, ,

Det ruller fortsat

De er ikke glemt – og det skal ikke blive skrivebordsarbejde alt sammen

Det er et stykke tid siden jeg har skrevet om det, men det betyder ikke, at jeg ikke løber på rulleskøjter. Det kan bare for tiden være svært at finde stabilt vejr til det – nogle gange skal jeg bare tage mig sammen uanset hvordan vejret ser ud.

Det gjorde jeg i dag selv om det faktisk blæser lige rigeligt. Men vinden er i vest, så min rute Damhussøen rundt var ideel, da den faktisk kun går nord-syd; der var lige en halv kilometer, der var i stik modvind. På det stykke fandt jeg en ny teknik, nemlig at krumme mig lidt mere sammen og på den måde mindske vindmodstanden. Det hjalp en del.

Hvis du klikker på linket og kigger på mellemtiderne, vil du måske bemærke at 7. mellemtid er markant ringere end de øvrige. Jeg glemte at slå endomondo fra, da jeg stod i kø ved en pengeautomat! Det bliver dejligt, når folkene bag endomondo får udviklet en “autostop”-funktion, så de samlede resultater ikke bliver forstyrrede at den slags.

Jeg føler mig i fin form til cykelløbet Tøserunden på lørdag. Jeg har ganske vist ikke siddet på min sommercykel endnu i år, så løbet bliver årets jomfrutur. Det er kun 114 kilometer og dem regner jeg med at klare i nogenlunde fin stil på basis af de daglige 20 “pendlerkilometer” og de samlet set 97 kilometer på rulleskøjter. Bare vejret er fornuftigt (ingen regn), skal det nok gå. Jeg gider ikke køre længere distancer på cykel i regnvejr – synes overhovedet ikke, det er morsomt. Motion skal foregå udendørs og så skal det være sjovt!

Man skal blive glad af sin motion, og der har skating noget særligt over sig. Det er simpelthen ikke muligt at løbe afsted på otte hjul og vær sur.

2 replies
  1. Stegemüller
    Stegemüller says:

    @ Ellen. Nej der er jeg ikke enig med dig; det jeg mener er, at hvis man har en grundlæggende nogenlunde god grundform, er det ikke noget problem at klare Tøserunden. Jeg har bare en god grundform, fordi jeg cykler hver dag. Jeg skal så mænd nok blive træt bagefter – men mit budskab er at alle med en god grundform kan klare Tøserunden.

    Hvis nu rigtig mange mennesker krydser fingre, så får vi tørvejr lige som du kom med fly til England og hjem igen 🙂

    Svar
  2. Ellen
    Ellen says:

    Hmmm. Hvis man kan sige, at en cykeltur er på ‘kun’ 114 km, så er man god. Meget god.
    Det er min søster. Også 😉 , og hende vil du møde på tøserunden – hun deltager i hvert fald… Hun er sådan en irriterende type, der cykler 80 km fordi “hun lige trængte til lidt luft”!

    Nå – det var misundelsens grimme ansigt. Væk med det.
    Jeg synes, du er sej, og jeg synes det er beundringsværdigt, at du både ruller og cykler så meget.

    Jeg krydser fingre for godt og tørt vejr til alle jer ‘tøser’ – du og min søster er helt enige om, at regnvejr og cykelløb ikke passer sammen.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *