Kollegernes nye sider

Arbejd i en sommerperiode og opdag dine kolleger.

Danmark holde ferie, og det er lige, som det skal være. Vi er dog nogle få, der holder butikken i gang, alt i mens vi venter på, at det bliver vores tur. Her er så stille, så stille, og her kommer det fantastiske: Jeg synes simeplthen, at jeg har lært mine tilbageværende kolleger at kende på en helt anden måde.

Sædvanligvis siger vi “God morgen”, “Hej” og “Farvel”, vi spiser frokost og går til møder og alt er koncentreret om opgaverne – som det sig naturligt hør og bør, det er jo da et arbejde. Men det fascinerende er, at i en stille periode kan vi overskue os selv og hinanden, her er ingen, der enten er – eller føler sig – mere end de andre. Vi trække frokosten lidt i langdrag og der er plads til at lære andre sider af hinanden at kende. Samtalerne er lettere at overskue, når man er fem, end når man er 20 samlet.

Nuvel jeg ved ganske udmærket, at det ikke er kollegerne, der har ændret sig, det er mig! Det er mig der åbner lidt mod verden omkring mig, fordi der simpelthen er tid til det. Normalt tikker arbejdsopgaverne ind i en lind strøm og holder mig særdeles god beskæftiget, og så kommer jeg aldrig på tur med min kaffekop. Jeg har overvejet, om det alligevel ikke kunne have visse sociale kvaliteter at lægge det ind i den daglige rutine – de er jo faktisk rigtig hyggelige 🙂

2 replies
  1. Ellen
    Ellen says:

    Man kan heller ikke være tæt på mange kolleger, men det kan man med nogle få stykker. Jeg ‘netværker’ med relativt få personer fra mit eget område, men meget med 5-6 fra andre områder, men i en tilsvarende jobfunktion som min egen. Det synes jeg, er guld værd – vi trækker på hinandens ekspertise og erfaringer, og man går aldrig forgæves efter hjælp eller gode råd.
    Man vil vel aldrig kunne holde lige meget af alle kollegerne, men forhåbentlig kunne omgås dem alle, og der vil altid være nogen – synes jeg – man falder rigtig godt i hak med.
    Jeg prioriterer frokosten højt, selv om jeg har dødhamrende travlt – jeg skal jo have mad for at fungere, og så kan jeg lige så godt slappe af i den halve time og hygge mig med mennesker, jeg kan lide at være sammen med.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Ellen. Jeg – sikkert ikke overraskende – enig! Jeg hørte en gang en kontorchef sige “Man har ingen pligt til at elske sine kolleger, men man har en forpligtelse til at samarbejde med dem.” Det, synes jeg, lyder så fornuftigt. Hvor jeg er, har jeg jo stort set “min butik” alene og der ikke andre, der laver det, jeg laver, så muligheden for at drøfte, de problemer, der måtte opstå af teknisk karakter har jeg ikke in-house. Men på andre områder har jeg fundet nogle mennesker rundt omkring i huset, som jeg har et glimrende samarbejde med.

      Også jeg prioriterer frokosten højt, og har altid gjort det uanset travlhed. Jeg forstå simpelthen ikke dem, der kan indtage fire halve hen over tastaturet. Jeg synes, jeg har brug for den halve times luftforandring, at få skærmbrillerne af osv. Ofte er det så mænd også i kantinen jeg hører, hvad der foregår i kontoret 🙂

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *