Indlæg

Kollegernes nye sider

Arbejd i en sommerperiode og opdag dine kolleger.

Danmark holde ferie, og det er lige, som det skal være. Vi er dog nogle få, der holder butikken i gang, alt i mens vi venter på, at det bliver vores tur. Her er så stille, så stille, og her kommer det fantastiske: Jeg synes simeplthen, at jeg har lært mine tilbageværende kolleger at kende på en helt anden måde.

Sædvanligvis siger vi “God morgen”, “Hej” og “Farvel”, vi spiser frokost og går til møder og alt er koncentreret om opgaverne – som det sig naturligt hør og bør, det er jo da et arbejde. Men det fascinerende er, at i en stille periode kan vi overskue os selv og hinanden, her er ingen, der enten er – eller føler sig – mere end de andre. Vi trække frokosten lidt i langdrag og der er plads til at lære andre sider af hinanden at kende. Samtalerne er lettere at overskue, når man er fem, end når man er 20 samlet.

Nuvel jeg ved ganske udmærket, at det ikke er kollegerne, der har ændret sig, det er mig! Det er mig der åbner lidt mod verden omkring mig, fordi der simpelthen er tid til det. Normalt tikker arbejdsopgaverne ind i en lind strøm og holder mig særdeles god beskæftiget, og så kommer jeg aldrig på tur med min kaffekop. Jeg har overvejet, om det alligevel ikke kunne have visse sociale kvaliteter at lægge det ind i den daglige rutine – de er jo faktisk rigtig hyggelige 🙂

,

Vidunderlig sommerdag

Sikke en dejlig dag

Jeg har været udendørs i 8,25 timer i dag og så føler jeg, at min lykke er gjort. Når vejret er en-entydigt pragtfuldt, har jeg ikke de ringste problemer med at komme udendørs, selv om jeg ikke har hverken egen have eller altan. Så har jeg både en have, et torv og mine rulleskøjter at ty til.

Jeg startede med tre timer i min hemmelige ugenerte have, som vender helt rigtig for formiddags- og tidlig eftermiddagssol. Så tre timer på torvet, hvor et par store colaer kan vare længe. Sol, sol, sol og sommer. Jeg elsker disse entydigt gode dage lige så meget, som jeg hader alle dagene med “mellemvejr”, som er vejr, hvor man kunne gå og rode lidt i haven, hvis man ellers havde en, men hvor det på den anden side ikke er sådan, at man absolut må (endsige kan komme) ud på et tæppe med en kriminalroman.På en absolut en-entydig dag som i dag har jeg kværnet 250 sider af Jo Nesbøs “Snemanden” – og jeg ved ikke, hvad jeg skal kaste mig over, når den og “Panserhjerte” er tygget. Forslag modtages med tak!

Jeg kan bedst lide en-entydigt vejr: Sommer, der er sommer, og vinter, der er vinter. Jeg sprang med vilje efterår over, for det bryder jeg mig ikke om, og foråret lige så, for “det sprang selv sig over” i år. Sædvanligvis har jeg det sådan, at jeg elsker maj måned, for maj er for sommeren, hvad fredag er for weekenden: det hele ligger så skønt og ubrugt forude. Men den fine maj udeblev i år…

Rulleskøjterne blev luftet for første gang efter forstuvningen. Det var rigtigt skønt at komme af sted igen efter en pause på fire lange uger. Lige knap 10 km uden at foden gjorde knuder, da den først var kommet ned i skøjten. Der er åbenbart stadig en lille hævelse, som jeg kunne mærke, da jeg stak foden i; men bortset fra det er alt atter i skønneste orden. Nu skal jeg bare træne mig op igen og se om jeg kan få den samme styrke i afsættet som før. Det kan jeg naturligvis, det tager bare lidt tid!