I dag blev det

Sidste weekend forberedte jeg mig mentalt…

Denne weekend kom jeg ud af starthullerne, og jeg er så tilfreds med mig selv. Vejret er lidt grumset og det virker hele tiden som om det vil regne, men jeg besluttede at det sikkert ikke blev til noget i den time, jeg skulle bruge.

Jeg løb 10,05 km. på rulleskøjter med en gennemsnitshastighed på 12,59, ruten er her og det synes jeg selv er OK for årets absolut første tur, hvor jeg altid de første kilometer er bange for, om jeg nu stadig kan huske det og føler mig lidt som Bambi på glatis. Det pudsige er dog, at man har man én gang lært at løbe på rulleskøjter, er det som om færdigheden bliver der.Det er, som om det sidder på rygmarven på samme måde, som at man ikke glemmer, hvordan man kører på cykel.

Det var en skøn tur og for mig er foråret nu for alvor åbnet, når rulleskøjterne har været ude på den 1. tur. Hjulene er vendt og de føles som nye, og jeg tænker, at de godt kan holde en sæson til. Jeg var ellers ved at kaste mig ud i et køb af nyt hjulsæt, men ved nærmere overvejelse tror jeg godt, de kan holde en sæson til. Et hjulsæt koster dog 1/20 del af et tandimplantat.

Én ting savnede jeg dog og det var “Fru Endomondo” i ørerne. Endomondo er et tracing-program på iPhonen, der laver rutekortet, du kan se ved at klikke på linket ovenfor. Normalt fortæller hun, hvordan det går, og om den seneste kilometer har været bedre end gennemsnittet osv. Men i dag sagde hun ikke noget – og det skal jeg altså have hende til. Det er nemlig vældig motiverende at have en guide undervejs. Umiddelbart ser alle settings på iPhone ud til at være korrekte, så jeg forstår ikke, at kvinden forholdt sig tavs på hele turen.

2 Svar
  1. Eric
    Eric siger:

    Dejligt med den slags tilfredshed, og de lover jo godt vejr i påsken, så du kan rulle dig ud for alvor 🙂

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.