hjernebakken”.

19. Det burde en kendt politiker og tidligere minister kunne gøre bedre: “Anklagerne begærer dørerne lukket”.

20. Bortset fra de manglende kommaer omkring den indskudte sætning, er problemet “hierkiet”, som min stavekontrol fanger, men som selvfølgelig lyder meget som det korrekte “hierarkiet”: “Men ellers handler det også om at dem der er øverst i hierkiet har det største ansvar”.

21. Jeg har åbnet en såkaldt Scibsted-konto, fordi jeg forsøger at sælge det tåbelige køleskab, min udlejer har placeret her. De sendte følgende vrøvle-e-mail:

“Tak for oprettelsen af din Schibsted-konto via DBA. DBA er den første tjeneste i Danmark, hvor du kan logge ind via din Schibsted-konto. I fremtiden kan du bruge den samme konto til andre Schibsted-tjenester, som f.eks. DBA, Bilbasen.”

Var det mit autosvar, havde jeg nok skrevet noget a la:

“Tak fordi du har oprettet en Schibsted-konto via DBA. DBA er den første tjeneste i Danmark, hvor du kan logge ind med din Schibsted-konto. I fremtiden kan du bruge den samme konto til andre Schibsted-tjenester som f.eks. Bilbasen.”

22. Gad vide om ikke der skulle have stået “proteinholdige …” og gad nok vide, om ikke det endnu en gang er telefonen, der har været på spil? I hvert fald skal min mad ikke indeholde point: “Irma var det eneste supermarked, der førte pointholdige færdigvarer”.

23. Denne kan placeres mange steder: “Møde i ølklubben: Gullerødder”.

24. Denne har jeg smuglet ind i kategorien lydskrift: “Er en smugle misundelg …”.

25. Jeg oversvømmes p.t. af reklamer for alskens beklædningsgenstande udført i bambus fra et firma, der kalder sig “Bambuni”. Jeg må have klikket på et eller andet, der bevirker, at algoritmerne tror, jeg er en pandabjørn. Om ejerne også driver en zoologisk have, er jeg ikke klar over, men jeg glæder mig over ikke at være lagerført: “Bambus nattøj til kvinder på lager nu”.

26. Jeg fandt denne i en annonce på Facebook, men jeg ville aldrig turde bestille en tid hos en læge, der ikke en gang kan stave til sin egen profession: “Dokteronline”. Hvordan kan det dog ske – og hvorfor læser ingen korrektur?

Sprogligt set

27. Denne ryger nok i “Svære ord”: “Ude og indspeksere plæne for muldvarpeskud”, men min stavekontrol er altså ikke i tvivl.

28. Jeg placerer konsekvent politikeres vrøvl i kategorien “Professionelle”, for de skal kunne gøre det bedre end både dig og mig: “Regeringen har med opbakning fra de fleste partier i Folketinget inklusiv SF og Radikale valgt at købe våben fra israleske Elbit”


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

2 Svar
  1. Charlotte
    Charlotte siger:

    Svaret er, i hvert fald ifølge mig, at de fleste danskere er hamrende ligeglade. Det evindelige svar lyder: “Jamen, du kan da godt forstå, hvad jeg mener”.

    Og jo, det kan jeg for det meste godt. Men jeg bliver altså ofte så træt og irriteret over de idiosynkratiske stavemåder, bøjninger og orddelinger, at jeg holder op med at følge nogle grupper eller personer på Facebook eller læse visse blogs. Også selv om de i øvrigt er spændende og indholdet interessant. Jeg kan bare ikke læse en tekst som denne her: “Efter utallige strikke projekter, har jeg en 1/2 genbrugs sæk med garn banderoler. Hvis nogen kan bruge det, kan det afhentes …”

    En overgang forsøgte jeg mig med en række indlæg kaldet “Grammatiktimen” hvor jeg harcelerede over underlig sprogbrug på nettet – lidt i stil med dine her, bare ikke morsomt. Det var måske den manglende morsomhed, der gjorde at få gad læse det og endnu færre (ingen) kommentere. Så det blev kun til to gange.

    Jeg elsker de håbløse sætninger, DR og TV2 kan strikke sammen på deres hjemmesider – de gør da, hvad de kan for at muntre os op på trods af triste nyheder.

    Men som jeg startede med: Ligegyldighed er svaret.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Charlotte

      Ja, jeg tror, du har ret i, at de fleste er ligeglade. Jeg er også selv utrolig træt af det med “Jamen du kan jo godt forstå, hvad jeg mener”, idet det jo overlader det til mig som læser at gætte, hvad der skulle have stået. Og det synes jeg ikke er helt rimeligt. Det må være afsender, der har pligt til at gøre sig forståelig.

      Det undrer mig meget, at det ikke længere er en værdi at begå sig bare nogenlunde på skrift (og til tider i tale, jfr. eksemplet med Anne-Dorte Rosgaard fra TV Avisen).

      Jeg prøver at gøre det morsomt, uagtet det bestemt ikke er min kernekompetence, men jeg håber, at jeg ad den vej kan nå flere, der deler mine synspunkter. Måske kan flere se, at de måske kunne gøre sig en anelse mere umage?

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.