,

Laserprinter

Det blev for dyrt i blækpatroner

Jeg har gjort en lille investering: En “HP LaserJet Pro P1102-printer” købt hos Wupti til 705,00 kr. Årsag: Det blev alt for dyrt i drift med den lille blækprinter (Canon MG 5350 Pixma) og jeg synes, at der konstant skal nye patroner i. Den printer i øvrigt meget flot. Hvis jeg køber to sæt blækpatroner til den, beløber det sig til ca. 1.100 kr., og jeg synes næsten ikke, jeg får noget for pengene. Og jeg sparer endda på print ved fx. at bruge min iPad og Dropbox til menighedsrådsmøderne, hvor materialet snildt kan være på ca. 50 sider, og det koster en formue på en blækprinter!

Installationen drillede lidt, da den af en eller anden grund ikke selv kunne finde driverne.

Så summa summarum: Jeg har nu en fin lille laserprinter, ca. den billigste jeg kunne finde, men den printer flot alligevel.

Sikkerhed

40 pct. gør det ikke

40 pct. (!) af brugerne tager ikke backup. Min veninde i Odense har fx ikke taget backup i fem år …

Om jeg begriber det. Man skal bare forestille sig, hvordan det er, hvis man en morgen står op, trykker på knappen og der så ikke ske noget som helst. Det har jeg selv prøvet en enkelt gang, og det var meget ubehageligt, siden da har jeg været helt hysterisk med backup. Jeg vil ikke miste 12 års slægtsforskning og 1.500 gamle billeder mv., så jeg tager backup og lægger dem gerne mere end et sted. Så kan det ikke gå helt galt. Jeg har lavet et worddokument med alle backup-emner, kilder, destinationer og frekvens. Så er det bare at følge skemaet.

En anden ting, der kan ske, er, at man vågner op til Blue Screen of Death; hvis det sker for mig aner jeg ikke, hvad jeg skal gøre. Det er noget med at genstarte i fejlsikret tilstand, og så ændre noget i BIOS – suk jeg forstår intet af det. Jeg vil søge hjælp i den Facebookgruppe, der hedder “Support PC og andet”, hvor der sidder en hel masse søde og dygtige sikkert unge mennesker, som hjælper med alskens problemer med primært computere og telefoner. En af styrkerne i den gruppe er, at man aldrig føler sig dum med sine spørgsmål. De forstår at aflæse hver enkelt og svare på det rigtige niveau. Tove på 72 skal have nogle andre instruktioner end Kim på 22. Jeg tager nu over og hjælper min fynske veninde sidst på måneden.

Der kan ske så meget med computeren, og en af de største trusler er faktisk det, man selv kommer til at klikke på eller svare på. Der er så meget skrammel i cyberspace, og der er meget at være på vagt overfor. Det kan være nogen, der vil have en kopi af ens NemID-koder eller sender en virusbefængt vedhæftet fil i en mail. Hvornår lærer folk, at de ikke skal klikke på den slags? De fleste fup-mails er skrevet på så dårligt dansk, at man bør kunne gennemskue det. Andre gange er afsenderen Microsoft eller SKAT og begge dele er forsynet med det rigtige logo … Herre Gud, sådan en mail med logo kan enhver fremstille på fem minutter, det er såmænd bare noget med højreklik. Der er bare det, at hverken SKAT eller Microsoft nogensinde vil skrive en mail til os. Vil de os noget, sender de et link til deres hjemmesider.

For små tre uger siden hittede Tove på 72 hos alle, fordi hun kunne få svindlere til at hænge i telefonrøret i en time og 16 minutter, hvilket var hendes personlige rekord. Jeg synes, hun er sej. DR skriver sådan: “Fup-opkaldene kaldes også ‘Phone Phishing’ og er kendetegnet ved at svindlere forsøger at franarre almindelige mennesker deres bankoplysninger.” Jeg håber sådan, de ringer til mig en dag, så vil jeg også spille fuldstændig uvidende om en PC og fx sige, at maskinen ikke har fx en CTRL-tast. Det kunne nu være sjovt at prøve at overgå Toves personlige rekord, men hun har vist øvet sig længe …

Det jeg p.t. har en del respekt for er det, der hedder ransomware-angreb, som Gribskov og Nordfyns Kommuner blev ramt af midt i januar.  Det betyder, at kommunale filer blev krypteret, og at hackerne krævede løsesum for at låse filerne op igen. I begge kommuner havde medarbejdere klikket på vedhæftede filer. Moralen er klik aldrig på vedhæftede filer fra nogen, du ikke kender. Så vidt jeg har kunnet se i den omtalte Facebookgruppe er der ofte kun en løsning, og det er at betale. Problemet er bare, at man ikke kan være sikker på, at filerne rent faktisk bliver dekrypteret, og er man på herrens mark, hvis man ikke har en backup.

Pas nu på jer selv og jeres kære maskiner ude i Cyberspace. God søndag.

Læs mere

,

Backup

Forskellige typer af backup – det er lidt nørded

Jeg har købt programmet Acronis som backupværktøj, og det tilbyder rigtig mange muligheder for de 240 kroner – fx kan man clone. Man har behov for at clone sin disk, hvis man fx skal have en større harddisk, som man vil kunne starte styresystemet fra (boote).

