Som at sige prut

Lidt om tro det eller ej 🙂

Hvis man åbent siger, at man tror på Gud og at man aktivt bruger og støtter kirken, er det som om, man har sagt prut på et offentlig sted.  Altså gjort noget, man slet ikke bør. Politiken havde en artikel med video om hvordan det er at være ung og troende, men ikke turde fortælle det til nogen. af frygt for omgivelsernes reaktioner. Det er sikkert meget sværere end at være midaldrende og troende. Artiklen fra Politiken er slået op på Facebook, hvor alle ateisterne og agnostikerne så slås om at komme til fadet og nedgøre kristendommen og de troende mest muligt i meget ubehagelige vendinger.

Jeg er ærlig talt ved at være træt af de erklærede ateister, der nedgør troende og kristne. Du må meget gerne være ateist, men du må ikke nedgøre mig og det jeg tror på.

Jeg opslog i Facebook-tråden dette: Jeg er kristen (det er alle nu, når de er døbt), jeg tror på Gud, jeg er aktiv i kirken, og det har jeg ingen problemer med at vise/fortælle om.” Og så kom der denne kommentar: “Kan man blive afdøbt?” Der kom jeg nu lidt til kort, men det er da et godt spørgsmål.

Når man bliver døbt tegner præsten korsets tegn for panden, hvor hjernen er bag og for brystet, hvor hjertet er bag, og på den måde kan man sige, at troen har har taget bolig i både tankevirksomhed og følelsesliv. Jeg tror ikke, man kan trykke DELETE til dette. Når man én gang er podet ind på livstræet, kan det ikke gøres om.  Men hvad så hvis man ikke vil konfirmeres, altså bekræfte dåben, hvad så? Tjah døbt er man jo, og det bliver man ved at være til den dag, man dør, man vil bare ikke bekræfte dåben. Jeg  ved faktisk ikke, hvordan man teologisk ser på det. Jeg vil prøve at spørge en af præsterne. om det. Man kan altid melde ud af Folkekirken, men det hjælper ikke på det at blive “Afdøbt” 🙂

Der er vist ikke ret mange, der tro på alle anekdoterne i Det gamle testamente. Selvfølgelig tror jeg ikke på, at Gud skabte jorden på syv dage. Der er 100 mere overbevisende skabelsesberetninger. Jeg er vist meste tiltalt af et big bang, men det er i øvrigt ikke noget, der optager mig så meget.

Jeg henter selv mest stof til eftertanke og inspiration i Det  nye testamente, som det udlægges fra prædikestolen, og jeg tror på en nytestamentlig Gud med kerneværdierne næstekærlighed og tilgivelse.  Det kan inegn vel være uenige i? Jeg sidder ikke hjemme og studerer biblen, men jeg kommer gerne i kirken til alle mulige gudstjenester og arrangementer. Jeg kommer i kirke både når der er noget at sige tak for, og når livet er svært. Jeg beder ikke aftenbøn, for det føles for fjollet.

En af de ting Folkekirken ikke gør, er at missionere, og det er jeg glad for. Jeg bryder mig ikke om de trosretninger, der kommer til min dør, og vil overbevise mig om, at deres Gud er bedre end min – eller rettere at deres måde at tro er bedre end min. Folkekirken skal selv skaffe sine “kunder”, altså dem der kommer i kirken. Jeg er helt med på, at man skal gøre noget aktivt for at melde sig ud, og at at man bliver “tvangsindmeldt” ved fødslen.

Slut prut finale 🙂

14 Svar
  1. Jørgen
    Jørgen siger:

    Jeg finder det er trist at vores højhastige tale- og kommunikationstempo medfører uhøvisk og uovervejet tale på de sociale medier. Jeg synes man må have den tro eller ikke-tro man vælger, men skal ikke genere andre fordi de har deres tro eller ikke-tro. Det er som om man glemmer at tanker ikke kan skade andre, men handlinger kan. Og skriverier kan vel ses som handlinger.
    Jeg er døbt og har om ikke afdøbt mig, så dog meldt mig ud af folkekirken. Jeg synes dens ritualer er lidt for meget for mig.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jeg er meget enig med din opfattelse af, at man ikke skal genere andre., og da slet ikke pga. deres tro. Facebook er en rigtig god idé, og der er mange nyttige grupper om alt mellem himmel og jord. De fleste opfører sig rigtig pænt, og man kan have en god udveksling af meninger, men når det kommer til politik og religion er tonen meget hård, og sproget er forfærdelig.

      Åh for pokker mistede vi nu også dig 🙂 Ja hvis man ikke rigtig bryder sig om ritualerne, er det den forkerte forening at være medlem af.

  2. Mogens G. Andersen
    Mogens G. Andersen siger:

    Jeg hørte engang en sige, at religion ikke er en privat sag, men en personlig sag. Det handler vel om hvordan man anskuer verden. Og derfor er det ikke bare din private ideosynkrasi, men din handlingsorientering i verden.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Mogens

      Velkommen til mim blog. Kommentaren skulle lige godkendes, da det er første gang, du kommenterer her. Fra nu af, vil du stryge lig igennem.

      Jeg kan nu godt lide udtrykket en “personlig sag”, da det udtrykker mere en end en “Personlig sag”

  3. Pia
    Pia siger:

    Jeg tror på der findes højere magter, og kan godt sende en bøn afsted både i nøden og sorgens stund. Jeg husker også at sende en ‘takketale’ afsted i miraklernes og glædens stund, men i kirken kommer jeg ikke, med mindre jeg nærmest er ‘inveteret’ Jeg har det med kirken, som jeg har det med de døde. Det hele kan foregå der, hvor jeg til enhver tid befinder mig.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Pia

      Man kan selvfølgelig sagtens være kristen uden at rende kirken på dørene, det er handlingerne, der gælder, ikke bygningerne; måske lidt som Jesus, der gik på tempelpladsen og så alle farisæerne stå og bede på et hver gade hjørne, så alle rigtig kunne se, hvor fromme de var. Jesus sagde: »Men du, når du beder, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din Fader, som er i det skjulte, og din Fader, som ser i det skjulte, skat betale dig.« Matt. 6, 6. SÅ er det ligesom lagt låg på den debat 🙂

  4. Ellen
    Ellen siger:

    Folk kan for min skyld tro lige præcis hvad de vil – bare de holder deres tro for sig selv, men det er der lidt for mange, der ikke kan. Eller vil.
    Vi missionerer måske mere, men vi har saftsusemig nået at ødelægge mange kulturer dengang vi gjorde. Godt, at ‘man’ blev klogere! Måske var det ikke lige den danske folkekirke, der missionerede, men de kristne har i mine øjne haft temmelig meget på samvittigheden op gennem tiderne.
    Når det er sagt, lever jeg efter de kristne værdier, selv om jeg ikke er troende 🙂

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      “Enhver er salig i sin tro” er korrekt, og det kommer vist fra Biblen (jeg er ikke så bibelstærk). Jeg er så ikke helt enig med dig i det med synligheden. Jeg synes, det er positivt at kunne få øje på alle mulige forskellige trosretninger, lytte til dem og få udvidet egen horisont. Det kaldes vist økumenisk/religionsmøde. Men jeg er enig med dig i, at der ikke skal missioneres, og at historien har sat alt for dybe spor allerede: korstogene, heksebrændingerne, Inkariget og meget mere, der på ingen måde er positivt, og det er skampletter i religionshistorien. Jeg bryder mig på ingen måde om mission, som jeg opfatter som en form for omklamring, og det gider jeg altså ikke have.

      Jamen så er du jo bare “kulturkristen” 🙂 Det kan aldrig være galt, at leve efter de kristne værdier, for de kan koges ned til næstekærlighed og tilgivelse i nytestamentlig forstand, hvor vi tror på en mild og kærlig Gud, og det kan man næsten ikke være uenig i.

  5. Eric
    Eric siger:

    Jeg er ikke troende, og at jeg er døbt, giver mig ingen traumer. Jeg har da også fået vand i hovedet mange gange siden 😉 Folk må tro eller ikke tro, hvad de vil, bare jeg ikke bliver omklamret, og min dørklokke har fred. Det med at tilgive har jeg ikke så travlt med, når det drejer sig om ondskab, uretfærdighed, grådighed og den slags, som går ud over andre. Lad gå, hvis de ikke ved, hvad de gør, men det er ret sjældent.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      Eric

      Fint – så behøver du ikke blive “afdøbt” 🙂

      Tro er en privat sag – også selv om vi lever i et kulturkristent samfund. Bl.a. af den grund skal alle mulige retninger netop lade dørklokken være i fred.

      Der er også masser af ting og en enkelt person, jeg ikke på nogen måde kan tilgive, men det er også i orden, den klarer Gud 🙂 Det er Guds opgave at tilgive alt det, vi andre ikke kan. Det ville være unaturligt, hvis vi selv rendte rundt og tilgav alt det du nævner. Det er u-menneskeligt.

  6. Gert Larsen
    Gert Larsen siger:

    Alle skal have lov at have deres tro, det er ikke til diskussion. Men jeg har det omvendt, og synes det er svært at være ateist. Hele samfundet bygger på en religiøs baggrund: helligdage, højtider, dåb, konfirmation osv. Hvis man melder sig ud af det, er man nærmest mærkelig. Man er født medlem af folkekirken, og skal besvære sig med at melde sig ud. Endelig må jeg drille lidt. Hvis skabelsesberetningen i Bibelen ikke er korrekt, hvorfor skulle resten så være korrekt? I min verden er Bibelen skrevet af gamle, mavesure mænd og bl.a. derfor har kvinder været undertrykt i århundreder. Men den personlige, gode tro, som du har Hanne, er kun positiv.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      Kære Gert

      Tak for dit svar.

      Du har fuldstændig ret i, at hele samfundet er bygget på kristne værdier kig fx bare i straffeloven og aftaleloven, her slår det kristne i høj grad igennem. Det er derfor så mange kalder sig “kulturkristne”.

      Jeg tror så til gengæld ikke, man anses for mærkelig hvis man melder sig ud af “foreningen” – det er der 20 pct., der allerede har gjort.

      Skabelsesbetningen: Tjah, kan man sådan vælge til og fra alt efter, hvordan det nu passer i ens kram= Det er et godt spørgsmål, som jeg ikke har et svar på, Jeg synes nok selv, at det gamle testamente er lidt for meget hokus pokus, og er meget større tilhænger af det nye testamente, og sådan tror jeg også mange præster har det.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.