Flere små guides

Det er hyggeligt at lave dem

Jeg blev såmænd så glad i dag, da Pia skrev, at min guide til AdwCleaner havde hjulpet hende af med en browserhijacker. Så nytter det arbejde, jeg laver, og som jeg hygger mig med. De er også tilfredse ovre i Facebookgruppen, så jeg klør på, og finder lidt udfordring ved det.

Heimdal

Heimdal er i familie med Secunia PSI. Begge programmer sørger for at holde dine andre programmer opdaterede. Heimdal holder dog kun øje med otte programmer. Secunia holder øje med alle ikke-Windowsprogrammer. Heimdal – en guide

Secunia PSI 3.0

Danske PSI står for Personal Software Inspector. Det vil sige, at programmet holder øje med om din software er opdateret. Du slipper dermed for at skulle rundt på forskellige hjemmesider for at holde dine programmer opdateret.

Secunia er et supplement til dine øvrige sikkerhedsprogrammer (Antivirus, Malwarebytes, AdwCleaner osv.). Der scannes efter sårbarheder, idet disse kan efterlade din PC åben som en ladeport for hackere og andre ondsindede.

Programmet tjekker primært alt andet end Windows-programmer, da firmaet hævder, at 78 pct. af virus og andet skidt kommer fra ikke-Windowsprogrammer.

Når scanningen er færdig, henter programmet automatisk den software, der skal bruges for at opdatere programmerne. Secunia PSI 3

Teamviewer

Når du er på TeamViewer, kan du give en supporter tilladelse til at fjernstyre din computer og løse de problemer, du har med pc’en. TeamViewer – en guide

8 Svar
  1. Pia
    Pia siger:

    Som du allerede er blevet gjort opmærksom på, henviser linket til min blog, men det er altså ikke mig, der skal have tak. Jeg har ikke fundet noget ‘skidt’ på min pc og har heldigvis heller aldrig været ramt af virus.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Pia

      Jeg sørger lige for at få det link slettet. Det er dejlig for dig, at du ikke har haft ubudne gæster på din pc.

  2. Pia Sørensen
    Pia Sørensen siger:

    🙂 blev lidt nysgerrig for at se, hvor linket til henvisningen til mig røg hen, men det er slet ikke mig den havner på – bare lige så du ved det. kh Pia

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Pia

      Tak skal du have. Det var den forkert Pia.
      Nu kan jeg ikke lige huske, om du har en hjemmeside, jeg i stedet kan henvise til?

      Prøv også at installere Ccleaner og Malwarebytes. Guiden til det sidstnævnte er ikke helt endeligt færdig, men den kan jeg lige sende i en PB.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.