Tanker over kirkebøgerne

Ministerialbøgerne fortæller historie

Nu har jeg bladret og bladret i den samme tyske kirkebog siden ca. den 3. marts. Jeg tør ikke tænke på, hvor mange spørgsmål, jeg har stillet i Danske Slægtsforskeres Forum. Mit vokabularium er blevet væsentligt udvidet. Jeg er blevet et par ordbøger rigere, men de hjælper mig ikke så meget, når jeg ikke kan læse, hvad der står – men jeg elsker udfordringen.

Min database er blevet udvidet med en frygtelig masse mennesker og en del af dem er uinteressante, men nogle af de uinteressante har ført til de interessante: nemlig anerne.

Jeg elsker at gå i seng med følelsen af “I dag lærte jeg også noget”. Sådan er livet godt.

Man kan finde de utroligste ting i ministerialbøgerne, og man behøver ikke en gang lede særlig længe. Det dukker op ganske af sig selv.

Eksemplerne herunder er tyske, men det samme gør sig selvfølgelig gældende i Danmark. Når man gennemgår en kirkebog over 300 år et par gange, får man et godt billede af det samfund, den enkelte præst befandt sig i.

I slutningen af 1800-tallet begynder “Arbeitsmann” at opstå og senere “Fabrikarbeiter”. Dødsårsagerne udvikler sig fra “Schwindsucht” (lungetuberkulose) og “Schlag”/”Schlagfluß” (slagtilfælde eller pludselig død) til “Brustkrankheit” og “Altersschwäche”. Tidligere blev man ikke gammel nok til at død af alderdomssvaghed.

Tegninger fra Görlsdorf

Prøv en gang at se hvad jeg fandt i dag. Præsten tegnede i 1884 en skitse af alteret i “sin kirke” i Görlsdorf:

Kilde: Landeskirchliches Archiv der Evangelischen Kirche Berlin-Brandenburg-schlesische Oberlausitz, Kirchenkreis Seelow, Görlsdorf, Gesamtkirchenbuch 1835-1901, Bild 382/420

Der er noget fascinerende over det, og det fortæller historie. Man havde ikke opfundet kameraet, så selvfølgelig måtte han tegne selv. Og vi ved jo, at det var en han. Kvinder fylder om muligt endnu mindre i Tyskland end i Danmark. Man hører intet om dem.

På den modstående side havde han tegnet kirkens indretning, og så vidt jeg kan se, har han skrevet, hvilke familier, der havde hvilke siddepladser. Der var i hver tilfælde nogle, der hed “Obermüller”, og de sad på nummer 3. De fineste sad tættest på alteret. På nummer 13, der var en lang række bænke, sad kvinderne:

Samme kilde.

Hvis jeg engang bliver forsker

I mit næste liv vil jeg køre rundt på en specialbygget truck i Rigsarkivet og hoppe fra tue til tue altså fra kilde til kilde sammen med Adam Jon Kronegh.

Hvis der er et liv efter det næste liv, vil jeg være forsker i et eller andet historisk.

Jeg har i mange år drømt om at forske i “uægte børns dødelighed”. Det må der nok kunne blive en Ph.d. ud af.

Jeg vil undersøge min formodning om, at man passede mindre godt på de uægte børn end på de ægte, hvorfor deres gennemsnitlige levetid var væsentligt kortere. Det er en formodning, jeg har haft i årevis, og den har fået næring i Görlsdorfs ministerialbog, der vrimler med uægte børn, som dør uendeligt kort efter fødslen. De enlige kvinder har ikke haft en chance for at passe på de børn, for de skulle tjene til dagen og vejen. Ergo døde børnene.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.