Sprogposterne ændrer titel

Sprogposterne vil fra nu af (hverken “fremadrettet” eller “fremover” da sidstnævnte er retningen, man falder) ændre titel. De vil hedde “Stavning eller kaos afsnit x”, hvor x betegner nummeret i rækken af sprogposter.

• Dels fordi jeg selv synes om ordspillet, dels fordi det bliver lettere at holde øje med antallet af sprogposter.
• Herudover vil alle sprogposter fra nu af blive repræsenteret af det samme billede. Det skyldes hensynet til genkendeligheden. Hjernen elsker at genkende ting.
• Det er muligt, Google også vil kunne lide disse ændringer.

Sprogposten er kort denne gang, da jeg har haft travlt med andre projekter, og fordi Danmarks Radio synes at have taget sig lidt sammen.

Sosjalmokratiet og Organisjoner

Sprogdatabasen handler om skriftligt u-dansk og helst det uvæsen, der kan dokumenteres. Men ørerne holder jo ikke fri, og derfor er det ulideligt, når fx statsminister Mette Frederiksen konsekvent siger “Sosjalmokratiet”, og når Anne-Dorte Rosgaard fra TV Avisen/TVA Live siger “Organisjoner”. Sidstnævnte er hun ikke alene om. I selveste “Klog på sprog” siger Morten Fogsgaard, innovationsdirektør og partner i UKON, næsten konstant “Organisjoner” i episoden fra den 20. oktober 2023, der hedder “Do you speak business?”. Det burde ikke ske i et sprogprogram.

Man kunne overveje, om det bare er fordi, de taler hurtigt, og mine ører hører for langsomt. Det synes jeg selvfølgelig ikke selv. Det hedder da “Socialdemokratiet” og “Organisationer”, og det tager kun et kvart millisekund ekstra at udtale samtlige stavelser. Det minder meget om “Bilder”.

Omkring “omkring”

Selvom jeg ikke er meget for det, må jeg give mig. Det fremgår af Den Danske Ordbog (DDO), at det er tilladt at bruge ordet “Omkring” som præposition. Du kan læse omkring det her i punkt 3 og 3a. Deres eksempler går tilbage til 1992, men det vil til stadighed krympe sig i mig. Det er ikke fra min mund, pen eller tastatur, du vil opleve fx “I denne danskopgave vil jeg arbejde omkring forfatteren Hans Scherfig”.

Du har som altid den samlede database her. Pr. 1. juli 2024 rummer databasen 1.177 eksempler.

Husk den nye, nemme mulighed for selv at bidrage til Sprogdatabasen. Jeg er så glad for bidrag fra dig.

Stavning eller kaos afsnit 124

1) TV Avisen den 1. juni kl. 8:00. Danmarks Radio burde betjene sig af konsistens, som også bare kan kaldes logik:

1. når det ene udsagnsord/verbum skal ende på -r, skal det andet nok også.
2. en anden mulighed er, at medarbejderne lærer “løber-reglen”: Siger man (evt. bare inde i hovedet) “… og løbe aftalen” er det nemt at høre, at det er forkert.

“Nu må alle kræve, at Hamas kommer til forhandlingsbordet og acceptere aftalen -“. 

2) TV Avisen den 1. juni kl. 18:30. Den kvikke stavekontrol fanger, at det hedder en “Kundeservicemedarbejder” og ikke en “Kundservicemedarbejder”.

3) En veluddannet forfatter, der ikke er klar over, at det hedder “i dag” – altså det er ikke i et men i to ord: “Jeg tager fra idag Politikens læsere med ud på min rejse på Middelhavet”.

4) Og timelærer søges til korrekturlæsning på de dyre annoncer på Facebook: “EUC Nordvest søger timrelærer til fransk på Thisted Handelsgymnasium”.

5) TV Avisen den 3. juni kl. 7:00. Danmarks Radio læste formentlig ikke med på sprogposten for maj måned, for så ville de have vidst, at det hedder “desinformation”: “Fond poster millioner i disinformation i EU”. Det er i øvrigt en fejl, der fanges af selv en simpel stavekontrol som min.

6) Radikal lokalpolitiker i Hvidovre mangler konsistens. Når det ene navneord/substantiv ender på -ende, skal det andet nok også. Selv en simpel stavekontrol fanger “togrejsene”: “Togene i Europa er ikke godt nok forbundne og det betyder færre togrejsene og flere flyrejsende”.

7) Toppolitiker mente i virkeligheden “trygge”. Måske var der tale om trykkeriarbejdere? “Vi skal sikre ordentlige og trykke vilkår for lønarbejdere”.

8) Af sammenhængen fremgik, at der var tale om tog i flertal/pluralis: “Lidt som om nogen har fået tåge på hjernen”. Vedkommende brød sig ikke om, at Enhedslisten mener, at der bør etableres et sammenhængende og billigere net af lyntog mellem de europæiske storbyer. Men det kan selvfølgelig være, det klarer op.

9) Toppolitiker glemte at se efter i DDO, hvordan “konto” bøjes i flertal/pluralis. Her kunne vedkommende have set, at ordet bøjes sådan i flertal/pluralis: “-en, konti eller -er, kontiene eller -erne”.

Det læser jeg sådan, at hovedreglen er konti/kontiene, men at kontiene kan blive til kontierne, ikke at de kan blive til kontoerne. Men jeg kan komme i tvivl om, hvad DDO mener. Mener du noget om det?

1. Og “refleksion i” lyder i mine ører også sært. Det burde vel være “refleksion over”? Nåh, men lad det nu være.
2. En ting, vi også lader være, er “at vække på krav”, der burde have været “at slække på krav”. Tak til Elin Høirup, der havde de skarpe briller på.

” ‘Den sorte svane’ burde skabe refleksion i at undtage krav om danske bankkotoer …”

10) Gad vide hvad der skulle have stået her: “Da det viste sig, at der blev givet støtte til terroristisme, trak EL støtten”. Stavekontrollen reagerer mærkværdigvis ikke, men “terroristisme” findes ikke i DDO. Det er et “lækkert ord”, selvom det ligger ikke helt godt i munden.

11) Her kunne forfatteren også have gjort sig den umage at læse teksten en ekstra gang: “Nye danse kartofler”. Teksten havner derfor i kategorien sjusk.

12) dr.dk den 6. juni. Når man slår “istandsætte” op i DDO, får man at vide, at det betyder noget i retning af at udbedre mangler eller bringe i orden ved at reparere, så det er næppe det, dr.dk mener. De har formentlig forvekslet det med “iværksat”:

“I foråret kom det så frem, at væggelusudbruddet i virkeligheden var en kampagne spredt på de sociale medier istandsat af Rusland”.

13) TV Avisen kl. 7:00 den 7. juni. Farvelægningen af ordene “I aften tørnede” er min og skyldes, at det er et sammensurium af nutid/præsens og datid/præteritum: “I aften tørnede EU-spidskandidaterne sammen …”

14) Denne er sød: “Gider boligselvskabet gøre noget?”

15) Der var ikke flere af de billige: “Og så kigger på dyre videoer”. Af sammenhængen fremgik, at der burde have stået noget med “dyrevideoer”, det vil sige videoer, hvor dyr medvirkede.

16) Dette er en variant af det, man ofte ser “Jeg er en middelaldrende kvinde”: “Selv om jeg er en middelalderen kvinde så havde I nok ikke regnet med at jeg ville smaske jer”. Eksemplet placeres i kategorien Udenfor kategori.

17) Og når vi nu er ved varianter over kendte temaer: “Det ligger latent og signaleriserer til menigmand hver eneste dag”.

Jeg slog ordet “signalisere” op, fordi jeg var overbevist om, at det ikke fandtes, men det gør det. DDO har dette eksempel fra Ritzau år 2000: “Manden signaliseres som 25-30 år, 180 cm høj og lys i huden”.

18) Om kort tid indfører jeg en underkategori til Danmarks Radio; den skal hedde “Va-nvittige ordde-linger”.

Eksemplet stammer fra dr.dk. Datoen er ukendt: “Hvor meget ved du om europæiske po-pstjerner?”

19) Eksemplet stammer fra dr.dk. Datoen er ukendt: “Styrelse sender milliarder tilbage til bolige-jerne”.

20) Jeg vænner mig i min grav, når jeg ser den slags: “Det tager lige lidt tid at vende sig til at sige 60 år”.

21) Her er en interessant anvendelse af en lang tillægsform/præsens participium: “Kollegaer i Nordjylland blev gjort uret da man forsøgte at placere aben hos Murersvendende”.

22) Det er den tid på året, hvor studenterne springer ud: “Mega stolt af din dimension i dag”. Af sammenhængen fremgik, at der skulle have stået “dimission”.

23) Den 12. juni havde Politiken forskellige skønne sprogforbistringer. Jeg holder mest af denne: “Syv par strømper til børn i æske”. Det er endnu sværere at give børnene strømper på, når de – altså børnene – er lagt i en æske.

24) Egentlig skulle dette billede fra TV Avisen kl. 7:00 den 1. juli jo have ventet og først være en del af juli måneds sprogpost “Stavning eller kaos afsnit 125”, men jeg kan ikke vente, for det er da en pest, at man ikke bruger stavekontrollen på landets største nyhedsmedie:

“Politiet advarer mod mulig aspest i røg”

25) Ugeavisen Svendborg den 26. juni: “Så kunne jeg gå hjem og hente noget tøj, siger Lizi Larsen, der gik hjem til fods“. Tjah, hvordan skulle man ellers gå?

Det svarer til, at jeg selv i årevis sagde og skrev “direkte ane”. Heldigvis var Anton Blaabjerg skarp og gjorde mig opmærksom på, at det var noget sludder, idet ingen har indirekte aner. Enten er det aner, eller også er det familie. Der findes ingen mellemvej.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.