Hvad får du tiden til at gå med?
Jeg har ikke tid nok
Indholdsfortegnelse
Hvad får du tiden til at gå med?
I går talte jeg i telefon med et menneske, der spurgte mig, hvad jeg får tiden til at gå med? Jeg blev helt overrumplet og vidste næsten ikke, hvad jeg skulle svare, for sandheden er, at jeg – som mange andre pensionister – slet ikke har tid nok. Jeg sidder ikke og glor ud i luften, jeg ser stort set ikke TV, jeg har intet abonnement på Netflix eller HBO, jeg læser (endnu) ikke bøger eller lignende, der kunne rubriceres som “tidsfordriv”.
Jeg producerer en masse, som det stort set kun er mig selv, der skal bruge, og som der måske aldrig er nogen, der opdager.
Jeg elsker mit rolige liv, hvor jeg kan bruge et par timer på hver artikel på hjemmesiden. Idé(er), to gange korrektur, billeder osv. tager simpelthen tid, men det gør jo ikke noget, og jeg elsker det. Jeg hygger mig. Hertil kommer tiden med respons til de mennesker, der er så søde at kommentere artiklerne. Hver enkelt skal have et ordentligt svar inden for rimelig tid, for får de det ikke, gider de nok ikke komme tilbage. Svar til dem prioriteres til enhver tid højere end svar til respondenter via Facebook.
Jeg er i en livsfase, hvor jeg kan tillade mig det. Nogle kalder det med rette for “Livets tredje akt”. For første gang i livet kan jeg selv definere, hvad jeg vil bruge tiden på. Først definerede forældre og folkeskole, så definerede uddannelsesinstitutionerne og til sidst arbejdsmarkedet. Nu er det endelig min tur!
Det er så sjovt, at mine venner i Thy, der også begge er pensionister, og jeg, kan have svært ved at finde et tidspunkt at tale i telefon sammen. De har deres liv, som er vidt forskelligt fra mit, og jeg har mit, som slet ikke ligner de flestes. Vi har kendt hinanden i mere end 20 år, og nu ligner vores livsfaser hinanden lidt. Vi har alle tre valgt livets tredje akt til, og vi elsker det hver især – men hvornår skal vi tale sammen? Vi kan sammen grine af, at vi kan være i tvivl om, hvilken dag det er. Det betyder ikke ret meget, om det er tirsdag eller onsdag. Det er den vildeste luksus, man kan forestille sig.
Og hvad får jeg “tiden til at gå med”?
- Artikler til hjemmesiden. Det går der meget tid med, da jeg synes, mine ca. 70 abonnenter skal have noget at stå op til mandag morgen. Men i virkeligheden allermest fordi jeg glædes over legen med ordene. Den er til for min egen skyld; der er nok ikke så mange andre, der gennemskuer min til tider subtile ordleg.
- Slægtsforskning, hvor jeg p.t. er i gang med “Den store oprydning”. Jeg supplerer og perfektionerer mine data. Og jeg prøver at rette alle de fejl, jeg begik for 20 år siden. Hvem er kunden til det? Tjah, vel primært mig selv; men jeg kan da se, at masser af MyHeritage-brugere skriver af fra mig, da det ellers ville være underligt, at de når nøjagtig de samme resultater.
- Af og til taler jeg i telefon, hvilket jeg er meget begejstret for. For mig er det en metode til at holde de sociale forbindelseskanaler åbne. Facebook mv. er fine muligheder, men for mig er mennesker først rigtige mennesker, når vi får en god snak.
- Rengøring og den slags kedelige ting prioriterer jeg at betale mig fra en gang om måneden i erkendelse af at 1. – 3. blokerede for det, så det ikke blev gjort. Selv kunstige planter skal jo af og til støves af.
Jeg har det, som jeg vil have det
Jeg kan altså bruge tiden, som jeg vil, og jeg kan bo, som jeg vil. Der er styr på al input og output, og jeg er glad hver morgen, jeg vågner og spørger mig selv: “Hvad har jeg mest lyst til i dag?”. Det er stort efter syv år i evig usikkerhed om fremtiden. Kampen er slut og jeg har aldrig haft det bedre. Jeg er taknemmelig hver dag.
Da mit liv alligevel ligger på nettet, får I til slut et par billeder af mit interiør, som ikke er noget særligt, men som jeg er utrolig glad for:
Stuen med bøgerne nu i “stram alfabetisk” orden og inkorporeret lys.
Samme stue med bakkebordet, jeg er meget glad for.
Spisestuen med Piet Hein-bord og Arne Jacobsen-stole.
