Hos ‘anden aktør’
Jeg har været til møde hos ‘anden aktør’
Jobcenteret har sendt mig videre til ‘anden aktør’, formentlig fordi jeg er ledig med en akademisk uddannelse, og jeg har været til møde i dag (ja det vil nu sige i går) hos anden aktør. Jeg havde jo håbet på, at jeg kunne komme glad og fro og meddele, at jeg havde fået jobbet hos Finansministeriet. Men jeg har ikke hørt noget, og de har ikke svaret på min telefonbesked.
Møderne hos anden aktør, som hedder Ramsdal, er lidt pudsige; det står som standard i indkaldelsen, at mødet vil vare 45 minutter, men det gør det aldrig. Det tager højst 20 minutter, og vi drøfter ikke andet, end vi kunne have gjort på fem minutter i telefonen. De spørger altid hvilke jobs jeg har gang i, og der har jeg som standard to med, som jeg kan nævne, at jeg vil søge. Så spørger de til, hvordan det gik med de to, jeg nævnte sidst. Og her er svaret nedslående nok, at jeg ikke har hørt noget.
Jeg har fået ny kontaktperson, fordi den tidligere er holdt op. Det er jeg helt glad for, for så skulle jeg ikke forhøres i, hvordan det gik med at skrive uopfordrede ansøgninger. Dette var den tidligere kontaktperson meget forelsket i, at jeg skulle gøre. Der er bare det ved det, at det arbejdsmarked, jeg henvender mig til, slet ikke tager uopfordrede ansøgninger seriøst. Jeg slap altså med skrækken og skulle ikke møde op, og sige, at jeg ikke kunne finde ud af at skrive en uopfordret ansøgning.
Jeg tænker at hele dette her jobsøgningscirkus er et stort spil for galleriet; alle spiller den rolle, de forventes at spille: den ledige, anden aktør og jobcenteret – men kommer der er et reelt stykke arbejde ud af det? For mig at se, kommer der intet ud af det, fordi der simpelthen mangler jobs, der passer til de lediges kvalifikationer. Der kommer højst det ud af det, at Ramsdal scorer kassen hos jobcenteret for disse fortsatte kontaktforløb. Jeg kan ikke se, hvad Ramsdal gør, som de ikke kunne gøre på jobcentret.
Nu har jeg snart været ledig så længe, at jeg skal aktiveres. Mit aktiveringsforløb skal starte den 1. oktober, da jeg blev ledig den 1. januar. Jeg benyttede anledningen til at spørge lidt ind til aktiveringsforløbet. Det vil være sådan, at hører jeg ikke noget positivt fra Finansministeriet, vil Ramsdal på mine vegne gå videre med at søge efter løntilskudsjob i den offentlige sektor, som så vil udgøre aktiveringen. Der er risiko for, at jeg kommer til at sidde og tæske ansøgninger på Ramsdals computere i to uger, fordi et andet løntilskudsjob ikke kan etableres hurtigt nok set i forhold til fristen den 1. oktober; det er en ultimativ frist, der ikke må overskrides. Jeg er på min side interesseret i at komme i en så relevant aktivering som overhovedet mulig og gerne af så lang en varighed som mulig, for det er også en vej ind på arbejdsmarkedet. Men det er som om at alle regler i dette her system spænder ben for hinanden. Der bliver taget en række gode tiltag, men det virker ikke rigtig på det det skulle nemlig at skaffe job til den ledige.
Åhhh, jeg bliver SÅ træt, når jeg læser om alt det bøvl, du og fx Kong Mor og mange andre har med at skrive uopfordrede ansøgninger, selv om alle ved, at det i 99% af tilfældene er fuldstændigt omsonst.
Og så bliver der trukket sådan en som ham Dovne Robert ind på scenen. Med det resultat, at nogen – mange faktisk – tror, at alle arbejdsløse er som ham, dovne og utaknemmelige. Det er ikke fair.
@ Fruen i Midten
Tak for medynk; det kan godt bruges. ja de uopfordrede ansøgninger tror jeg heller ikke en meter på kan virke i min branche. Jeg er vant til at være statsligt ansat, og der ser man fuldstændig hen over de uopfordrede ansøgninger.
Nu har jeg med vilje ikke fulgt debatten om ‘Dovne Robert’ alene fordi jeg ud fra overskrifterne at dømme pludselig ville komme ind i et debatforum om, at alle arbejdsløse er dovne og det orker jeg ikke. Jeg ved for mit eget vedkommende, at der ikke er noget, jeg ønsker mig mere end at få et job.
Ak, ja. I 1972 blev jeg revalideringspsykolog. Så kom oliekrisen og arbejdet kom mere til at handle om pensionering, så jeg blev pensioneringspsykolog. Det var jeg så til jeg selv blev pensioneret for et par år siden. Jeg lavede nu også en del del andet undervejs.
Jeg har således en vis baggrund for at forstå at det er trælst at deltage i det du gør. Og at det kan blive endnu mere trælst.
Jeg tænker Pia giver dig en god idé.
Jeg tror noget af det jeg var kendt for da jeg arbejdede var at vende op og ned på nogle ting og sager uden egentlig at vide det var det jeg gjorde.
Må det være tilladt at gøre det her, jvf. din slutbemærkning i din reaktion på Ellens kommentar. Find en god aktivering og sælg den til Ramsdal.
@ Jørgen
Tak for din kommentar og velkommen til min blog.
Ja det er rigtig træls at være i min situation! Jeg har bare ikke rigtig mod på at give mig til at sparke døre ind ved at henvende mig og tilbyde gratis arbejdskraft, men jeg kan godt se, at idéen er god. Der er bare en barriere at komme over, og den synes jeg er svær at komme over. Det arbejdsmarked jeg henvender mig til benytter sig mest af den traditionelle metode til at finde nye medarbejdere; ja det vil sige, at det tror jeg da.
Kære Hanne
Din situation lyder lige så tåbelig, som så mange andres vi har hørt, set og læst om i dagspressen.
Men da du nu er så god til at formulere dig, som du er, så synes jeg at du skulle skrive dit “indlæg” til Beskæftigelsesministeriet/direkte til beskætigelsesministerien Mette Frederiksen eller gå til dagspressen. I Berlingske er der en debatside (læserne skriver), der ofte giver “pote”, så respektive ministre svarer. Det er også en måde, at gøre opmærksom på det skæve i systemet og ens egen situation.
pøj – pøj og knus
Mogens
Kære Mogens
Det er situationen også – tåbelig altså. Ja det kunne godt være, at jeg skulle prøve at gå til dagspressen, jeg tænker bare på forhånd, at det får jeg ikke noget ud af; jeg giver med andre ord op på forhånd i hele dette forrykte system. Jeg ville jo så genre bare have et arbejde, det er egentlig alt, hvad jeg ønsker mig.
Knus
Hanne
Åhh ja anden aktør.. Suk..
Jeg var engang hos en som forklarede os hvordan man skulle tænde for computeren.
@ Kong Mor
Det er lige præcis den slags, jeg frygter. De har et stort forrum, hvor der står fem computere på række, og jeg frygter at komme til at sidde der 37 timer om ugen og skrive ansøgninger indtil det går i orden med et aktiveringsjob til mig.
@ Rasmine
Ja, jeg tror nok, at jeg kan gå hen og blive mere glad for den nye kontaktperson end den tidligere.
Jeg tror ikke en meter på uopfordrede ansøgninger inden for min branche. Det er simpelthen ikke et jobmarked, hvor man bruger uopfordrede ansøgninger, og de bliver bare arkiveret lodret.
Pyha. Og er man først i trædemøllen, er den åbenbart hamrende vanskelig at komme ud af igen.
Jeg håber virkelig, at du snart har noget positivt at fortælle, for det der må være meget enerverende for dig.
@ Ellen
Du har helt ret i, at det er svært at komme ud af trædemøllen, når man først er i den. Jeg håber også snart, at der går hul på bylden for dette her er mere, end jeg kan blive ved med at klare. Jeg ville gerne have noget positivt at fortælle, men der viser sig bare ikke noget for tiden. Lige nu venter jeg på svar fra Finansministeriet, men tror chance kan ligge på et meget lille sted. Og ellers er der bare at håbe på, at de (Ramsdal) kan finde en god aktivering til mig.
Ramsdal og mange andre har vi (Allan og Mads) også stiftet bekendskab med, og desværre har vi heller ikke gode erfaringer med noget af det. Inden længe kommer jeg nok selv til at kæmpe min sag med de fuldstændige meningsløse konsulentfirmaer. Det vil jeg overhovedet ikke tænke på nu.
Jeg søger uopfordrede ansøgninger, da der ikke er nogen ledige stillinger at søge. Jeg har søgt utallige men kun fået svar fra en af dem, og der var desværre ikke bid.
Allan og Mads har selv fundet deres job, de har aldrig fået den mindste hjælp fra konsulentfirmaerne. De skulle blot lære at skrive ansøgninger, og sådan noget kan vi altså godt selv finde ud af.
Jeg forstår dig udmærket, det er en frygtelig kamp at være arbejdsløs. Her har det virket for Mads og Allan at ringe rundt eller møde op på en arbejdsplads de kunne tænke sig at arbejde i, og tilbyde deres arbejdskraft gratis 14 dage til 3 mdr. alt afhængig af hvilken aftale de kan få igennem i Jobcenteret. Måske det var et forsøg værd ? Jeg selv vil bruge modellen den 1. februar, når jeg bliver delvis arbejdsløs, hvis ikke der er dukket noget op inden da.
Pøj, pøj med projektet.
@ Pia
Nej selvfølgelig skal du ikke tænke på det endnu. Jeg håber sådan for dig, at du af dig selv kan finde et nyt ekstra job inden den 1. februar. Det er godt, at du af dig selv skriver uopfordrede ansøgninger, for i nogle brancher hjælper det uden tvivl. Min branche er desværre bare ikke en af dem.
Jeg har aldrig hørt om nogen, der fik god hjælp af konsulentfirmaerne; det ender altid med, at folk på en eller anden måde selv finder noget at lave, og sådan håber jeg selvfølgelig også, at det går for mig. Det er rigtigt, at de fleste bare hjælper med at skrive ansøgninger, og det har jeg det også sådan med, at det kan jeg altså godt selv finde ud af.
Det du foreslår er faktisk en god idé, og det må man gerne inden for det der hedder virksomhedspraktikordningen; men problemet er, at jeg ikke ved, hvor jeg skal henvende mig og tilbyde min gratis arbejdskraft.
Tak skal du have.
Kære Hanne.
Når jeg læser dine beretninger bliver jeg glad for at jeg er pensioneret og har min gode pension. Hvor må det være opslidende at være ledig i længere tid. Jeg håber du holder til det og kan holde ved dine gode fritidsinteresser.
Kære Ingrid
Vær du glad for at du er på pension! Det er opslidende at være ledig i længere tid.
Jeg bruger rigtig meget af min ledige tid på at blogge og på at læse og kommentere andres blogs; det giver rigtig mange gode kontakter, og så er det spændende at følge lidt med hos andre. Jeg har også overvejet, om jeg ikke skal se at få lidt gang i min slægtsforskning igen, for der er jeg gået i stå, efter vi lavede projektet om Nygårds sedler.
Hvis det stod til mig så begravede de ledige under de der krav, de myndigheder og jobcentre, der har bestemt at man skal skrive uopfordrede ansøgninger – med uopfordrede ansøgninger . Til stillinger som alt fra rengøringsdame til kontorchefer. Så er dét krav i hvert fald opfyldt.
Det er uden tvivl en rigtig loppetjans de nye private jobkonsulenter har fundet sig dér. Ingen konsekvens af uduelighed og garanteret omsætning.
Har du overvejet at rette øjnene mod virksomheder, større eller mindre, der arbejder i det offentlige regi, parker, veje, renovation, rengøring osv. De er private aktører, der skal udforme materiale til kommunernes udbud diverse og der er en mængde regler der skal overholdes nøje i det materiale, og det drejer som om store millionbeløb i omsætning om man vinder eller taber. Måske er der nogen af dem der mangler en jurist, der kommer med et tilskud.
@ Overleveren
Ja det kunne være fint at begrave hele det der regelhelvede under uopfordrede ansøgninger.
De private ‘anden aktør’ har uden tvivl fundet sig en loppetjans; jeg lagde faktisk mærke til i går, at min nye kontaktperson havde skrevet og gemt referatet af vores møde kl 15.20, og mødet begyndte kl. 15:00, dvs. at mødet har taget under 20 minutter, hun skulle jo lige have tid til at skrive referatet også. Der er sat 45 minutter til hvert møde – gad vide hvad hun får al den ledige tid til at gå med.
Jeg har ikke overvejet det, du skriver om med de private aktører. Det skyldes, at nok er jeg på papiret uddannet jurist, men jeg har arbejdet så mange år med offentlig resultat- og økonomistyring, at det er det, jeg prøver at sælge mig selv på. Jeg kan ikke noget jura mere, og det jeg måtte kunne er uden tvivl forældet.
Jeg synes det lyder besværligt.. Håber meget at der dukker noget godt op til dig.. Tidspresset må være rigtig træls.
@ Inge
Det er besværligt. Selv håber jeg meget på, at der kommer et positivt svar fra Finansministeriet meget snart, men nu synes jeg, der er gået så lang tid, at jeg ikke rigtig tør tro på det længere. Eller er der bare at vente på, hvad Ramsdal kan finde af aktiveringsordning til mig.