,

Pressemeddelelse

Et nyt website www.kriminalhistorie.dk er netop gået i luften.

Vi fortæller historierne om samfundets udskud – dem, der ellers ikke er nogen, der fortæller om.  Alle har krav på at få deres historie fortalt, også dem på samfundets bund. Vi har forsøgt at vende hver en sten i de sager, vi har kigget på.

Sitet henvender sig til alle, som har interesse i en historisk indsigt i vore forfædres liv og ikke mindst, hvordan selv små forbrydere får en meget hård straf set med nutidens øjne.

Som navnet antyder, er det især personer med en kriminel fortid, der bliver fremhævet.

Udgangspunktet er en række personer, som af en eller anden grund er blevet idømt en straf på minimum 16 års ophold i Horsens tugthus i sidste halvdel af  1800-tallet.

Vi forsøger at fortælle små historier ud fra et meget omfattende arkivmateriale, som findes på netop dette område. Når man dykker ned i de enkelte sager, åbner der sig en myriade af oplysninger, personbeskrivelser, medsammensvorne og familierelationer. Den del har vi arbejdet meget med.

Alle de indsamlede oplysninger er gjort tilgængelige på det nye site, og det fundne materialer er scannet/affotograferet og transskriberet. Desuden er der lavet en række små slægtstavler, så man kan danne sig et overblik over de enkeltes familier.

De første historier handler om en hønse- og kalkuntyv fra De Vestindiske Øer og en omfattende mordsag fra Vrensted i det gamle Hjørring amt. De næste historier er på vej og omhandler bl.a. fange nr. 1 i det nybyggede Horsens Tugthus i 1853.

Med venlig hilsen

Stegemüller, København, tlf. 22 81 17 31, mail: post@stegemueller.dk

Leif Sepstrup, Herning, tlf. 20 89 86 80, mail: post@sepper.dk

20 Svar
« ældre kommentarer
  1. Jørgen
    Jørgen siger:

    Det er sandelig fint hvad I har præsteret. Jeg har lige bladret lidt og glæder mig til at læse historierne og mærke suset fra gamle dages retsmaskineri og hvad der ellers suser.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Tak, det glæder mig, at du kan lide vores resultater. Det er super, at du vil læse lidt med. Der er masser af læsestof, men man kan jo vælge til og fra.

« ældre kommentarer

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.