Giacomo Puccini

Jeg har været kulturel

Sammen med Rasmine har jeg deltaget i Musik-lytte-klubben på Hvidovre Bibliotek her til aften.

Emnet var Giacomo Puccini, og hver enkelt opera blev introduceret af operasanger Susanne Lange, så man vidste lidt om hvad man efterfølgende skulle høre. Jeg har ikke forstand på opera, men jeg holder af at lytte til det, og jeg har da også oplevet et par italienske operaer live, men jeg kan ikke engang huske, hvad det var for nogle. Vi nåede at høre uddrag fra i alt seks operaer, og det giver lyst til at høre hele operaen. Jeg har i virkeligheden altid haft brug for en introduktion til operaerne, for jeg synes, de er for vanskelige at gå i gang med selv. Jeg vil helt klart tilmelde mig Musik-lytte-klubben, for det er da et fantastisk gratis tilbud.

Det var rigtig dejligt at møde Rasmine live; jeg synes altid, det er så positivt at møde andre bloggere in real live. Man har altid dannet sig et billede af dem man læser med hos. Mit billede af Rasmine svarede helt til den hun var i virkeligheden.

 

27 Svar
Nyere kommentarer »
  1. Tove
    Tove siger:

    Uh … Jeg er nærmest opvokset med Opera … min far var pressefotograf i en del år for Den Jyske Opera, og min gudmor var ansat indenfor Den Jyske Opera 🙂

    Ligesom Kong Mor har jeg også et specielt forhold til Carmen(Bizet) … Den er rigtig skøn, og den er blevet opført utallige gange via Den Jyske Opera. Jeg har set den utallige gange, og det er det, man kan betegne som en “let” opera … man falder i hvert tilfælde ikke i søvn til den 😉
    Mine børn blev tvunget ind og se denne forstilling – som var det den spanske ballet, som opførte den – men de var fuldstændig i 2 stive timer betaget af den, og de var 6 og 10 år 😉

    En anden “let” opera forstilling er – Barberen i Sevilla (Rossini) – som er en lidt komisk opera, hvor man også får rørt lattermusklerne 😉

    Hvis I ikke er vant til at se opera så vent med at se ringen … den er utrolig smuk men meget lang og meget dyster … og hvis man skulle få sig en lille en på øjet i forestillingen, gør det ikke noget … så er man nemlig en “rigtig” opera tilhænger 🙂

  2. Mia Folkmann
    Mia Folkmann siger:

    Det må have været en dejlig aften – jeg har det ligesom dig; jeg ved ikke så meget om opera, men jeg holder meget af at lytte til det. Jeg var meget betaget af den 79-årige lærke, som Rasmine byder på i sit blogindlæg… 🙂

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Mia

      Det var en super aften fordi det hele blev skåret ud i letfattelige småbidder. Jeg ville gerne vide meget mere om opera, men jeg ved ikke hvor jeg skal ende og begynde.

      Jeg må over og have læst Rasmines indlæg 🙂

  3. Pia
    Pia siger:

    Selvom jeg er opvokset i et hjem med musik, så er opera ikke det der har fyldt mest, nærmest ingenting. Jeg har kun set et par ganske få i tv, men er ikke rigtigt blevet fanget af det, må jeg indrømme. Musik fylder ellers stadig meget i mit liv, men det er ikke lige den genre.
    At få sat ansigt og mødes med andre bloggere er dejligt 🙂

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Pia

      Jeg tror, at man får at blive fanget af det skal opleve det live. Sådan har jeg det i hvert tilfælde. Jeg synes det er så fantastisk at være tæt på musikerne og sangerne og at opleve deres indbyrdes samspil. Jeg er godt nok selv opvokset i et hjem med musik, men det var hammondorgel og harmonika, hvilket jeg ikke kan fordrage i dag.

      Ja det er rigtig dejligt at møde dem man blogger med – nu har jeg snart mødt mange og det har været rigtig dejligt.

  4. Susanne
    Susanne siger:

    Der er vidst et manglende led i min opdragelse. Ellers også er jeg bare ikke så god til det. Vi har ind imellem siddet og set lidt på TV, men jeg tror, at jeg ville have svært ved at rumme en hel forestilling.
    Bibliotekerne rummer efterhånden meget mere end bøger. Rigtig godt, synes jeg.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Susanne

      Det er klart også et manglende led i min opdragelse, for hvor jeg kommer fra, hørte vi aldrig klassisk musik, og det savner jeg virkelig i dag, for det er rigtig svært at tilegne sig som voksen. Tænk hvis man havde fået det ind med modermælken! De par operaer jeg har set live var såkaldte ‘begynderoperaer’ altså operaer man kunne se uden at have forstand på det, og jeg lænede mig bare tilbage og nød musikken. Jeg synes der er noget fantastisk ved at høre et orkester spille og så samtidig at kunne se på musikerne.

      Jeg skal helt klart på biblioteket og låne nogle af de operaer, som vi hørte brudstykker af i går.

  5. Ellen
    Ellen siger:

    Det lyder godt og hyggeligt, hvad I har oplevet sammen – og I bor jo ikke så langt fra hinanden, hvilket kan være praktisk.
    Operaer er – eller kan være – særdeles godt, men jeg har det, som Rasmine har det med arbejde: skal nydes med måde 😀

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Ellen

      Det er rigtig dejligt at Rasmine bor i nærheden af mig, så jeg kommer ud af døren, og så det ikke bliver ved tanken.
      Der er rigtig meget jeg gerne vil vide om operaer, men du har nok ret i at det skal nydes med måde 🙂 men jeg har det nu sådan at de Puccini-operaer, vi hørte i går, vil jeg låne på biblioteket og kopiere.

  6. Stegemüller
    Stegemüller siger:

    @ Rasmine

    Det er sørme mig der takker 🙂 Du fik revet mig ud af starthullerne og det var rigtig dejligt.

    Det er sjovt, det med at man danner sig billeder af mennesker man ikke har mødt. Det siger noget om hvor god overensstemmelse, der er mellem det der kommer ud af fingerspidserne og mennesket bag. Og du var præcis som jeg forestillede mig.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Inge

      Ja det er rigtig god idé med en musik-lytte-klub, og jeg var meget overrasket over, at der simpelthen var fulde huse. Ja det var dejligt med et lille blogtræf.

  7. Kong Mor
    Kong Mor siger:

    Åh jeg elsker operaer! Det må have været spændende!
    Jeg kan huske min aller første live opera – det var Carmen. Min mor spillede den først for mig på pladespilleren, og fortalte historien, så jeg var klar når jeg skulle høre det “live”.
    Jeg var 6 år! Og jeg kan huske det hele!
    Stort!

    Dejligt at Rasmine passede til din forestilling om hende! Det er en god fornemmelse at møde bloggere!

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Kong Mor

      Ja det var rigtig spændende, i sær for mig som overhovedet ikke har forstand på opera. Jeg lænede mig bare tilbage og lyttede, og det var så dejligt at have fået en introduktion til det vi hørte.

      Fantastisk at du kan huske din første opera; det siger noget om hvor vigtigt det har været for dig. Jeg ville ønske, at jeg var vokset op i et hjem hvor opera og anden klassisk musik fyldte noget.

Nyere kommentarer »

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.