Ccleaner

Et “skrammeloprydningsprogram”

Det lille gratis Ccleaner kan gøre underværker ved en computer, der med tiden er blevet langsom. Computeren bliver langsom på grund af cookies, historik, URL’er, rester af virus, midlertidige internetfiler, tempfiler, logfiler osv. Ccleaner tilbyder at rydde op i alt det.

Programmet er kraftfuldt og kan løse opgaver, som man skal passe på med, man kan fx slette en hel disk, men man kan også bare lade det køre “out of the box” altså med alt sat til standard, så sker der ikke noget “farligt”. Hvis du har lyst at hente det, findes det her.

Jeg har brugt noget at min søndag på at lave denne guide til brugerne i Facebookgruppen “Support pc og andet”. Det er ganske sjovt at lave disse guides, for jeg kommer dybere ned i programmer, jeg ellers syntes, jeg kendte til bunds. Når det skal ned på skrift til potentielt 8.000 andre brugere, er jeg jo nødt til at være helt sikker på det, jeg skriver. Jeg skriver kun om funktioner, jeg selv kender og føler mig tryg ved. Fx skrev jeg ikke om Clone i Acronis, for det er en “seriøs” funktion, der kan ødelægge en masse, hvis man bruger den forkert, og da jeg ikke selv har erfaring med det, turde jeg ikke skrive om det.

Ccleaner – en guide

6 Svar
  1. Søren
    Søren siger:

    Dette er nok kun en parallelkommentar, for linket her cleaner ikke noget, men er et hjælpemiddel til at se, om en hjemmeside er sikker:
    https://www.staysecureonline.com/staying-safe-online/quiz/
    Du kan lade linket køre igennem uden at foretage dig noget, så kan du efterfølgende læse, hvad det handler om. Prøv så igen og klik på den forkerte / farlige side og se hvor mange du kan finde.

  2. Jørgen
    Jørgen siger:

    Jeg bruger også CCleaner, men vist i en ældre udgave. Kan du mærke forskel på hastigheden efter en omgang vask?

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Nej jeg må sige, at jeg ikke kan mærke forskel, men jeg kører den også rigtig tit, måske en gang om ugen, og så er det jo ikke meget, der er at slette, og dermed mærkes forskellen ikke så meget som hvis man nu havde kørt i tre år uden at have gjort noget.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.