Tidligere havde jeg Genie Timeline, men det blev jeg træt af, fordi det brugte for mange systemressourcer, fordi det hele tiden stod og kørte i baggrunden. Beskyttelsen var muligvis lidt bedre, da det konstant scanner efter ændringer, men mulighederne var for få. Eksempelvis kunne man ikke vælge mellem forskellige backuptyper.

Med Acronis kan man indstille en cyklus, der fx ser sådan ud:

  1. Fuld backup mandag i uge 1
  2. Differentiel backup mandag i uge 2,, 3, 4 osv. Jeg har valgt, at der skal tages differentiel backup 5 gange i træk.
  3. Ny fuld backup mandag i uge 6 og smid dem under punkt to ud i samme moment.

Ad punkt 2: Man skal vælge om der skal laves differentiel backup eller inkrementel backup, og der er stor forskel på de to typer. Jeg har støvet meget rundt med Google for at finde en (for mig) forståelig forklaring.

Hele cirkusset styres af et signalflag, der sættes af Windows. Man kan markere en hvilken som helst fil, højreklikke, vælge egenskaber og klikke på Avanceret, hvorved man kommer ind til “Avancerede attributter”, hvor man finder “Filen er klar til arkivering”, som typisk vil have et flueben. Det er dette flag, der fortæller backupprogrammet, hvad der skal ske: skal filen medtages eller ikke?

Udgangspunktet er, at vi allerede har en fuld backup og nu skal tage stilling til, hvad der så skal ske.

Laver man inkrementel backup kopierer man i uge 2, 3, og 4 alle filer, der er nye eller ændret siden seneste backup. Nr. 3 bliver lagt i halen på nr. 2 og så fremdeles. Det lille flag i “Filen er klar til arkivering” fjernes. Det betyder, at disse filer ikke kommer med i den næste kørsel.  Hvis man får brug for backuppen, skal man sammenstykke en hel masse filer, for at få det fulde billede af harddisken.

Laver man derimod differentiel backup, kopierer man i uge 2, 3, og 4 alle filer, der er nye eller ændret siden seneste fulde backup. Det lille flag fjernes ikke og alle de nye/ændrede filer kommer med i hver kørsel. Får man brug for backuppen skal man kun sammenstille den fulde backup og den nyeste differentielle backup.

Den tid er forbi, hvor man med stifinderen bevidstløst kopierede alle filer og satte dem ind et andet sted. Jeg synes virkelig, Acronis’ løsning er smart. Der er masser af indstillingsmuligheder og knapper at lege med. Jeg har fx sat programmet op, så det sender en mail, når kørslen er afsluttet, lige som jeg har hakket af, at der skal sættes en kørsel i gang, hvis der komme en alarm fra harddisken, som jeg synes er en rigtig nyttig funktion, for skidtet crasher jo altid, når det er længe siden, man sidst tog backup.

, , , , , ,

Digital post

Fagre “nye” verden

Fra 1. november 2014 skal man kunne modtage Digital Post fra det offentlige, hvis man er over 15 år og har et CPR-nummer. Århundredets digitale satsning, der kommer i halen på NemID, der overhovedet ikke er nemt.

Mange steder kan man søge om fritagelse; man skal henvende sig i Borgerservice og anmode om det, og man behøver ikke engang angive årsagen. Der er otte fritagelsesgrunde, og det er tilstrækkelig at være omfattet af én af dem. Skemaet til anmodning og fritagelse ligger fx i en stor stak inde i Distriktspsykiatrien på Gammel Kongevej, og der er garanteret mange psykiatribrugere, der ikke sådan lige kan håndtere en PC, NemID og digital post.

Kommunerne skønner, at mere end en halv million vil søge om fritagelse fra Digital post. Allerede i juli måned var tallet oppe over 200.000.

Man skal være opmærksom på, at selv om man har fået fritagelse, er der alligevel en række områder, hvor den ikke gælder: Hvis man vil have nyt sygesikringskort eller vil melde flytning gælder fritagelsen ikke, og vil man søge fritagelse for disse områder, skal man have en fritagelse for hver af dem. Den generelle fritagelse gælder der, hvor kommunen vil en noget, men hvis man selv vil kommunen noget, skal man have en fritagelse pr. forvaltning.

Jeg kan ærlig talt være bekymret for om den halve million, der bliver fritaget, er samfundets mest sårbare, og at vi endnu engang svigter dem, men vi har måske allerede tabt dem med NemID? NemID er egentlig praktisk, men man kan undre sig over, at en stor digitaliseringssatsning er endt med et papkort 🙂 Og så min personlige kæphest: Det er komplet umuligt at se de små tal på nøglekortet. Jeg bruger briller, men må alligevel have en lup frem. Nu har jeg af samme grund investeret i en Nøgleviser, der går det en del bedre..

Fagre “nye” verden for det er overhovedet ikke nyt, men har været undervejs i mange år, og personligt synes jeg, det er fedt. Jo mere på nettet jo bedre, jo flere apps jo bedre, jo federe en smartphone jo bedre, for nu slet ikke at tale om en lækker tablet. Det er bare tilladt også at tage hensyn til dem, der hverken kan eller vil leve i den fagre nye verden.