Spisestuen med Bixers mors maleri og et Montanaskab til glas, hvoraf flere er arvestykker.
Det højtelskede kontor, hvor jeg dagligt tilbringer 16 timer.
Stegemüller 
Nej, tiden går sandelig ikke, den løber!
Nu skal du ikke helt ustraffet have bragt den illustration, så here goes: Dit “Rider” ur er en kinesisk kopi af Nomos Glashüttes Tangente eller Tangomat. Det er i rendyrket bauhausstil, og meget flot, efter min mening. Prisen for et Glashütte ur er også ret flot, så man kan ikke bebrejde folk, at de skuer mod Asien efter et billigere alternativ. Det har jeg også selv gjort. Mit er dog ikke et “Rider”, men derimod et “Rodina” (Rodina var oprindelig et russisk urmærke, som udgik og derefter genopstod under den kinesiske fane). Mit ur har ikke dato, men ellers er det præcis som det på dit billede. Ja, ure er stadig noget af det, jeg bruger tid på. Jeg bruger dog ikke penge på dem mere, idet jeg endelig har indset, at jeg har ure nok. Ja, faktisk for mange, idet jeg ikke har kunnet overkomme at vedligeholde mine quarz-ure. Sådan nogle skal jo have skiftet batteri en gang imellem. Derfor holder jeg mig nu til mekaniske ure. Rider/Rodina/Glashütte er automatikure. Dvs. de trækkes op vha. en rotor, der bevæger sig, når personen, der har uret på, bevæger sig.
Jeg synes stadig ure er interessante ud fra historiske, kulturelle og arkitektoniske perspektiver. Til at se hvad klokken er er de næppe mere nødvendige.
@ Henny
Helt enig – den løber!
Åh ja, det er sandt, du er da “urekvilibrist”. Det havde jeg helt glemt. Jeg surfede lidt på Pixabay og fandt dette smukke ur – det er altså ikke i min ejendom. Nu ved jeg ikke, hvad den ægte vare ville koste, men skulle jeg anskaffe et, ville jeg nok foretrække den ægte vare og ikke et plagiat. Et automatikur lyder smart.
Selv har jeg for nylig anskaffet et Apple ur, og jeg er glad for alle de funktioner, jeg alligevel ikke bruger, men det mangler den charme og følelse, mit Skagen-ur havde. Nu ligger det bare nede i en skuffe og går alt, hvad det kan.
Det koster små 25.000kr. Det kan jeg ikke stave til for et ur. Og Rider/Rodina varianterne fås til ca. 500kr. De er skam “rigtige” nok. Bortset fra navnet er der ingen forskel. Så meget ville jeg aldrig betale for et navn!
@ Henny
25.000 kr. – det er fuldkommen vanvittigt. Det kunne jeg heller aldrig i livet finde på et betale for et ur.
Jeg hader spørgsmålet “hvad får du tiden til at gå med?” Hvorfor skal den absolut gå? Ja, det sker jo helt automatisk, men der ligger i spørgsmålet det, at jeg da må kede mig. NEJ, jeg keder mig aldrig, for har jeg ikke andet, er der altid en spændende bog, der skal læses. Og det frivillige arbejde tager netop så meget af min tid, som jeg selv bestemmer. “Hvad får du for det?” Jamen, ingen penge men en masse tilbage fra de mennesker, jeg hjælper. Det kan ikke tælles i kroner og ører. Hovedbudskabet er at jeg selv bestemmer over min tid.
Og det er vist også essensen i det, du skriver.
Glædelig jul til dig.
@ Lone
Af en eller anden årsag skulle din kommentar godkendes. Jeg ved ikke hvorfor.
Du har fuldkommen ret i dit spørgsmål “Hvorfor skal tiden absolut gå?”. Jeg keder mig heller ikke så meget som et eneste sekund. Og det er fuldstændig rigtigt, at vi kan påtage os frivilligt arbejde i det omfang, vi har lyst! Og nej, det får vi ikke så meget som 50 øre for. Jeg elsker fx at hjælpe folk i gang med TNG, hvilket jeg med glæde gør ganske gratis, hvis de har forudsætningerne på plads. Jeg gider ikke lave arbejdet for dem, men jeg hjælper utrolig gerne til at forstå (den egl. ret enkle) “mekanik” bag TNG. Jeg er altid glad, når jeg har en glad bruger, der efter en times support kan lidt mere, end hun/han kunne, da vi startede.
Du har helt ret: Det er essensen.
Og også glædelig jul til dig/jer.