,

Backup

Forskellige typer af backup – det er lidt nørded

Jeg har købt programmet Acronis som backupværktøj, og det tilbyder rigtig mange muligheder for de 240 kroner – fx kan man clone. Man har behov for at clone sin disk, hvis man fx skal have en større harddisk, som man vil kunne starte styresystemet fra (boote).

Tidligere havde jeg Genie Timeline, men det blev jeg træt af, fordi det brugte for mange systemressourcer, fordi det hele tiden stod og kørte i baggrunden. Beskyttelsen var muligvis lidt bedre, da det konstant scanner efter ændringer, men mulighederne var for få. Eksempelvis kunne man ikke vælge mellem forskellige backuptyper.

Med Acronis kan man indstille en cyklus, der fx ser sådan ud:

  1. Fuld backup mandag i uge 1
  2. Differentiel backup mandag i uge 2,, 3, 4 osv. Jeg har valgt, at der skal tages differentiel backup 5 gange i træk.
  3. Ny fuld backup mandag i uge 6 og smid dem under punkt to ud i samme moment.

Ad punkt 2: Man skal vælge om der skal laves differentiel backup eller inkrementel backup, og der er stor forskel på de to typer. Jeg har støvet meget rundt med Google for at finde en (for mig) forståelig forklaring.

Hele cirkusset styres af et signalflag, der sættes af Windows. Man kan markere en hvilken som helst fil, højreklikke, vælge egenskaber og klikke på Avanceret, hvorved man kommer ind til “Avancerede attributter”, hvor man finder “Filen er klar til arkivering”, som typisk vil have et flueben. Det er dette flag, der fortæller backupprogrammet, hvad der skal ske: skal filen medtages eller ikke?

Udgangspunktet er, at vi allerede har en fuld backup og nu skal tage stilling til, hvad der så skal ske.

Laver man inkrementel backup kopierer man i uge 2, 3, og 4 alle filer, der er nye eller ændret siden seneste backup. Nr. 3 bliver lagt i halen på nr. 2 og så fremdeles. Det lille flag i “Filen er klar til arkivering” fjernes. Det betyder, at disse filer ikke kommer med i den næste kørsel.  Hvis man får brug for backuppen, skal man sammenstykke en hel masse filer, for at få det fulde billede af harddisken.

Laver man derimod differentiel backup, kopierer man i uge 2, 3, og 4 alle filer, der er nye eller ændret siden seneste fulde backup. Det lille flag fjernes ikke og alle de nye/ændrede filer kommer med i hver kørsel. Får man brug for backuppen skal man kun sammenstille den fulde backup og den nyeste differentielle backup.

Den tid er forbi, hvor man med stifinderen bevidstløst kopierede alle filer og satte dem ind et andet sted. Jeg synes virkelig, Acronis’ løsning er smart. Der er masser af indstillingsmuligheder og knapper at lege med. Jeg har fx sat programmet op, så det sender en mail, når kørslen er afsluttet, lige som jeg har hakket af, at der skal sættes en kørsel i gang, hvis der komme en alarm fra harddisken, som jeg synes er en rigtig nyttig funktion, for skidtet crasher jo altid, når det er længe siden, man sidst tog backup.

4 replies
  1. Lene
    Lene siger:

    jeg har læst det her indlæg og det med sikkerhed, og allerede der opgiver jeg at gøre noget ved det. For jeg vil bare have noget enkelt. Hvordan tager jeg f.eks en backup af min computer, ikke med nye programmer, men med det, der er på computeren? Og det er måske forskellen på nørden og så mig,, at jeg opgiver på forhånd, hvis det lyder svært. Men tak fordi du gider at dele, måske skal jeg bare læse det igen og så se om der er noget, jeg kan forstå 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Lene

      Jeg vil meget gerne hjælpe dig via TeamViewer med at få sat noget sikkerhed op til din computer; det er vigtigt. Prøv et øjeblik at lukke øjnene og tænke på, at i morgen kan du ikke tænde din computer og at du bare har en blå skærm (BSOF) Blue Screen of Death, eller fx en tyv stjæler din bærbare, eller du vælter lidt kaffe ned i den bærbare. Hvad så med alle billederne af familiens store begivenheder osv osv. Ikke nogen rar tanken vel?

      Du kan læse om TeamViewer her: http://www.teamviewer.com/da/index.aspx Hvis du vil gøre brug af mit tilbud, skal du klikke lige under den store grønne knap, hvor der med dårligt dansk står “Deltage i en fjernstyrelsessession”.

      Windows har nogle meget fine indbyggede programmer, der kan klare opgaverne for dig. Det kan sættes op, så det kører fx en gang om ugen uden at du skal foretage dig noget. Genie Timeline er også en god løsning, og her får du samtidig kopi af alle installationsfilerne til Windows.

      Du er som sagt meget velkommen til at kontakte mig, og jeg vil gerne hjælpe dig.

      Opdatering: Fandt lige denne: http://windows.microsoft.com/da-dk/windows7/products/features/backup-and-restore

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Tak for det, men jeg måtte jo også sætte mig ordentligt ind i det, før jeg kunne skrive om det. Mange af tingene var nye for mig, men så kan man jo give sig selv den lille udfordring at skrive om det.

      Jeg håber, du kan bruge det til noget!

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *